Økonomisk Revue.

Nationaløkonomisk Kongres i Bruxelles. — Møntspørgsmaalet i
Frankrig. — Verdensudstilling i Paris og Pariserlaan. — Den schweiziske
Banklov.

Kjøbenhavn, den 31te Maj 1876.

Der er i Aar netop udrundet et Hundredaar siden Adam Smith offenliggjorde sit epokegjørende Værk «Wealth of Nations«.*) Denne Begivenhed agter den belgiske nationaløkonomiske Forening at højtideligholde ved en international nationaløkonomisk Kongres i Bruxelles. Kongressen vil blive afholdt i September, altsaa samtidig med den i Bruxelles stedfindende internationale Udstilling for Sundhedsvæsen og Redningsvæsen. Det definitive Program er endnu ikke fastsat, men efter foreløbige Meddelelser agter man paa Kongressen at diskutere Betydningen af Adam Smiths Værk, og særlig at undersøge om den af ham grundlagte Nationaløkonomi trænger til Korrektion, hvad paastaas af et videnskabeligt Parti (Kalhedersocialismen). Kongressen skal ikke staa aaben for Alle og Enhver, men kun for særligt Indbudte samt for Repræsentanter for de Foreninger og Samfund, der beskjæftige sig med Nationaløkonomi.

— Møntspørgsmaalet har atter sat de franske Nationaløkonomer i Bevægelse. De Læsere, der særligt interessere sig for denne Sag, gjøre vi opmærksomme paa nogle interessante Diskussioner herom i nogle af det franske nationaløkonomiske Selskabs sidste Møder, samt paa et betydeligt Arbejde af Michel Ghevalier om den enkelte og dobbelte Møntfod i et af de sidste Hefter af «Revue des deux Mondes.»

---

*) Jfr. den foran S. 353-359 optagne Artikel «Ved Adam Smiths Grav«.

— Omtrent samtidig med Filadelfia-Udstillingens Aabning udsendte den franske Republiks Præsident sit Dekret om Afholdelsen af en Verdensudstilling i Paris 1878. Selvfølgelig vente Franskmændene, al denne skal overgaa alle tidligere i alle Henseender. Pariser - Udstillingen i 1867 talte 53,000 Udstillere og var besøgt af c. 9 Millioner Mennesker; i 1878 antager man at naa langt højere Tal. Udstillingen i 1867 bedækkede et Areal paa 153,000 Kv.-Metre; i 1878 vil man formodenlig behøve 270,000 Kv.-Metre, eller ikke langt fra det dobbelte Areal. Udstillingen i 1867 kostede 23 Mill. Fr., (hvoraf 12 Mill. til Bygning af Udstillingsbygningen, s*/2 Mill. til den indre Ordning, 3 Mill. til Administration m. m., og 2Vs Mill. til Belønninger); Indtægterne beløb 24 Millioner (omtr. 10 Mill. i Entre, 900,000 Fr. i Abonnements, 2,3 Mill. Lejeindtægt, 1 Mill. i Betaling for Materialet, da det senere solgtes, og de manglende 10 Millioner tilskødes af Stat og Kommune). For 1878 beregnes Udgifterne til 30 Millioner; men Indtægterne antages selvfølgelig ogsaa at blive større.

Et saakaidet Udstiilingslaan paalænkes optaget af Paris. Beløbet, 120 Mill. Fr., skal udbydes gjennem offenlig Subskription; Præmierne for udtrukne Obligationer skulle aarlig ialt beløbe 500,000 Fr.; Laanet skal amortiseres i 73 Aar fra 1877 at regne.

— Den schweiziske Banklov, af hvilken vi i Tidsskriftets VI Bd. S. 310 fg. meddelte Hovedpunkterne, blev paa Forlangende af et større Antal -Vælgere den 23de April d. A. gjort til Gjenstand for «Referendum». Resultatet heraf blev, at det suveræne Vælgerfolk med ikke ringe Flertal forkastede Loven: den tyske Befolkning fandt den tildels altfor liberal, den franske fandt den derimod ikke tilstrækkelig liberal.