I. Møde den 9de JNovbr. 11. Møde den Bde Decbr.

I.

I Foreningens Møde Torsdag den 9de November holdt Hr. Bureauchef Falbe Hansen et Foredrag om den statistiske Kongres i Budapest (se S. 265 flg.). Et enkelt Punkt i dette Foredrag Spørgsmaalet om Driftsherrernes Forpligtelse til at udbetale Erstatning til de Arbejdere, der komme til Skade ved Ulykkestilfælde under Arbejdet — fremkaldte et ganske kort Ordskifte mellem Foredragsholderen, Prof. Drachmaun, Bogholder Prof. Scharling, Dr. Milkens og cand. polit. Rubiu.

II.

I Foreningens Møde Fredag den Bde December forhandledes
om

Søndagsarbejdets Afskaffelse.

Aleksis Petersen indledede Spørgsmaalet med et Foredrag, der findes trykt foran S. 304 fg. (I Afhandlingen «SøndagsarbejdetsAfskaffelse« foruden hvad Indlederen ytrede, oplaget nogle faktiske Oplysninger og en udførligere Omtale af nogle Skrifter, som Tiden ikke tillod at medtage i Mødet). Indlederen anerkjendle Ønskeligheden ja Nødvendigheden af periodisk Hvile — forsaavidt denne ikke opfattedes som Lediggang;men tvivlede om, at Loven var berettiget til at

paabyde Søndagsarbejdets Afskaffelse, og mente, at vi i ethvert
Fald burde stille Afgjørelsen af dette Spørgsmaal i Bero.

Dr. Wilkens mente, at Spørgsmaalet maatte betragtes fra et tredobbelt Synspunkt: økonomisk, socialt og almindelighygiejnisk.I Henseende maatte der spørges om Indflydelsen paa Produktionen. Han troede ikke, at denne vilde blive mindre. Arbejderne kunde og vilde sikkert arbejde ligesaa meget i 6 Dage med Bevidstheden om, at der gaves en almindelig Hviledag, som i 7 Dage med den Bevidsthed, at delte Slid aldrig fik. Ende. Man maatte dernæst spørge om Indflydelsen paa Fordelingen, særlig paa Arbejdslønnen. Denne vilde sikkert ikke formindskes. Hvilke af de kjendte Regier for Arbejdslønnen, man end vilde betragte, den maaske temmeligintetsigende at Arbejdslønnen bestemtes ved For-

imødekomme de legemlig-arbejdende Klassers Trang til Oplysning,Foredrag s. v., maa der gives en Tid til disse, og dertil tilbyder Søndagen sig. Naar den legemligt Arbejdende om Aftenen Kl. 7 kommer træt og udaset hjem, vil der neppe kunne gjøres synderligt for intellektuel Uddannelse. NervesystemetsMedlidenhed de trætte Muskler forbød det. Anderledes, naar der er en bestemt Dag: Nervesystemet vil da netop have en særegen Modtagelighed, og den større Udviklingaf intellektuelle Evner, som da vilde kunne ventes, vilde da igjen komme Produktionen tilgode og virke forøgende paa denne. Men der maatte naturligvis sørges for, at der kunde skaffes et Indhold tilveje for denne tomme Tid, at Arbejderen ikke skulde have Anledning til at misbruge Søndagen.Det netop i England, der derfor ikke afgav et Exempel paa Søndagens uheldige Indvirkning: alle Museer o. s. v. var der lukkede; men her havde netop alle de Bestræbelser,der ud paa at hæve Arbejderne, deres store Opgave, en stor social Opgave. Taleren maalte af den Grund holde paa, at Hviledagen var saa vidt mulig en bestemt Dag: saa var der en Dag, da man kunde faa Arbejderne i Tale til intellektuel og sand menneskelig Oplysning. — I almindelig-hygiejniskHenseende Taleren ikke give noget Bidrag, men det glædede ham at høre, at Paul Niemeyer og Andre fysiologisk paaviste Nødvendigheden af en Hviledag, At det netop skulde være hver 7de Dag, var vel ikke saa godt at afgjøre; men Taleren havde forøvrigt en stærk Tro paa Mosebøgerne, eftersom der var intet Folk, der i social-hygiejnisk Henseende var mere beundringsværdigt end det jødiske Folk. — Vanskeligere var det naturligvis at afgjøre, om Loven havde moralsk Ret til at forbyde Søndagsarbejdet (for Andre). Men meget, hvad man i Økonomien kaldte Tvang, var dog raaaske kun (som ved Fabriklovgivning) en Indskrænkning af Nogles Vilkaarlighedtil af Andres Frihed og sande menneskelige Udvikling. Han var derfor ikke saa bange for LovgivningsmagtensIndgriben.

