Økonomisk Revue.

Den svenske nationaløkonomiske Forening. — Nationaløkonomiske
Kongresser. — Nekrolog: W. Bagehot; O. Hiibner.

Kjøbenhavn, den 20de April 1877.

Den i forrige Hefte omtalte svenske nationaløkonomiske Forening er — ifølge Meddelelse til os_— stiftet paa Initiativ at fhv. Finansminister, nu Præsident i Kommerskollegiet C. F. Wærn. Foreningen konstitueredes og Love vedtoges i en paa Indbydelse af Præsident Wærn d. 29de Januar d. A. holdt Sammenkomst, i hvilken deltoge d'Hrr. Stalsraad Carlson, Stalsraad H. Forssell, Præsident Wærn, Justitieraad Carleson, Generaltolddirektør Bennick, Generalkonsul Willerding, Hofretsraad O. H. Forssell, Medicinalraad Berg, Grossererne Astrup, Wijk og Muren, S. Warburg, Rigsdagsmand Nils Larsson og Bankdirektør Palme. — Ifølge Lovenes §1 har Foreningen til Formaal: «at fremme Studiet af Nationaløkonomi, samt ved Foredrag, Diskussioner og Udgivelse af Skrifter at bidrage lil Belysning af Spørgsmaal, der høre indenfor denne Videnskabs Omraade«. Foreningen afholder ordenligvis et Møde i hver af Maanederne Oktober_—Maj. — Det er paatænkt, at Foreningen skal udgive et Tidsskrift, indeholdende Beretninger om Forhandlingerne ved Foreningens Møder, originale Artikler, Referater og mindre Meddelelser. Man haaber at kunne udgive førsle Hefte af delte Tidsskrift i førstkommende Majmaaned. — Paa Mødet den 12te Marts valgles Bestyrelsen for indeværende Aar saaledes, som meddell i forrige Hefte.

— De østrigske Nationaløkonomer afholde deres næste Kongres i Graz den 10de September d. A. Paa Dagsordenen er opført: 1) Møntspørgsmaalet i Østrig; 2) den østrigske Jærnbanepolilik; 3) de østrigske Statsudgifter og deres Indflydelse paa de økonomiske Forhold. Et fjerde Emne vil eventuelt blive angivet af Grazerkomiteen. — De tyske Nationaløkonomer ville iaar, ligesom ifjor, samles med Socialpolitikerne. Stedet og Tiden for Kongressen er endnu ikke bleven os meddelt. Som Diskussionsemner har man foreløbig tænkt paa Spørgsmaalet om Handelstraktat mellem Tyskland og Østrig-Ungarn (indledet af Dr. Herlzka og Dr. Max Weigert), samt Jærnbanetarifspørgsmaalet (indledet af Henri Bueck og Broemel). — Den internalionale statistiske Kommission vil i September afholde en Konference i Rom, hvor der fortrinsvis vil blive forhandlet om Gjennemførelsen af Kongresbeslutningerne med Hensyn til den internalionale Jærnbaneslatistik.

— Den engelske finansielle Verden har i afvigte Martsmaaned lidt et af de føleligste Tab, den overhovedet kunde lide: Walter Bagehot, den indflydelsesrige Chefredaktør af Ugebladet »EconomisU , er den 24de Marts 1877 afgaaet ved Døden, kun 51 Aar gammel.

Bagehot opnaaede aldrig nogen officiel Plads i sit Lands Regering. Og ikke engang i Parlamentet fik han noget Sæde, uagtet hans Kandidatur et Par Gange blev opstillet; men hans Venner sagde om ham, al han i det Mindste i den sidste halve Snes Aar af sit Liv var faktisk Medlem af ethvert Kabinet, det være konsersativt eller liberalt: intet alvorligt finansielt Spørgsmaal kunde afgjøres, ingen gjennemgribende finansiel Operation turde foretages, førend Finansministeren, direkte eller indirekte, havde søgt Raad hos det mægtige FinansbladsUdgiver. Hele det engelske Børsmaskineri — og derigjennemtildels den øvrige Verdens — vil føle BagehotsDød: thi saavel for Bank of Englands Direktører som for den beskednesteDiskontoforretning havde de Bedømmelser af Pengemarkedet,der

markedet,derunder Bagehots Ledelse fremkom i «Economist»,
Betydning.

Delte Blad, gjennem hvilket Bagehot udøvede sin væsenligste Indflydelse, var stiflet af Bagehots Svigerfader, James Wilson, i 1843. Allerede Wilson havde skaffet Bladel betydelig Anseelse, men denne steg i en meget væsenlig Grad, da Bagehot blev Hovedejer og -redaktør af Bladet, efterat hans Svigerfader i 1860 var død som Finansminister i Indien. Den Agtelse og Anseelse, Bagehot skaffede «Economist», skrev sig ikke blot fra den ualmindelige Dygtighed, hvormed han redigerede det, men ogsaa fra den redelige Upartiskhed og fuld- Siu,uui₆i; uu,uOiii₆iiLu, uw uui i-«UU^i i U6lb ncGaKliCn. uup,^ hot kunde have skabt sig en uhyre Formue ved at gjøre Biddet til et Redskab for Privatisters⁰⁰ _*^ * j^sr* h^n lioldt si*' for god hertil. — De Artikler, Bagehot skrev heri, vare selvfølgelig af en mere øjeblikkelig Interesse; men han har ogsaa efterladt Skrifter af varig Betydning. Det populæreste af dem er maaske den her i Tidsskriftet tidligere (Bd. 5, S. 227) omtalle, i mange Oplag udkomne Bog: »Lombard Street, a description of the raoney markeU. Meget berømt er ogsaa hans udmærkede Bog. «The English Constitution«, der udkom først 1867, senere betydeligt udvidet 1872. Hans aPhysics and politics, or Ihoughls on Ihe applicalion of the principles of natura] selection and inherilance lo political sociely« , 1872, indeholder en meget interessant, aandrig, klar Fremstilling. Endelig har han i forskjellige Tidsskrifter skrevet en Del Afhandlinger, navnlig i «Forlnightly Review«. I dette Tidsskrift gav han for et Aarslid siden Begyndelseskapitlerne af et større paalænkt Værk om den politiske Økonomi.

Som politisk Økonom hørte han til den deduktive Skole; men i de senere Aar nærmede han sig stærkt den realistiske Retning. Han, der selv var Bankier, har i sine sidste Afhandlingerstærkt beklaget, at saagodtsom alle de nalionaløkonomiskeTheoretikere savne praktisk Kjendskab til de Fakta, der udgjøre Gjenstanden for deres Behandling, medens de Mænd, der besidde dette praktiske Kjendskab, næsten alle mangle Betingelserne for at kunne levere den theoreliske Belysning.Selv

lysning.Selvvar han en af de meget Faa, der have det praktiske Kjendskab lil de Forhold, de behandle som Theoretikere.Siden Ricardo har England ikke haft nogen eneste Økonom, der i samme Grad som Bagehot praktisk forstod sig paa det, hvorom han talte.

Som Politiker hørte Bagehot til det liberale Parti.

— Ogsaa Tyskland har, siden vor sidste Nekrolog, mistet en dygtig Økonom, den for sine Værker om Bankvæsen, Statistik, Frihandel m. m. hæderlig bekjendte Otto Hiibner, født 1818, død i Januar d. A.