Jjlandt de Midler til at fremme den almindelige Velstand, som den nyeste Tid har bragt i Forslag, er ogsaa bleven nævnt en videregaaende Benyttelse af Meteorologien, Særlig paa de sidst afholdte statistiske Kongresser i St. Petersborg og i Buda-Pest har Spørgsmaalet været drøftet, og om man end ikke kan vente sig noget stort Udbytte af Forhandlinger, hvor den specielle Sagkundskab neppe har været stærkt repræsenteret, maa man dog være taknemlig for, at Opmærksomheden fra en saadan Kant er bleven henledet paa en Sag, af hvis Gjennemførelse der er spaaet den materielle Virken saa mange Fordele.

Ganske vist er den nye Videnskab endnu saa fjernt fra det Maal, den har sat sig, at den af de Love, hvis Opdagelse nødvendigvis er Forudsætningen for, at dens Anvendelse i det praktiske Liv skal betegne det store og væsenlige Fremskridt i økonomisk Henseende, der tilsigtes, kun, naar Alt kommer til Alt, kjender en eneste. Men ved Hjælp af denne Lov, om Vindens Afhængighed af Lufttrykket, og paa Grundlag af den iøvrigt noget vage Theori om den Retning, som Depressionerne hovedsagelig

vælge paa de iorskjellige steder af Jordkloden, har Videnskabendog arbejdet sig saa langt frem, at man allerede kan skimte store Muligheder. Det skyldes saaledes disse Opdagelser, at Sømanden nu formaar ved lagttagelse af sit Barometer og Vindretningen at styre ud af en Orkan, at han kan være forberedt paa den under slige Omstændighedersaa hyppige Springen af Vinden, og at han fremfor Alt kan undgaa det farlige Centrum, hvor Bølgerne,der her mødes fra alle Sider i fuldstændig Vindstille,jævnlig kunne slingre Skibets Master overbord og saaledes umuliggjøre enhver Tanke om Redning. Tillige have de meteorologiske Instituter, støttede til disse Theorier, kunnet foretage en omhyggelig og grundig Bearbejdelse af Tusinder og atter Tusinder af Skibsjournalerfor derigjennem at komme til Kundskab om de bedste og sikreste Søveje, og det er en Kjendsgjerning, at disse Anvisninger benyttes i et betydeligt Omfang, hvor de findes, og at Sømanden i høj Grad paaskjønner denne Virksomhed.

Den Side af Instituternes Opgave, som Folk i Almindelighednære den største Interesse for, er imidlertid de Forsøg, der nu i de fleste Lande gjøres paa at forudsigedet kommende Vejrlig. Og det kan vel heller ikke nægtes, at der neppe findes et eneste Menneske, for hvem det ikke af og til kan være af den højeste Værdi at være underrettet derom blot nogle faa Timer i Forvejen.Man tænke blot paa de Ulykker, en Stormflod, pludselige Snefald eller Oversvømmelser kunne afstedkomme,paa den skadelige Nattefrost om Foraaret og Uvejr i Høsttiden o. s. v., ikke at tale om de Tusinder af Strandinger, der aarlig finde Sted, og af hvilke i det Mindste nogle kunne forebygges, eller paa de forfærdelige

Resultater, som blot en enkelt Cyklon kan frembringe
under Troperne.