Professor Scharling mente, at Indlederen fuldkomment
rigtigt havde peget paa de mange forskjellige Vanskeligheder,

det foreliggende Spørgsmaal fremkaldte. Man kunde ikke, som Dr. Wilkens, bestemt gaa ud fra, at der vilde blive produceret ligesaa meget i 6 Dage som i7; dette var i ethvert Fald meget tvivlsomt, om det end maalle indrømmes, at der i det Hele hertillands langtfra arbejdedes saa energisk som andetsteds,f. i England, saa at der nok var Mulighed for, at der ved slørre Energi i Arbejdet kunde indvindes en Del af, hvad der labtes ved Begrænsning af Tiden. Dertil kom, at — naar Søndagsarbejdet afskaffes — vilde Spørgsmaalet om eu passende Anvendelse af Søndagen nødvendigvis paatrænge sig. Skulde denne Dag anvendes til Adspredelse og Belæring af de Mange, blev Andres Arbejde nødvendigt. Den stærke Benyttelse af Klampenborgbanen om Søndagen var, for Exempel, meget ønskelig, uagtet den paalagde mange Banefunktionærer vi anstrengende iifocjuc. nOvcdspøfgåffiaHicl var, om u£l var heldigt at paabyde Søndagsarbejdels Afskaffelse; at det var ønskeligt, om Søndagen blev benyttet paa en mere forædlendeMaade, vare Alle enige. Hvilket økonomisk Resultat vilde del frembringe, om Søndagsarbejdels Afskaffelse paabødes? Dette var et meget tvivlsomt Spørgsmaal; det frembødsaamange at det ikke i Øjeblikket ret vel lod sig afgjøre. løvrigt maatle man ved dette Spørgsmaal ikke indskrænke Betragtningen til den saakaldte Arbejderklasse i slrængere Forstand, men ogsaa medtage Handelskommis'er, Kontorister, Jærnbanebetjente, Droskekuske, Søfolk o. s. v. Jo flere man medtog, jo vanskeligere blev Løsningen.

Admiral Bille berørte Forskjellen mellem, om Arbejdet indskrænkes derved, at Arbejdsdagen forkortes, eller derved al Søndagsarbejdet afskaffes. Hvorledes skulde Arbejderen, der arbejdede for Dagløn, faa Løn om Søndagen, naar han ikke arbejdede denne Dag?

Gand. polit. Rubin skulde, i Anledning af at Mose Lov var blevet fremdraget, gjøre følgende Bemærkninger. Jødernes Maade at holde Sabbathen paa, dengang Orlhodoxien var almindelig,viste hvor vanskeligt det var at drage Analogierfra ene Forhold til det andel. Ved en Lov, der forbød Fabrikarbejde og i det Hele alt offentligt Arbejde og

