I Foreningens Møde den 4de April indledede Overpostmester
Petersen en Diskussion om

Postsparekasser.

Overpostmester Petersen fremhævede først Opsparingens nationaløkonomiske Betydning og det Naturlige i, om Nationaløkonomisk Forening oftere kom tilbage til Sparekassespørgsmaalet. Ved Poslsparekasser forstodes Posthusenes Benyttelse til Ind- og Ddbetalinger af Smaasummer, der skulde forrentes resp. vare blevne forrentede som Sparekassemidler. Man vilde maaske indvende, at Sparekassevæsenet var en Sag, der slet ikke vedkom Postvæsenet; denne Indvending var rigtig, men man maatte erindre, at Postvæsenet i vort Aarhundrede havde overtaget flere Forretninger, der egenlig slet ikke vedkom det; Taleren nævnede: Tegning af Abonnement paa Blade, Postopkrævninger og Postanvisninger, der snarere vare Bank- end Postforretninger, m. m. Af Hensyn til Publikums Bekvemmelighed havde Postvæsenet overtaget saadanne Forretninger, der egenlig ikke vedkom det, og Publikum vilde nødig have, at Postvæsenet nu skulde lade dem falde. Paa samme Maade talte Hensyn til Publikums Bekvemmelighed for, at Postvæsenet virkede med ved Ind- og Udbetalinger af Sparekassemidler.

Taleren gav derefter en Oversigt over den Maade, hvorpaa Poslsparekassevæsenet er ordnet i de fem Stater i Evropa, i hvilke det er indført, nemlig: England, Belgien, Frankrig, Nederlandene og Italien.

Den britiske Postbestyrelse var den, der først indførte

Poslsparekasserne. I 1860, da flere private Sparekasser vare fallerede, foreslog Mr. Sykes af Huddersfleld den daværende Skalkammerkansler, Gladstone, at gjenoplive Menigmands Sparelystvedat lade Staten etablere en Sparebank, og til Lettelse for Publikum al knytte Postvæsenet saaledes til den garanterede Sparebank, at Ind- og Udbetalinger kunde finde Sted paa de Posthuse, hvor Postanvisninger kunde udvexles. Forslaget vandt Bifald, og d. 16. Sept. 1861 traadte Poslsparekasserne i Live. — Ifølge den i England bestaaende Ordning modtage PostsparekasserneIndskudaf fra 1 sh. indtil 30 £iet Aar. Den samme Person maa i det Hele ikke indskyde mere end 150 £. Naar Kapitalen med Renter andrager 200 £ standser BeregningenafRenter. Interessenlerne modtage Kontrabøger, hvori Indskudene indføres. Daglig give Postkontorerne Indberetning til Centralsparekassebureauet om modtagne Indskud; CentralbureauetmeddelerInteressenten Tilstaaelse for Indbetalingen. Renten er 21/«2¹/« pCt., der beregnes fra den Iste i den ny Maaned efter I udbetalingsdagen. Udbetaling finder kun Sled efter derom af Interessenten til Centralbestyrelsen rettet Begjæring; Centralbestyrelsenudfærdigerda en Anvisning paa Beløbet til Udbetalingveddet Posthus, gjennem hvilkel Interessenten har begjæretdetudbetalt; det er nemlig tilladt at faa Beløbet udbetalt gjennem hvilkensomhelst Postsparekasse. — Uagtet Renten, i alt Fald efter danske Forhold, er noget beskeden, og trods nogen Omstændighed ved Ind- og Udbetaling og Kontrabøgernes Konlrollering m. m., er de engelske Postsparekassers Benyttelse dog meget stor. Medens der det første Aar efter deres Indførelseindestodpaa Sparernes Konti cl 700000£, saa udgjordeSparernesTilgodehavende d. 31. Dcbr* 1876 c. 27 Mill.£ (o: 285 Mill. Kr.), fordelle paa 1 702 374 Konti eller i Gjennemsnitforhver Sparer 15 £17 sh. 13/4l³/4 d. Denne forholdsvis stærke Benyttelse maa dels tilskrives den store Sikkerhed, Postsparekassernebyde,dels den Bekvemmelighed det er for Publikum al kunne henvende sig til nærmeste Posthus med Sparebogen, idet det i Storbritannien og Irland eflerhaanden er overdraget 5448 Posthuse at udvexle Postanvisninger og Sparekassemidler.—Et i det Væsenlige paa samme Basis hvilende

Syslem for Postsparekasser er i Aaret 1868 blevet indført i
Kanada.

