Adolf Samter: Sociallehre. Ueber die Befriedigung derßediirfnisse in der menschlichen Gesellschaft. Leipzig, Duncker <fe Humblot. 1875 (399 S.)

Ad. Samter — Bankier i Konigsberg, Medlem af Foreningen for Socialpolitik —hører til dem, der mene, at den Adam- Smilh'ske Nationaløkonomi ikke længere svarer til »Nutidens Fordringer«. Det gaar ikke længere an kun eller hovedsagelig at tænke paa Produktionen; Fordelingen er nok saa viglig; selve Mennesket, ikke de materielle Ting, ska! nu stilles i Forgrunden: eller Erhvervsvidenskaben, der fæster Blikket paa de Ting, der tjene til at tilfredsstille Fornødenhederne, afløses af eller i det Mindste udvides til en Samfundslære Sociallære, der fæster Blikket paa selve Tilfredsstillelsen Menneskenes Fornødenheder. Sociallæren har vel Økonomien til sin umiddelbare Forudsætning; men den har selvstændige, større Opgaver; den hviler paa et udvidet Grundlag. Paa dette »udvidede Grundlag« søger Samter at opføre Sociallærens Hvorledes er delte Forsøg faldet ud?

Vi tro, at maatte besvare dette Spørgsmaal derhen, at det ikke er lykkedes Samter at opbygge nogen «Sociallære«, men kun at levere en forøvrigt meget interessant nationaløkonomiskFremstilling. Bog er ganske vist ikke nogen almindelig nationaløkonomisk Lærebog; den ligner i Form og Tone ikke meget de sædvanlige nationaløkonomiske Systemværker;der — navnlig til dens første Del — føjet adskilligtfysiologisk naturvidenskabeligt Stof, hvis Nytte rigtignok

er temmelig tvivlsom, og Forf. har i det Hele taget søgt at give sin Fremstilling en filosofisk, noget fremmedagtig Habitus; men Indholdet er dog ikke i en væsenlig Grad forskjelligt fra det, der findes i tidligere saakaldle nationaløkonomiske Værker. Bogen er ikke saa ganske let at læse; den kan kun anbefales til dem, der alt selvstændig have prøvet deres Kræfter paa økonomiske Problemer; men de ville ogsaa i den finde Adskilligt, der vil give dem Noget at gjennemtænke.

Forf. har delt sin Fremstilling i tre Afsnit: "Fornødenhederne«— — »Fornødenhedernes Tilfredsstillelse». Denne Inddeling minder om Bastiats: «besoin — effort — satisfaction« ; men Ligheden er kun en Navnelighed:Kathedersocialisten har selvfølgelig ikke Meget tilfælles med Bastiat. — — Det første Afsnit (om FornødeniicuciucjJiai uh. iliu^io augi ul gi* C Cl IlSlUrVlCieiiSKKDSilgl Tilsnit. — I det andet hævdes, at ikke Rigdommenes Produktion,men materielle og immaterielle Fornødenheders Tilfredsstillelsebør i Forgrunden, hvorved Forf. haaber at korrigere Økonomiens hidtil overvejende materielle Retning. Forf. tillægger Naturproduktionen en større Betydning, end den Adam-Smith'ske Skole har plejet at gjøre, uden dog at gaa til Fysiokraternes Overvurdering. I delle Afsnit findes et interessantKapitel Ejendomsretlen: Forf. hævder, at Ejendomsspørgsmaaletikke maa betragtes fra ProduktionensStandpunkt, Nyttehensyn tale for Privatejendommen, at Menneskets Individualitet forlanger, at Mennesket har sin egen selvstændige Ejendom, at ethvert Menneske derfor bør have Ejendom, og at Privatejendommen er überettiget, hvis den fører til det Resultat, at al Ejendom lilfalder enkelte Personer og enkelte Klasser som Privilegium. Hvor Naturen spiller Hovedrollen, medens Menneskets Virksomhed er væsenlig blot modtagende (Bjergværksdrift, Skovdrift), er Privatejendommens Berettigelse tvivlsom; i all Fald maa Privatejendommen her holdes indenfor bestemte Skranker. I Agerbruget spiller den menneskelige Virksomhed en større Rolle, og — set fra ProduktionensStandpunkt maa Privatejendommen her tilstedes; set fra andre Synspunkter er den private Grundejendoms Opretholdelsederimod

retholdelsederimodmere tvivlsom; Forf. mener, at naar Soeialprincipettræder frem, vil der være Grund til, i alt Fald tildels, at opgive den private Ejendomsret over Jorden. For Industriens Trivsel er Privatejendommen en nødvendig Forudsætning;Kapitalens Bevægelighed er her en nødvendig Betingelse. — I det tredje Afsnit omhandle Hovedkapitlerne: Værdilæren (eller som Forf. udtrykker sig «Socialværdien«, «der Gesellschaftswerth»), Pengetheorien, Indkomsten, de sociale Magtforhold m. m. Forf. undersøger paany Ejendomsspørgsmaalet,men ny Synspunkter: Ejendommen, der uadskillelig følger med Individualitetsprincipet, kan kun forsones med Samfundsprincipet,derved alle Samfundsmedlemmer blive Ejendomsbesiddere,og at Samfundet tilegner sig de Gjenstande,der have Karakler af Samfundsgoder. Den fri Konkurrence undersøges ogsaa her: Forf." erkjender, at det med Ejendom udrustede Individ forlanger fri Konkurrence, men mener, at denne staar i Strid med Samfundsprincipet, og at den maa vige, jo mere dette Princip udvikles. Det er den fri Konkurrences Tendens at nedsætte Arbejdslønnen; denne Tendensbør udvikler Forf. — Staten modarbejde; Staten bør, idet den optræder som Arbejdsgiver, søge al øve en vis Indflydelse,paa A. P.