Social-Correspondenz. Organ des Centralvereins fiir das Wohl der arbeitenden Classen. Herausgegeben von Dr. V. Bohmerl und A. v. Studnitz. Dresden, 1877.

«Social-Correspondenz» udkommer 1 (eller 2) Gang ugenlig med et halvt Ark. Bladet udkommer «som Manuskript for Redaktioner_»>. Det indeholder, foruden en staaende Oversigt over Arbejdsmarkedets Tilstand, Smaanotitser af forskelligartet social-økonomisk Indhold, der næslen alle, direkte eller indirekte, ere rettede imod de socialistiske Lærdomme. Disse JNotitser, der alle ere originale, tillades det Bladene at optage uden Kildeangivelse. Det er Udgivernes Ønske, at «Social- Correspondenz» maa blive benyttet ret hyppigt; — af nærværende Tidsskrift er «Social-Corresp.» blevet benyttet i forrige Hefte under Rubriken «Smaa Meddelelser«.

Udgiverne, D'Hrr. Bohmert og v. Studnitz, have tænkt sig, at deres Blad skulde forrette en «social Pionertjeneste». Man har indvendt imod deres Foretagende, at der neppe vil udrettes store Sager ved de korte Brudstykker, som «Social-Corresp.« ønsker at sprede gjennem det størst mulige Anlal Blade. Udgivernesvare paa denne Indvending, at den »sociale Banebrydertjeneste»ikke vil kunne overtages af et Fagtidsskrift, da et saadant i Almindelighed kun læses af en snævert begrænsetKreds, som for største Delen alt i Forvejen er overbevist,ikke skal overbevises, om Rigtigheden af de Grundanskuelser,der forfægtes i det. Heller ikke vil den kunne besørges af et populært Blad, da et saadant erfaringsmæssigt behøver længere Tid for at trænge igjennem. Derimod haaber

man, at et Btad som «Social-Corresp.» vil kunne bidrage til at vække den endnu paa mange Steder slumrende Sans for de sociale Spørgsmaal. Naar Folk i deres sædvanlige Bladlektyrenu og da træffe paa smaa social-økonomiske Brudstykker, der — netop fordi de ere ufuldstændige — opfordre til selvstændigEftertanke, vil der dog maaske kunne udrettes noget. De fleste Folk ere saa optagne af deres Forretninger, at de kun kunne afse en meget knap Tid til Læsning af Ting, der ikke aldeles direkte berøre dem; derfor gjælder det om at henkaste korte, slaaende Sætninger, iii hvilke Læsernes egne Tanker kunne fæste sig. Det er nu Udgivernes Haab, at Smaanotitserne i «Social-Corresp.» ville kunne hjælpe med til at faa Liv paa det social-økonomiske Omraade.

Som et af Hovedmotiverne til det nævnte Blads Stiftelse anføres den lagttagelse, al socialistiske Theorier og socialdemokratiskeOpfattelser ikke blot have berørt de cgenlige Arbejdere og de fattigere Klasser, men at de ogsaa og i stedse stigende Grad trænge ind i de dannede Kredse, blandt yngre Videnskabsmænd, Læger, Lærere nu fl., og at der i disse Kredse findes en sand Tørst efter Opklaring af de socialøkonomiskeProblemer. «Soeial-Correspondenz» , der efter Evne vil søge at tilfredsstille denne Trang, har ganske vist Ret i denne lagttagelse. Det er rigtigt, at socialistiske Theorier finde Bifald i den akademiske Verden. For Frankrigs og adskilligeandre Landes Vedkommende er Sagen jo bekjendt nok. Og om den tyske Sludenterverden siges det, at den i de senere Tider er bleven ganske gjennetnsyret af socialistiske Ideer. I Danmark staar Sagen mindre klart: men Den, der færdes jævnlig med yngre Akademikere, kan dog ikke godt undlade at mærke, hvorledes Radikalismen, — den religiøse, politiske, økonomiske, sociale —, vinder Fodfæste ogsaa her. De Danskes Mangel paa Dristighed og Energi, deres udprægede Spidsborgernatur og del Tryk, de smaa Forhold udøve i alle Retninger, medfører, at Faa eller Ingen offenligt tør vedkjende sig socialistiske Anskuelser. Endog «Venstre« — dette Parti, der, naar det bedømmes med en udenlandsk Maalestok, dog maa betegnes som særdeles spagfærdigt, og som ikke

staar i nogen meget direkte Forbindelse med Radikalismen — havde jo i lang Tid ondt ved al faa sine Tilhængere i den akademiske Verden frem; — disse fandt det fordelagtigst at hylde Venstrepolitik i Stilhed, og først i den senere Tid have adskillige af dem samlet Mod til offenlig at vedkjende sig deres kjætterske Anskuelser. Langt værre stillet er selvfølgeligdet danske Socialdemokrati: af den mere dannede Verden har hidtil i det Højeste kun en Enkelt (hvis Beskaffenhedendog var meget tvivlsom) aabenlyst vedkjendt sig SocialdemokratietsSag, uagtet det er faktisk, at ikke saa ganske faa sympathisere med den.

Altsaa: Udgiverne af «Social-Corresp.» have Ret i — ogsaa for Danmarks Vedkommende — at Socialismen og Socialdemokratiet finde Venner og stedse flere Venner i de dannede Klasser. Dette er utvivlsomt. Tvivlsomt er det derimod, om det vil lykkes «Social-Corresp.» at udrette Noget herimod. Af de udkomne Numre fremgaar ikke blot, at Bladet er ensidigt; — dette er jo uundgaaeligt: Bladets Opgave medfører nødvendigvis en vis Ensidighed; — men det fremgaar ogsaa, at Bladet, foruden at bekæmpe Socialismen, hævder den orthodoxe Nationaløkonomis Standpunkt med en større Ensidighed end nødvendigt, og paa en Maade, der maaske ikke vil vise sig hensigtssvarende.

Bladet har i Tyskland fundet Opmærksomhed i forskjellige Kredse. Ogsaa Socialdemokraterne have skjænket det nogen Opmærksomhed. Paa den nylig afholdte socialdemokratiske Kongres i Gotha besluttede man at oprette, maaske som en Art Modvægt mod «Social-Corresp.», en socialdemokratisk Korrespondance, der navnlig skulde bringe Beretninger om Rigsdagsforhandlingerne og om den sociale Bevægelse i Ind- og Udland, afpassede efter den tyske Lokalpresses Behov.