Carl Rodbertus — Ferd. Lassalle. Aus dem literarischen Nachlass von Carl Rodbertus-Jagetzow. Herausg. v. Schumacher-Zarchlin u. Ad. Wagner. I. Briefe von F. Lassalle an Rodbertus. Mit einer Einleit. v. Ad. Wagner. Berlin, 1878. Puttkammer & Mühlbreeht. (95 S.).

Rodbertus og Lassalle, — hvilke Kontraster! Den stille Videnskabsmand, ukjendt af den store Mængde, — og den ildfulde Agitator, kjendt af Alle. Hin levende et roligt, lidet fremtrædende, Liv, helliget til Videnskaben, et Liv der i en høj Alder afsluttes ved en prosaisk og übemærket Død, hidført ved en Lungebetændelse d. 6- Debr. 1875; — denne levende et kort men indholdsrigt, ustadigt, afvexlende, stærkt fremtrædende Liv, udfyldt af nogle videnskabelige Studier, dogmcrc af praktisk Agitation, af politiske Kampe, romantiske Kampe og andre Kampe, et Liv der i en endnu ung Alder afsluttes ved en opsigtvækkende Død, hidført ved Duel i Anledning af en Kjærlighedshistorie. Paa sit Gods sad Rodberlus i lange Aar og grublede over den sociale og økonomiske Videnskab, og Resultatet af sine Grublerier nedlagde han i en Række af Bøger, skrevne i et fuldstændigt upopulært, tungt, vanskeligt forstaaeligtSprog, af Faa, skattede af Færre. Blandt disse Sidste var Lassalle. Den socialdemokratiske Bevægelse, som det lykkedes Lassalle at rejse, blev rejst i Tyskland, og i delte Land kunde Bevægelsen vanskeligt rejses uden Videnskabens Bistand; men den videnskabelige Bistand fandt Lassalle ikke blot hos sin Lærer Karl Marx, men ogsaa hos de ældre videnskabeligeSocialister

skabeligeSocialisterSaint-Simon og Louis BJanc, hos NationaløkonomenRicardo, endelig hos: Rodbertus. Videnskabelige Sætninger, der hos Rodbertus fandtes udtrykte i en yderst besværligForm, Lassalle at behandle med en saadan Behændighed,at lod sig benytte som Redskaber i den praktiske Agitations Tjeneste. Det var jo netop heri Lassalles Talent bestod: han stampede ikke Socialdemokratiet frem af Jorden; han forenede kun de tidligere spredte, tildels kun skjult gjærendeElementer en samlet Optræden; og de Vaaben, hvoraf han benyttede sig i Kampen, vare i Virkeligheden ikke blevne opfundne af ham; men han forstod behændigt at tillempe dem, at slibe dem.

Lassalles Personlighed og Virksomhed er velbekjendt; navnlig Brandes's Skildring og Mehrings Skrift*) have i de senere Aar bidraget til at aabne Almenhedens Blik for Betydningen denne store Agitator. Rodbertus er endnu ukjendt eller kun lidet kjendt, og ikke blot af det store Publikum: endog i de videnskabelige Nationaløkonomers snevre Kreds er det kun et Mindretal, hvis Viden om Rodberlus rækker længere end til hans Navn og Titlerne paa nogle af hans Bøger. Men nu har ogsaa han faaet sin Apostel, — i Adolf Wagner.

Rodbertus og Lassalle, — hvilke Kontraster! De forstod dog at vurdere hverandre. Rodbertus satte Pris paa den unge Agitator, og Lassalle udtalte uforbeholdent, hvormeget han skyldte Godsejeren paaJagelzow. «Jeg har læst det,» skriver han om et af Rodberlus's Skrifter, «jeg har læst det tre Gange i Træk med den mest anspændte Tænkekraft og i bestandig Selvdiskussion.» Ja, Lassalle mente endog at burde, — omend forgæves, — søge om Rodbertus's direkte Medvirken ved Arbejderagitationen.

Det er navnlig i sine Breve, at Lassalle udtaler sig om den Betydning, han tillagde Rodbertus. En offenlig AnerkjendelseafRodbertus — foruden i de talrige Skrifter og Artikler, hvor dette Navn mere lejlighedsvis træffes — i Karl Grüns Artikel «zur Erinnerung an Carl Rodbertus», og endelig

---

*) Jfr. Nationalek. Tidsskrift X, S 467 fg.