I Belgien er der ved Lov af 16. Marts 1865 oprettet en under Statens Beskyttelse og Garanti staaende General-Spare - og Pensionskasse, der i Begyndelsen havde et indskrænket Antal Agenturer i Provinserne, men for at skaffe Kassen større Tilslutning og bringe dens velgjørende Virkning ud i videre Kredse besluttede Regeringen at lade alle Posthuse medvirke til Sparekassedriften og har fra 1. Jan. 1870 gjort dem til Agenturer for Kassen. Indskud modtages daglig i den almindelige Kontortid, ikke under 1 fr. og ikke over 5000 fr. for én Indskyder — (som er Maximum af det Beløb, der maa indestaa paa en Kontrabog) ,_—der forrentes fra den paafølgende Isteresp. 16de Dag i Kalenderpaaneden med en af Generalraadet fastsat Rente, der siden 1865 uforandret har været 3 pCI. ■ De tH hvert Aars 31. Decbr. paaløbne Renter blive lagte tilKapitalen og forrentes fra den følgende Dag. Forrentningen ophører fra den forinden Udbetalingen nærmest forudgaaende Iste eller 16de. — Udbetaling af Beløb indtil 20 fr. finder Sled ved Posthusene uden Varsel, dog kan Interessenten kun én Gang i hver Uge benytte sig heraf; Udbetaling af 100 fr. finder kun Sted efter 8 Dages Varsel, af større Summer med 14 Dage indtil 6 Maaneders Varsel, efter Beløbets Størrelse. De indbetalte Beløb blive paa Forlangende omsatte i belgiske Statspapirer efter den paa Bruxelles Børs noterede Dagskurs.

Hvert ste Aar kan Regeringen foranledige, at en Del af Reservefondet fordeles blandt dem, der mindst ét Aar have været Sparere, i Forhold til de Enhver tilkomne Renter. De> to første Fordelinger have givet en Gevinst af 0,90 pCt. — Da der i Belgien paa dets 53*5 D Mil er 572 Posthuse have Landels Indvaanere en bekvem Lejlighed til at gjøre Indskud i Sparekassen.Desuagtet udgjorde de paa Posthusene d. 31. Deebr. 1875 indtegnede Konti kun 22 508, lydende paa 8 954 107 fr. 23 cent. eller med et rundt Tal U Mill. frcs., hvilket giver for hver Sparer: 398 fr. —■ Posthusene sende daglig en fuldstændig Extrakt af de førte Journaler til Sparekassens Generaldirektion.

For at vække Posthusenes Interesse for Sagen, er der tilstaaet
dem følgende Godtgjørelser:

1) 1 fr. af hvert Tusinde af de aarlig indbetalte Beløb indtil
100 000 fr. og Vsfr. af Tusindet af større Summer;

2) 2 cent. for enhver Indbetaling;

3) 5 cent for enhver den 31te December forhaandenværende
Kontrabog.

I Frankrig, hvor der ikke bestaar nogen af Staten bestyret Sparekasse, kunne Sparekassebestyrelserne, der dog staa under en Kontrol af Staten, ifølge Dekret af 23.August 1875 ved Andragende til vedkommende Minister faa Tilladelse til at benytte Posthusene til Ind- og Udbetaling af Sparefeassemidler. Meddelelse af saadan Tilladelse er imidlertid knyttet til følgende Betingelser:

1) at Posthuset ikke er beliggende i den Kommune, i hvilken
Sparekassens Hovedsæde er;

2) at der ikke er Skatleopkrævningskontor paa Stedet, idet i
saa Tilfælde dette og ikke Posthuset vil være at benytte
af Sparekassebestyrelsen.

