II.

Jlifter at vi i forrige Afsnit have omtalt nogle af Kooperationens
skulle vi nu nævne nogle af de
tidligere kooperative Forsøg.

Som alt bemærket betragtes det i London 1821 stiftede »kooperative og økonomiske Samfund« som det første Resultat af de owenske kooperative Bestræbelser. Snart fulgtes det i London givne Exempel paa forskjellige Steder i Landet: Newcastle fik samme Aar sit kooperative Selskab, stiftet af Kvækere, der — trods de religiøse Divergenser — saa ofte arbejdede sammen med Owen; og det følgende Aar fik Glasgow et kooperativt Bageri.Noget høre vi tale om «the Metropolitan Co-operative Society«, hvor Owen, Combe og andre kommunistiske co-operators holdt Forelæsninger over deres Systemer. Dette Selskab, der en Tidlang ivrigt agiterede for de owenske Ideer, holdt ugenlige Diskussionsmøder,der af Stuart Mill i hans Avtobiografi.*) I Tyverne betragtedes de kooperative og mer eller mindre kommunistiske Samfund med megen Opmærksomhed og Interesse af de fleste tænkende Personcr,baaclc

---

*) Jfr. den danske Oversættelse af Mills Avtobiografi p. 126 fg. De i de kooperative Bestræbelser deltagende Mænd findes overhovedet omtalte i Avtobiografien.

soncr,baaclchøje og lave, og der var de Aar, da Opfordringertil af saadanne Samfund vare ligesaa almindelige som Indbydelser til Stiftelse af Aktieselskaber nu ere. I April 1826 oprettedes «the Devon and Exeter Co-operative Society«, der støttedes med meget betydeligeMidler højt ansete Mænd, «saadanne Mænd, som man i vore Dage ikke vilde kunne formaa til at se paa et kooperativt-kommunistisk Projekt gjennem en af Lord Rosses store Teleskoper.» [ Dublin stiftedes 1828 et lignende Samfund, og samme Aar er den kooperative Bevægelse i fuld Gang i Glasgow, Brighton, Perth, Aberdeen, Birmingham og mange andre Steder. En be¦l-i (u.u. fii. .1 ¦ i i uc\(\ ii. j.. i>_. :i:,i. ivu'jiig owiii¹ niv uuii i ucu iiur iozv upi>ju'juc »dmum! Association for the Promotion of Co-operative Knowledge.). Selskabet stiftedes af en af Brødrene Skene; dets Formaalvar udbrede belærende kooperative Smaaskrifter, at oprette Bibliotheker og Læsesale, at sørge for offenlige Forelæsninger, at udsende sociale Missionærer, at virke som Forbindelsesled mellem de forskjellige kooperative Samfund og at beskytte Medlemmerne mod Forfølgelser. Til Forholdsregler i sidstnævnte Retning kunde der nok være Trang, da Medlemmerne af kooperative Samfund ofte var Gjenstand for Forfølgelse af Kooperationens Fjender. Der nævnes ogsaa et Londonsk «Co - operative Book Society»>, der ligeledes havde Oprettelsen af Bibliotheker og Læsesale til Formaal. Dets Præsident var en Tid Wm. Ellis, bekjendt for Tidsskriftets Læsere ikke blot fra Mills Avtobiografi, men ogsaa fra den Omtale, Ur. Fr. Bajer og navnlig Prof. M. Goldschmidt have givet ham i et af Nationaløkonomisk Forenings Møder.')

---

*; National«]*. Tidsskr. Bd. HI. S. 223 tez.

En Forestilling om, hvorledes Bevægelsen bredede sig, giver følgende af «Co-operator» tagne Tal, der dog sandsynligvis ere ikke lidet under Virkeligheden. Det meddeles, at der var stiftet

Hvad nu disse Selskabers Virkemaade angaar, saa fremviste den ganske vist for de forskjellige Selskabers Vedkommende ikke übetydelige Forskjelligheder. «The United Trades'Co-operative Journal«, der udgaves i Manchester,skrev 1830, at de vigtigste Bestemmelser for Selskaberne var disse: at virke som Forskudsforening, der kunde tilstaa Medlemmerne Laan, svarende 5 pCt. Rente; at virke som Forbrugsforening, saaledes at Varernei Fald skulde betales kontant, og saaledes at Selskabets Medlemmer var forpligtede til at kjøbe deres daglige Forbrugsartikler i Selskabets Udsalgssted; at virke som Syge- og Understøttelseskasse. Blandt Betingelser for Optagelse nævnes bl. A., at Vedkommende ikke maatte modtage Fattigunderstøttelse, og at de skulde være i Besiddelse af Læse- og Skrivefærdighed; gifte Mænd

