Arbejderkommissionen.

Xifter tre Aars Overvejelser har Arbejderkommissionen afsluttet Virksomhed. Ved kgl. Resolution af 20. Septbr. 1875 nedsattes der en «Kommission til Undersøgelse af Arbejderforholdene i Danmark»; — Resultaterne af denne Kommissions Undersøgelser foreligge nu i en d. 25. Okt. 1878 undertegnet ret omfangsrig (129 Kvartsider stor) Betænkning.

Kommissionens elleve Medlemmer (Kmh. Overpræsident Rosenørn, Formand, Kmh. Borgmester Jessen, Kmh. Baron Zytphen-Adeler, Stiftsfysikus Krebs, Borgmester N. Hansen, Redaktør C. V. Rimestad, Fabrikant S. Fraenkel, Snedkerm. A. Jensen, Bogholder Faber, Possementmagersvend og Professor Falbe Hansen) samt de Mænd, der have bistaaet de forskjellige Udvalg (Prof. Dr. W. Scharling, Godsejer Ingerslev, Landstingsm. S. PéteTsen, Folketingsm. J.Busk, Husm. A. Pedersen, Husm. Joh. Christiansen og Docent Dr. Julius Petersen), — have selvfølgelig ikke paa alle Punkter været enige. Enighed mangler saaledes med Hensyn til det væsenlige Punkt om den egenlige Haandværkerstands Organisation. «Medens nemlig Alle have kunnet enes om, at den Tilstand, der

er bleven tilvejebragt ved Næringsloven af 29. Dcbr. 1857, maa anses for utilfredsstillende, idet Samfundets Interesser større Begrænsninger af Næringsfriheden, de der i 1857 bleve ansete for nødvendige, det findes, at Flertallet dog i det Væsenlige vil forblive indenfor de ved Næringsfriheden givne Tilstande, et Mindretal (Krebs, Fraenkel, Andersen og Kommissionens Formand Rosenørn) maa kræve, at der til Samfundets Betryggelse mod Frihedens Misbrug oprettes lignende Institutioner, som Fortiden havde i Lavsordningen, men som ganske ere bortfaldne med Næringsfrihedens Indførelse.»

Betænkningens første Afsnit omhandler «Arbejdssystemerne». angives Kommissionens Stilling ligeoverfor Forsøgene paa at fjerne Modsætningen mellem Arbejdsgiver og Arbejder enten ved Produktionsforen eller ved at give Arbejderne direkte Andel i Forretningsudbyttet (Andelssystemet). Flertallet tillægger Forsøg kun en underordnet Betydning og anser den nugjæidende Ordning, det af den fri Konkurrence Lønningssystem, for det naturlige System, der ikke i nogen overskuelig Fremtid kan ventes forandret. Mindretallet (Jessen og Faber) tiltræde ikke denne Anskuelse Nødvendigheden af den fri Konkurrences Herredømme over Arbejdsmarkedet; men idet det betoner Statshjælpens Nødvendighed til Vanskelighedernes Løsning, kræver det en ny Organisation af den industrielle som Betingelse for Ydelse af Bistand til Produktionsforeninger lignende Forsøg,

I andet Afsnit omhandles Kontraktsforholdet
mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Hele Kommissionen(m.
af Faber) föreslåar indført en Arbejdskontraktbog,indeholdende

kontraktbog,indeholdendede vigtigste Punkter til Konstateringaf indgaaede Overenskomster. Et herom handlendeLovudkast tillige Bestemmelser om Opsigelsesfrist,Lønnens Forbud mod Antagelse af én Arbejder, der ikke er lovlig løst fra sit tidligere Kontraktsforhold osv. Forøvrigt anerkjendes Kontraktsfriheden; vil Flertallet ikke gaa ind paa en Normalarbejdsdag.— Forbindelse hermed foreslaas FabriklovensForbud Børns Arbejde udvidet til 12 Aars Alderen m. in.

Med Hensyn til Ordningen af Lærlingeforholdet fremsættes der et Lovforslag, hvis Forskrifter tilsigte, at Lærlingens fagmæssige Uddannelse virkelig bliver Hovedsagen Lærlingeforholdet.

Hele Kommissionen fremhæver Nødvendigheden af en fast bestemt, af det Offenlige anerkjendt Forbindelsemellem i de enkelte Fag, hvilken nu for Tiden aldeles savnes. Men medens Flertallethaaber kunne opnaa en saadan Forbindelse ad Frivillighedens Vej uden ny Lovbestemmelser ved enkelte Modifikationer i de bestaaende Foreningers Statuter,stoler ikke paa Frivilligheden, men mener, at Indtrædelsen i Svendeforeninger bør være pligtig for enhver Svend 1 det paagjældende Fag, saaledesat nærmere Ordning foregaar paa Grundlag af den ældre Lavsforening. I Forbindelse hermed staa Forslagom og om Mesterforeninger, der af Flertallet ligesom Svendeforeningerne fastholdes som frivillige, medens Mindretallet kræver Lavsforeningerneoprettede Forpligtelse for Mestrene til at indtræde i samme; ja det kræver endog Aflæggelse af en Prøve (Svendeprøve og i