Fremgangsmaaden ved Forudsigelserne er meget simpel. Da Stormretningen paa vore Bredegrader er fra Vest til Øst, kommer det væsenligst an paa at bave et tilstrækkeligt Antal paalidelige Observatorer i Vest for sig, der paa bestemte Tider af Døgnet telegrafere til Institutet, hvorledes Vejrforholdene ere over det paagjældende Sted. Disse afsættes paa et Kort, og der haves da et efter Stationernes Antal mer eller mindre fuldstændigt Billede af Atmosfærens Tilstand. Paa de Kriterier, som den erfarne Meteorolog lidt efter lidt samler sig om de sandsynlige Forandringer i denne Tilstand, baseres saa Forudsigelsen. Som man vil se, er Systemet saare ufuldkomment, og dog har det i Særdeleshed i Nordamerika, efter Sigende, vist forbavsende gode Resultater. I 1870 paabegyndtes i Washington Tjenesten for Stormvarsler til Havnene med en hel Hær af Observatorer. Tre Gange i Døgnet indsende disse pr. Telegraf deres lagttagelser til Centralinstitutet i Washington, hvor Kortene tegnes, og hvorfra Vejrforudsigelserne, «probalities», saa telegraferes til alle vigtigere Pladser med Ordre til at hejse eller stryge Stormflag i de Havne, hvor en saadan Vejrforandring er sandsynlig. I den gamle Verden havde mau ganske vist tidligere med afvexlende Held gjort Forsøg med lignende Stormvarsler, men intet Sted havde Stemningen saa afgjort været for Systemet som her, hvor Tilliden til den nye Institution fik et eklatant Udtryk i Skibsførernes Beslutning, ikke at forlade en amerikansk Havn, saalænge Institutets Stormflag vajede i den, en Beslutning, der varmt blev understøttet af Dampskibsselskaberne, Rederierne og Redningsvæsenet.

Et andet Bevis paa Befolkningens Deltagelse og Sympathi fik Institutet, da i 1872 den bekjendte Astronom og Hydrograf Commodore Man ry holdt en Tale paa Landmandskongressen i St. Louis, i hvilken han foreslog, at man skulde virke hen til at skaffe Agerbruget de samme Fordele af Vejrforudsigelserne, som allerede vare blevne Skibsfarten til Del. Forslaget blev hilst med Begejstring, strax udspredt i et Antal af 20,000 Exemplarer og i en utrolig kort Tid realiseret, idet man fik de nødvendige Midler bevilgede og Institutets Virksomhed suppleret med en Tjeneste «for the beneflt of commerce and agriculture». Til Fyldestgjørelse af dette Øjemed blev der udarbejdet en Vejrberetning paa Grundlag af Observationer, der anstilledes midt om Natten, denne blev telegraferet til 20 bekvemt beliggende Punkter i Landet og derfra sendt til alle Unionens 7000 Postbureauer, hvor saaledes Enhver, for hvem Omskiftelser i Vejrets Tilstand i Dagens Løb kunde have Interesse, tidligt om Morgenen selv kunde læse dem.

Maury's Forslag gik iøvrigt. saavel her som i den Form, hvori det senere blev fremsat paa den statistiske Kongres i St. Petersborg, meget videre, idet det var hans Plan at faa sammenkaldt en international Kommission til at behandle Spørgsmaalet om Etableringen af et hele Jordkloden omfattende Net af Stationer med det dobbelte Formaal dels at tjene som Støtte for de meteorologiske Forudsigelser og dels at træde i den agronomiske StatistiksTjeneste. Dette Sidste skulde opnaas ved, at Observatorernepaa visse Tider af Aaret indsendte til Centralinstituternesaa fyldige Beretninger som muligt om de atmosfæriske Fænomeners Forekomst og Indflydelser paa Vegetationen og AU, hvad dermed staar i Forbindelse,

samt nøjagtigt udfyldte Skemata om Høstens Udfald i den paagjældende Egn. En planmæssig Bearbejdelse og hurtig Offenliggjørelse af disse Skemata vilde da kunne tjene som en ypperlig Vejledning for Landmændene med Hensyntil deres Produkters Værdiansættelse, ligesom den hele Virksomhed vilde bidrage til at kaste Lys over mange paa Agerbrugets Omraade hidtil uopklarede Forhold.