maatte ikke optages, medmindre Hustruen gav sit Samtykke.— dette lyder jo temmelig beskedent; men adskillige Selskaber gik i Virkeligheden meget videre. Ikke blot opstod der rundt omkring ikke faa Produktionsforeninger,men opstod ogsaa Foreninger, som søgte at gjennemføre det kooperative Princip for Agerbrugets Vedkommende, og mange af de tidligere Forsøg sigtede meget tydeligt henimod det, der betragtedes som Kooperationensendelige Dr. Kings Blad «the <>o-operator» erklærede gjentagende udtrykkeligt, at det endelige Maal var at opkjøbe Jorden og at leve i Fællesskab.Og de »kooperative Kongresser« eller, som de senere ogsaa. kaldtes "socialistiske Kongresser»afhvilke første afholdtes 1830 i Manchester og som i den følgende Tid afholdtes aarlig i forskjellige Byer, fremtraadte det med megen Klarhed, hvilke fjerne, man vil maaske sige utopiske, Maai den tidligere Kooperation havde sat sig. Vi skulle her særlig fremdrage den tredje kooperative Kongres, der afholdtes 1832 i London, fordi den i flere Henseender kaster et godt Fjys paa Bevægelsen.

Den talrigt besøgte Kongres præsideredes af Rob. Owen, og det var jo ganske i sin Orden. Flere ParlamentsmedlemmerhavdegivetMøde, Josef Hume. Blandt Deltagerne saas Will. Pare, Jos. Smith, James Watson, Dr. Wale, senere bekjendt ved sin ArbejderklassernesFlistorie,Will.Lovett, som Chartist, John Finch, en liverpoolsk Jernhandler, berømt Maadehoklsmand,enreligiøsMand stort Talent til at trjure Socialismen forhadt uf religiøse Folk« o. rn. A. — En af Kongressens Opgaver var at indpode politisk Indifferentisme. Owen og Kommunisterne af hans

Skole havde altid betragtet Politiken med høj Grad af Ringeagt, og de store politiske Spørgsmaal, der netop omkring 1880 stod paa Dagsordenen i England, betragtedesafKommunisternesom Smaasager i Sammenligningmeddestore Opgaver; ja Mange mente endog, at det var uværdigt for en Kommunistatgivesig med det politiske Smaavrøvl. Owen, der altid havde fraraadet sine Venner at bryde sig om det politiske Lappeværk, udtalte nu atter her sin LigegyldighedforpolitiskFrihed, erklærede endog, at »despotiske Regeringer ofte vise sig at være bedre end saa kaldte demokratiske. I Lande, hvor den despotiske Regeringsform findes, ere de arbejdende Klasser endog bedre stillede end i England, og der er altsaa ingen Grund til ikke at lide hin Regeringsform. For det kooperativeSystemkandet ligegyldigt, om Regeringsformenerdespotiskeller Owen fandt ganske vist i dette Punkt en kraftig Modstander i J. Hume, der særlig fremhævede, at den engelske Regering faktisk var despotisk,omenddemokratisk Navn. Der vedtoges paa Kongressen en Resolution, som der tillagdes en overordenligstorRetydning,men dog ikke en Enesteafdem,der stemt for den, fandt sig forpligtettilfaktiskat Resolutionen udtalte, at «da den kooperative Verden indeholder Folk af alle religiøse Sekter og af alle politiske Partier, erklæres det: at Kooperatorerne som saadanne ikke maa betragtes som Tilhængere af visse bestemte religiøse, irreligiøse eller politiske Theorier, hverken Owens eller nogensomhelst anden Persons.'« Det var selve Owen, der foreslog denne Resolution, og det var maaske meget fornuftigt af ham; men praktisk Betydning fik den aldrig. — Derimod var

