Dr. Simon Nelson Patten: Das Finanzwesen der Staaten und Stadie der nordam. Union. Jena, G. Fischer. 1878. (61 S.).

Mellem det i de enkelte forenede Stater gjældende Beskatningssystemogdet,
er gjennemførl for Unionen i dens

Helbed, er der en næsten diametral Modsætning: naar Talen er om Unionen have Amerikanerne altid vist en stor Forkjærlighedforden Beskatning, og en direkte Skat som Indkomstskatten var saa upopulær, at den maalte ophæves efter kun syv Aars Forløb; — i de enkelte Stater, derimod, bruges den direkte Beskatning saa godt som udelukkende, og Formueskatten har her altid været saa populær, at alle dens Modstanderes Angreb have været frugtesløse. Den nuværende Formuebeskalning skriver sig fra de ejendommelige Forhold, hvorunder Indvaanerne levede paa Kolonisationens Tid og fra deres Formues daværende Karakter: «Dengang levede næsten alle Kolonister af Agerbrug; deres Formue var derfor næsten udelukkende Grundbesiddelse, Bygninger og Kvæg, — Alt let at paapege og let at taxere rigligt. Store Byer exislerede ikke, af Fabriker kun faa; Handelen var forsvindende; Obligationer, Fonds, Kreditpapirer og Sligt, der er vanskeligt at konstatere og at vurdere, kjendles næsten slet ikke. Under saadanne Omstændigheder var hver Enkelts Formueforhold almindeligt bekjendte, og Vurderingen af den synlige Formue var ensbetydendemedVurderingen hele den i Kommunen tilstedeværendeFormue.... tjente til at anbefale Formueskatten som retfærdig og økonomisk heldig.» Forkjærligheden for Formueskatten har bevaret sig siden da; -— men Forholdene have forandret sig i højeste Grad, og de fleste Sagkyndige anerkjende derfor, at tilsvarende Forandringer i Beskatnings« systemet ere nødvendige, om de end vide, at principriglige Reformers Gjennemførelse er yderst vanskelig. — Lader de amerikanske Staters Finansvæsen meget tilbage at ønske, saa ere Byernes Finanser dog endnu mere derangerede: «Uden Hensyn fil Omkostningerne have de fleste Byer kappedes med hverandre om at indføre alle ny opdukkende Forbedringer; uhyre Summer ere blevne anvendte til Fattig-, Brand-, Skole-, Vejvæsenet og til alle mulige lokale Formaal, og det viser sig nu, at Fordelene ved disse Forbedringer ikke staa i noget rimeligt Forhold til de enorme Omkostninger, de have foraarsaget.VedOmsorgen de Fattige har man f. Ex. set bort fra al Sparsommelighed, og anbragt dem i elegante Bygninger.

Skolerne findes ikke mere i tarvelige bekvemme Huse, men i slore Pragtbygninger, der ikke stemme med deres egenlige Formaal, og kun ere en Pryd for vedkommende By. Samme Aand raader paa alle den kommunale Administrations andre Omraader, og derfor har der efterhaanden o^dynget sig en uhyre Gjæld, og Skatterne have naaet en næslen uoverkommeligHøjde.»Til for disse Sætninger og til Belysning af hele det forvirrede kommunale Beskatningsvæsen i Nordamerika meddeler Forf. udførlige statistiske Oplysninger. Grunden til den uforsvarlige Finansförvaltning søge de dannede og mere velhavende Klasser i Almindelighed i den almindelige Valgret: den kommunale Valgret bør, sige de, begrænses til Skatteyderne;skulleikke-Skatteyderne en overvejende luufiyuelse,eren Letsindighed i Finansadministrationen en Selvfølge. Forf., derimod, indrømmer vel, at den almindeligekommunaleValgret forskjellige Misligheder; dog ser han ikke i den, men i de senere Åars Svindelaand Aarsagentilden municipal extravagance. Han henviserisaa til de evropæiske store Byer, hvis Gjæld og Skatter ogsaa ece stegne efter uhyre Dimensioner, uagtet de ikke kjende den almindelige Valgret, — men derimod nok Svindelforretninger. For en Del forklarer det amerikanske Friskolesystemjoogsaa amerikanske Byers enormt stigende udgifter.

Forf. har behandlet en Opgave, hvor Forarbejder omtrent ganske savnes. Sil Raamateriale har han næsten udelukkende søgt i amerikanske Dokumenter, i en spredt Brochureliteratur, og paa andre vanskeligt tilgængelige Steder. Ved at optage Afhandlingen i sin «Sammlung nationalök, u. statist. Abhandl.» har Udgiveren, Prof. Dr. Conrad i Halle, givet en Slags Garanti for «Methoden og Bearbejdelsens Grundighed», eller i alt Fald øvet sin «Indflydelse» i denne Retning, samtidigt med at lade Forf.s selvstændige Opfattelse komme til fuldstændigt Cdtryk. . p