Det kan ikke nægtes, at der er noget Tiltalende ved Planen, og forsaavidt Maury havde indskrænket sig til at foreslaa den iværksat med det Formaal at fremskaffe et paalideligt Materiale til videre Bearbejdelse af Fagmændene, Noget, som Instituterne hidtil i høj Grad havde savnet, eller for at faa samarbejdet de forskjellige Landes endnu noget uensartede Systemer til et, saa kunde der fornuftigvisikkegodt indvendes Noget derimod, og Meteorologerne have ogsaa fra alle Sider ydet Forslaget deres Understøttelse.MenSagen er den, at Maury ser med et ganske anderledes sangvinsk Blik paa Meteorologiens Formaaenhed, end en ædruelig Betragtning af dens virkelige Tilstand tillader, og ødsler med Løfter om de glimrende Resultater, der skulde tilvejebringes for hele den økonomiske Udvikling,naarhans Ideer realiseredes. Maury begynder sin Tale med at sige: »Ethvert Menneske maa fra NaturensHaandvære Meteorolog, thi hans Høst er jo Resultatetafmeteorologiske Love og altsaa afhængig af den Indflydelse, som disse Love udøve paa den voxende Afgrøde.Naarman da ser hen til de store Fremskridt, der i de sidste 18 eller 20 Aar ere gjorte i Kjendskaben til denne Videnskab, og man tager Hensyn til, at det er den maritime Kongres i Bryssel, der har givet Impulsen til de videnskabelige Undersøgelser, der have fundet Sted

i denne Retning, kan man da ikke med Grund forudsætte, at Fremtidens Meteorologer ville blive i Stand til med en tilstrækkelig Grad af Sandsynlighed at forudsige de kommendeAarstidersklimatologiske Karakter til lige Gavn for Agerbruget og Skibsfarten?« Og senere: «Enhver Bevægelse, der opstaar i Atmosfæren lige fra den milde Vestenvind til Orkanen, skyldes Solen. Det er den, der suger Vandet fra Havet og danner vore mægtige Strømme, eller som lader det falde ned som velgjørende Regn. Den Varmemængde, den lader Jorden blive til Del, er Aar for Aar lige stor. Det Kvantum Vand, der findes i Havene, Søerne, Floderne o. s. v., er altid lige stort, ligesomogsaaden Del deraf, der aarlig fordampes for atter at falde ned som Regn, Hagl, Sne og Rim. Kun den Del, som hver enkelt Egn af Jordkloden bliver velsignet med, varierer fra Aar til andet. Dersom vi nu — hvad det foreslaaede Systems Realisation vilde gjøre sandsynligt—kunde forudse, hvilke Dele af Jordkloden, der vilde faa for megen og hvilke for liden Nedbør, maatte Landmændene, naar de i Tide bieve satte i Kundskab derom, kunne drage Fordel deraf og indrette deres Virksomhed,eftersomde kunde gjøre Regning paa en tør eller fugtig Tid, en kold eller mild Vinter.« Med andre Ord: Maury vil ved saa vidt muligt at fuldstændiggjøre det nuværende System for Forudsigelserne ikke alene skabe Betingelserne for, at Agerbruget kan komme til at nyde de samme Fordele af Instituternes Virksomhed, som Skibsfarten nu har, men han lover med fuldt Alvor, at Forudsætningerne hermed ville være givne for Løsningen af alle de Problemer, som Meteorologien har sat som sit Maal. Her er det imidlertid, at Maury gjør sig skyldig i Overdrivelser, som, hvis de bleve tagne for gode Varer,

kun kunne føre til Skuffelse. Maury staar paa det nugjældendeSystemsStandpunkt og ser ikke engang ud over en Ordning, hvor Telegrafvæsenet i Grunden spiller den væsenligste Rolle. Men aldeles bortset fra den Forstyrrelse,somLinjernes Afbrydelse eller Telegraffejlene udøve paa Forudsigelserne — man regner 7 Fejl i 100 Ord, og det er let forstaaeligt, at blot en enkelt Fejl i en meteorologisk Cifferdepeche kan være af afgjørende Betydning — er det neppe tænkeligt at faa den største Del af Jordkloden, nemlig Havet, til saa ofte, som nødvendigter,at fortælle Instituterne, hvorledes Lufttrykket, Vind- og Varmeforholdene ere over det. Og om man ogsaa engang i en fjern Fremtid fik bragt det dertil, at Havet blev oversaaet med flydende Stationer, forsynede med selvregistrerende Apparater og selvstændige Telegrafledninger—det kan akkurat tænkes — saa vilde der alligevel kun kunne være Tale om en paa Sandsynligheden grundet Forudsigelse af Vejrliget for de følgende 8 å 10 Timer. Et saa indtrængende Studium af Meteorologien, der betinger fuld Klarhed over de indviklede Naturlove, der styre Fænomenerne paa dette Omraade, er som sagt endnu ikke gjort, og kommer man saa vidt, at der engangmedSikkerhed kan bygges paa Klimatets Karakter for det kommende Aar — hvilket er højst problematisk — ja, saa er man fornuftigvis helt inde paa andre Systemer end det, der for Tiden er det gjældende, og saa vil tillige Realisationen af en nok saa omfattende Plan paa det nuværendeGrundlagvære et tilbagelagt Stadium.