det en praktisk Forholdsregel af Kongressen at inddele Storbritannien i ni iVlissionsdistrikter; derved sporedesAgitationenpaaen Maade frem, og der er ingen Tvivl om, at de udsendte Missionærer have virket særdeles meget for Udbredelsen af den kommunistiske Kooperations Principer. — Hvad Kooperationens endelige Maal var, udtalte Kongressen meget bestemt saaledes: «l)en af Delegerede for de kooperative Selskaber i StorbritannienogIrlandbestaaende anbefaler særlig til alle bestaaende og fremtidige kooperative Selskaber Antagelsen af følgende Hovedsætning, som den eneste Basis, paa hvilken kooperative Selskaber med Held kunne stiftes: Det rnaa være almindelig anerkjendt, at alle kooperativeSelskaber,—hvad deres Virksomhed er Handel, Industri eller Agerbrug —, som deres store endelige Maal have Fællesskab i Jordbesiddelsen. Mod dette Formaal skulle alle Bestræbelser rettes«. Owen havde ganske vist altid hævdet, at det, der endelig skulde tilstræbes, ikke var Oprettelsen af en Forbrugsforening eller en anden lignende Forening, med en hel ny kommunistiskSamfundsordning;menMange dem, der havde været med til Stiftelsen af de kooperative Foreninger,havdegansketabt endelige Maal af Syne, og Kongressen fandt det derfor betimeligt at minde om det. Frugterne af denne Paamindelse kunne tydeligt spores i de følgende Aars Forsøg; men den synes unegteligikkeathave nogen fremmende Indflydelse paa Tallet af kooperative Foreninger; thi medens vi, som ovenfor anført, i 1832 — samme Aar som Kongressen afholdtes — finde 700, hvoraf 40 i London, saauaunr Foreninger, kan intet af de følgende Aar opvise et saa stort Tal, men der er tvært imod en stadig og hurtig

Tilbagegang, og intet af de følgende Aar kan fremvise en saa interessant «kooperativ Basar«*) som den, der 1832 holdtes i Liverpool, hvor de mest forskelligartede Produktionsforeningerhavdeudstilletalle Varer, og hvor mange Delegerede mødte klædte fra Top til Taa i Kooperatorernes selvproducerede Varer.

Som et Foretagende, der tydeligt stilede mod det owenske Ideal, og som ganske vist med stor Foragt saa ned paa de beskedne Husholdningsforeninger og lignende Bagateller, kan nævnes den i sin Tid meget omtalte «Equitable Labour Exchange«, — en Institution, hvis Formaal var Afskaffelsen af Brugen af Penge. Som saa mange andre Socialister var Owen en Fjende af Penge, af de ædle Metaller, Guld og Sølv, idet han mente, at det Eneste, de udrettede, var at bevirke Arbejdernes Undertrykkelse ved Kapitalisterne. Arbejdet frembringer al Rigdom; Arbejdet burde ogsaa være den eneste Værdimaaler.Derforindbød »alle dem, der ønske at afhænde deres Varer paa den eneste retfærdige Maade o: saaledes at Arbejde byttes mod lige meget Arbejde uden Penges Mellemkomst« til Stiftelsen af en Arbejdsbørs. Paa en saadan Arbejdsbørs kunde Producenten indlevere sine Varer, ledsagede af en Opgivelse af, hvad Raastoffet havde kostet ham og hvormange Timer Arbejde, Bearbejdelsen,havdetaget ; Taxationsmænd skulde paase disse Opgivelsers Rigtighed; naar Opgivelserne fandtes rigtige, udbetaltes der ham den beregnede Værdi, saaledes at der for hver Time Arbejde gaves 6 Pence (o: 45 Øre);

---

*) Udgiften til den afholdtes til Dels af Lady Byron, der — ligesom andre af Datidens fornemste Damer — levende interesserede sig for alle filantropiske Foretagender.

Udbetalingen skete i «Arbejdsnoter» *) for hvilke man paa Arbejdsbørsen kunde tilbytte sig hvilkesomhelst Varer — forsaavidt de forefandtes paa Børsen — til en tilsvarende Værdi, dog saaledes at der til Administrationsudgifters Afholdelse droges 1/s1_/s Penny fra hver Shilling. Ved dette System haabede man at befri Arbejderne for Kapitalens «Tyranni»; Producenten var vis paa altid at kunne komme af med sine Varer og paa at faa den Betaling for dem, der svarede til deres «sande» Værdi o: til den Tid, han havde ofret paa deres Produktion. Ogsaa vilde der vindes det store Gode, at man slap for Mellemhandlernes Optrækkeri.Endnuet — og det var maaske det BlPiBu; <ii <nn- vdi m,i . <n, wYSiCiiiCi. lOrmCßtllg V'l'lo være ødelæggende for Ikke-Arbejderne; Arbejde skulde jo herefter være Værdimaaler, og de aristokratiske Klasser vilde formentlig tvinges til at arbejde, hvis de ikke vilde gaa til Grunde. — En Mislighed var det unægteligt, at der kunde blive budt Børsen daarlige eller gammeldags Varer, som der ingen Kjøbere vare til, medens den Tid, deres Produktion havde taget, dog var betydelig, hvorfor der efter Thcorien maatte gives et betydeligt Antal ArbejdsnoteriBytte dem. Her stillede sig da det übehageligeEnten-Eller:Enten Børsen at modtage Varerne; men i saa Fald vilde man ikke finde, at den var til stor Nytte; — eller Børsen modtog de Varer, som der ingen Efterspørgsel var efter; men i saa Fald vilde den gjøre en daarlig Forretning, og naar den havde gjort mange af den Slags Forretninger, vilde den neppe undgaa en Fallit. — En anden Mislighed, der lagde SystemetstoreHindringer

