Et Bidrag til den danske legatariske Statistik.

Uagtet Statisliken er den af de nationaløkonomiske Discipliner, der her hjemme har fundet de fleste Dyrkere saavel i forrige som delle Aarhundrede — vi behøve jo blot foruden de Nulevendeat Navne som Martfelt, Pontoppidan, O. D. Lytken, Boye, Schytte, Snedorff, Sehlegel, Båden,Graah, Olufsen, Mandix, Thaarup, Bergsøe, Rawert, Nathanson, David o.s.v. — er der dog et ikke uvigtigt Emne, som er blevet meget slifmoderligt behandlet, nemlig det om Legater. Foruden Hoffmanns og Se haks Fundalssamlinger, en enkelt iilie Samling af kjøbenhavnske Legater, udgiven af Magistraten_> som forøvrigt har lovet med det Første at gjøre hele det kjøbenhavnske Velgjørenhedsvæsen til Gjenstand for en statistisk Behandling, samt enkelte Monografier over nogle større Stiftelser,findes kun faa og spredte Bemærkninger om de til velgjørende Formaal bestemte Kapitaler. I Forbindelse hermed maa ogsaa beklages, at en lignende statistisk Redegjørelse savnes for de meget betydelige Stiftsmidlers Vedkommende, der indbefatte forskjellige Embedskapitaler — Sognekald, Skoler o. sv. —og andre Fonds. Det vilde jo nemlig ikke blot være interessant og inslruktivt at faa Oplysning om, hvor mange og store Midler, der ere bundne paa disse Maader, hvor mange Legatportioner, der aarligt uddeles, og med hvor store Beløb;

men ogsaa hvor mange og store Summer disse Midler have udestaaendepaa fordi de paa en ganske enkelt Undtagelse nær udlaane deres Kapitaler mod kun faa Procent, hvilken Begunstigelse kommer hele Landet og især Agerbruget til Gode. Vi skulle dog ikke her gaa nærmere ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt denne lave Rentefod — 4 Procent p. a. — strengt taget kan siges at være hensigtsmæssig og retfærdig, men kun bemærke, at om den end ved at sættes højere op vilde komme Nyderne af Legatet eller Kapitalen til Gode samt gjøre Konkurrencen mere lige for Laantagerne af andre offenlige og private Midler, saa er del dog ganske vist,. at. den Inve Rente for en stor Del kommer hele Samfundet; til Gode, netop fordi de omtalte Kapitalerfindes over hele Landet; thi det maa erindres, at Stiftstnidler og Legatkapitaler ere forhaanden i alle Provinserog meget betydelige Summer: de løbe op til mange Millioner.

For om muligt at vække Interesse for Sagen og som et lille Bidrag til vor legatariske Statistik meddele vi nedenfor en Liste over. samtlige til velgjørende Formaal oprettede Klostre, Stiftelser, Fideikommiser, Fonds og Legater, som staa under Justitsministeriets umiddelbare Overtilsyn. Behandlingen er dog ikke saa detailleret og omfattende, som en fuldstændig Statistik over disse Forhold kunde og maatle gjøre Fordring paa. Med Hensyn til Institutionernes Kapitalformucr, da have vi kun anført af deres Pengekapilaler, ligesom vi ogsaa kun have opført de Understøtlelsesporlioner, som uddeles i Penge, men udeladt dem, som bestaa i Naturalier. Kapitalformuerne ere for den langt overvejende Del af Legaterne angivet med den Størrelse, de havde ved Udgangen af Aaret 1875, et Par enkelte ved Udgangen af 1874 og Midten af 1875 og nogle ganske faa ved Udgangen af det første Kvartal 1876. Næsten samtlige Understøttelser ere uddelle i Aaret 1875.

Af ovenstaaende Tabel ses altsaa, at de anførte 4 Klostre, 8 Stiftelser, 2 Fideikommiser, 3 Fonds og 46 Legater raade over en Kapitalformue i Penge af 4,293,304 Kr. 49 0., og naar hertil lægges Odense adelige Klosters Bibliotheksfond og Reservefond, udkommer ialt en Sum af 4,322,584 Kr. 49 0. Foruden de Legatportioner, som paa Grund af manglende Oplysninger have kunnet medregnes, udgjøre de uddelte Portioner tilsammen 99,565 Kr. 18 0., og naar hertil lægges andre og mere uregelmæsige Understøttelser, udkommer en oomlnl Cnm af IHA K 75 CH £C A Ma.or rniT' 11M !ij>f>r '" »«- OLALU IV* V k^ tllll ni \j \j * § t-/ f%l * \_^ \^ X-/ « l.\ L4IAI. 11 ¦ CIJLJL XX LJ. 1 LAW X J I'V^ tænkning, at dette Antal Legater, som dog kun udgjøre et Mindretal af de bestaaende, alene i aarlig Cnderslwitelse udgive over 100,000 Kr., vil det let ses, hvilken stor Betydning Legatvæsenel spiller her i Danmark, og det synes derfor fuldt v '»j*(j j<*j, [j] jjt "'øres ti! G'_6H s Isn. cl for en udtOiiiinGTiclc o°* ind* gaaende statistisk Behandling.

Naar man vilde spørge om, hvad Administrationen af disse Summer aarligt koster, da er Spørgsmaalet ganske vist ikke overmaade let at besvare; men et tilnærmelsesvis rigligt Resultat kan dog naaes. I Almindelighed betales nemlig i Administrationsomkostninger 0. af hver Rentefcrone, og naar vi anvende den samme Beregning paa Klostrenes og Sliflelsernes Rentepenge, ville vi komme til el nogenledes rigtigt Resultat. Da imidlertid ovenstaaende Tabel er mere fuldstændig for Kapitalernes for Renternes Vedkommende, kunne vi bedre gjøre Beregningen ved at tage 2 Øre af hver 25 Kroner. Da Kapilalformuen i det Hele beløber 4,293,304 Kr. 49 0., ville altsaa Administrationsudgifterne beløbe c. 3,435 Kr., hvilket maa siges at være meget billigt.