Andelssystemet. Victor Böhmert: Die Gewinnbetheiligung. Untersuchungen über Arbeitslohn und Unternehmergewinn. Leipzig, F. A. Brockhaus, 2 vols. (345 og 484 S.).

Direktøren for Konger. Sachsens statistiske Bureau har i dette Værk ikke forsøgt at give nogen Løsning af «det sociale Spørgsmaal». Han har sat sig en beskednere, men tillige langt frugtbarere Opgave, nemlig den at levere et betydeligt til Belysning af Spørgsmaalet om Arbejdernes i Driftsherregevinsten, ikke det mindst interessante af de talrige Problemer, der gaa ind under del altomfattende «sociale Spørgsmaal». Literaturen over det sociale Spørgsmaal er i de senere Aar svulmet mægtigt op; men for den overvejende Del bestaar den af almindelige Ræsonnements, eller vel endog af Forsøg paa Totalspørgsmaalets Denne Art Literatur har Dr. Böhmert ikke ønsket at forøge. Det, der trænges til, er efter hans Mening exakte undersøgelser af Enkeltspørgsmaal. Og det er til denne Trangs Afhjælpning, at han har ønsket at yde sin Skjærv.

At Arbejdernes Lønningsforhold ofte ere slette, benægter Dr. B. ikke. Han vilde vel ikke benægte det, selv om han var «Manchesterrnand» ; nu da han kun er en meget moderat liberal Økonom, benægter han del endnu mindre. Men han benægter, at Lønningsforholdet i og for sig er forkasteligt, og han hævder, at Tanken om dets absolute Ophævelse er

utopisk. «Salariatets Afskaffelse» , «Arbejdslønnens Afløsning af det fulde Arbejdsudbytte», denne socialistiske Tanke er under mange Forhold ganske uudførlig. Med den beskjæftiger han sig ikke. Heller ikke vil man finde Forsøgene paa ved Hjælp af Produklionsforeninger («die höchste Form der Gewinnbetheiligung»)at Arbejderen til Driftsherre behandlede i hans Bog. Derimod meddeler han et meget righoldigt Materiale vedrørende Arbejderens Delagtighed i Driftsherregevinsten:1. han har Andel i Forretningsejendommen, 2. hvor han ikke har nogen saadan Andel, og 3. vedrørende Fordeling af Gratifikationer, Præmier etc. af Forretningens Totaludbytte, samt vedrørende Anvendelsen af hermed beslægtedeny hvis Formaal er at forbedre Arbejdernes Kaar og fremme den egne Forretningsinteresse.

Materialet begyndte Dr. B. allerede at indsamle i 1868, da han — dengang Professor i Zürich — arbejdede paa sit bekjendte Værk om Fabrikarbejdernes Stilling. Senere, i 1873, fik han af Foreningen for Socialpolitik en Opfordring om at afgive Betænkning om «Gewinnbetheiligungs»-Spørgsmaalet, og denne Opfordring foranledigede ham til i de vigtigste Lande at indhente Oplysninger om Sagen, saaledes at det blev ham muligt at «lægge Grunden til Andelsystemets internationale Statistik og Beskrivelse». Han «er i sin undersøgelse gaaet til Værks uden forudfattet Mening, ganske induktiv og analytisk, il ne propose rien, il n'impose rien, seulement il exposé. Han har hverken taget Parti for eller imod Principet». Hans «Fremstilling har det Formaal at fremlægge kun Sandheden og intet Andet end Sandheden, og dette kun for dennes egen Skyld, ikke i et saakaldt godt Øjemed til Gunst for et bestemt System. Den objektive Sandhed er mere værd end enkelte Lærdes eller Praktikeres subjektivt gode Hensigt.» —

Værket (—(^— der er optaget i det «internationale videnskabeligeBibliothek ) falder i to Dele: en almindelig og en speciel. Hin, der belyser Spørgsmaalets historiske og Iheoretiske Side og undersøgelsens Hovedresultater, aabnes med en interessanthistorisk over Sagens Udvikling. Onder denne gjennemgaas, efter nogle almindelige Bemærkninger, hvert Land

for sig, og ved Omtalen af Danmark kommer Forf. da til at nævne Andelsdriften paa Dragsholm og del i Burmeisler & Wains Fabriker anvendte System. I et Par følgende Kapitler meddeles en Række Udtalelser for og imod Andelssystemet. Endelig indeholder et Kapitel Undersøgelsens, den almindeliges og den specielles, Hovedresultater. Dem sammenfatter Forf. selv i følgende Hovedpunkter:

1. Undersøgelsen af 120 praktiske Tilfælde i de forskjelligsle og Industrigrene godtgjør, at Arbejdernes Delagtighed Driftsherregevinsten har vist sig at være — vel ikke overalt, men dog paa mange Steder —, et virksomt Middel til Forbedring af Lønningssyslemet og til at hæve de sociale Tilstande.

2. Andelssystemet bør opfattes ikke som et nyt verdenslyksaliggjørende og ufejlbarligt Lægemiddel mod sociale Skader eller som en absolut Retfærdighedsfordring, men som en allerede ofte prøvet Lønningsmethode, hvis Indførelse i alle Tilfælde, hvor Forholdenes Natur muliggjør en Delagtighed Driftsherregevinslen, ogsaa kan være nyttig for Forretnings- og Arbejder interesserne.