---

*) Holyoake fortæller, at Arbejdsnoten var et Mønster paa dygtig Udførelse, bedre udarbejdet end Banknoter.

stemetstoreHindringeri Vejen, bestod deri, at Arbejdstideningenlundeer Maalestok for Arbejdets Værdi, idet der i den samme Tid ofte produceres Arbejde af højst forskjellig Kvalitet og Kvantitet. Dette, der synes temmelig indlysende, havde Systemets Ophavsmænd ikke tænkt paa.

I London aabnedes der 1832 med stor Højtidelighed en Arbejdsbørs. Forventningerne vare overordenlig vidtgaaende:Owen,denne og praktiske Mand, havde jo forsikret, at Opfindelsen af Arbejdsnoterne var «af langt større Betydning end Opdagelsen af alle Verdens GuldogSølvminer;thi vilde inden kort Tid gjøre alle Arbejdere rige og uåfhængige»; hvis hans Plan antoges, vilde der, forsikrede han, «inden et Aars Forløb herske almindelig, evigvarende Velstand i hele Riget«. Da Arbejdsbørsenaabnedes,strømmede af Mennesker, opfyldte af de gladeste Forventninger, til. Masser af Varer indleveredes paa Børsen; henved 300 Butiker erklærede at ville modtage Arbejdsnoter i Betaling, og opslog i Vinduerne Plakater med: "Labour notes taken here«; selv Theatrene erklærede sig villige hertil, og Folk begyndteatføle overbeviste om, at de gamle Penge snart vilde blive fortrængte af Arbejdsnoterne. Den ny Opfindelse fik endog et Organ i «the Gazette of Labour Exchanges". Det nævnte Blad meddeler, at den første Arbejdsbørs — ogsaa kaldet «Arbejdsbank», »labour bank« — aabnedes April 1832 i Marylebone; samtidigt eller kort Tid efter aabnedes der lignende Børser paa forskjellige Steder i London, navnlig i Gray's Inn Road, hvor selve Owen fungerede som Bankdirektør; fremdeles paa forskjellige Steder i Riget, navnlig Sheffield og Birmingham.PaaKongressen Birmingham 1832 og paa

andre Møder i denne By udfoldedes der en levende Agitation for Arbejdsbørserne. Den i Birmingham Juli 1833 aabnede "National Equitable Labour Exchange« modtog allerede den første Dag, den var aabnet, Varer repræsenterende 18,000 Timer, og i nogen Tid steg Tallet paa de deponerede Varer hver jDag, hvorimod Efterspørgslen viste sig temmelig mat. Paa Owens Bors i London deponeredes der ogsaa meget betydelige Varemasser,ogForretningen en Tid glimrende, saa glimrende,atForretningen blev ødelagt: Uolyoake mener i alt Fald, at der blev gjort Ende paa Børsen i Gray's Jnn Road ved nogle Folkeopløb, som Folk, der ikke kunde unde den dens Hold havde arrangeret. Holyoake paastaar endog: Trods det Ny i Planen om Arbejdsbørser og trods deres sluttelige Undergang, var Barnet dog født velskabt, lovede godt, men kvaltes," da det begyndte at vise Ungdomskraftens Tegn: Arbejdsbørserne gik ikke under, fordi de vare forfejlede, men fordi de havde forinegetHeldmed Fordelene ved Børserne blev overdrevne;manventede Metalpengenes fuldstændige Afskaffelseafdem, disse overspændte Forventninger gjorde, at man oversaa de virkelige Fordele, den Lettelse i Omsætningen, Arhejdsbørscrne formentlig kunde bringe. Mere end Begejstringen og det for store Held skadede nok dog Administrationens Fejl: Børserne modtog mange usælgelige Varer, betalte Varerne gjennemgaaende for højt og maatte nødvendigvis inden lang Tids Forløb standse Virksomheden. Principet at betale alt Arbejde med samme Timebetaling, at give den daarlige og langsommeArbejderiigesaa pr. Time som den dygtige og hurtige, var naturligvis selvmorderisk. Arbejdsnoterne vare faktisk Penge, kun en meget farlig Art Penge, og