nu i Adolf Wagners Afhandling i Tübinger Tidsskriftet 1878. Adolf Wagner ser i Rodbertus «den første, den mest originale og dristigste Repræsentant for den videnskabelige Socialisme i Tysklandv. Som original Repræsentant for den videnskabelige Socialismes rent økonomiske Side «staar han ved Siden af eller over Lassalle, Marx og Engels, og han har tidligere end nogen af disse Mænd formuleret visse Rjærnepunkter af den videnskabelige Socialisme. Han har først befrit denne for Franskmændenes Fantastik, og han fremsatte saratidigt med og upaavirket af Froudhon og Louis Blanc Kvintessensen af sin Theori i et allerede 1842 udkommet højst tankerigt Skrift, og maa derfor, hvorledes man end forholder sig til hans Doktrin, indtage en meget fremragende Plads i den videnskabelige NationaløkonomisHistorie;— derom kunne Videnskabsmænd dog neppe mere være uenige, at den videnskabelige Socialisme fremstiller et System, som ingen nationaløkonomisk Videnskab mere kan ignorere.» I sine Skrifter har Rodberlus behandlet Produktionens og Fordelingens Hovedproblemer «saa originalt, saa skarpsindigt, saa mesterligt», at det er Wagner vanskeligtatforstaa, Rodberlus ikke for længe siden er b)even anerkjendt som en Mester af allerførste Rang i den theoretiske Nationaløkonomi.» Ja, Wagner giver ham endog Titelen: «den økonomiske Socialismes Ricardo». Men den halvt socialistiske Professors Temperament er, som vi vide, meget fyrigt, og hans Billeder kunne være vel dristige. Rodbertusvildog — i alt Fald ikke i faktisk Indflydelse — blive en Ricardo, saalænge Nationaløkonomernes Flertal indtager den Holdning ligeoverfor ham, det hidtil har indtaget. — NavnligharWagner sig saa stærkt tiltrukket af Rodbertus, fordi ogsaa denne Økonom førte Ordet for «en kultur-hislorisk Forandringiden Ordning», en Forandring der skal bestaa i, at «die Volkswirthshaft» stedse mere bliver « Staatswirthschaft»o:en af Privatejendomsomfanget, en Udvidelse af det kommunistiske System paa det privatøkonomiskesBekostning.Vel Wagner ikke billige den uafbrudte Polemik mod Ricardos Jordrenlelære; men med Lassalle stemmer han overens i at mene: «at den ricardoske Theori ikke er

bleven omslødt, ikke engang ved Rodbertus, og at dennes
Rentetbeori meget vel lader sig forsone med den ricardoske.»

Da Lassalle begyndte sin Arbejderagitalion, opfordrede han, som anført, Rodbertus til at støtte den ved direkte Medvirken. «Lassalle,» skriver Rodbertus, «havde læst mine Skrifter, og jeg hans. En flere Timer lang, alvorlig og indgaaende Samtaleover og sociale Spørgsmaal, havde orienteret os over, hvori vi stemmede overens, og hvori vi afveg fra hinanden. En længere mere videnskabelig end politisk Korrespondance, der knyttede sig til hin Opfordring, præciserede disse Punkter nøjere.» Af denne Korrespondance er nu den ene Parts, Lassalles, Indlæg, blevne offenliggjorte. Man ser heraf, al Begge vare enige i at anerkjende Nødvendigheden af, at den nuværende Ejendomsordning afløses af en «mere renset», en Ordning, «hvor den Enhver tilfaldende Ejendomspor tion staar i et mere retfærdigt Forhold til Individets personlige Fortjeneste af Samfundet», og «en saadan Ejendomsinstitutionvilde kunne realiseres, naar der blot gaves en Indkomstejendom.»Trods Overensstemmelse i retsog historisk - filosofisk Opfattelse maatte Rodbertus dog vægre sig ved at tage Del i Lassalles Arbejderagitation, fordi han var uenig med ham i to Hovedpunkter: «1. Lassalle vilde som bekjendt hæve de arbejdende Klassers Stilling ved et almindeligtSystem Produktivassociationer, pekuniært understøttede af Staten. Jeg paa min Side vilde beholde Lønningsprincipet,men dog ogsaa lade Staten underkaste det en Reform. — 2. Lassalle vilde af det socialistiske Parti tillige gjøre et politisk; jeg vilde, at det skulde forblive et udeluckendeøkonomisk. Den politiske Partidannelse opstillede Lassalle som en conditio sine qva non. Hans Grunde vare: allerede under Schulze - Delitzsch vare Arbejderne blevne til et politisk, men økonomisk misledet Parti; fra denne økonomiske Misledelse kunde de kun delvis løses igjen ved Hjælp af en stærkere politisk Agitation; derfor Fordringen om «almindelig Stemmeret», som Frihandler -Demokratiet allerede kun havde ringe Tilbøjelighed for. Jeg lader disse Grunde staa ved deres Værd; men i ethvert Tilfælde var denne Betingelse Grunden til,

at vi ikke kunde komme til en Forstaaelse Produktivassociationenvilde sandsynligvis have vendt Ryggen, forudsat at et andet Middel, navnlig set fra Partipolitikens Standpunkt, var blevet gjort ham antageligt. Meddel mig et saadant! skriver han til mig i den meget indgaaende videnskabeligeBrevvexling, have ført om denne Gjenstand. Denne Meddelelse fandt ikke Sted fra min Side, da mine Anskuelser ikke kunde forliges med nogen politisk Agitation, der vilde ophidse de arbejdende Klasser imod den bestaaende Statsmagt. Desuden gjorde Lassalles tidlige, overordenligt beklagelige Død snart en Ende paa vor Forbindelse.»

Lassalles Breve til Rodberlus kaste Lys paa Forholdet mellem den socialdemokratiske Agitator og den socialistiske Videnskabsmand. De indeholde mangt et Vidnesbyrd om gjensidig ja Beundring. Man finder i dem Træk, der maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen af Lassalles Karakter. Arbejderbevægelsens Historieskriver vil ikke undlade at gjøre sig bekjendt med dem. De indeholde endelig videnskabelige Kommentarer til Lassalles og Rodbertus's Værker.

Af Rodbertus's lilerære Efterladenskaber agtes der endvidere en Fortsættelse og Fuldstændiggjørelse af de berømte Breve til v. Kirchmann». Naar denne Fortsættelse vil der være Anledning til at gjøre Rodbertus's videnskabelige Standpunkt til Gjenstand for en nøjere Redegjørelse. saadan vil næppe være overflødig.

A. P.