Tunneler

eller underjordiske og undersøiske Gange kjendtes allerede i den ældste Oldtid. Nebukadnezar byggede en i sin Tid berømt Tunnel under Evfrat. Underjordiske Vandledninger vare meget almindelige i den græske og romerske Oldtid. Middelalderens Borge og Klostre brugte underjordiske Gange. Men det er dog først i den nyere Tid, tildels den nyeste Tid, at Tunnelbygningskunsten ret har udviklet sig, og fremfor Alt have da Jernbanerne her givet Stødet fremad. Ved Jernbanerne søger man saa nogenlunde at udjævne Jordens Uligheder, og Tunneler komme derfor her til at spille en fremragende Rolle. Den første Dampjernbane aabnedes 1825; allerede det næste Aar aabnedes den første Jernbanetunnel: Tunnelen ved Terre- Noir i Frankrig, af 1826, er Verdens første Jernbanetunnel. Fra da af og til nu har Tunnelbygningskunsten gjort uafbrudte Fremskridt i de forskjelligste Retninger. Her skal kun anføres

nogle ganske faa Exempler. (Efter Franz Rziha.) I 1863 betragtedeman det som noget hidtil ukjendt, at den daglige Fremgang ved Gjennemboringen af Mont-Cenis udgjorde 2,20 Meter; men i 1864 rykkede Tunnelarbejdet .2,97 Meter frem pr. Dag; 1865 3,35; 1866 2,81; 1867 4,14; 1868 3,61; 1869 3,92 og 1870 4,54. Gjennemboringen af St. Gotthard fremviser imidlertid endnu mere glimrende Resultater: i Oktober 1875 udgjorde den maanedlige Fremgang 243,8 Meter! Ny Boremaskiner, Dynamitsprængningerne, utallige, de mest forskjelligartedeOpfindelser og Opdagelser have muliggjort Sligt. Til Belysning af, hvorledes det herved er lykkedes at nedbringe Omkostningerne hidsættes følgende Tabel (efter Rziha):

Nogle ualmindelige lange og vanskelige Tunneler skulle
særlig nævnes:

Omkostningerne ved Mont-Cenis-Tunnelen angives forøvrigt meget forskjelligt. Den ovenfor anførte Sum gaar en Middelvej mellem de forskjellige Angivelser. — St. Gothard-Tunnelen vil sandsynligvis blive langt dyrere end beregnet. Den 31te Decbr.

1875 var der af denne Tunnel gjennemboret 5400 Meter,
altsaa over en Tredjedel af hele Tunnelen.

En af de interessanteste Tunneler, som det er forbeholdt Fremtiden at bringe, vil være Tunnelen under Kanalen mellem England og Frankrig. Hvis St. Gothard-Selskabets Katastrofe ikke virker for afskrækkende, ville Alperne paa andre Punkter i en ikke meget fjern Fremtid sikkert blive gjennemborede. Om en Gjennemboring af Simplon og flere andre store Bjerge tales der stærkt. Tunnelen gjennem Mont-Cenis, der hidtil ikke har øvet nogen kjendelig Indflydelse paa Industrien og Handelen, og som forsaavidt har skuffet mange Forhaabninger, -vil faa Rivaler, der maaske i højere Grad end den ville bringe Liv ind i Traflken.