Fordelen ved at bruge dem fremfor de sædvanlige Penge var ikke klar. Overhovedet viste Systemets Fejl og Mangler sig paa den mest iøjnefaldende Maade, hvorimod dets Goder omhyggelig skulte sig, selv for den mest opmærksommetagttagersspejdende

Andre kooperative Foretagender, der i en udpræget Grad minde om Owens Bestræbelser, ere de kooperative Agerbrugs-Foretagender. Nogle af de videstgaaende, saasom Orbiston i Skotland, der efterstræbte et rent kommunistiskSamfund, snart til Grunde. Andre mere beskedne, gik det bedre. Navnlig er det, afGurdonlß3o stiftede «Assington Co-operative Agricultural Society') blevet fremdraget af næsten alle de Forfattere, der have skrevet om Kooperationen i England. Mr. Gurdon vil maaske ikke vedkjende sig Socialismen, men alligevel er det sikkert, at uden Rob. Owen vilde hans Foretagende ikke være slaaet saa godt an som det gjorde. — Det følgende Aar, 1831, stiftede en af Owens Disciple, Vandeleur,et Agerbrugsforetagende i Ralahine, hvis endelige Maal var en fuldstændig kommunistisk Ordning,men nøjede sig med Kooperationen i dens forskjellige Former, med fælles Børneopdragelse og fælles Maaltider. Forsøget trivedes godt i halvfjerde Aar, og opløstes kun fordi Vandeleur, der i Spil havde sat sin Formue overstyr, saa sig tvungen til at forlade og sælge Ralahine. Will. Pare har skrevet dette Forsøgs Historie. — I de følgende Aar fremstod der nogle lignende mere eller mindre dødfødte Forsøg, navnlig Foretagendet i Tytheriy, «the Queenwood Community«, til hvis Historie Holyoake har leveret en Del Bidrag i Afsnittet «the lost commimities«. Men disse Foretagender spillede ikke nogen varig Rolle, og indgik meget hurtigt til den evige

Hvile I Aaret 1832 er bevægelsen paa sit Højdepunkt; de følgende Aar vise ingen Fremgang, mon tværtimod er Tilbagegangen saa stærk, at London, der i 1832 havde 40 kooperative Foretagender, ganske i'aa Aar efter havde slet ingen. Owenisterne gjorde fortvivlede Anstrængelser, der kun gjorde Ondt v;rrrc: de mislykkede Experimenter med Arbejdsbørserne i Aarene 1832_—34 virkede nedslaaende; de aarlige "kooperative Kongresser«, der holdtes efter 1830, og de «socialistiske» do., der holdtes efter 1835, var niaasko, gavnlige Øvelser i Fraseniageri og Skryderi. men gavnede ikke den kooperative Sag; Stiftelsen af »Association of all Classes of all Nations«, (1835), af «lliu INuiiuuui Community Friendly Sociely» (1837), disse to Samfunds Sammensmelten til «the Universal CommunitySociety Rational Religionists« (1839) og lignende Kraftanstrængelser formaaede ikke at holde Live i den hendøende Bevægelse.*)

Det er mærkeligt, at den kraftige kooperative Bevægelse,deri gav sig Udtryk i de da existerende 700 (eller maaske flere) Foreninger, i Løbet af ganske faa Aar kunde svinde ind til et Intet. liolyoake, denne FvooperationensvarmeYen, at adskillige Foreninger ødelages «by success«: Deltagerne ijente gode Penge, men blev i Længden kjede heraf; fandt det gode Held for «ensformigt»; søgte ny Foretagender, hvor Pengene saa sattes overstyr. Noget kan der maaske nok være i denne Holyoakes lidt paradoxale Formening. Sikkert er det, at mange Foreninger i Begyndelsen vandt betydelig Tilslutning,fordide

---

*) I Booths "Robert Owen, the founder of socialism in England« findes der en interessant Fremstilling af alle disse forskjellige Samfund og af den hele Owenisme.