Naar Stormvarselsystemet, som det er organiseret i Nordamerika, har vist et saa gunstigt Resultat og er blevet hilst som et virkelig økonomisk Fremskridt, medens man i Evropa hidtil har forholdt sig noget kjøligt overforden

fordenhele Sag, saa ligger denne Forskjei i Opfatteisen simpelthen i, at der paa det førstnævnte Sted arbejdes under ulige gunstigere Vilkaar end i Evropa. Saa godt som alle de amerikanske Storme have en betydelig Landstrækningat passere, inden de naa Havnestæderne paa Østkysten, og Institutet kan saaledes paa Grund af det store Antal Stationer, det raader over, altid forud være underrettet om deres Ankomst og forfølge deres Udvikling eller Opløsning under Passagen. Hermed være det naturligvisikke sagt, at enhver Forudsigelse slaar til, som Institutet har givet den, det hænder endogsaa ret jævnligt, at en bebudet Storm helt udebliver, idet det er Institutets Princip hellere at varsle for meget end for lidt. Af de bebudede Storme ere dog mellem 70 og 80 pCt. virkelig indtrufne.

Hvad angaar Institutets Virksomhed i Agerbrugets Tjeneste, da ligger det jo i Sagens Natur, at de Erfaringer, der hidtil kunne være høstede, ikke berettige til at drage nogen Slutning om, hvorvidt Landmændene have haft nogen egenlig Gavn deraf, Skjent det paastaas af dem. der have ivret for Sagens Gjennemførelse, turde det dog være tvivlsomt. Den, der nemlig med nogen Opmærksomhedharfulgtdeløse Antydninger om de sandsynlige Forandringer i Vejrligets Tilstand, der fra dette det bedst situerede og bedst betjente Institut gives for Strækninger, der ere mange Gange større end Danmark, og som tillige véd, hvilke mærkværdige Forandringer et Minimum kan undergaa i et ganske kort Tidsrum, hvorledes det kan skifte Form, dele sig, opløses eller forstærkes, hvorledes det snart passerer hurtigt over en Egn, snart langsomt, snart optræder med Storm og snart med Regn, vil ikke let kunne forestille sig, hvilke Fordele der for en Landmandkunneværeforbundnemed