Kontortiden for Sparekasseforretningen er den samme som for Postforretningen. For Modtagelse af Indskud og Tilbagebetaling af indestaaende Midler meddeler Posthuset Interimskvittering, medens Indførelsen i Kontrabøgerne finder Sted i Sparekassebestyreren, til hvilken Posthusene ved hver Uges Udløb indsender Fortegnelser over modtagne Indskud eller afholdte Udbetalinger. Postbeslyrelsen overtager ligeoverfor Sparekassebestyrelsen Ansvaret for de ved Posthusene stedfundne Ind- og Udbetalinger. Paa en Sparekassebog kan der gjøres Indskud fra 1 fr. til 300 fr. ugenligt og er Maximum af hvad der maa indestaa i en Sparekassebog 1000 fr,, inkl. Renter. Posthusene erholde af Sparekassebestyrelsen en fast Godtgjørelse for deres Ulejlighed med Sparekassevæsenet af 10 cent. for hver Ind- og Udbetaling, samt derhos alle nødvendige Bøger, Tryksager etc. frit leverede. — Desværre haves der ingen Oplysning om i hvilket Omfang Posthusene i Frankrig ere benyttede til Ind- og Udbetaling af Sparekassemidler.

I Nederlandene er Postvæsenets Forhold til Sparekassevæsenet, — der ligesom hos os er en fuldstændig privat Industri, uden lovbundne Regler — ordnet ved en Frd. af 28. Decbr. 1875, ifølge hvilken enhver Sparekasse, der ønsker Postvæsenets Medvirkning til Lettelse og Udvidelse af dens Forretninger, har for Postbestyrelsen at betegne de Posthuse i Kassens Omegn, som den ønsker at benytte. Det første Indskud , som gjøres paa et Posthus, skal ledsages af en i dette Øjemed affattet Postanvisning, — hvis Kupon Indskyderen beholder — som sendes til Sparekassen, der derefter udfærdiger og tilstiller Indskyderen en Sparekassebog, hvori del indbetalte Beløb efter Fradrag af Udgiften for Bogen og for Portoen skål være indført. De følgende Indskud indbetales efter almindelige Postanvisninger, paa hvilke vedkommende Posthus tilføjer Sparekassebogens Nr. Efter Anvisningens Modtagelse, skal vedkommende Sparekasse udfærdige og tilstille Indskyderen et Modtagelsesbevis. Har han ikke erholdt et saadant i Løbet af 14 Dage bør han reklamere det hos Generalpostdirektionen. Omvendt vil Sparekasseinteressenten gjennem vedkommende Posthus have at henvende sig til Sparekassebestyrelsen for at faa indestaaende Beløb udbetalt, og maa han selv afholde de med Rekvisitionen og Pengesendelsen pr. Post forbundne Portoudgifter. Disse Udgifter ere forholdsvis betydelige, næsten en Tredjedel af Renten, idet ingen nederlandsk Sparekasse giver mere end 3*/2 pCt., de fleste endog kun 3 pCt. Rente. Under disse Omstændigheder er det ikke at undres over, at Publikum kun i ringe Grad gjør Brug af Posthusene til Sparekasseindskud, uagtet 50 Sparekasser benytte sig af dem.

Endelig bestaar der i Italien siden 1. Jan. 1876 et efter det engelske System indrettet Postsparekasseinstitut, idet et af Regeringen fastsat Antal af Kongerigets Posthuse skal fungere som Filialer af den under Statsgaranti oprettede Centralsparekasse.Dennærmere Detail af denne Ordning, hvis Istandkommenskyldesden tidligere Finansminister Sella, men som paa Grund af Modstand fra det italienske Parlaments Side imod at Staten optraadte som Konkurrent af de private Sparekasser, medtog 5 Aar, er følgende: Central-Sparekassen er forenet med