ning,fordidevare «noget Nyt», men sygnede hen, saasnartdetNy slidt af dem. Og Ilolyoake nævner desuden andre, mere rimelige Grunde: mange Foreninger begyndte paa Forretningerne uden tilstrækkelig Kapital, og indlode sig paa en Konkurrence, der maatte overstige deres Kræfter. Andre ødelagdes af religiøs Intolerance. I en stor Mængde Tilfælde var Administrationen uduelig og uden Kjendskab til og Øvelse i praktiske Forretninger; i ikke faa var den ligefrem uhæderlig. Datidens Lovgivningvaryderst og begunstigede, paastaas der, Forbryderne: en Direktør eller et Medlem, der bestjaldenForening, hørte til, kunde ikke — siges der — dømmes, fordi han kunde gjøre gjældende, at toghanPengefra tog han dem jo fra sig selv! Det synes i alt Fald sikkert, at uhæderlig Forretningsførelseharødelagt af de tidligere Forsøg. De Medlemmer, hvoraf Foreningerne bestod, vare derhos i mange Tilfælde ingenlunde lette at regere: de vilde ikke nøje sig med Smaating, men forlangte en total Socialreform,etnyt efter det owenske Mønster, og de vilde have dette Samfund skaffet tilveje i en Haandevending.Kooperationenblev dem, der oprindelig satte den i Gang, betragtet som et Middel til Opnaaelsen af de store Maal: Afskaffelsen af Privatejendommen, AfskaffelsenafÆgteskabet, af al Religion, AfskaffelsenafStatens Anerkjendelse af Individets Ansvarsløshed, Indføreisen af en ny Børneopdragelse i Overensstemmelse med disse Fordringer. Hertil føjede saa Nogle Fordringer paa Totalafholdenhed fra spirituøse og gjærede Drikke og fra animalsk Føde og lignende Excentriciteter. Da Kooperationen ikke viste sig at føre til disse Maal, bleve mange af dens oprindelige Venner

kjede af den og lod den falde. Men alligevel har KooperationenfraTyverne Trediverne, hvor forfejlet den tilsyneladende end var, haft sin store Betydning: den var en gavnlig Forskole, og det er tvivlsomt, yderst tvivlsomt, om de hæderlige Banebrydere i Rochdale — der forøvrigt ogsaa begyndte som Socialister, teeiootallers og vilde Fantaster—uden vilde være blevne til hvad de blev. De, der i vore Dage fore Kooperationens Sag, burde anerkjendedenGjæld, hvilken de staa til Robert Ovven og hans kommunistisk-kooperative Forsøg.

Det er blevet Mode at datere Kooperationen i England 1844. Vi have nu set, hvor urigtigt dette er. I Slutningen af Trediverne døde ganske vist saa godt som alle de Foreninger, der vare blevne stiftede i Tyverne og Begyndelsen af Trediverne; men den Bevægelse, der begyndte 1844, var dog ikke nogen ganske ny, men i Virkeligheden en Fortsættelse af den ældre. Det er altsaa naar Folk, der give sig ud for at kjende den engelske Kooperations Historie, begynde med 1844 og ignorere den tidligere Bevægelse. Men det er rigtigt, at Aaret 1844 er et af de vigtigste Aarstal i Kooperationens Historie.

I Aaret 1844 begyndte Banebryderne i Rochdale deres Virksomhed. Den Forening, der her stiftedes, er mærkeligpaa af det uhyre Opsving, den tog fra en yderlig beskeden Begyndelse. Denne Forenings Historie er saa ofte skildret, ogsaa paa Dansk, at der ingen Grund er for os til at dvæle ved den. Endnu mærkeligere end ved sin egen Udvikling er den dog ved den Impuls, den

gav til fornyede Forsøg paa at forbedre Arbejdernes Kaar. Og disse fornyede Forsøg adskille sig fra de ældre ved deres langt beskednere Karakter. Ganske vist begyndte, som bemærket, ogsaa de banebrydende Vævere i Rochdale med højt flyvende Ideer, der kom de owenske Fusentastersmeget men Berøringen med den haarde Virkelighedfik til at nedstemme Tonen, og Bevægelsen svandt efterhaandcn ind til dens nuværende beskedne Dimensioner.

Omkring Foreningen i Rochdale rejste der sig en Mængde kooperative Foretagender. Først de noksom bekjendte Til sine Tider og paa sine Steder syntes det, som om man overhovedet vilde slaa sig til Ro med dem. Det er at drive Beskedenheden vel vidt. Stiftelsen af Forbrugsforeninger er en meget uskadelig og usky'dig Fornøjelse; men indskrænker Kooperationen hertil, vil den umulig kunne fastholde Arbejdernes Interesse, hvad Erfaringen noksom har vist. I Erkjendelsen heraf har man da ogsaa søgt at iklæde den forskjellige Former.

