Økonomisk Revue.

Nationaløkonomisk Forening i Sloktiolm. — Jos. barniers Møntlov.

Kjøbenhavn den 20 Marts 1877.

i Slokholm er der for nylig blevel dannet en nationaløkonomisk VOronine. t\or allerede har ni rrl lic.l.ydc.ligl Medlemstal. Foreningens Formand er Præsident C. F. Wærn; Slalsraad Carl son er Viceformand og Bankdirektør Palme Sekretær. Endvidere erc Bankfuldmægtig Dr. Arnbcrg og Prof. Hammarskiold blevne Medlemmer af den Redaktionskomite, der skal besørge Udgivelsen af Foreningens Skrifter. Det første ordinære Møde afholdtes den 12 Marts. Hr. Palme holdt et Foredrag om Kalhcdcrsocialisrnen og dvælede særlig ved Emile de Laveleyes og Brentanos Anskuelser om Ejendomsretten og Arbejdets Organisation.

Vi skulle i el senere Nummer give yderligere Meddelelser
om denne Forening.

— I det franske Senat har Jos. Garnier nylig indbragt et Lovforslag orn en temmelig radikal Møntreform. Del er Forslagsstillerens Ønske at faa de nu cirkulerende Mønlcr afløsteaf andre, forsynede med mere rationelle Inskriptioner, der kunne betegne Mønterne som en Slags smaa Barrer, paa hvilke der, under Regeringens Garanti, er angivet Vægt og Finhed. Han ønsker, at Mønlen stemples paa en saadan Maade, at dens Karakter som Vare klart fremgaar. Han ønsker endelig at afskaffe det fixe Værdiforhold mellem Guld og Sølv, fordi del i Theoricn er en Urimelighed og i Praxis giver Anledningtil

ledningtilForvirring. Sit Forraaal Iror han at opnaa derved, al Mønterne ikke længere stemples som «Francs» men som indeholdende saa eller saa meget Guld eller Sølv af den eller den Finhed. Femfranksslykket skal saaledes ikke længere slempies «5 Francs« men «25 Gram Sølv, 9_/io fin»; —en saadan Betegnelse vil — mener Forslagsstilleren — lette Udbredelsenaf sundere Begreber om Møntens sande Natur, og Mønter, betegnede paa denne Maade, ville kunne have Udsigt til at blive antagne i forskjellige Lande, hvorimod en Betegnelsesom «Franc«, uden Angivelse af Vægt og Finhed, befordrerUdbredelsen af Fordomme og Mysticisme i Møntforholdene.Fremdeles foreslaas, at Mønterne ikke længere forsynesmed et kvindeligt Hoved, der skal forestille Republikcn eller Frankrig, men med et geografisk Billede af Frankrig; — thi delle vilde ikke kunne støde noget af de politiske Partier, og det vilde ogsaa medføre den Fordel, at gjøre hele Folket bekjendt med Landels Form. Ønsker man yderligere Inskriptionerpaa Mønterne, anbefaler Forslagsstilleren i Stedet for Ordene »Lighed, Frihed, Broderskab*, der give Anledning til Misforsiaaelser, de mere nevtrale Ord »Arbejde, Fred, Frihed«. Endelig foreslaas Møntkonventionen af 1865 ophævet. Man kunde, mener Forslagsstilleren, til en Begyndelse udmønte en Snes Millioner Fr. af disse Mønler, og give Embedsmændene dem i Gage, dog saaledes at ikke over en Fjerdedel af Gagen foreløbig skulde udbetales i de ny Mønter; disse skulde da, for ikke at forvexles med de ældre, være mangekantede. — Naturligvis vil den lovgivende Forsamling ikke vedtage et Lovforslagaf en saa theoretisk Natur; men dels Indbringer vilde ogsaa være tilfreds, naar man blot vilde forsyne Mønterne med Angivelse af Vægt og Finhed. Selv herpaa vil man neppe gaa ind, da det betvivles, at en saadan Foranstaltning vil være praktisk og nyttig.