William G. Sumner: A history of American currency, wilh chapters on the English bank restrietion and Austrian paper money. To which is appended Ihe bullion report. New York, Henry Holt & Co., 1876. (391 S.).

Vi have her et dygtigt, paa gode Tanker rigt Arbejde af
den ansete Professor i politiske og sociale Videnskaber ved

Yale College. Men det kan indvendes, at Bogen for meget fremtræder i Annal-Form: de historiske Fakta maa oftest tale for sig selv; de ledsages sjeldnere end ønskeligt af en vejledendeKommentar. Fremstillingen bliver derved let noget tør; derhos er den meget splittet.

De tre Kapitler, hvoraf Bogen bestaar — det amerikanske Pengevæsens Historie, den engelske Bankrestriktions Historie, og det østrigske Papirpengevæsen — staa ikke i nogen indre Forbindelse med hverandre. Kapitlet om den engelske Bankrestriktion er læseværdigt. Det om del østrigske Papirpengevæsen derimod altfor kort til, at det kan have nogen Interesse for evropæiske Læsere. Den fuldstændige Udgave af «the bullion report«, der følger som Tillæg, er bekvem.

Hovedinteressen knylter sig selvfølgelig til det første Kapitel , det amerikanske Pengevæsens Historie. Her er Forf. hjemme, og her er han i Stand til at give gode hidtil ukjendte Oplysninger. Men naar han selv betegner denne sin Skildring som «an outline sketch», — saa er det med fuld Føje. Paa nogen fornemmere Titel kan denne Skildring ikke gjøre Krav.

Skulde vi særlig udpege noget Afsnit af dette Kapitel, kunde vi nævne Afsnittet om Krisen af 1819 og de Begivenheder, der fulgte efter den. Forf. skildrer — ikke »med levende Farver» — men med stærke slaaende Tal den Omvæltning, der i Aarhundredets andet Decennium fandt Sted i de økonomiske Forhold. Han fortæller om den Arbejdsløshed, der i 1819 greb om sig i de største amerikanske Byer, og om Industriens frygtelige Fald. Ogsaa dengang benyttede man, ligesom senere, Industriens Tilbagegang som et Argument for «den amerikanske Industris Trang til Beskyttelse«. Men Reaktionen var ligefrem begrundet i de tidligere Aars grænseløse Nydelsessyge, extravaganleLuxus og tøjlesløse Spekulation. I Pennsylvania var den gjennemsnitlige Pris pr. Acre Jord i 1809 38 Doll., i 1815 150 Doll., og i 1819 35 Doll. Analoge Prisstigninger med efterfølgende Prisfald fandtes andetsteds: i Aarene nærmest forud for 1819 vare Priserne gaaede enormt i Vejret; i 1819 faldt de med rivende Fart. Landets Notecirkulation beløb i 1812 45 Mill., i 1817 100 Mill., i 1819 45 Millioner. Aviserne

fra detle Aar indeholde utallige Beretninger om Brandstiftelser, Assurancesvig, Røverier, Falsk, Bedragerier o. s. v. Paa Kongressenlalles der om, at Nøden havde »forandret Folkets moralske Karakter«. Stilstanden og Nøden forlsaltes det følgende Aar: Priserne vedblev at falde; Arbejdslønnen faldt til det Halve. Men allerede 1824 var Erfaringerne fra 1819 glemte: Spekulationenlager fat med fornyede Kræfter, Priserne gaa atter op, indtil en ny Krise i 1825 bringer Masser af Banker til at fallere og Reaklion i alle Forhold. I 1827, 1829, 1830 tales der om rigeligt Pengemarked. En engelsk Skribent fra den Tid omtaler, hvorledes Penge allevegne fra strømme til Amerika, og en anden Samtidig klager over Sølvets «over-abundance» og ønsker, at et Svælg, der kunde opsluge det, maa aabne sig. Men Pengene blev der snart Brug for. Jernbanebyg-ningernei Trediverne og Kanalbygningerne, der allerede tidligerevare begyndte, bringe voldsomt Opsving i Forretningerne, indtil Kriserne 1837 og 1839 lægge Kapsun paa Spekulationsraseriet.Gjennem Fyrrerne og følgende Aar gaar det bestandigt op og ned; af Mønl-, Bank- og Kreditspørgsmaal er Amerika piagel gjennem hele dette Tidsrum. I Halvtredserne synes Seddelbankvæsenet ikke at have kjendt til anden Regel end den, at en vis Del, en Tredjedel af de cirkulerende Sedler, skulde være repræsenteret af Metal; i nogle Stater svandt denne Tredjedel ind til en Tiendedel, i andre til en Tolvtedel. Denne vilkaarlige Bestemmelses Betydningsløshed saas i 1857: Den 24de Avgust 1857 gik Ohio Life & Trust Co. fallit og gav Signalet til en Krise af uhyre Omfang; den 13de Oktober standsede alle New Yorks Banker, paa én nær, Betalingerne; Boston Bankerne og andre fulgte snart efter. Men Krisen forvandtes dog hurtigt, og det siges, at Amerikas Historie ikke har noget mere frodigt Aar at opvise end Aaret 1860. Glæden var kun af kort Varighed: den foreslaaende Storm, som Alle mærkede, ødelagde, hvad der var vundet: i de sidste Dage af December 1861 standsede alle Bankerne Betalingerne; det var deres Maade at forberede sig til Krigen paa. Saa kom med 1862 Loven om Greenbacks, der i Forening med Krigen efter Evne har bragt Forvirring i de økonomiske Forhold. Efter den