Arbejde udenfor Huset, vilde man ikke have behøvet at frygte for at begunstige den Art af Arbejder, som kunde foretages indenfor lukkede Døre, og derved fremkalde dels en uretfærdig Konkurrence imod den store Virksomhed, dels Übillighed imod det Arbejde, der maa foregaa udenfor Huset, thi selve Religionenvilde (og gjorde det faktisk), at Jøden foretogsig Arbejde, ogsaa indenfor lukkede Døre. Hans Lørdag var som den engelske Søndag, hvor det religiøse Momentbevirker, Hviledagen ogsaa overholdes privat. Dernæstbehøvede ikke at frygte for, at Lediggangen skulde medføre utaalelige Udskejelser, hvilket derimod netop er Tilfældeti thi Drukkenskab var noget Ualmindeligt hos Jøderne, og Kirkegangen og Talmudlæren og Husets Maaltider optog den meste Tid af Dagen. — Man saa heraf, hvorledes selve det, om Folket i og for sig af religiøse Grunde vilde lade være at arbejde, og dernæst det, hvorledes Folket af sociale Grunde iøvrigt vilde tilbringe Hviledagen, spillede en væsenlig Rolle ved Bestemmelsen af de økonomiske og sociale Virkninger af en Lov, der skulde indstifte en officiel obligatoriskHviledag, ogsaa disse Momenter vanskeliggjorde Fastslaaelsenaf Almengyldigt paa dette Omraade.

Dr. Wilkens skulde til Admiral Bille bemærke, at Daglønnen maatte stige, naar der almindelig kun arbejdedes 6 Lage, saaledes at Arbejderen for disse 6 Dage fik ligesaa meget som tidligere for 7. Til Rubin bemærkede han, at han kun havde brugt den jødiske Sabbath som Exempel i ren hygiejnisk Henseende, og der vare Jøderne gode Autoriteter. Scharling maatte han fremhæve, at Spørgsmaalet, om Produktionen vilde formindskes ved at Søndagen brugtes til Hvile var et psykologisk-økonomisk Spørgsmaal, og han fastholdt sin Mening.

Bureauchef Falbe Hansen, der i det Væsenlige kunde slutte sig til Dr. Wilkens's theoretiske Betragtninger, mente, at det vilde være et økonomisk Gode for Arbejderen, at der ikke arbejdedes om Søndagen. Overall hvor man havde undersøgt den faktiske Virkning af Arbejdstidens Forkortelse, havde det vist sig, at Arbejdets Produktivitet steg. I social Henseende

havde Søndagsspørgsmaalet derhos den største Betydning. Det vilde efter hans Anskuelse være heldigt, om man kunde finde en Form for et Lov-Forbud mod opsætteligt Arbejde i Andres Tjeneste.

Redaktionssekretær Nathansen belyste ved et praktisk Exempel Søndagens Betydning for Arbejderen som Hviledag. Han henviste til, hvorledes de tyske Typografer havde tilkæmpet Frihed om Søndagen.

Direktør Bramsen ytrede, at Søndagshvilen vilde være heldig i økonomisk Henseende. Ogsaa Maskinerne trængte til Hvile, Han belyste Sagen ved nogle praktiske Exempler. Men han indrømmede, at Lovgivningsmagten ikke kunde gribe rnd her. Arbejdsgiverne burde afskaffe Søndagsarbejdet, og der burde virkes ved Exemplets Magt.

Folketingsmand Busk, der var tilstede som Gjæst, viide anse det for ønskeligt, om der blev indrømmet Tyendet Ret til ikke at arbejde om Søndagen, men han anerkjendte, at Loven ikke bør forbyde Søndagsarbejdet. Søndagshvilen havde en meget velgjørende Indflydelse. Den religiøse Side burde ikke overses; den burde tværtimod bestemt hævdes. Han lagde en ganske særlig Vægt paa den.