en Deposita- og Laanekasse. Fortrinsvis skulle de Posthuse benyttes til Sparekasseforretninger, som befinde sig paa Steder, hvor der ikke findes nogen anden Sparekasseindretning. For enhver Sparer føres af Postbeslyrelsen en løbende Konto og udfærdiges en Bog, i hvilken de i Reglementet nærmere betegnedeEmbedsmændindføre de ind- og udbetalte Summer samt forfaldne Renter. Sparekassebog udleveres gratis og uden Slempelgebyr. — Sparekasseindskudene for en Person maa ikke være under log ikke over 2000 Lire. I Løbet af et Regnskabsaarkander ikke paa én Bog indbetales mere end 1000 Lire med Fradrag af Tilbagebetalingerne. Renten af Indskuddenefastsættesfor hvert Aar af Finansministeriet i FællesskabmedMinisteriel for Handel, Agerdyrkning og Industri. — Renten løber fra den Isteresp. 16de i Maaneden efter Indbetalingenoghører ligeledes op den lsle eller 16de førend Tilbagebetalingen.FraAarets Udløb bliver den paaløbne Rente lagt til Kapitalen og ligeledes fra samme Tid forrentet. Spareindskudpaaover 2000 Lire forrentes ikke, derimod lægges de paaløbende Renter af Stamkapitalen til denne. Paa Sparerens Forlangende kan Indskudssummen eller en Del deraf anvendes til Indkjøb af Statspapirer. Tilbagebetalingen finder Sted af Beløb af indtil 100 Lirer sildigst inden 10 Dage fra den Dag at regne, da Begjæringen derom er afgivet, af Beløb af 200 Lirer inden 20 Dage, af Beløb af indtil 1000 Lirer indtil en Maaned og af større Beløb inden 2 Maaneder. Tilbagebetalingen kan ske gjennem en hvilkensomhelst anden Postanstalt end i den, hvor Indbetalingen har fundet Sted, uden at der derfor beregnes noget Gebyr. Til Sikkerhed for Postvæsenet og Kontrol med dettes Embedsmænd, udfærdiges af Posthuset, hvor Indbetalingen finder Sted, en af Spareren medunderskreven egen Art Postanvisning,derindsendes til Generalpostdirektionen, hvor den indføres i en Kontrolhovedbog, og hvorfra der tilslilles SparekassebogensEjeren Altest for det indbetalte Beløb. Naar denne ikke er indløbet til Spareren inden 14 Dage, bør han reklamere den hos Generalpostdirektionen. Senere Indskud kunne gjøres ved et andel Posthus end det, der har udfærdiget Bogen. Tilbagebetalinger af indlil 100 Lirer sker uden videre

ved det Posthus, der fører Kontoen, imod Forevisning af Sparekassebogen,vedandre Posthuse kun efter Bemyndigelse af Generalpostdireklionen, der ogsaa maa erhverves for at kunne erholde tilbagebetalt større Beløb. Sparekassebøgerne indsendes ved hvert Aars Udgang til Generalpostdirektionen til Beregning af Renten og til Kontrol. — For Åaret 1876 blev Renten af Sparekassemidler fastsat til 3 pCt. — Uagtet Bestemmelserne for de italienske Postsparekasser saaledes synes at være meget liberale og fordelagtige for Sparerne, saa var de dog i det første Aar af deres Beslaaen ikke benyttede meget, og det uagtet der i Løbet af Aaret blev aabnet Adgang til gjennem 1989 Posthuse at ind- og udbetale Sparekassemidler; ikko mindre end 626 af disse bleve slet ikke benyttede i Øjemedet. — Den 31. Decbr. 1876 indestod der paa 57 354 SparekassebøgeretBeløb af 2 443 401 Lire. For 184 104 Lire blev der indkjøbt Statspapirer. — Hele Indretningen har imidlertid, trods den ringe Rente, der udbetales Sparerne, medført et forholdsvis ikke ringe Tab for Statskassen.