24"

oprindelige Tanke skulde Greenbacksloven have været rent midlertidig; — hvorledes ganske anderledes Virkeligheden blev, er bekjendt; for at slippe over forbigaaende Vanskeligheder, tyede man til en fortvivlet Forholdsregel, der i en übestemt lang Fremtid vilde bringe en stor Nations finansielle Interesser i Fare. «Naar man sagde, at uindløseligt Papir altid havde bragt Fare med sig, blev der svaret, at Amerikas Hjælpekilder vare uudtømmelige, og at historiske Præcedenser ingen Betydningkunde have for et Land som Amerika. Naar man spaaede, at Papiret vilde falde i Værdi, bortvistes saadanne Spaadomme som Fornærmelser mod de Forenede Ståler. Spørgsmaalel om Udstedelsen af uindløselige Papirpenge var nødvendig, var et nationaløkonomisk Spørgsmaal, og Nationaløkonomien forkaster saadan Udstedelse. Man kunde ligesaa godt sige, at det var «nødvendigl» at aarelade en svag Mand, der har et svært fysisk Arbejde at udføre. Historien viser, at Udstedelsen af Papirspenge med Tvangskurs ikke er en blot midlertidig Forholdsregel;man kan ikke slippe fra den, saasnart man vil; Ulykken er let at gjøre, men vanskelig at læge.« Amerika havde dog ikke savnet ansete Mænd, der allerede i tidligere Dage havde advaret det. I 1832 skrev Webster (i Anledning af Spørgsmaalet om Fornyelsen af de Forenede Staters Banks r.harto.r): *Et vordenlist Pengevæsen er et af de største politiskeOnder. Det undergraver de Uyder, der ere nødvendige til Samfundets Opretholdelse, og det fremmer Tilbøjeligheder, der ere ødelæggende for Samfundets Lykke. Det skader Flid, Nøjsomhed og Økonomi, og del avler Spekulationens og Overdaadighedensonde Aander. Af alle de Midler, man har udtænktfor at bedrage Arbejderklassen, har intet været virksommereend dette: Man udsteder bedrageriske Papirpenge, og har heri et fortræffeligt Middel til at fruglbargjøre den Riges Mark ved den Fattiges Sved. Almindeligt Tyranni, Undertrykkelse,overdreven Beskatning ere Smaating i Sammenligning med et svigagtigt Pengevæsen og med de Plyndringer, der udføres ved Hjælp af værdiforringede Papirpenge." Disse Advarslerfrugtede ikke. Det frugtede heller ikke, al under Forhandlingernei

handlingerneiKongressen om Greenbaeksloven enkelte Talere
rigtigt paapegede, hvad den maatte føre til*).

Amerikanerne prale ofte af Amerikas uudtømmelige Hjælpekilder. Men — spørger Sumner — have de Grund hertil? Det er dog ikke Amerikanerne, der have skabt den frugtbare Jord og de naturlige Rigdomskilder. Nej, Spørgsmaalet er: hvorledes have de forstaaet at benytte de Hjælpekilder, Naturen har givet dem? Hvorledes vilde Amerika se ud, hvis der, i Stedet for det forkvaklede Mønt- og Kreditvæsen, Told- og Beskatningsvæsen, havde været gjennemført en fornuftig økonomisk og finansiel Politik? Derpaa er det, at det kommer an.

Amerikas Ulykke har været (jfr. Sumner S. 91^—94), at Toldspørgsmaalene og Møntspørgsmaalene, overhovedet de vigtigste økonomiske Spørgsmaal ere blevne gjorte til politiske Spørgsmaal, til Parti spørgsmaal.