H. Cernuschi: Le Bland bill. Paris, 1878. Guillaumin & Co. (65 S.).

«The Bland bill» er Navnet paa den Lov, der — efter i 1876 at være indbragt i Repræsentanternes Kammer af Richard Bland fra Missouri — har gjenindført Bimetallismen i de ForenedeStater; ^— men rigtignok kun en «ufuldkommen» Bimetallisme, mener Cernuschi. I Frankrig raadede til 1874 hvad Cernuschi kalder den «fuldkomne» Bimetallisme: enhver Ihændehaver af Sølv eller Guld havde Ret, til uden Begrænsningat sit Metal forvandlet til Mønt; i Amerika derimod har ifølge den nævnte Lov kun Ihændehaveren af Guld denne Ret, og Udmøntningen af Sølv er udelukkende bleven forbeholdt Staten; ifølge «the Bland bill» skal Staten hver Maaned anvendemellem og fire Millioner Dollars til Opkjøb af Sølvbarrer,hvilke for egen Regning skal omforme til Mønt og selv bringe i Cirkulation. Udmøntningen af Sølv er saaledesbegrænset forbeholdt Staten alene, hvorfor det møntede Sølv gjælder mere end det ikke-møntede. Derimod er Udmøntningenaf

ningenafGuld «avtomatisk» o: er übegrænset og staar aaben for Hvemsomhelst; Staten har saaledes ingen Indflydelse paa Guldcirkulationens Størrelse, og det møntede og det ikkemøntedeGuld gjælde lige meget. Denne amerikanske Bimetallisme hviler paa et Værdiforhold mellem Guld og Sølv som 1: 16. I den latinske unions Land gjælder derimod, som bekjendt, Forholdet 1: 15V2; men i «the Bland bill» findes der en Bestemmelse om, at de evropæiske Stater skulle opfordrestil samles med de amerikanske Forenede Stater til en Konference, hvor der skal forhandles om Antagelsen af et fælles Værdiforhold mellem Guld og Sølv, i det Øjemed at lette den internationale Gjennemførelse af den bitnetalliske Mønt og at fixere Værdiforholdel mellem de to Metaller, og, som bekjendt,har ogsaa for nylig (Avg. 1878) været samlet en saadan Konference i Paris, der rigtignok gik i Stykker uden at bringe de amerikanske Bimetallisler et Skridt nærmere henimodderes Opfyldelse.

Cernuschis Redegjørelse for den amerikanske Lovs raison cPétre, den Maade, hvorpaa han forsvarer Loven imod Beskyldningen uredelighed ligeoverfor de Forenede Staters Kreditorer, Paavisning af den amerikanske Bimetallismes Ufuldkommenhed idet kun udmøntningen af det ene Metal efter den er «avtomatisk» — og endelig hans Profetier om dens Fremtid, hans Raad at ombytte Værdiforholdet 1 : 16 med det gamle 1: 15V2 ,— ville læses med Fornøjelse, forsaavidt et Prokuratorindlæg, der fremtræder i en saa behagelig Form som Cernuschis, vel altid har en vis Tiltrækningskraft. Men hvormange han vinde for sin Bimetallisme? Hvormange vil han kunne bilde ind, at det er Monomelallisterne, der ere Skyld i de sidste Aars saa stærke Forstyrrelser i Værdiforholdet Guld og Sølv? Hvormange vil han faa til at tro, at uden Tilhængerne af «denne Monometallisme, der med alt sit Hovmod dog altid er afmægtig, altid uigjennemførlig, altid ødelæggende, altid umenneskelig» (!) — vilde det gamle Forhold 1 : 15V2 have holdt sig urokket til den Dag idag?!