Dr. G. Mayr: Die Gesetzmässigkeit im Gesellschaftsleben. Statislische Studien. München, R. Oldenbourg. 1877. (354 S.)

Denne Bog søger at vise, hvorledes Statistiken er et Middel til Erkjendelsen af »Lovmæssigheden i Samfundslivet!). Stoffet til de foreliggende «Studier« er kun hentet fra Befolkningsstatislikenog et enkelt Afsnit af Moralstatistiken. Naturligvis kunde Forf. ogsaa have ladet den økonomiske Statisiik, den politiske Statistik, Dannelsesstatisliken og overhovedet alle Statistikensforskjellige Grene vise Lovmæssighedens Tilstedeværelse. Naar han bar begrænset sig saa stærkt, er Grunden kun den, at han, inden han gik videre, ønskede at erfare det læsende Publikums Mening om hans Arbejde. Han har først villet spørge Publikum, om det ønskede, at han skal gaa videre. Det vilde unægteligt undre os, hvis Svaret paa delte Spørgsmaalikke lød bekræftende. Os forekommer Prof. Dr. Mayrs Bog at være et fortrinligt populært Værk, klar tiltalende Fremstilling,underholdende, belærende, kort sagt opfyldende alle billige Fordringer. Jo mere Statistiken trænger sig frem, des mere nødvendigt bliver det at bringe lidt Orden og Klarhed ind i Publikums Opfattelse af den. Det foreliggende Værk vil nu, mene vi, ikke blot give Publikum Interesse for statistiske Undersøgelser; det indeholder tillige nyttige Advarsler mod gængse Misforstaaelser. Lad os, rent exempelvis, henvise til Forf.s fuldt berettigede og højst nødvendige Advarsler mod Publikums bestandige Misforstaaen af de mortalitetsstatistiske Oplysninger, Dagspressen nu og da giver. Ligesaa ønskeligt som Publikums Smag for statistiske Undersøgelser, ligesaa nødvendigter det eftertrykkeligt at advare mod den rent overfladiskeog derfor rent forkerte Maade, hvorpaa statistiske Oplysningersædvanligvis forstaas. Vi nævnte nys Mortalitetsstalistiken,— man mindes den forvirrede Diskussion, den for

ikke længe siden har været Gjenstand for herhjemme. Vi kunde ogsaa exempelvis minde om de meningsløse Bidrag til en Sædelighedsstatistik,som nogle Præster og inkompetente Personer have leveret (jfr. Diskussionen i «Fdl.» om Prostitutionsspørgsmaalet).Publikum maa lære at faa Interesse for Statistiken; men det maa ogsaa lære at omgaas den med den yderste Grad af Varsomhed. I begge Retninger vil Dr. Mayrs Bog kunne nytte, og den er overhovedet et saa forljenstligt Værk, at vi ikke kunne Andel end ønske dets Fortsættelse.

I Bogens første Afsnit viser Forf., hvorledes «Stalistiken er Midlet til Erkjendelsen af Lovmæssigheden i Samfundslivet.« Forf. stiller «Statistiken som selvstændig videnskab« i Modsætningtil den »statistiske Melhode«; — hvorvidt hans Opfattelseaf Statisliken som Videnskab er ganske korrekt, er tvivlsomt; Anm. er i alt Fald mere tilbøjelig til at betragte Statistiken som Methode. Forf. hævder imidlertid en selvstændig statistisk Videnskab. Fra dennes Omraade »udelukkes lagttagelsenaf de rent naturlige, udenfor Sammenhæng med Menneskenes sociale Liv staaende Kjendsgjerninger. Medens den statistiske — eller bedre numeriske — Methode overalt foreligger, hvor kvantitativ, paa Masseiagttagelse hvilende Faststillenog Grupperen af Kjendsgjerninger finder Sted, er den statistiske Videnskabs Omraade indskrænket til den kvantitative, kun ved Masseiagttagelse opnaaelige Udforskning af det sociale menneskelige Liv.« Forf. definerer derfor den statistiske Videnskabsom «den systematiske Fremstilling og Udvikling af de faktiske Fremtoninger og de af dem fremgaaende Love for det sociale menneskelige Liv paa Grundlag af kvantitativ Masseiagttagelse.«Altsaa mener han, at der ved den kvantitative Masseiagltagelse af Samfundslivet kan være Tale om en selvstændigVidenskab, ved en Masseiagttagelse af det rene Naturlivderimod kun om en Methode. Thi — siger han — paa de naturlige, udenfor det sociale Liv staaende Fremtoningers Omraade lilfalder den videnskabelige Samling, Gruppering og Bearbejdelse af Kjendsgjerningernes kvantitative Masseiagltagelse, altsaa Resultatet af den numeriske Methodes Anvendelse, ikke en ny selvstændig Videnskab men de alt givne Naturvidenskaber.