Dr. Wilkens vilde af Hensyn til Aleksis Petersen, der naturligvis ønskede, at man skulde udtale sig om LovgivningsmagtensForhold sige sin Mening. Naar der økonomisk ikke kunde være Noget, der talte imod Søndagsarbejdets Afskaffelse,og syntes de Fleste at være enig med ham, naar der endvidere i Arbejdernes Række, hvad Taleren mente at maatte antage, var en stærk Bevægelse for Søndagshvile, saa mente han, at Lovgivningsmagten, der paa dette Omraade særlig maatte tage Hensyn til Bevægelserne nedenfra, kunde lade det sociale Hensyn være det afgjørende og skride ind, om end med megen Varsomhed. Hvad han særlig tænkte paa, var den industrielle Stordrift; hvad Landarbejde angik, var Søndagsarbejdeher mindre skadeligt for Arbejderen, thi her var langt større Afvexling i Arbejdet og gunstigere hygiejniske Betingelser. Forøvrigt glædede det ham, at Maskinerne trængte

lil en Hviledag, der kunde jo ellers rejses Betænkeligheder
med Hensyn til den faste Kapital i Maskinerne.

Scharling indrømmede, at man hertillands ikke arbejdede
nær saa energisk som f. Ex. i England. Ved en større Energi
kunde en Del maaske indvindes, af hvad der tabtes i Arbejdstid.

Aleksis Petersen mindede om, al ogsaa han ansaa Hvile for nødvendig. Kun havde han gjort gjældende, at man satte Sagen i en urimelig Grad paa Spidsen, naar man paaslod, at Trangen til Hvile for Alle faldt akkurat paa den syvende Dag: Trangen til Hvile var tværtimod ganske forskjellig for de forskjellige den afhang af Arbejdets Karakter, af Arbejdernes o. s. v. De af ham i Indledningsforedraget fremhævede Betænkeligheder ved Lovforbud mod Søndagsarbejdet han fremdeles fastholde. — Han advarede imod at tro for bestemt paa, at der i Arbejdernes Rækker rørte sig en stærk Bevægelse til Fordel for Søndagsarbejdets Afskaffelse; Arbejderen havde vistnok ikke ganske klaret dette Spørgsmaal for sig; man kunde ikke uden videre slutte fra, hvad der stod i socialistiske Skrifter herom. Arbejdernes Ønske om Lovforbud mod Søndagsarbejde var vist ganske betinget, de virkelig nærede et saadant, hvilket ikke var aldeles utvivlsomt. — Til Folketingsmand Busk bemærkede Taleren, at han med velberaad Hu havde holdt den religiøse Side ude. Det vilde vist ikke være heldigt her at undersøge, hvorvidt og hvorledes Lovgivningsmagten burde optræde paa det religiøse Omraade. Sagen burde begrænses.

Wilkens hævdede, al Arbejdet netop ikke kunde være energisk, naar det fortsaltes uafbrudt. — Til Aleksis Petersen bemærkede han, at Hviledagen maatte være en bestemt Dag, for at de, der vilde virke for Arbejdernes Dddannelse, da vidste en Dag, de kunde faa ham i Tale. Forøvrigt var hans Opfattelse Hensyn til Lovgivningsmagtens Indskriden meget betinget. Hvis Aleksis Petersen havde Ret i at antage, at Bevægelsen Søndagshvile i Arbejdernes Rækker ikke var saa stærk, faldt Hovedforudsætningen bort. Det vilde saa maaske være fornuftigt at se Tiden an.

Etatsraad Leyy ytrede, at man for meget havde henvendt Opmærksomheden paa den for Dagløn arbejdende Arbejder; men Søndagen som Hviledag havde fuldkommen saa stor Betydning Handelsstanden, navnlig de Unge. Hvis vi laa i Kina eller ganske isolerede fra andre Lande, kunde der snarere være Tale om at paakalde Lovgivningsmagtens Indskriden; men saaledes som Stillingen nu var, var der en Side af Sagen, som ikke maatte overses: Konkurrencen med Udiandel; forsaavidt ikke steg i samme Forhold som Arbejdstiden vilde vi neppe kunne staa os ved at afskaffe naar de med os konkurrerende Lande ikke gjorde det.

Paa Mødet optoges til Mprilernmpr af Nationaløkonomisk
Forening D'Hrr.:
Assistent i Livsforsikr.-Anstalten Elvius.
Redaktør Steenberg.