Det menneskelige Livs Længde.

«VoreAars Dage ere 70Aar, og om Nogen haver megen Styrke, da ere de 80 Aar.» Statistikerne beraabe sig hyppigt og gjerne paa dette Bibelord, naar det gjælder at sammenligne den faktiske Dødelighed med et Normalmaal. Thi hvad Forfatteren til den 90de Psalme kunde iagttage for mere end 2000 Aar siden under en sydligere Himmel under helt andre Samfundsforhold, stemmer endnu ganske med den daglige Erfaring og med den populære Opfattelse. Nogen dør 60 Aar gammel, mene vi, at han nok kunde have levet lidt længere; bliver han over 80 Aar, betragte vi ham som en mere end almindelig gammel Mand; og den, der dør i en Alder af omtrent 70 Aar, forekommer os at have opnaaet en nogenlunde normal Alder, og ved Graven siger Præsten de Efterlevende, at de maa være tilfredse og taknemlige ikke have nogen Grund til at beklage sig.

Et andet Spørgsmaal er: paa hvor langt et Liv synes den menneskelige Organisme af Naturen at være anlagt? Herpaa kan og skal bint Bibelord ikke give noget Svar, da det kun udtaler noget Faktisk. Fysiologer ere ved Betragtninger af det højere Dyreliv komne til det Resultat, at en dyrisk Organismes naturlige Levelid mindst maa sættes til det Femdobbelte af den Tid, der medgaar til Skelettets fuldstændige udvikling. Anvendt paa Mennesket, vilde denne Norm, selv om man antog, at Væxlen allerede med det 20de Aar var fuldt afsluttet, føre til en naturlig Levetid paa mindst 100 Aar. Men naturligvis er denne Argumentation meget mangelfuld: vi kjende hverken Alder eller Dødsaarsag for de i vild Tilstand levende Dyr, og Husdyrene leve under saa overordenlige Forhold, al de ikke

sige Noget om det Naturmæssige; Negeren betragtes som udvoxen,allerede han er 16_—17 Aar gammel, Nordevropæerenknap det 24de Aar, og dog lader det sig ikke paavise, at den naturlige Levetid er i en tilsvarende Grad længere for Nordevropæeren. Trods saadanne Indvendinger mod Argumentet, tør man dog ikke afvise Tanken om et vist Forhold mellem Væxtperioden og den naturlige Levetid som ganske überettiget. Andre Vidnesbyrd tale ogsaa for, at Menneskeliveter paa mere end 70_—80 Aar. Den naturlige Død er egenlig den, der indtræder som en Følge af Alderdonissvaghcd,Kræfternes gradvise Hensvinden, LivslysetsUdslukken nogen større ydre Anledning, hvad de Gamle kaldte Euthanasie. Men saauaune Tilfælde paa Euthanasie indtræde kun sjældent før det 80de Aar, men i Almindelighedkuni allerhøjeste Alder. De talrige Exempler paa Mennesker,der over 100 Aar gamle, vilde ogsaa være temmeligtuforslaaelige, den normale, fysiologisk motiverede Grænse for Livet laa mellem 70 og 80. Sandheden er vel den, at der hverken i det Aandelige eller i det Fysiske er afstukketbestemte, Grænser for Menneskeheden, men ogsaa med Hensyn til Levetiden er All videreudvjkleligt, og et plus ultra aldrig udelukket. Middelalderens Hygiejne og Therapi forekommer os barbarisk, og paa det 19. Aarhundredes Sundhedspleje og medicinske Viden ville fremtidige Aarhundreder se ned. Den Tanke, at Misforholdet mellem Livets faktiske Korthed og dels naturmæssige Længde skyldes Vildfarelse og Synd, sociale og moralske Fejl, ligger ogsaa udtalt i de hebræiskeSagn de første Menneskers Alder og i de græske Myther om en Guldalder, hvor Alle opnaa den højeste Alder. Nu vil man snarere søge Guldalderen i en fjern übestemt Fremtid. Fremskridtet og udviklingsevnen, som vi se overalt, vil tillade os at tro paa en fremtidig Guldalder, da det vil blive sagt om den, der dør i sit 80de Aar, at han kaldtes bort i en endnu kraftig Alder og endnu ikke havde naaet det naturligeMaal det menneskelige Liv.

Blive vi nu imidlertid foreløbigt staaende ved Psalmistens
70 Aar, og betegne vi det som et dealt Maal, at alle Menneskernaa

skernaadet 70de Aar, saa have vi i den Brøkdel eller Procent, som de, der faktisk naa dette Maal, udgjøre, ligesom en Maalestok,en efter hvilken vi bedømme Menneskehedens Aktier, deres Afstand fra Pari. I Mellemevropa blive af 100 Fødte kun 18 70Aar gamle, og kun 11 75 Aar gamle. MenneskehedensAktier altsaa omtrent samme Kurs som tyrkiske eller spanske Papirer. Men Historikeren og Statistikerenhår Grund til at tro, at i ingen tidligere Periode og hos intet ældre Folk var Kursen bedre.