Disse forbinde ganske vist i mange Tilfælde den kvantitative Masseiagttagelse med den kvalitative og kvantitative Enkeltiagttagelseaf de deres Undersøgelse undergivne Objekter; men afgjørende er det, at Naturvidenskaberne formaa at løse den største Del af deres Opgaver ved Hjælp af sidstnævnte Forskningsmethode, der er Statistikens stik modsat, saa at de ikke anvende den kvantitative Masseiagttagelse som udelukkende, heller ikke som primær, men kun som medvirkende Element i Forskningen; de tilbørligt sikrede Enkeltiagtlagelser spille Hovedrollen.Ganske anderledes ved lagttagelsen af sociale Kjendsgjerninger.Her kunne de sociale Love ikke erkjendes ved kvalitative og kvantitative Enkeltiagtlagelser, men kun ved kvantitativ Masseiagttagelse, der — saavidt gjørligt — bør nærme sig Totaliagltagelse. Den der videnskabeligt vil erkjendeSamfundet, en Totalitet af Individer, maa forsøge at udvide sine lagttagelser til alle eller i det Mindste de flest mulige (Masser) af Individerne og deres Handlinger saavelsom disses Virkninger. Indbegrebet af de sociale Kjendsgjerninger, der i deres Betydning for Samfundet kun kunne fastsulles ved kvantitativ Masseiagttagelse, danner Objektet for den særlige Videnskab, der kaldes Statistik. Som Objekt for naturvidenskabeligForskning behandles Mennesket af Anatomen og Fysiologenpaa Grundlag af Enkeltiagltagelser; ingen Anatom opstillerUndersøgelsen af Masser, Millioner af Individer som nødvendigBetingelse for Erhvervelsen af videnskabelige anatomiske Resultater; — men skal Mennesket videnskabeligt undersøges som socialt Individ, bliver Statistikens Masseiagttagelser nødvendige.Ved Hjælp af Enkeltiagltagelser kunne vi lære del menneskelige Nerve- og Muskelsystem at kjende; kun ved Hjælp af Masseiagttagelser kunne vi gjøre Bekjendtskab med Middellevetiden, Tilbøjeligheden til at indgaa Ægteskab, Forbrydertilbøjelighedeno. s. v. o. s. v. Hvor det drejer sig om Samfundslivets Love, er den kvantitative Masseiagttagelse ingen sekundær, additionel Methode, men den eneste mulige Forskningsmaade.— Dette til Forklaring af Forf.s Stilling ligeoverfor Spørgsmaalet om Statislikens Begreb.

Forf. forklarer derefter Betydningen af de tre statistiske

Hovedoperationer: 1. Masseiagtlagelsen af de sociale Kjendsgjerninger;2. Grupperingen og den kalkulatoriske Bearbejdelse af det ved Masseiagttagelsen vundne statistiske Urmateriale; 3. den videre videnskabelige Udnyttelse af del statistiske Talmateriale,navnlig til Paavisning af Lovmæssigheden i Samfundslivet.Hertil slutter der sig en Redegjørelse for den statistiske Teknik, Statistikens Fremstillingsmidler, den officielle Statistiks Organisation og Udvikling, og de statistiske Kongresser.

Efter at Forf. saaledes i første Afsnit i Almindelighed har udviklet Statistikens Væsen, Opgave, Melhode og Fremstillingsmidler, gaar han i andet Afsnit over til en Betragtning af Statislikens enkelte Resultater, for ved Hjælp af dem at bevise Tilstedeværelsen af »Lovmæssighed i Samfundslivet«. Det, han her giver, er ikke en fuldstændig populær Statistik, men kun nogle Afsnit af Statistiken, navnlig Befolkningsstatistiken; han præsenterer os en Exempelsamling, men en velvalgt Exempelsamling, der er vel skikkel til at belyse den sociale Lovmæssighed. Folketællingsvæsenet, Jordens Befolkning, Befolkningstælheden, Forholdet mellem Kjønnene, de forskjellige Aldersklasser, Ægteskabsforholdene, Religionsstalistiken, Erhvervsstatistiken, statistiske Oplysninger om Blinde, Døve og Idioter, om Hud-, Haar- og Øjefarve m. m., Fødsels-, Ægteskabs- og Mortalitetsstatistik, endelig et Afsnit af Moralstalistiken, Kriminalstatistiken, — ere de Afsnit, Forf. fremdrager af Stalistiken for al anskueliggjøre den omtalte Lovmæssighed.