afholdt Møde Tirsdagen d. 14. Januar. Hr. Professor Falbe
Hansen indledede Forhandlingerne med et Foredrag om

Skattebyrden i Danmark og dens Fordeling, særligt med Hensyn til Tolden.

Dette Foredrag findes trykt foran S. 73 fg. Den derefter
følgende Diskussion aabnedes af

Grosserer Lefolii, der ønskede en nøjere Forklaring af
Indlederens Mening med Hensyn til Beskyttelsestoldens Indflydelse
paa Arbejdslønnen.

Bureauchef Marias Gad sluttede sig til dette ønske. Heller ikke han havde formaaet at fatte Professor Falbe Hansens Argumentation med Hensyn til den Udtalelse, at Arbejderne skulde profitere ved Beskyttelsestolden. Vilde det, der nu tilfaldt Arbejderne i de beskyttede Erhverv, ikke tilfalde ham, naar Beskyttelsen hævedes?

Etatsraad Melchior vilde ikke indlade sig paa det omfattendeSpørgsmaal »Beskyttelse eller Frihandel"?; det var for stort et Spørgsraaal til at det ved denne Lejlighed kunde debatteres. Han vilde kun udtale, at det, det kom an paa for Arbejderen, var Lønnens Højde, og hvormeget der kunde anskaffes for den. Dernæst maatte man tage den Fordyrelse, Beskyttelsen medførte for Konsumenterne, med i Beregningen: man maatte altsaa undersøge paa den ene Side, hvormeget de mange Forbrugere tabte ved Beskyttelsen, paa den anden Side, hvad Arbejderne muligvis tjente ved den, og derefter se, om

denne Fordel opvejede hin Byrde. Førsl saa kunde man bedømmeBeskyttelsens økonomiske Betydning. — Forøvrigt vilde Taleren fremhæve, at man ikke her burde hylde absolute Principer og opstille et übetinget Valg mellem Beskyttelse eller Frihandel; man burde tværtimod, i Stedet for at opstille übetingedeRegler, afgjøre Sagen i Overensstemmelse med de lokale Forhold.

Bankkasserer Bing bemærkede, at hvis det fremdragne Spørgsmaal om Beskyttelsestoldens Indflydelse paa Arbejdslønnen skulde falde sammen med dens Indflydelse paa den almindelige Rentefod, kom vi ind paa et saa theoretisk, i Luften svævende Spørgsmaal, at det neppe her kunde behandles med Nytte. Var det Indlederens Mening, at den Indtægt, Arbejderne i de beskyttede Erhverv muligvis vandt, skulde opveje det Tab, alle de Andre led?

Professor Falbe Hansen svarede de foregaaende Talere omtrentFølgende: Naar man vilde udfinde, om Arbejderne paa Grund af Beskyttelsen fik en højere Løn end før, maatte man undersøge 1) om den samlede Produktion tillog under Beskyttelseneller ikke, 2) om Udbyttet af Produktionen fordelte sig mellem Kapital og Arbejde i et andet Forhold under Beskyttelsenend under Frihandelen. Det var dette Sidste, han havde begyndt en Undersøgelse af, og han havde faaet det Indtryk af sine foreløbige Undersøgelser, at hos os vilde Frihandelenrimeligvis formindske Arbejdernes Andel i Udbyttet. — Derimod kunde det ikke nylle, som Gad foreslog, at se hen til om Arbejdslønnen nu var højere i de beskyttede Erhverv end i de übeskyttede Erhverv, thi selv om man saa bort fra den bekjendte Theori, at Arbejdslønnen var ens i alle Erhverv og de tilstedeværende Forskjelligheder kun tilsyneladende, saa maatte det vel erindres, at naar Beskyttelsen ophævedes, vilde de Betingelser, hvorunder Erhvervene arbejdede, fuldstændigt forandres, og det Erhverv, der nu gav en høj Løn, maatte komme til at give en lav Løn. løvrigt maalte Taleren bestemt hævde, at han ikke havde sagt, at Beskyttelsen vilde gavne Arbejderne, men kun, at han var tilbøjelig til at antage, at Beskyttelsen i Form af en nominel Forhøjelse af Arbejdslønnen

vilde yde nogen Erstatning for den Fordyrelse af Fornødenhederneden fremkaldte. Og han maatle ligeledes bestemt erindreom, at han ikke med Hensyn til dette Punkt havde anførtsine Undersøgelser som sluttede; han havde udtrykkeligt og bestemt fremhævet, at hans Undersøgelse herom langt fra var tilendebragt; naar han alligevel havde udtalt sig herom, da var det kun, fordi han ved en anden Lejlighed havde ytret i denne Forening, at en deduktiv Slutning syntes at maatte lede til at Beskyttelsen i Danmark var skadelig for Arbejderne.

Grosserer Lefolji fremhævede, at selv om Beskyttelsen
skulde gavne Byerne mest, maatte man ikke overse, at Livet
var saa meget dyrere i Byerne end paa Landet.

Dirigenten (Bureauehef M. Gad) fandt det rettest at afslutte Diskussionen om Forholdet mellem Beskyttelsen og Arbejdslønnen, da det jo ikke var det Spørgsmaal, der forelaa til Forhandling, og da Indlederen jo kun mere i Forbigaaende havde ladet falde en Bemærkning om et rent foreløbigt Resultat, han maaske var kommen til.

Bureauchef Gad fremhævede Betydningen af Kommuneskatternes Fordeling mellem de forskjellige Samfundsklasser. En meget stor Del af disse Skatter faldt paa Middelstanden, og dette var dog et Monrenl af Vigtighed.

Bankkasserer Bing mente det nødvendigt al nedlægge en Protest mod den «æsthetiske» Opfattelse af Brændevinsafgiften, den Opfattelse at denne Skat skulde forhindre eller formindske Brændevinsdrikken. Denne Opfattelse gjorde man bedst iat lade ude af Betragtningen.

Admiral Bille ønskede at vide, hvor man — forudsat at man henlagde Brændevinsskatten til et Fond — vilde drage Grænsen for de Arbejdere, der skulde hjælpes af delte Fond. En stor Masse (f. Ex. Gaardmændene) vilde jo komme til at bidrage til dette Fond, uden at de vilde komme til at nyde godt af det.

Professor Falbe Hansen ytrede, at med Hensyn til KommuneskatternesFordeling havde han ingen nærmere Oplysninger.Brændevinsafgiften burde efter hans Mening forhøjes, og han antog, at derved vilde Brændevinsforbruget formindskes

noget; han støttede sig i saa Henseende paa Erfaringer fra Udlandet. At henlægge Cdbyttet af Brændevinsskalten til et særligt Fond til Fordel for Arbejderne, tillod Finansernes Status meget vel, om fornødent kunde jo ogsaa en anden Skat paalægges.En billig Alderdomsforsørgelse for Almuen var en Sag der interesserede hele Samfundet og det kunde derfor ikke skade, at ogsaa andre Samfundsklasser bidrog dertil, det vilde desuden lette Fattigskatten. Med Hensyn til den Maade, hvorpaaen saadan Alderdomsforsørgelse burde ordnes, henviste Taleren til Arbejderkommissionens Betænkning, hvor el saadant Forslag fandies udarbejdet i alle Enkeltheder.

Efter nogle Smaabemærkninger af de foregaaende og et
Par andre Talere sluttedes Forhandlingerne.

Paa Mødet optoges til Medlemmer af Foreningen:
Hr. cand. phil. Handelsfuldm. Arthur Esskildsen,
Hr. Overretssagfører E. Fensmark.