mandkunneværeforbundnemedat modtage en saadan Vejrberetning. For Sømanden har det mindre at sige, om han opholdes et Par Dage ved at vente paa en Storm, der ikke kommer, eller om han ved forhastede Signaler fra Kystsemaforer bringes til at forandre sin Kurs; han kan endda finde sin Regning ved at følge Meteorologernes Anvisninger, men for Landmanden stiller Sagen sig dog ganske anderledes. For ham kommer det væsenligst an paa Foraar og Efteraar at vide, om han kan vente Regn eller tørt Vejr, Varme, Nattefrost o. s.v., men en saadan Nøjagtighed i Angivelsen er det paa Videnskabens nuværendeTrinenhaabløsUmulighed at skaffe; det er kun Hovedkarakteren af det kommende Vejrlig for et større Omraade, et Institut tør angive; iøvrigt maa det overlade Læseren ved selvstændig lagttagelse af Barometer, Thermometer og Vindforhold at supplere det iVJanglende. Men hvor mange Landmænd ville gjøre sig den Ulejlighed? Maaske man i Nordamerika, hvor Meteorologien hører til Skolefagene, og hvor desuden de bedste Betingelser for nogenlunde paalidelige Forudsigelser ere tilstede, virkelig viser en saadan Interesse for Sagen, at man der fæster mere Lid til Institutets Kriterier end til sine egne som oftest temmelig kuriøse Vejrmærker. Men man forestille sig blot, at en Landmand herhjemme skulde indrette sig i Høstens Tid efter den Vejrberetning, vi daglig læse i vore Blade, — og han vil ikke, hvor mange Stationer vort Institut end supplerer sig med, kunne faa en nøjagtigereogpaalideligereForudsigelseend den, der kan læses mellem Linjerne i denne, — man tænke sig, at han om Morgenen læser et Telegram fra Institutet, der paa Grund af et Barometerfald her og en Varme stigning hist bebuder en sandsynlig Vejrforandring med Regn

dier Biæsl, at han derfor opsætter cie Foranstaltninger, han har truffet, og at Vejrforandringen saa indskrænker sig til lidt Graavejr i den Del af Landet, hvor han hor, medens den øvrige Del bliver stærkere herørt af Forandringen,elleratVejrforandringenkommer 24 Timer senere end forventet, eller at den indtræffer omtrent samtidig med dens Bebudelse — og alt Sligt kan Institutet virkelig ikke indestaa for — hvor stor Tillid tror man saa, at vore Landmænd i Længden ville vedbliveatnæretilen saadan Institution, eller hvor mange Ofre vilde denne Foranstaltning vel være værd? Som Forholdene ere i Danmark, ville de faktisk stille sig for hele den overvejende Del af Evropas Vedkommende, der begrænses af Atlanterhavet, idet de fleste atmosfæriske Forstyrrelser allerede ville være lige inde paa Livet af Instituterne, naar de skulle varsle dem. Der udgives Vejrberetninger og Stormvarsler i alle Lande, og den engelske Befolkning vil f. Ex. hver Morgen kunne se en saadan med tilhørende Kort i »Times» og andre Blade, men man har endnu ikke sporet, af Agerbruget i Englandderforharbegyndten ny Guldalder. I Frankrig har man endogsaa siden 1873 været ifærd med at realisere JVlaury's Tanke i saa nær Overensstemmelse med den oprindelige Plan som muligt, og ifjor var Systemet organiseretitreDepartementer.Det af LeVerrier i den Anledning udstedte Program gaar ud paa, at der i hvert Departement oprettes frivillige meteorologiske KommissionermedPræfektensomFormand. Disses Opgave er da den at være Pariser-Observatoriets Substituter i de paagjældende Egne, idet de skulle modtage Vejrtelegrammer fra dette, sende dem kommenterede videre til de andre Departementer, varsle disse om kommende Uvejr o£?o£? i

det Hele taget i det størst mulige Omfang offenliggjøre deres egne Anskuelser om det kommende Vejrlig ved i enhver større Landsby at lade ophænge et. dagligt VejrkortpaaetiøjnefaldendeSted ved Siden af en Samling meteorologiske Instrumenter, saa at Befolkningen lidt efter lidt kan lære at føle Interesse for denne Virksomhed.TilligeskulleKommissionernehave deres Opmærksomhedhenvendtpaadetopografiske Forholds, saasom Højdedrags, Skoves og Vandløbs Indflydelse paa de meteorologiske Fænomeners Forekomst og Udvikling samt disses Indvirkning paa Vegetationen, specielt Agerbruget, og give Indberetninger desangaaende til Observatoriet i Paris. Den hele Virksomhed vil, for saa vidt den udviklesisitheleOmfang, komme til at danne en fortræffeligIllustrationtildenovenfor udviklede Anskuelse om Systemets Anvendelighed i Evropa med den Undtagelse,atderherneppe engang vil skaffes brugeligt Materiale tilveje, eftersom der slet ikke fordres nogen videnskabelig Uddannelse af Observatorerne saaledes som i Amerika, hvor disse maa gjennemgaa en lang og besværligSkole,indendetages i Institutets Tjeneste. Hvorvidt den Gren af Kommissionernes Virksomhed, at skabe Interesse for Meteorologien i Befolkningen, vil lønne sig, skal jeg lade være usagt, men det turde maaske være tilladt at opkaste en beskeden Tvivl i saa Henseende, naar man har læst adskillige af disse Vejrprofetier, af hvilke de fleste ere støbte i den Form: «Hvis Vinden vedbliver at være sydvestlig, og hvis Barometret vedbliver at falde, vil der være størst Udsigt til Regn«. «La nature«, der har blæst stærkt i Trompet for den hele Foranstaltning,slutterenOversigtover den saaledes: «Dette Systemerendnuukjendti det øvrige Evropa, der kun

