Velgjørenheden i Kjøbenharn.

Den i Slutningen af forrige Aar udgivne 2den Del af Tabelværk til Kjøbenhavns Statistik behandler den private Velgjørenhed i Kjøbenhavn, som er kommen til Samfundets Kundskab, idel den har givet sig Udtryk gjennem Legater, Stiftelser, Velgjørenhedsselskaber eller paa lignende Maade er kommen frem for Almenheden. Det er første Gang, af et saadant Arbejde er blevet udført, og da der tilmed manglede næsten alt forberedende Materiale, er del selvfølgeligt, at det har været forbundet med store Vanskeligheder. Takket være den Imødekommenhed, der er bleven vist Tabelværkets Udgivere, tør det dog antages, at de Ufuldstændigheder og Mangler, Værket uundgaaeligen maa lide af, ere uden Indflydelse paa Arbejdet som Helhed.

Da Velgjørenheden ofte ingen Porskjel gjør paa, om de ydede Gaver og Tilskud gaa til Kjøbenhavn eller til det øvrige Land, og da omvendt lit Bidrag fra det øvrige Land tilflyde Kjøbenhavn, er der i Værket fulgt den Hovedregel at optage alle saadanne Velgjørenhedsinstitutioner, der have deres Hovedsæde i Kjøbenhavn, og som virke for Kjøbenhavn alene eller for dette i Forening med det øvrige Land.

Spørger man nu om, hvilken samlet Sum der i 1876 kan antages at have staaet til Raadighed til Anvendelse i de i Tabelværkel omhandlede velgjørende Øjemed, og reducerer man Summerne for de enkelte Velgjørenhedsafdelinger paa den Maade, der er nødvendig, naar intet Beløb skal regnes dobbelt, — ligger Svaret paa dette Spørgsmaal i nedenstaaende Tal:

Til bedre Forstaaelse af delte Summatal, 2638158 Kr., anføres, at samtlige det kjøbenhavnske Fatligvæsens Udgifter, naar fritliggende Syges Kur i Kommunens Sygehuse og Sindssygeanstalt medregnes, i Aaret 1876 androg 1081445 Kr.

De kjøbenhavnske Legater.

Ifølge ovenomtalte Tabel værk beløb Totalsummen af de Legater, hvis Bestyrelser have Sæde i Kjøbenhavn uR. 1876 sig til c. 24 Mill. Kr. 72,3 pCt. af de samlede Legatkapitaler falde paa »Legater i velgjørende Øjemed«, 1,4 pCt. paa »Legater til Understøttelse for og Opmuntring af Handel, Haandværk, Industri og Skibsfart samt forskjellige Præmielegaler«, 24,7 pCt. paa «Legater i kunstneriske og videnskabelige Øjemed, derunder Legater for Studerende og Skolelegater«, og endelig l,6pCt. paa »Legater i kirkelige Øjemed«. — Under Magistratens Bestyrelse er der henlagt Legater, hvis Kapitaler -j- kapitaliseret Rente udgjøre c. 5 Mill. Kr.; under Borgerrepræsentationen henligger Legater, hvor Kapital -J- kapitaliserel Rente udgjør c. 2,8 Mill. Kr.; under Mosaisk Trossamfunds Bestyrelse hører Legater med en samlet Kapitalmasse af 2,2 Mill. Kr.; Legaterne under Universitetet have en Kapitalmasse paa lidt over 2 Mill. Kr._— De ældste af de bestaaende Legater ses at være helligede videnskabelige Øjemed. Her finde vi saaiedes det Friiseske Stipendium af 1584, Fincks Stipendium af 1619, Stipendium decollatæ virginis af 1623, de Winstrup- Resen'ske Rejsestipendier af 1613 o. fl. A., Rosenkrantz Rejsestipendium af 1622 (alle for Studenter) m. fl. Ældst blandt Legater for trængende Personer i Almindelighed er Brockmans Legat af 1635. — Gjennemsnitsstørrelsen for de 1387 Legaler, der findes nævnte, er c. 17500 Kr. Med en Kapital paa over */a Mill. Kr. finde vi: Josefs Harabros Legat (597000 Kr.), S. A. Eibeschutz Legat (562000 Kr., foruden forskjellige Legater af Samme paa 2 å 300000 Kr.), Smiths Stipendium (532855 Kr.) og Lars Wilders Legalum til Almindeligt Hospital (532076 Kr.)

Bilde Stiftelser.

Heraf fandtes der ifølge Tabelværket til Kbhvns. Stalistik ult. 1876 ialt 56 med en samlet Formue af 9704514 Kr. Fradrages herfra Legater og Stiftelser, der som Dele af Legater indgaa under Legatstalistiken, bliver den resterendeSum 7393337 Kr. stor. — Af Stiftelser, der ere oprettedetil Fordel for Personer af bestemte Næringsveje eller Samfundsklasser, er det overvejende Tal stiftede for: 1) Haandværkerstanden,som for aldrende og trængende Mestre og Svende

besidder 13 Stiftelser; disse have 319 Friboliger, 139 Boliger for modererel og 18 for fuld Betaling, og ere for Størstedelen oprettede af Haandværkerkorporalionerne i de sidste to Decennier,efter Ophævelsen af Lavene og dermed af den tvungne gjensidige Understøttelse; — 2) Sømandsklassen, der har 4 Stiftelser med 104 Friboliger, 140 Boliger for modereret Betaling; — 3) Studerende, for hvilke der er oprettet 4 Stiftelser med 148 Friboliger. — Af Stifteiserne (26) for trængende Personeri Almindelighed er Størstedelen oprettet af Privatpersoner og omtrent Halvdelen udelukkende bestemt for gamle og trængendePersoner af Kvindekjønnet. — De tre ældste kbhvnske milde Stiftelser ere: Vartov Hospilal af 1530, Povl Fechleis Hospital eller de Hamborger Sjæleboder af 1570 og ValkendorffsKollegium af 1595. Fra del syttende Aarhundrede datere de tre Studenterboliger: Regensen af 1623, Borchs Kollegium af 1689 og Elers Kollegium af 1691 samt Abel Cathrines Stiftelse af 1675. Fra det attende Aarhundrede ere 5, Resten fra indeværende. Det største An lal Friboliger findes i Vartov, nemlig 432; derefter kommer Alderstrøst med 123. Ogsaa med Hensyn til Aktivmassen staar Vartov langt, langt forud for alle andre kjøbenhavnske milde Stiftelser (nemligen Aktivmasse paa c. 1200000 Kr. foruden Legater til et Beløb af 325000 Kr.)