Jo mere Foreningen i Rochdale udvidede sine Forretninger,ogjo ny Forbrugsforeninger, der dannedesrundtomkring Landet, i desto højere Grad maatte Stiftelsen af en kooperativ m-^ms-Forretning vise sig som ønskelig. Der dannedes da under Navnet «the Co-operativeWholesaleSociety« Forretning, hvis Formaal dels skulde være at forsyne Forbrugsforeningerne med de Varer, de behøvede, dels at tjene som et Forbindelsesled mellem de enkelte kooperative Foreninger. I 1863 fik denne Forretning sit Hovedsæde i Manchester, medens der oprettedes Filialer af den i flere af de større engelske Byer. Holyoake har til sin Bog føjet nogle Avertissementerfraforskjellige

terfraforskjelligekooperative Foreninger, og heriblandt findes ogsaa et fra «the Wholesale Society«. Selskabet er, hedder det her, «en Føderation af kooperative Selskaber,danneti Øjemed at forene deres Kjøb, saaledesatde søge deres Forbrugsartikler direkte hos Producenten og Fabrikanten, og saaledes at de kunne sikre sig hele Proliten ved tfw-^ros-llandelen. Dette Formaalerblevet for mange Artiklers Vedkommende: Smør kjobes hos Producenten i Irland, og indføres ogsaa direkte fra Frankrig, Holland, Danmark. Cheshire- og Derby-Ost kjøbes hos Producenten. Amerikansk Ost, Skinke, Flesk importeres direkte. Sukker og mange andre t<u \,i 1151,011 a.« ti av; unnurtj <i 1. <<t;i, imstc l'UllllcllU t'l at befri Forbrugsforeningerne for Skatten til Mellemhandlerne:denkooperative -gros- Forretning forsyner til billigst mulige Priser Forbrugsforeninger med det Meste af, hvad de behøve: Urtekramvarer, Fødevarer, Manufakturvarer,færdigtsyede osv. Men til dette Formaalslutterder andre videregaaende: Selskabet vil ikke blot optræde som Grosserer; det tilsigter selv at blive Producent; det fabrikerer ali-erede Sko, Støvler, Sæbe og Biscuits; og de meget Forhaabningsfulde betvivle ikke, at den Tid snart vil komme, da Selskabet fra sine egne Avlsgaarde vil hente Kom og andre Agerbrugs-Produkter, og da det med sine egne Skibe vil hente The, Kaffe, Sukker osv. fra sine egne Plantager. Det har derhos allerede etableret en Bankforretning. — Selskabet fører en meget betydelig Forretning. Ligesom Forbrugsforeningerneholderdet paa Kontantbetalingsprincipet: Kredit gives ikke paa længere Tid end 7 Dage. Følgen heraf er, at paa en aarlig Omsætning af (i 1874) ca. 40 Millioner Kr. tabtes der ved Kreditgivningen gjennemsnitligikkeengang

snitligikkeengang600 Ivr. Selskabet handler udelukkendemedkooperative Kapitalen er tilvejebragtvedAktier, kun befinde sig paa kooperative Hænder.

Forbrugsforeningerne udgjøre det store, store Flertal af de saakaldte kooperative Foreninger, men ere i Virkelighedenikke i Ordets videnskabelige Betydning.Produktionsforeningerne*), der søge at sammensmelteKapital Arbejde, at forene Arbejder og Arbejdsherre i én Person, at afskaffe Driftsherrernes Klasse, — ere derimod virkelig kooperative Foreninger. Det større Maal, de have sat sig, har selvfølgelig ogsaa beredet dem større Vanskeligheder, og Tallet paa Produktionsforeningcri har baade i ældre og nyere Tid været meget begrænset. Ogsaa for ProduktionsforeningernesVedkommende det — i Tiden efter 1844 — Rochdale, der giver Signalet, ved Oprettelsen af en kooperativ Bomuldsfabrik i 1855. Senere er der, med forskjelligt Held, blevet gjort en Del forskjellige Forsøg paa at gjennemføre det kooperative Princip ikke blot i forskjellige Industrigrene, men ogsaa i Landbruget. — Af Produktionsforeningerne ere nogle traadte i direkte Forbindelsemed Wholesale Society«, medens andre have bevaret en fuldstændig Selvstændighed og Uafhængighed.Dette Forhold til «the Wholesale Society" har i den kooperative Lejr givet Anledning til en Strid mellem «Føderalister" og «Individualisterne.»: Førstnævnte Parti mener, at Produktionsforeningerne ved at træde i Forbindelse med det kooperative en-gros-Selskab

---

*l Om Produktionsforeninger jfr. en Artikel af Prof. Scharling i NaHonaløkon. Tidsskrift I. Bind S. 1 fgg.

ville sikkrc siy ot stadigt Marked; de ville ikke behøve at kæmpe med samvittighedsløse Spekulanter, og udsætte sig saaledes for mindre Fare. Individualisterne mene derimod, at Forbindelsen mellem «the Wholesale Society') og en stor Mængde forskjelligartede Produktionsforeninger vil gjøre Forretningen saa omfattende og indviklet og af en saa blandet Natur, at det vil være vanskeligt at overskueden; vil en Forpligtelse for «the Wholesale Society" til at kjøbe Varerne hos Produktionsforeningerne let medføre, at Varerne kun kunne opnaas paa mere byrdefulde Betingelser end paa det aabne Marked , og i saa Fald vil det gaa ud over de Forbrugsforeninger, der forsyne sig hos «ihe Wholesale Society».

