II. Arthur von Studnitz: «Die gesetzliche Reglung des Feingehaltes von Gold- und Silber-Waaren. Nebst einer Samlung Bestimmungen sämmtlicher zivilisirten Staaten, und einer tabellarischen Übersicht über die Feingehalts Gesetzgebung.» 1875. Otto Ricker.

Nævnte Skrift, en videre Udarbejdelse af en tidligere Afhandlingi «Vierte]jahrschrift», er el godt Exempel paa en fuldstændig økonomisk Undersøgelse. Forf. har samlet Alt, hvad lænkeligt var, af de forskjellige Landes Lovgivninger saavelsom andet positivt Stof og betragter nu delte i den økonomiske Indsigts Lys. Han gaar ud fra, at man maa forudsætteFrihed, man ikke ved Betragtning af de faktiske Forhold kan paavise Nytten af Indskrænkningerne. I Almindelighed mener man nu navnlig al skylde Publikum, der vanskelig selv kan undersøge Guld- og Sølvvarernes Værdi, at lade Staten kontrollere denne Industri. V. Studnitz mener nu imidlertid at kunne eftervise, at de sædvanlige indskrænkende Bestemmelser om en vis Finhed af Guld- og Sølvvarerne nøde Publikum til at bruge unødvendig dyre Varer og tillige indskrænkeIndustrien. har netop særlig udviklet sig, hvor der har været Frihed. Der er heller ingen Grund til at hindre Publikum iat bruge billige Varer. Endelig viser Erfaringen, at slige Bestemmelser aldrig kunne overholdes. — Blandt de mange fremmede Lovgivninger nævner Forf. ogsaa vort Fædrelands,hvorledes af 1685 og senere paabyde, at alt Sølv ikke maa være ringere end det saakaldte »KjøbenhavnskePrøvesølv«, disse Bestemmelser imidlertid ikke overholdes, idet der baade fabrikeres og navnlig indføres mange ringere Varer, hvorledes lignende Bestemmelser for Guldsagers Vedkommende er hævet i 1821, medens endnu

Guldsmedene skulle forsyne deres Arbejder med deres Navnestempel¦og Angivelse af Indholdet af rent Guld, samt hvorledes Guldsager ogsaa mod Betaling kunne forlanges stempledeaf — Forf. har vistnok fuldkommen Ret i sin Argumentation imod Paabud af en vis Finhed. Men noget Andet er, om det dog ikke her er hensigtsmæssigt at kunne erholde Varerne offenlig stemplede, hvis man ønsker det. Naar man endogsaa mener at burde paabyde ansvarlig Opgivelse af Finheden, saa hævder Forf., at heller ikke dette Sidste er hensigtsmæssigt dels af tekniske Grunde dels, fordi Publikum ofte ikke selv ønsker Stemplingen, dels fordi Bedragerierere fristende og saa vanskelige at undgaa. — Forf.s Undersøgelse er som saa mange andre af den sidste Tids økonomiske Drøftelser i Tyskland nærmest foretaget af Hensyn til det ny tyske Riges Lovgivningsarbejde.