Nationaløkonomisk Forening

afholdt Onsdagen d. 2. Oktober 1878 sin aarlige Generalförsamling. M. Gad afgav Beretning og meddelte Regnskabet. Dette udviser af Indtægter 676 Kr. i Medlemskontingenter 53 Kr. 41 0. i Renter, udgifterne beløbe sig til 364 Kr. — Den afgaaende Bestyrelse (Etatsraad, Nationalbankdirektør Bestyrelsens Formand, Bureauchef Marius Gad, Professor V. Falbe Hansen, Statsrevisor Levy og Professor Sch arl ing) gjenvalgtes ved Akklamation.

Efter Generalforsamlingen indledede Professor Scharliug
en Diskussion om

Kapitalopsamlingen i Danmark i de sidste otte Aar.

Indledningsforedraget gjengav Hovedindholdet af den foran
S. 114 fl. meddelte Artikel.

Til Professor Scharlings Foredrag knyttede der sig en
Diskussion, som aabnedes af Bankkasserer Bing.

Bankkasserer Bing troede ikke, at det Lys, Indlederen havde kastet over Bevægelsen i Sparekasserue og Rankerne var ganske korrekt. Netop i daarlige Tider vilde Indskudene i Sparekasserne tage til; og det at Midlerne i Sparekasserne var taget til, tydede paa uvirksomhed eller mindre Produktion. — Heller ikke i Diskontoens lave Højde fandt han noget Vidnesbyrd at Tiderne vare blevne bedre. Overhovedet kunde han ikke indrømme, at de af Indlederen anførte Tal vidnede saa stærkt om en Forbedring.

Scharliug fremhævede, at det tidligere saa stærke Begjær
efter Penge tildels havde været, om man saa turde!sige, illegitimt;
nuværende ringere Efterspørgsel efter Penge kunde

for saa vidt tyde paa en større Sundhed i de økonomiske Forhold,men
ikke paa større Virksomhed.

Bing fastholdt, at Opsparingerne ikke havde saa meget at
sige, naar de ikke vare virkelige Opsparinger, men kun skrev
sig derfra, at Folk holdt sig tilbage fra Produktionen.

Etatsraad, Nationalbankdirektør Levy var i det Hele og Store enig med Indlederen, men maatte dog fremhæve, at Tallene maalte benyttes med en høj Grad af Kritik, hvad ogsaa Indlederen erkjendt. De samme Summer gik ofte flere Gange igjen. Sparekasserne benyttede i høj Grad Bankerne til dér at indsætte deres kontante Beholdninger, og de private Banker', der maatte have store disponible Beholdninger, benyttede Nationalbanken. Dette maalte man tage i Betragtning, man vilde undgaa at tælle de samme Summer flere Gange. Ogsaa offenlige Institutioner, hvis egenlige Virksomhed stod i umiddelbar Forbindelse med Kapitalopsamlingen, føle sig opfordrede til under særlige og mislige Forhold at holde større disponible Beholdninger i Bankerne. Taleren troede ikke, at der i og for sig havde fundet nogen Kapitalopsamling Sted, og dog kunde der være en Forbedring Forholdene. Der var saaledes sikkert indtraadt, gjennemgaaende i alle Samfundsklasser, en ikke saa ringe Sparsommelighedssans, hvad ogsaa tildels viste sig i Toldintradernes Mange havde følt sig opfordrede til at skille sig ved deres fremmede Papirer, medens endel danske Papirer, navnlig Telegrafaktier, vare gaaede til udlandet. Ogsaa kunde man anføre Besparelsen ved formindsket Indførsel af Kraftfoder, en Besparelse der for det sidste Aars Vedkommende kunde anslaas til 10 Mill. Kr. I det Hele var man nok berettiget til at betragte Forholdene som sundere og bedre.

Scharling bemærkede til de to foregaaende Talere, at han, som det vilde ses af den noget udførligere Artikel, hvis Hovedindholdhan refereret, særlig havde fremhævet Betydningenaf, der i et Land findes disponibel Kapital, og at de af ham meddelte Tal navnlig havde til Hensigt al belyse Forandringerne i dennes Omfang, — At flere af de i Bankregnskaberneopførte i Virkeligheden forekom lo Gange,

havde han ikke været blind for; men da han ikke lagde særlig Vægt paa den absolute Størrelse af Kapitalopsamlingen i 1871^—74, men kun brugte den til Sammenligning med den følgende Tid , hvor jo væsenlig de samme Forhold kom frem, havde denne Tallenes ringere Paalidelighed formentlig mindre at betyde.

Redaktionssekretær Nathansen ytrede, at de senere Aars Stilstand i de økonomiske Forhold skyldles den manglende Tillid, som i den senere Tid havde været karakteristisk for Pengemarkedet. Han fremhævede, at store Kapitaler i den senere Tid vare blevne anbragte i Kreditforeningsobligationer, hvilket maatte tages i Betragtning ved Spørgsmaalet om Kapitalopsamlingens

Bing bestred, at Penge, der ellers vilde være blevne anbragte Sparekasserne, vare anvendte til Kreditforeningsobligationer. delte Omraade betød Stabilitet Tilbagegang; ingen Forøgelse var her det Samme som Formindskelse. Forøvrigt vilde han ikke benægle, at der ved de større disponible Beholdninger fremkaldt en sundere Tilstand.

Levy fremhævede som endnu et heldigt Moment, at der her i Landet nu gjennemgaaende laa langt mindre Varelagre end tidligere. Vor Handelsstand var i det Hele vel tilbøjelig til at holde for store Lagre.

Scharling henviste med Hensyn til Kreditforeningerne til
de i Afhandlingen derom meddelte Oplysninger.

Bureauchef Gad udtalte, at Provins-Sparekassernes Midler
sikkert vare gaaede noget ned i 1877.

Til Medlem af Foreningen optoges
Hr. cand. jur. Oskar Damkjær.