Telegrafkorrespondancen

er stegen efter et endnu stærkere Forhold end Brevkorrespondancen. I 1860 expederedes der i Evropa knap 9 Millioner Telegrammer; i 1876 over 81 Mill.; — altsaa er Korrespondancen blevet mere end ni Gange fordoblet i sexten Aar. Stationernes Tal voxede i disse Aar fra 3500 til 27 264; en næsten ligesaa stor relativ Tilvæxt. I Amerika beregnedes (1875^—77) Telegrammernes Tal til 23 Mill., i Avstralien 2V2 Mill., i Asien 2Vs, i Afrika lYs Mill., — ialt til over 110 Millioner. Altsaa udvexles der daglig omtr. 305 000 Telegrammer, hvoraf 227 000 falde paa Evropa. Den højeste Udvikling har Telegrafvæsenet faaet i Schweiz: Gjennemsnitligt falder der paa hver Schweizer et større Antal Telegrammer end paa noget andet Lands Borgere: paa 1000 Indv. falder der i Schweiz 1061 Privatdepescher, i Holland 641, i Storbritannien 638, i Belgien 588, i Danmark 494, i Norge 415, i det tyske Rigsomraade 286, i Frankrig 275, i Sverig 252 .... i Spanien 77 og i Rusland 45. I Schweiz falder der endvidere paa hver Station det mindste Indvaanertal; i nogle lyske Stater, i Storbritannien og Belgien falder der ligeledes et forholdsvis ringe Indvaanertal paa hver Station; Rumænien og Rusland derimod det største. Næst Belgien staar Schweiz endvidere højst med Hensyn til Længden af de pr. Kvadratmil faldende Linjer; Rusland staar lavest. Endelig har Schweiz (og Belgien) den billigste interne Telegramtaxt; næstbilligst er den i Holland og derefter i Danmark; dyrest er den i Tyrkiet og Rusland. (Efter Neumann-Spallart.)