Økonomisk Revue.

Kjøbenhavn, den Iste Marts 1876.

I det sidste Par Maaneder har der været afholdt forskjellige internationale Kongresser eller Konferencer af større Betydning. Saaledes i Bern i Dagene fra 17de til 27de Januar en Postkonference, der vil medføre, at Britisk Indien og de franske Kolonier optages i Poslforeningen, og i det Hele er et betydningsfuldt Skridt henimod det Maal: at udvide «den almindelige Postforening» lil en »Verdens postforening«.

Fremdeles afholdtes i Slutningen af Januar i Paris en Møntkonference, i Kontinualion af de i 1874 og 1875 sammesteds afholdte Møntkonferencer. Resultatet blev, at der af det latinske Møntforbunds Lande (Frankrig, Italien, Belgien, Schweiz og Grækenland) den 3die Februar undertegnedes en Deklaration, der fastsætter, at der af de nævnte Magter i 1876 kke maa udmøntes over 120 Mill. Franks i Sølvfemfranksstykker. Disse 120 Mill. fordeltes saaledes mellem de forskjellige

Den Andel, der falder paa Grækenland, udgjør i Virkelighedenkun 3,6 Mill.; men undtagelsesvis tillades det det nævnte Land desforuden at udmønte 8,4 Mill. som Erstatning for Mønter, der agtes inddragne. — De kontraherende Parter forpligtedesig endvidere til al meddele hverandre gjensidig, hvad

de maatte erfare om Møntforfalskninger og ulovlig Møntning
o. Lign. — Den næste Møntkonference mellem det lalinske
Møntforbunds Lande afholdes i Januar 1877 i Paris.

— Den tyske nationaløkonomiske Kongres vil næste Gang blive afholdt i Bremen i Dagene fra 25de til 28de September 1876. Det er sandsynligt, at Kathedersocialisterne eller Socialpolitikerne denne Gang ville tage Del i den. Dens Program, der nylig er bleven vedtaget, lyder saaledes: 1. «Værdi- eller Vægttold?» Dette Spørgsmaal vil blive indledet af Seufferdl og Hertzka. 2. «Bør de bestaaende Handelstraktater fornys og bør der afsluttes ny?» Indledes afGammers, Heimendahl, Max Weigert og Hammacher. 3. «Hvorvidt bør Guldog Sølv varers Finhed bestemmes ved Loven?« Indledes af A. v. Studnitz. 4. »Hvilken er den nationaiøkonomiske Betydning af Forholdet mellem Jernbanernes Bygningsomkostninger og deres Driftsomkostninger?« Indledes af Max v. Kiibeek, Jul. Faucher og Rentsch. 5. «Bør Staten opkjøbe de lyske Jernbaner?« Indledes af V. Bohmert og Alex. Meyer.

— St. Gotthard-Selskabet har i den seneste Tid paa en højst foruroligende Maade henledet Opmærksomheden paa sig. Der synes her at forestaa en af de største Jernbaneselskab-Katastrofer, man til Dato har set. Saameget er i alt Fald vist, at.Selskabet paa Grund af kolossale Regnefejl befinder sig ien yderst kritisk Situation, og det smukke store Foretagende, hvis tekniske Udførelse var sikret nok, synes at have en meget mørk Fremtid for sig.

Den internationale Konference, der i 1871 gav sit Overslagover Omkostningerne m. m. ved Gotlhard-Banen, havde at besvare følgende tre Spørgsmaal: Hvad vil Bygningen af Banen koste? Hvorledes vil den forrente sig? Og hvor stor en Del af Kapitalen kan faas fra Private? Svaret paa det første Spørgsmaal lød: 187 Mill. Frs.; paa det andet: en Forrentning af 24,000 Frs. pr. Kilom. (altsaa for Nettets 263 Kilom. 6,312,000 Frs.); paa det tredje: hos Private vil der kunne faas' 102 Mill., for Størstedelen i Aktier, for en mindre Del i

Obligationer. Da Omkostningerne saaledes beregnedes til 187 Mill., og den private Hjælp til 102 Mill., blev Resultatet altsaa, at de i Foretagendet interesserede Stater maatte tilskyde 85 Mill. Der blev ogsaa virkelig ydet en Subvention «å fonds perdu» af Italien paa 45 Mill., Tyskland 20 og Schweiz 20 Mill.

Nu viser det sig imidlertid, at delte Regnestykke var mildest lait letsindigt. De Privates Lyst til at deltage i Foretagendet viste sig at være mindre stor end forudsat: Forholdet mellem Aktiekapitalen og Obligationskapilalen blev ikke, som forudsat, 3:2, men derimod 1:2. Og selve Linjen vil ikke kunne bygges for 187 Mill., men vil mindst koste 289,4 Mill., — altsaa et net lille Deficit paa 102 Mill.

Allerede i April 1875 godtgjorde den daværende Overingeniør, Gerwig, at det oprindelige Overslag var altfor lavt; men i Februar d. A. har hans Efterfølger, Hellwag, paavist, at selv Gerwigs Overslag langt fra naar Virkeligheden. Exempelvis kan anføres: den internationale Konference beregnede Udgifterne under Konloen «Linjens Bygning; almindelige Omkostninger« 368 pCt. lavere end Hellwag; — til »Jordarbejder« osv. beregnes nu 51 pCt. mere end i 1871; — til «Stalioner og Banegaarde» 180 pCt. mere; — til »Undersøgelser og Forarbejder« 163 pCt. mere; — til «den almindelige Administration«) 249 pCt. mere, —og saaledes i del Uendelige. Og hvad de i Kanton Tessin færdigbyggede Linjer angaar, er der her itfke Tale om at sammenligne et Overslag med et andet, men om at sammenligne de virkelige Udgifter med de beregnede: hine have udgjort Sl¹/^ Mill. Frs., disse IBV2 Mill. Der mangler altsaa ikke meget i, at den virkelige Udgift har været tre Gange større end den beregnede! Og hertil kommer, at den beregnede Indtægt her har været over to Gange større end den hidtil hafle!

Saaledes er i Øjeblikket Stillingen. Nu opstaar Spørgsmaalet: Skal Foretagendet opgives paa Halvvejen? Hvis ikke — hvor skal den nødvendige Kapital faas ? Ville de i Foretagendet interesserede Stater skyde det Fornødne til? En ikke fjern Fremlid vil vel bringe Svaret paa disse Spørgsmaal.