venter paa at se os i Arbejde for at drage Fordel af vore Erfaringer og efterligne os, som det har gjort med vore Stormvarsler til Havnene, hvortil vi have givet Exemplet.» Naar henses til, at Frankrig er det Land, hvorfra Meteorologernehidtilhavehentetdet tarveligste Materiale, og hvor det har varet længst, inden de nyere Theorier have vundet Indpas, falder det noget vanskeligt at tro paa et heldigt Resultat, saa meget mere, som den hele meningsløseOrdningmedfrivilligeKommissioner, om hvis MedlemmersBrugbarhed—Præfektensindbefattet — ObservatorietiParisintetBegreb kan have, danner et komisk Sidestykke til det System, som Institutet i Washington har indført med højtlønnede og stærkt kontrollerede Observatorer.

Hele Spørgsmaalet vil jo snart blive taget under Overvejelse paa den meteorologiske Kongres, der i Aar skal samles i Rom, men hvilke Resultater denne end maatte komme til med Hensyn til Gjennemførelsen af Maury's Plan, saa er saa meget dog sikkert, at man i don Hnrssno.ndf hvr.rknn vil kunnp. hnnfp nn^nn Snm-p IV.t det Exempel , som de franske Meteorologer have givet paa deres Lyst til at være de Første, eller er berettiget til at drage Slutninger fra de maaske heldige Erfaringer, der ere gjorte i et Land, hvor Forholdene ere ulige gunstigere for Sagens Fremme end i Evropa. Det vilde naturligvis være urimeligt at paastaa, at Agerbruget slet ingen Gavn skulde kunne høste af en systematisk Undersøgelseaf dets Forhold til de meteorologiske Fænomener men det maa erindres, at en Ordning som den paatænkte vil kræve meget betydelige Ofre — thi at man ad FrivillighedensVej ingen Vegne kommer, har Erfaringen nok som lært — og Spørgsmaalet bliver da, om det paa

Meteorologiens nuværende Udviklingstrin af den Grund vil være værd at sætte et saa kompliceret Apparat i Bevægelse.Det er saa meget mere berettiget at betvivle Hensigtsmæssigheden heraf, som hele den Side af Planen, der gaar ud paa at skaffe paalidelige Høstberetninger, forsaavidt den i det Hele taget kan realiseres, meget vel vil kunne sættes i Scene, uden at Meteorologien faar det Mindste at skaffe dermed, og som, hvad der forhaabenligt er godtgjort, den anden Gren af den paatænkte Virksomhed,Vejrforudsigelserne, ingensomhelst Betydning ville faa for Agerbruget.