En lignende Meningsforskjel er bleven overført paa Bankvæsenets Omraade. Den første engelske "kooperative Bank» stiftedes 1871 i Newcastle af T)r. Rutherford. Hanken har en meget betydelig Omsætning. Den ejes for en stor Del af forskjellige kooperative Foreninger, medens nogle Privatpersoner dog ogsaa ere Aktionærer i den. Dette er derimod ikke tilladt med Hensyn til den anden «kooperative Bank» , den med »the Wholesale Society« forbundne, der kun indlader sig med kooperative Foreninger. De Schulze-Delitsch'ske Foreninger, det "kooperative Bankvæsen«, har forøvrigt ikke vundet nogen synderlig Udbredelse i England, hvor Lovgivningsmagten indtil den seneste Tid har lagt det Hindringer i Vejen*).

---

*) Henry Fawcett: Tlio position and prospect nf co-operation. Fortn. Rev. 1874 Vol. XV.

De kooperative Foreninger have i Aar afholdt Kongresi Dr. Hodgson, Professor i Nationaløkonomived i Edinburgh, holdt Indledningsforedraget, for en stor Del gik ud paa at angribe trades unions og paavise Forskjellen mellem dem og de kooperative Foreninger. En senere mere radikal Taler, Caird, Professor i politisk Økonomi ved Universitetet i Glasgow, opponerede dog herimod. Forskjellige andre Emner diskuteredes; men mest Interesse har Kongressen dog ved den Beretning, der afgaves af «the central co-operativeboard«. denne Beretning finde vi den engelske Kooperations nyeste Statistik. Herefter existerede der i England ved Udgangen af 1874 i Alt 1378 kooperativeForeninger, 1213 vare Husholdningsforeninger, 73 Produktionsforeninger og Resten kooperative Foreninger af forskjellig Art. Af Produktionsforeningerne tilvirkede 48 Manufakturvarer, 13 vare Møllebrug, 3 Agerbrug, 3 Mineforetagender osv. Der fandtes 37 kooperative "building and land societies", 22, der handlede med Brød og Mel, 19 kooperative Kulforretninger, 5 kooperative Slagterier, 2, der virkede for Udgivelsen af kooperative Blade, 1 kooperativ Undervisningsforening osv. I Aarets Løb var der stiftet 113 ny Selskaber; 73 vare gaaede ind; den virkelige Forøgelse bliver altsaa 40. De kooperative ForeningersMedlemstal den 31te Decbr. 1874 411,252 (i Aarets Løb en Tilvæxt paa 23,951); men det maa bemærkes,at Tal kun omfatte de officielt indregistreredeForeninger; alle Foreningerne med, vilde der faas større Tal. I Størrelsen af Medlemsindskud, de ejede Kapitaler og af Omsætningen var der ligeledes ret betydelig Fremgang i Aarets Løb. — I Irland har Kooperationenderimod

operationenderimodikke villet slaa ret an: der findes
her kun 12 Foreninger.

Af Produktionsforeningerne ere flere i den senere Tid gaaet tilgrunde, og deres Tilværelse synes i det Hele at være noget mislig. Derimod vedbliver Manchesters »Wholesale Society« at gjøre meget betydelige Forretninger. 1875 har Forretningen solgt Varer for cirka 40 Millioner Kr., med et Nettooverskud af c. 470,000 Kr. Kapitalen, der tilhører 531 kooperative Foreninger, beløb den 31teDecbr. 1875 næsten halvanden Million Kr. Den med dette Foretagende forbundne Bankforretning har ligeledes i 1875 haft en særdeles betydelig Omsætning mod frnrU TT(lhvHfi rMjicrrmvc nnopf vilfrpp « YVTinlpssilp Society)) har kun en mindre Kapital at raade over, men solgte dog i 1875 Varer for over 7 Millioner Kr. og har i det Hele betalt sig meget godt. Det synes overhovedet, at de engelske kooperative ew-gros-Forretninger have en lovende Fremtid for sig.

A. P.