En tysk »Storby«.

I flere Henseender er Leipzigs Udvikling typisk for de tyske Storbyers Udvikling i dette Aarhundrede. Derfor har den af Direktøren for Leipzigs statistiske Bureau, E. Hasse, udgivne Bog »Die Stadt Leipzig und ihre Umgebung, geographisch u. statistisch beschrieben» (Leipzig, 1878) en mere almindelig Interesse. I «Daheim» findes forskjellige Meddelelser af denne Bog; af dem ere de følgende tagne.

Karakteristisk for Udviklingen i de store Byer er det, at de voxe ikke saa meget ved deres eget Overskud af Fødsler over Dødsfald, som ved Indvandring fra andre Steder, altsaa navnlig paa Landbefolkningens Bekostning. Ved Aarhundredets Begyndelse havde Leipzig 32 000lndv.; — i 1875 127 000; ja regner man de tilgrænsende Landsbyer med, endog 190 000 Indv. Men af de 95 000 Indv., hvormed Befolkningen steg i 75 Aar, skyldes kun 15 000 Overskudet af Fødsler over Dødsfald ; — Overskudet af Indvandring over Udvandring var altsaa 80 000. Det kan derfor ikke undre, at i Leipzig ere indfødte Leipzigere i Minoritet: de indfødte Leipzigere udgjorde i 1875 kun 36 pCt.; fra det øvrige Sachsen stammede 29 pCt., fra det øvrige Tyskland 32 pCt. og fra Udlandet 3 pCt.

Vi se i Leipzig som i andre store Byer, hvorledes den unge arbejdskraftige Befolkning strømmer til Byen fra Landet, medens de Gamle ofte vende tilbage til deres landlige Hjem. Aiderskiassen 15^—30 Aar udgjorde saaieues i Leipzig ikke mindre end 39 pCt. af hele Befolkningen, medens Aldersklassen 30_—60 Aar udgjorde 30pCt., og Aldersklasserne over 60 Aar endog ikke engang 5 pCt. (4,8 pCt.).

I Alderen 14—20 Aar fandt af Mænd og Kvinder følgende
Procent Beskjæftigelse i de forskjellige Virksomhedsgrene

I Alderen 20—30 Aar:

Forskellighederne ere iøjnefaldende. Man ser, hvor aldeles overvejende Mændene arbejde i Industri og Handel, medens Kvinderne navnlig søge Erhverv som Tjenestetyende; deres Beskjæftigelse i Industrien (Fabrikarbejdersker) er dog i Tiltagen. Den med Alderen stærkt stigende Procent for Kvinder «uden Erhvervsstilling» staar selvfølgelig i Forbindelse med Indgaaelsen af Ægteskab.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor mange Personer der gjennemsnitligt lever i de resp. Lejligheder, oplyses, at i Aaret 1875 kom der følgende Antal af Beboere paa hvert opvarmeligt

Endvidere ses det, at der af hele Byens Befolkning levede

Henved Halvdelen lever altsaa i Lejligheder paa 1 og 2
Værelser; — men i Berlin lever noget over Halvdelen af Befolkningen
i Lejligheder paa kun ét Værelse!

De dyreste Lejligheder ere her, som andetsteds, første- Sals-Lejligheder. Den aarlige Gjennemsnitsleje var i 1875 pr. Værelse paa første Sal ikke fuldt 180 Kr. I Kjælderlejlighederne, de billigste, gaves der gjennemsnitligt c. 110 Kr. i aarlig Leje pr. opvarmeligt Værelse. — Se vi hen til Lejlighedernes Størrelse, bemærke vi, at de store Lejligheder og de ganske smaa paa 1 Værelse ere de dyreste; Mellemlejligheder paa 3 å 4 Værelser ere de billigste. Arbejderne og de meget Rige maa betale mest; den lavere Middelstand slipper billigst.