Nat_{ionaløkonomien} som Undervisningsfag

i Skoler, navnlig tekniskeSkoler, indtrængende af Claes West man, Overlærer i «nårings- og kredittforfattningar« ved Slojdskolen i Stokholm, i en lille Artikel i »Framtidens« sidste Hefte. Sverig er, som Forf. fremhæver, hidtil forblevet næsten urørt af disse Stridigheder mellem Kapital og Arbejde , Arbejdsgivere og Arbejdstagere, som have raset saa voldsomt i andre Lande; Socialismen er næsten ukjendt, endog af Navn, af de fleste svenske Arbejdere; — men hvorlænge vil denne Guldalder vare? Socialdemokratiske Agitatorer ville, før eller senere, holde deres Indtog ogsaa i Sverig. Skulle de Farer, disse ville føre med sig, forebygges eller rnildnes, maa —• hævder Forf. — Arbejdere saavel som Arbejdsherrer gjøres fortrolige med det økonomiske Samfunds Grundlove. Forf. tror, at Englands Exempel viser, hvorledes «en mere almindelig uo> bredt Indsigt i den politiske Økonomis Hovedlærer virkelig kan indeholde et Beskyttelsesmiddel« imod de socialdemokratiske Agitationer, og han henviser til Roschers saa ofte fremhævede Paastand, at Grunden til, at England i 1848 gik fri for den sociale Revolution, var Tilstedeværelsen af omtrent 4000 Skoler, i hvilke der gaves Undervisning i politisk Økonomi. Referenten vilde oprigtigt ønske, at vi og andre Lande havde ligesaa mange eller flere saadanne Skoler; men han maa dog advare imod de overdrevne Forestillinger om den nationaløkonomiske Undervisnings Underværker, som man har søgt at udbrede, støttende sig til Roschers nysanførle Paastand. Det er, for det Første, som ogsaa Hr. W. fremhæver, umuligt at kontrollere Rigtigheden af Roschers Angivelse: Roscher, der ellers er saa samvittighedsfuld med at anføre Bevissteder for de af ham meddelte Data, undlader det ved denne Lejlighed, og hans Angivelse «turde være ikke saa lidet overdreven«. Og, for det Andet, selv om den var rigtig, saa vilde man dog svæve

i Vildfarelse, naar man troede, at disse «4000 Skolern kunde forebygge en Revolution som den af 1848. Undervisning i Nationaløkonomi er overhovedet ikke noget «Beskyttelsesmiddel« imod Udbredelsen af socialistiske Anskuelser. Kjendskaben til Nationaløkonomi har i de senere Tider übestrideligt vundet større Udbredelse; men samtidigt er ogsaa de socialistiske Anskuelser trængt stedse mere ind baade i de uoplyste og i de mere oplyste Samfundsklasser. Netop de studerende Klasser ere jo, navnlig i Tyskland, blevne grebne af socialistiske Ideer, og vi have jo i den sidste halve Snes Aar atter og alter set, hvorledes netop blandt de nalionalønonomiske Docenter den ene efter den anden er gaaet over til Noget, der paa flere Punkter ligner Socialisme. Nationaløkonomien er ikke nogen Garanti imod Socialisme, og man ophører ikke at være Nationaløkonom,fordi hylder socialistiske Anskuelser, — hvilket rigtignok Nogle tro. Naar vi ønske, at der meddeles Undervisningi , er vort Ønske heller ikke at holde Eleverne i et bestemt Spor, at faa visse Anskuelser indpodede i dem; men vort Ønske er, at Eleverne erhverve Betingelserne for at kunne komme til en Forstaaelse af det Samfund, hvori de leve; thi en saadan Forstaaelse er vel et übestrideligt Gode.