Dét maa imidlertid erindres, at dette er Resultatet af det første Aar, Indretningen var i Virksomhed, og at — for at bruge den italienske Poslbestyrelses Udtryk — »Sparekassesystemets sunde og gode Egenskaber endnu ikke ret fattes af det italienske Folk. Mange betragte nemlig Sparekasserne som Banker, beregiiet paa at anbringe Kapitaler paa den fordelagtigste Maade, medens de i Virkeligheden kun skulle tjene til at samle smaa Summer, der i og for sig ikke kunne flnde nogen fordelagtig Anvendelse, og deraf efterbaaden skabe en nyttebringende Kapital.« — Interessant er det at sammenligne Sparekassevæsenet i Italien med Lotterivæsenet: I Aaret 1872

bestod der 278 Sparekasser, men derimod 21 89 Tal lotte ri - kollektioner. Af Kongeriget Italiens 69 Provinser var der 8, i hvilke der ikke fandtes nogen Sparekasse. Exempelvis kan anføres, at medens Sparekasseindskuddet i Aarel 1872 i Gjennemsnit udgjorde pr. Individ (afrundet) i

Denne ringe Benyttelse af de private Sparekasser var det, der gav den italienske Regering Anledning til med en paaskjønnelsesværdig Ihærdighed atter og atter at henvende sig til Parlamentet for at faa en Statssparekasse bragt i Virksomhed, der kunde vinde Publikums Tillid; noget visse Sparekasser savnede. —

Den Virksomhed, der saaledes er udfoldet af Postvæsenet i 5 forskjellige Stater for ved Benyttelsen af Posthusene at lette Publikum Adgangen til at ind- og udbetale Sparekassemidler,har givet Anledning til at Forskjellige heri Landet i Løbet af det sidste Aar har rejst Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til at lade Postvæsenet yde Bistand i denne Retning. Særlig har Hr. Postexpedient Faber gjort sig fortjent ved at fremsætte et positivt i Detail udarbejdet Forslag til PostvæsenetsMedvirkning i saa Henseende. Dette Forslag gaar ud

paa, at der af Staten eller under dens Garanti oprettes en Hoved-Sparekasse, til hvilken alle Sparernes Bøger skulle indsendesfor at indskrives i en Kontrolbog med Kassen. Der skulde derhos udstedes et eget Slags Mærker (Sparemærker), der skulde være gjældende som Kvittering for det paalydende Beløbs Indbetaling i den Kasse, af hvilken de vare udstedte. Disse Sparemærker, der vare tænkte udstedte til en Værdi af 10 Øre, 1 Krone og 10 Kroner pr. Stk., skulde være til Salg paa ethvert Posthus øg iøvrigt ligesom Postfrimærker, hos Handlende imod en lille Rabat, naar de hleve indkjøbte arkevis. Mærkerne vare tænkte opklæbede i et lille Hefte paa 8 Blade. Dette Hefte var det, der skulde indsendes til Hoved-Sparekassen, naar de paaklæbede Mærker ønskedes optagne til Forrentning, hvorefterMærkerne der bleve annullerede. Ved første Indskud sendtes alene Spareheftet, ved senere Indskud maatte den ledsagesaf Kontrabogen. Begjæring om Udbetaling maatte ligeledesindsendes til Hovedkassen, der skulde udstede en Postanvisningpaa Beløbet. Postexp. Fabers Forslag, som her til Sammenligning med Systemerne i andre Lande er blevet let skitseret, har vel den Fordel, at Regnskabsvæsenet og Kontrollen efter det vil blive let; men paa den anden Side kan der være Fare for Forfalskning af Sparemærkerne og for at Annulleringsstemplernekunne blive afvaskede af dem. Denne Fare har vel ogsaa været Hovedgrunden til, at hverken Østrig, hvor Dr. Ratkowsky i 1873 foreslog Indførelsen af Postsparekasser under Benyttelse af Mærkesystemet, eller Frankrig, hvor et Forslag i lignende Retning ogsaa har været stillet, have "villet antage Mærkesystemet. —