Alene i den Omstændighed, at det ikke er mere end 25 Aar siden, at man paabegyndte Oprettelsen af meteorologiskeInstituter, og at det først er den allernyeste Tid, der har skabt et brugbart Fundament, paa hvilket en rationel Bearbejdelse af Meteorologien kan finde Sted — endnu i 1875 udkom der, endogsaa med Understøttelse af den preussiske Regering, et kuriøst Værk om den bekjendte Stormflod af 13de November 1872, der naaede Toppunktet af alt Nonsens i Retning af Ækvatorial- og Polarstrømninger — alene deri maatte der dog ligge en Opfordring til ikke at gjøre Meteorologien en saadan Bjørnetjeneste som at stille den op som en Faktor i Udviklingen, der repræsenterede Besparelser af Millioner, saaledes som baade Maury og hans franske Eftersnakkere have debiteret. Meteorologien bør helst have Lov til endnu et halvhundrede Aar eller mere at arbejde sig fremad i Stilhed, inden den yderligere gjør sig gjældende i det praktiske Liv; de meteorologiske Instituter i Evropa have foreløbig nok at gjøre ved at yde Skibsfarten deres bona officia, og det vilde da i hvert Fald være det rigtigsteat afvente en Anerkjendelse for gode Forudsigelser

fra den Kant, førend de indlade sig paa den ulige vanskeligereOpgave at fyldestgjøre Agerbrugets og Industriens Krav i denne Retning. Men en saadan Anerkjendelse vil rimeligvis lade vente længe paa sig.

Til Slutning blot et Par Bemærkninger om det
kjøbenhavnske Institut. Man behøver sikkert ikke mange
meteorologiske Forudsætninger for at være paa det Rene
med, at dette Institut paa Grund af Danmarks Beliggenhed
med Vand paa saa godt som alle Sider er saare ugunstigt
stillet som Yejrforudsiger, fordi det ikke nogensinde kan
have Sikkerhed for, at et Minimum, der er ifærd med at
arbejde sig over mod os, ikke skifter Karakter ved at
passere Nordsøen og Kattegat. Det er i Erkjendelsen
heraf, og vel ogsaa fordi vore Morgenblade have faaet
den besynderlige Ide at optage dets Vejrberetning, der
gjælder et Døgn førend den saaledes kommer Læserne i
Hænde, at det har indskrænket sin Virksomhed i det
praktiske Livs Tjeneste til en tør Angivelse af de faktiske
Forhold i en saadan Form, at Læseren maa have visse
Fnrnricsptninø-nr fnr nt knnnp hpnvtfp c\r>n s.nmt ti! fif
» «. — o ~- — — j — ,
varsle nogle af vore Havne i Tilfælde af truende Storme,
løvrigt har det i den korte Tid, det har bestaaet, allerede
vidst i flere Retninger at skaffe sig en smuk Anerkjendelse
fra den videnskabelige Verden i saa godt som alle civiliseredeLande,
af hvilke flere endogsaa have benyttet vort
Instituts Organisation som Mønster. Det er derfor saa
meget forunderligere at se, at Finansudvalget i Aar ikke
alene vil nægte det en lille Bevilling, men tillige truer
med at beklippe dets iforvejen saare tarvelige Budget,
forsaavidt Institutet ikke ser sig i Stand til at virke mere
for det Almenes Interesse ved at sende Vejrtelegrammer
til de lokale Blade og til alle Havne. Hertil er imidlertid

at bemærke, at en saadan Foranstaltning — bortset fra, at den ikke vilde være til nogensomhelst Gavn, i alt Fald ikke saalænge Danmark ingen telegrafisk Forbindelse har med Færøerne og Island — vilde medføre meget betydelige Omkostninger, idet Institutet saa var nødt til at supplere sig med en telegrafisk Tjeneste ogsaa for Natten. Den hele Opfattelse hviler vistnok paa en Miskjendelse af Institutets Opgave, der er saa mangeartet og ligger saa fjernt fra den nævnte Fordring, at det vilde være Synd, fordi det ikke kunde fyldestgjøre denne, derfor at hæmme det i dets øvrige fortjenstfulde Virken.

Efterskrift.

Efterat nærværende Artikel var indsendt, har Folketinget imidlertid, trods den skarpe Affattelse, som Finansudvalgets Betænkning havde angaaende den forlangte Bevilling til det meteorologiske Institut, uden videre Omtale og uden Betingelser vedtaget Ministeriets Indstilling, der selvfølgelig uforandret er optaget i den provisoriske Finanslov.