visse Fag en yderligere Prøve) som Betingelse for Borgerskabs Erhvervelse. Flertallet søger derfor Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere om Lønnen o. Lgn. afgjorte ved frivillige voldgiftsmæssige Afgjørelser,medens vil* have saadanne Stridighederafgjorte Lavsforeningernes Bestyrelse, der repræsenterebegge Hvad angaar Afgjørelsen af egenlige Retsstridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, mene Nogle, at denne bedst vil kunne ske ved særlige Arbejdsretter, i hvilke Arbejdere og Arbejdsgivereskulle Sæde som Medlemmer; —Andre finde derimod ikke Indførelsen af en saadan ny Institution tilstrækkeligmotiveret.

Hvad Landarbejderne angaar, mener Kommissionen at den jordløse Arbejders Stilling vil forbedres væsenligst, naar Husmanden bringes til at dyrke sin Jord bedre. Det foreslaas i dette Øjemed at aabne ham Adgang at faa Laan; men medens nogle Medlemmer mene, at saadanne Laan bør tilvejebringes ad privat Vej ved Oprettelsen af Laanekasser, foreslaa andre, at Staten anviser en Sum til Udlaan i dette Øjemed efter nærmere foreslaaede Regler. — En Række Forslag tilsigte at indskrænke forbruget, straffe Drukkenskab, der viser sig offenlig o. L. Endvidere foreslaas Tilsyn med uægte Børn og med Plejebørns Opfostring, Indretning af Lejehuse paa Landet, Ansættelse af en fast Fattiglæge i hver Kommune, Opmuntring af Hededyrkning, Udvikling af Fiskeriet, Ydelse af Befordring i Sygdomstilfælde Landboere der ikke selv raade over Hest og Vogn m.m.

Til Ordningen af Syge- og Begravelseskasserne,der
efter Lavskassetvangens Ophævelse

lide af forskjellige Mangler, fremsætter Flertallet et detailleretForslag, at fravige Friheds- og Selvhjælpsprincipetskal Manglerne ved de nu bestaaende gjensidige Hjælpeforeninger og tilbyder disse visse Begunstigelser fra det Offenliges Side. Mindretalletbefrygter, saadanne Kasser ikke ville faa den ønskelige Udbredelse og föreslåar Tvangs-Sygekasser, saaledes at enhver Arbejder skal godtgjøre at være Medlemaf offenligt anerkjendt Sygekasse; og navnlig*_til— raader Mindretallet, at man særiig for Haandværkstanden i Forbindelse med Gjenoplivelsen af Lavsforeningerne søger gjenoprettet de tidligere pligtige Svendelader til gjensidig Hjælp i Sygdom og ved Begravelse.

Derforeslaas indrømmet Husholdningsforeningerne
mindre Lettelser.

Flertallet föreslåar oprettet en Alderdoms forsørgelseskasse Übemidlede som Statsanstalt og med Statstilskud. Mindretallet kan subsidiært slutte sig til dette Forslag, saafremt det gjøres enhver Mand og Kvinde mellem det 15de og det 20de Aar, der indtager en Stilling Tyende, Haandværkslærling eller Fabrikarbejder, til Pligt at være Medlem af denne Anstalt, saaledes at vedkommende Husbond, Mester eller Fabrikejer udreder Indskudet for disse Medlemmer. Men principielt anbefaler at der indføres en almindelig Tvangsforpligtelse til at være Medlem af en Alderdomsforsørgelseskasse, en Forpligtelse der for Haandværkerstandens Vedkommende bør opfyldes gjennem Lavene, der hertil opkræve de fornødne Bidrag af Mestre og Svende.

Kommissionen fremsætler endvidere Forslag om ArbejdsgiverensErstatningspligt

bejdsgiverensErstatningspligtligeoverfor Arbejdere,der
til Skade under Arbejdets Udførelse.

Endelig har Kommissionen udtalt sig om en Række mere specielle Spørgsmaal, saasom: om Aktievæsenet i dets Forhold til de arbejdende Klasser og om en Aktielovgivning Hensyn til Arbejderne; om ved smaa Kraftmaskiner billig Bevægkraft at sætte den lille Bedrift Stand til at konkurrere med den store og at decentralisere om Til syn med Levnetsmidler; Sparekasser, Arbejderboliger, Skoleundervisning, til at indgaa Ægteskab; endelig om Søndagsarbejdets Afskaffelse. —

' Det er, som man ser, en stor Mængde Spørgsmaal Arbejderkommissionen har behandlet. Til adskillige af dem skulle vi i følgende Artikler, paa forskjellig Maade, vende tilbage.