Hr. Weslman omtaler nu først Nationaløkonomiens Stilling i de engelske Skoler, navnlig støttende sig til William Ellis: «Education as a means of proventing destitution, with exemplificalionsfromthe of the conditions of well-being and the principles and applications of economical science at the Birkbeck Schools». Will. Ellis og flere Mænd og Kvinder have udrettet ikke saa lidt i England; men Tyskland, Østrig og Schweiz, der begyndte efter England, ere nu komne forud for det. I disse Landes tekniske Højskoler, Handels-, Forst-, Landbrugs- og Bjergværksskoler, samt i en stor Mængde lavere Skoler doceres Nationaløkonomien regelmæssigt, enten som fakultativt eller som obligatorisk Fag. Blandt de Mænd, der her kraftigst have virket for Nationaløkonomien som Undervisningsfag,nævnerForf. Rette Prof., Dr. Victor Bohmert, en Aarrække Professor i Ziirich, nu Direktør for Sachsens stalisliskeBureau(jfr. hans «Das Studium der Wirthschaftswissenschaflenanden

schaftswissenschaflenandentechnischen Hechsehulen«). Bohraertanbefaler,at Diskussionsøvelser og ExkursionervirkeHaand Haand ved Undervisningen i Nationaløkonomi paa de tekniske Højskoler; fremdeles tilraader ban at holde Specialforelæsninger over enkelte brændende, paa Dagsordenen slaaende Spørgsmaal, da Interessen for Studiet herved vil skjærpes. Som et Exempel paa sine «Exkursioner» omtaler han et Besøg i den Eseher, Wyss & Co. tilhørende store MaskinfabrikiZiirich, han søgte at fæste sine Elevers OpmærksomhedpaaStorindustriens Organisation. I dette øjemed besaa han med sine Elever Forretningens forskjellige Fabrikationsgrene, modtog Underretning om, hvorfra Jærn, Kul og de andre Raastoffer og Hjælpemidler erholdes, forhørte sig om Afsætningsforholdene, om Arbejdslønnen og Lønningsformerne, om Arbejdstiden, om Fabrikordningen, om Syge- og Understøttelseskasser,omArbejdernes o. s. v., o. s. v. Kort sagt: han søgte at bibringe Eleverne en Forestilling om, hvorledesenFabrik halvandel tusinde Arbejdere forvaltes. Ved den næste Diskussionsøvelse maa saa en af Eleverne gjøre Rede for det lagttagne og tillige, saa vidt muligt, give en Fremstilling af Fabrikens Gang, Toldlovgivningens Indflydelse paa dens Drift o. s. v., hvilket Altsammen derefter gjøres til Gjenstand for Diskussion. — Det følger af sig selv, at ved de lavere Skoler og ved Skoler, beregnede paa Arbejdere, maa der lægges en ganske anden Maalestok for- Undervisningen end den af Bohmert for Højskolerne anbefalede. For Undervisning i Nationaløkonomi i Skoler, beregnede paa den egenlige arbejdendeKlasse(«gewerbliche har bl. A. Dr. v. Steinbeis virket, jfr. hans «Volkswirthschaft fur Jedermann» en Oversættelse af Rapets »Manuel de morale et d'économie politique å l'usage des classes ouvriéres«. I Wurtemberg har han i et ikke übetydeligt Antal Arbejderskoler faaet Nationaløkonomienindført.— Belgien og Frankrig ere i Færd med at komme med. Den franske Literatur tæller mange gode populære Fremstillinger. Den parisiske nationaløkonomiske Foreningharagiteret Kraft. — Ogsaa Rusland kan nævnes; ved den polytekniske Skole i Riga meddeles Undervisning i

Nationaløkonomi som obligatorisk Fag med sex ugenlige Timer. — Danmark og Norge staa derimod langt tilbage. I Sverig indgaar ifølge del den 2den Marts 1877 for den tekniske Højskole udfærdigede Reglement Nationaløkonomi som UndervisningsfagiHøjskolens Ved «Skogsinslitutet» gives der, ifølge dertil taget Initiativ af «komiterade for ordnande af den tekniska undervisningen«, siden 1875 Undervisning i Nationaløkonomi.VedSlojdskolen Stokholm doceres nævnte Videnskab siden 1871. Ogsaa ved de lavere tekniske Skoler har man tænkt at indføre delte Fag, forsaavidt de nødvendige Lærerkræfter kunne skaffes tilveje. Derimod er Nationaløkonomienblevenudelukket den juridiske Embedsexamen («Hofrållsexamen»); men Kundskab heri forlanges af dem (kun et »Fåtal»), der aflægge »juris utriusqve Kandidat-_examen» og den »administrative Embedsexamen_•>. A. P.