Med disse indledende Bemærkninger henstillede Taleren til Diskussion, om der for Danmark er Anledning til at indføre Postsparekasser, og om et af de omtalte Systemer eller et helt nyt bør vælges. — Taleren minder endnu om, at medens i Danmark Sparekassernes Antal er særdeles betydeligt (i 1876 c. 400 Kasser med 223 Mill. Kr. Indskud), findes der her i Landet (d. 31. Marts 1877) 469 Posthuse, nemlig:

45 Postkontorer,
103 Postexpeditioner,
321 Brevsamlingssteder.

Skulde der opnaas nogen reel Fordel ved at benytte Posthusene til Sparekassemidlers Ind- og Udbetaling maatte Bogføringen og Regnskabsaflæggelsen gjøres saa simpel, at enhver Brevsamler kunde besørge Udvexlingen, ligesom det ogsaa maa anses givet, at Postvæsenets Medvirkning til Sagens Fremme vilde blive betinget af, at en Sparer paa én Dag — eller event. i én Uge — ikkun kunde indsætte et begrænset Beløb, f. Ex. 100 Kroner. Taleren tilføjer sluttelig, at Postvæsenet i Almindelighed ikke kan være stemt for eller i alt Fald ikke kan være ivrig for at faa med Sparekassevæsenet at bestille, eftersom dette ligger fjærnt fra dets egenlige Ressort; men han tvivler ikke om, at det, naar det maatte anses for værende i Statens Interesse, at faa dets Medvirkning i denne Retning, den da ogsaa vil blive ydet med samme Redebonhed som det nu tegner Abonnement paa og indkasserer Abonnementspenge for Aviser, udvexler Penge ved Postanvisninger og indkræver Regningsbeløb pr. Postopkrævning samt besørger Agenturet for Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1871 — naturligvis imod en passende Godtgjørelse.

Postexpedient T. Ifaber fik derefter Ordet. Overpostmester Petersen havde i sit interessante Foredrag givet Oplysning om bestaaende Post-Sparekasser; han ønskede at tale om en Fremtids-Mulighed.Dogvar det ikke særlig det Hoved-Spørgsmaal: hvorvidt en Post-Sparekasse hos os er nødvendig eller ønskelig,hanagtede at behandle. Dette er ikke af postal Natur. Post-Bestyrelsen vil næppe gjøre Skridt til Indførelsen af en ny Institution, uden at Trangen dertil er godtgjort fra anden Side; dette kan ikke siges at være sket hidtil, thi det er kun lejlighedsvisatforskjellige Blade have ytret sig om, at en Post- Sparekasse er ønskelig. Den Erkjendelse, at der opspares Mere, eftersom der bliver flere Maader at anbringe det Opsparedepaa,er dog almindelig. Utvivlsomt er det ogsaa den, som har foranlediget, at en privat Forening tilsigter Oprettelse