3. Den Tanke, der ligger til Grund for Andelssystemet, er sund og rigtig. For Anvendelsen lader der sig ikke opstille simpel Formel eller nogen overalt efterlignelsesværdig De forskjellige Former og Indretninger maa konkurrere med hverandre for at gjøre Lønningsmelhoderne stedse fuldkomnere.

4. De individuelle og specielle Forhold maa der tages
et stærkt Hensyn til. De højere Former for den industrielle
Meddelaglighed stiller højere Fordringer til hver Deltager.

5. Følgende Punkler maa særligt tages i Betragtning, naar Andelssystemet skal gjennemføres med Held: a. Systemet maa gjennemføres saaledes, at der deraf i Praxis virkeligt fremgaarden mulige Solidaritet og Interessefællesskab mellem Driftsherren og hans Medhjælpere, mellem Kapitalen og Arbejdet,b. maa saavidt muligl behandles adskiltfra Lønnen bør ikke være afhængig af Gevinsten, men være underkastet Arbejdsmarkedets almindeligeForandringer,

ligeForandringer,c. Ved Beregningen af Andelene maa Bedriftenskommercielle industrielle Sider omhyggeligt holdes ude fra hverandre, og det tilbørlige Hensyn maa tages lil Arbejdets,Kapitalens Driflshorreindtægtens Præstationer i deres gjensidige Forhold, d. Det synes at være lilraadeligt, at beregneGevinstandelens efter Lønningens Højde, og kun i særlige Tilfælde efter Tjenestetiden i Bedriften, e. Gevinstandelenbør saa rigeligt som muligt, og ikke reduceres til en Størrelse, der vilde lade Dellagerne forblive ligegyldige, f. Adgangen til Gevinstandel bør udstrækkes til del størst muligeAntal være forud reguleret, og ikke afhængig af Driftsherrens Forgodtbefindende, g. Enhver Forretning, der indrømmer Gevinstandel, maa være forsynet med et rigeligt Reservefond for Bygningernes og Redskabernes Slid og for Tabstilfælde. h. Gevinstandelen bør i Reglen unddrages det øjeblikkelige Forbrug, og derimod henlægges til Forrentning. Først efter en Række af Aar eller kun i overordenlige Tilfælde (Familiebegivenheder, Arbejdsløshed, Kjøb af eget Hus) bør Arbejdernekunne over Gevinsten, i. Et Hovedøjemed for Andelssystemet bør beslaa i Opsamlingen af en bestemt Kapital for hver enkelt Arbejder, saaledes al alle Lønmodtagere efterhaanden kunne løftes op til rentehævende Medejere i den voxende Nationalformue.

6. Jo hurtigere Andelssystemets Formaal, at gjøre Lønmodtagerne Kapitalbesiddere opnaas, des hurtigere vil den nu saa ofte herskende Mistillid mellem Arbejdsgiver og Arbejder svinde bort. Denne Mistillid burde først overvindes af dem, der ere de Stærkeste i Kampen for Tilværelsen. Den, der tiltror Evne og tilstrækkelig Selvbeherskelse til konsekvent at gjennemføre Andelssystemet, maa tage Arbejderne fra deres bedste Sider og bør ikke mislvivle om deres ædle Egenskaber; men paa den anden Side maa han ikke tro, at denne Indretning strax og pludselig forvandler Arbejderne. Ligesaalidt han gjøre Regning paa Tak; men han maa være tilfreds med Bevidstheden om at ville sine Medarbejdere det Bedste. —

Den specielle Del udgjør den sidste Tredjedel af Værkets

første Bind og hele andet Bind (altsaa omtr. 600 Sider speciel, og c. 220 Sider almindelig Del). Den bestaar af Beskrivelser af 120Exempler paa Anvendelsen af Andelssystemet og dermed beslægtede Lønningsmethoder. 112 af disse Tilfælde havde Arbejderne tillige Andel i Forretningen; i 69 Tilfælde havde Arbejderne Gevinstandel men ingen Andel i selve Forretningen; de 39 resterende Tilfælde angik Præmier, Gratifikationer, Bidragtil Assuranceløn o. L. Af de 120 Tilfælde vare 54 hentede fra Tyskland, 25 fra Schweiz, 17 fra Frankrig, 10 fra England, 3 fra Belgien, 3 fra Nordamerika, 2 fra Østrig, 2 fra Danmark (Dragsholm og Burmeister & Wain), og 1 fra Italien, Sverig, Norge og Rusland. 37 Tilfælde var fra Textil-, Papir- og Læderindustrien; fra Bjergværksindustrien vare 14 og ligesaa mange fra Handels- og Kommunikationsindustrien;fra og Skovbruget vare 13, og fra Metal-, Maskin- og Instrumenlinduslrien ligesaa mange; de andre Industrigrene vare svagere repræsenterede. Hver enkelt af de 120 Enkeltbeskrivelser, ved hvis Udarbejdelse direkte Meddelelserfra paagjældende Firmaer i stort Omfang ere benyttede, er i det Hele tilstrækkeligt oplysende.

For det omfangsrige Materiale, han har samlet, og for
sine fortræffelige orienterende Bemærkninger fortjener Dr. Böhmert
Tak og oprigtig Paaskjønnelse.

A. P.