»Schweiz's Jærnbaner.

Det schweiziske Jærnbanevæsen har navnlig siden Gotthard-Katastrofen o: siden Marts 1876 befundet sig i en yderst kritisk Situation. Et af de talrige Bidrag til Sagens Belysning er O. Zschokkes »Betrieb der Schweizerischen Eisenbahnen unter Leitung des Bundes« (Ziirich, Fussli & Co. 1877), der varmt anbefaler, at Forbundet overtager Banernes Drift. Dette Skrift skylde vi det Følgende.

De schweiziske Jærnbaners Bygningshistorie falder i to Perioder. Den første, 1852—65, udmærker sig ved, at Privatbane-Principet da saa vidt muligt gjennemførtes rent; at Konkurrencen saa vidt muligt holdtes tilbage; og at Traflken tildels undervurderedes. Aarene 1866^—71 benyttedes fortrinsvis at forberede den anden Byggecampagne, der begyndte den tysk-franske Krigs Slutning og afbrødes pludseligt og voldsomt ved den nuværende Krise. Denne anden Periode er en fuldstændig Kontrast til den første: Kantonerne og Kommunerne tog under forskjellige Former med betydelige Kapitaler Del i Baneanlæg (omtrent */4 af de i de schweiziske Anlæg nedlagte Kapitaler er ydet af Kanloner og Kommuner); en Mængde ny konkurrerende Baner byggedes og overtoges for at monopolisere Driften, næsten uden Valg af Baneselskaberne; endelig blev Traflken overvurderet, og den finansielle Side behandlet med en saadan Letsindighed, at en Krise derved maatte fremkaldes.

Ved Udgangen af 1876 havde samtlige schweiziske Baner
en Længde af 2367 (hvoraf 2248 Kil. i Drift) Kilometer (1875:

2044, 1874: 1641, 1873: 1495 Rilom.). Deraf faldt paa fremmede Baner 73 Kilom., paa Lyst- og Lokalbaner 36 og paa »schweiz. Verkehrsbanen» 2258 Kilom. Af de under den sidstnævnte Gruppe hørende 12 Selskaber ere de vigtigste: Suisse Occidentale med 569, Nordøstbanen med 496, Centralbanenmed Jura-Bern-Luzern-Banen med 310 og de forenedeSchweizerbaner 301 Kilometer. Af de 6 Lyst- og Lokalbaner ere de vigtigste: Arth-Rigi med 11, Uetlibergbanen med 9, Vitznau-Rigi med 7 og Rigi-Scheideck med 6,7 Kilometer.Mellem Administrationer er altsaa de 2294 Kilometerschweiziske fordelte, saa at der paa hver Baneforvallning gjennemsnitlig kommer kun 126 Kilometer Jærnvej. Østrig derimod havde (1876) 47 Jærnbanebestyrelser med 16821 Kilom., altsaa paa 1 Bestyrelse 358 Kilom.; Tyskland(1876) Bestyrelser med 28412 Kil. o: paa 1 Bestyrelse 426 Kil.; Frankrig (1875) 30 Bestyrelser med 19784 Kil. o: paa 1 Bestyrelse 659 Kil.; England (1876) 20 Bestyrelser med 26870 Kil. o: paa 1 Bestyrelse 1343 Kil. Det største evropæiske Baneselskab, Paris-Lyon-Mediterranée, bestyrer 5102 Kil., det nordamerikanske Pennsylvania-Selskab endog 9190 Kil. De schweiziske Selskaber derimod, som anført, gjennemsnitligt kun 126 Kil. Jærnbanebeslyrelsen er altsaa i Schweiz meget stærkt splittet, og denne Mangel paa Enhed har, som Zschokke paaviser, medført en Række Abnormiteter og navnlig gjort Driften langt dyrere end nødvendigt. Tilvejebringelsen af en vis Enhed i Bestyrelsen er nødvendig, og derfor er det, at Zschokke stiller et motiveret Forslag til, at Driften overtages af Forbundet.

Karakteristisk er den meget stærke Konkurrence, de schweiziske Baner byde hverandre. Exempelvis kan anføres: Vestbanerne fremvise tre Parallellinjer; Bern-Jura-Banen konkurrerertildels Vest-og Cenlralbanerne; Bern-Luzern med Centralbanen; Nordøstbanen er tildels ødelagt af forskjellige konkurrerende Baner; Nationalbanen ligesaa o. s. v., o. s. v. Konkurrencen har ganske naturlig ført til en heftig Tarifkrig, der, om den end har været fordelagtig for Publikum, har været ødelæggende for Selskaberne. Uagtet den anden Byggeperiode

endnu er langt fra sin Afslutning, ses dog alt Følgerne af det usikre Grundlag: Den italienske Linje, »ligne d'ltalie«, gik fallit; de vestschweiziske Baner undgik kun deres Fald ved at ty ind under den franske Kapitals Beskyttelse; Bern-Luzern-Banen gik fallit; Centralbanen maatle med Tab opgive nogle Linjer, hvis Bygning alt var begyndt; Nordøstbanen kan ikke opfylde sine Forpligtelser; Gotthard-Banen er endnu ikke paa det Rene med, hvorledes den skal kunne gjennemføres; Tossthalbanen synger paa sit sidste Vers; Nationalbanen kæmper haardt for at faa sine Linjer færdige; de forenede Sehweizerbaner haaber paa bedre Tider. Det er den Tilstand, hvori de schweiziske Baner for Øjeblikket befinde sig. I Marts 1877 anslog man det sandsynlige Kapitallab paa schweiziske Jærnbaneværdier (excl. Lyst- og Lokalbanerne) til 443 Mill. Fr., eller over Halvdelen af den anbragte Kapital.