af en Sparekasse, grundet paa Mærke- og Kupons-Systemet, med Agenturer i alle Landets Egne. Taleren har ikke Grund til at tvivle om, at de Mænd, der have sat sig denne Opgave, kunne løse den, og at de ville behandle Sagen med Omhu, men han maa dog fastholde den Mening, som han strax udtalte i Anledning af en Høfligheds-Henvendelse til ham, at en Sparekasseforhele Landet kun kan virke heldigt under alle vexlende sociale og politiske Forhold, naar den er under Ledelse af en Stats-Institution, og det snarest Postvæsenet, som har de mest udstrakte Forbindelser. — I Postvæsenets Haand vil Mærke- Sy s ternet yde betydelige Fordele fremfor det kontante System. Det vil lette Publikum Benyttelsen, formindske Postmestrenes Ansvars-Risiko og lette Regnskabsvæsenet. Hvilket System, der skal vælges, er ikke noget blot indre postalt Spørgsmaal. Af Systemet vil det tildels afhænge, om det Tilsigtede paa bedste Maade opnaas. Post-Bestyrelsen vil sikkert høre finansielt SagkyndigesMening,forinden den gjør Valg, særlig af et nyt System. Derfor vil det næppe kunne siges at være paa urette Sted her at omhandle dette Spørgsmaal. Hvis Taleren maatte lægge saa megen Beslag paa d'Hrrs. Tid og Opmærksomhed, da kunde han ønske, ikke blot at tale om det Forslag af ham selv, der« som Overpostmester Petersen havde omtalt, var fremkommeti»Tidsskrift for Postvæsen«, men ogsaa om et Forslag af Dr. Ratkowsky i Wien, hvis Fordel i en enkelt Retning mulig lod sig overføre paa hans egen Plan. Det var netop et Spørgsmaal,deregnede sig til Forelæggelse for finansielle Sagkyndige, om del Dristige i Dr. R.'s Forslag kunde bestaa for en nærmere Prøvelse. — Talerens eget Forslag var ikke endnu blevet prøvet i Praxis, uden forsaavidt det vel var rimeligt, at Mærke-SystemetsIndførelse— efter Arbejderes Ønske — ved en paa TuborgFabriker fra 29. lan. d. A. bestaaende Sparekasse var foranlediget. derved. Denne havde hidtil virket lovende. Enkelte Takskrivelser fra udenlandske Post-Bestyrelser i Anledningaf,at der var sendt dem Exempl. af Forslaget, vare af nogen Interesse. I et Land, hvor der allerede er Post-Sparekasse,erdet taget under Overvejelse, om Ideen paa en eller anden Maade der kan anvendes. En Meddelelse fra England

havde bekræftet, hvad der ad privat Vej var erfaret, at et Forslag, Fabers meget ligt i Enkelthederne, var indgivet til den engelske og den franske Poslbeslyrelse i 1874. Dette var udarbejdet af den som Organisator af de franske Skole-SparekasserbekjendteHr. A. de Malarce i Forening med en Embedsmandvedden engelske Post-Sparekasse. Overpostmesler Petersen havde omtalt, at et saadant Forslag var forkastet af den franske Post-Bestyrelse. Hr. de Marlarce havde derimod i et Brev til en herværende Bekjendt ytret, at Principet var antaget,menat politiske Forhold hidtil havde forhindret dets Indførelse.Dr.Ratkowsky havde tilsendt Taleren sin Plan, der var alrtplp.s fnrskifilHp₁ fra hans skiant ncrsaa trrnnHAf naa Mærke-System. I Korthed ønskede han al antyde, hvorledes han havde tænkt sig en Kombination af begge Planers Fordele, men forinden vilde det dog være nødvendigt, at give et lille Overblik over hver af disse for sig.

Dirigenten (Statsrevisor Lery) standsede her Taleren, idet han anmodede Alle om, at fatte sig i Korthed, og ikke i Diskussionen at gaa videre, end det holdte Foredrag gav Anledning til, særlig fordi den lave Temperatur i Salen gjorde et længere Ophold der betænkeligt.

Vaber spurgte, om det særlig skulde være Spørgsmaalet om en Post-Sparekasse her til Lands var ønskelig, der skulde behandles. Han vilde da gjerne frafalde Ordet, thi derom agtede han ikke at ytre sig mere.

Dirigenten vilde ikke betragte dette Spørgsmaal som det eneste foreliggende, men fandt det dog for vidtløftigt at komme ind paa ny Planer, der snarere maatle være Gjenstand for et eget Foredrag.

Faber sluttede da sit Foredrag med at omtale, at Fortrinet ved Dr. Ratkowskys Forslag var, at det gjorde Regnskabsførelsen endnu lettere, men at det derhos havde en væsenlig Mangel og flere Ulemper, som ikke fandtes ved hans eget.

Etatsraad, Nationalbankdirektør Levy fremhævede, al Fortrinetved
Postsparekasser — forsaavidt de opfattedes som med
Postvæsenet forbundne Centralstatssparekasser — for det Første

maatte søges deri, at de byde Sparerne übetinget slørre Sikkerhedend de private Kasser, for det Åndet deri, at de gjøre det saa nemt for Interessenterne at flytte Indskudene fra et Sted til et andet. I England var Postsparekasseinstitutionen slaaet saa godt an, netop fordi den gjorde det saa bekvemt for den store flyttende Arbejderbefolkning at flytte Beløbene fra et Sted til et andet. Men i Danmark var Sparekassernes Antal allerede saa stort, al der næppe her føltes Trang til Postvæsenets Medvirken.Der vilde næppe kunne være Tale om at overlade Brevsamlingsstederne at virke som Sparekasser; slog man altsaa en Streg over dem, blev der kun c. 150 egenlige Postexpeditionertilbage; men vi havde jo circa 4=oo Sparekasser. Sparsommeligheden vilde i Danmark neppe fremmes synderlig derved, at Sparekasserne bleve forøgede med c. 150 Agenturer, tilmed da der oftest i Forvejen vilde findes en Sparekasse eller maaske flere der, hvor der var et Postkontor. Det var allsaa ikke denne Grund, der talte for Postsparekasser i Danmark; men der kunde maaske være eller udvikle sig andre. Den nuværende ukontrollerede Ordning af Sparekassevæsenet i Danmarkvar forbunden med flere Misligheder; saasnart Kassen fordrede Pengene tilbage, fremkaldtes der altid en vis betænkeligBevægelse. Naar de private Sparekasser ikke lagde sig de senere Aars alvorlige Begivenheder paa Sinde og ved frivillig Organisation bødede paa de tilstedeværende Mangler, kunde der være Anledning til at overveje, om der ikke burde oprettes Postsparekasser.

Cand. polit. Snenson, der fik Ordet for en Bemærkning paa 1 Minut, vilde, da der var blevet talt om den forholdsvis ringe Benyttelse af Postsparekasser i Belgien, fremhæve, at Skolesparekasserne i Belgien tildels udrettede det Samme som Postsparekasser i andre Lande. Skolesparekasserne havde jo i Belgien en særdeles stor Betydning. Han ønskede en Diskussion af Skolesparekassespørgsmaalet.

Faber mente, at det var bedre, om Poslsparekasseme erstattede
Skolesparekasserne. Han havde anbefalet Brugen af
Postmærker, netop af Hensyn til Postkontorernes ringe Antal.

Overpostmester Petersen gav Etatsraad Levy Ret i, at

Postvæsenets Medvirken i Danmark ikke vilde betyde meget, naur Brevsamlingsstederne ikke kunde benyttes; ganske vist vilde der være Betænkeligheder ved at benytte mange af dem; men indenfor visse Grænser kunde de maaske dog benyttes. Som et Fortrin ved Postkontorerne fremfor de almindelige Sparekasser,maatte ban fremhæve, at de stod aabne hele Dagen.

Professor Scharling ytrede, at skulde Postvæsenet tages i Sparekasseinstilutionens Tjeneste, maatte det være i det Øjemed at biddrage Folk, der ellers ikke benyttede Sparekasseinstitutionen. Posthusene havde nu det Fortrin, at de vare oftere og lettere tilgængelige end Sparekasserne. Men netop fordi Postspareß&sscrnc vare beregnede paa den lavere Befolkning, burde der sættes meget stærke Begrænsninger for Benyttelsen af Postvæsenet. Derved vilde det blive muligt at benytte ogsaa saadanne Expeditioner og Brevsamlingssteder, som man ellers syntes betænkelig ved at bruge som Sparekassekontorer og i det Hele de paapegede Farer og Vanskeligheder formindskes. Mærkesystemet kunde vel snarest benyttes for derved at lette Kontrollen. Postkontorerne burde træde op som Agenter for de private Kasser, ikke som Statskasser. Naar de fornødne Begrænsninger gjennemførtes, vilde det have en ikke ringe Betydning, om Postvæsenet traadte i Sparekassevæsenets Tjeneste.

Paa Mødet optoges lil Medlemmer:
Hr. cand. jur. Brix,
— prakt. Læge Hader up.