Arbejdslønnens Stigning i England

har for nylig været Gjenstand for en Udtalelse af Gladstone, som «Economist» meddeler, ledsaget af følgende Bemærkninger: «Del er en meget almindelig Anskuelse, at den stærke Stigning af Arbejdslønnen i de sidste 30 Aar ingen virkelig Betydning har haft for de arbejdende Klasser paa Grund af en tilsvarende Stigning af Varepriserne." (DMrr. Arnfzen og Ring fremhæve saaledes i deres Nationaløkonomi som en Kjendsgjerning, at »Arbejdslønneniet som England omtrent har holdt sig paa samme Punkt i de sidste 20 Aar, medens Kapitaltilvæxten i det samme Tidsrum har været ganske overordenlig.» Al der herved er tænkt paa den reelle, ikke paa den nominelle Arbejdsløn, er en Selvfølge; at den sidste er stegen endog meget stærkt, er en uomlvislelig Kjendsgjerning.) «Det er os vel ikke bekjendt, at denne Mening positivt er bleven udtalt af nogen økonomisk Autoritet, men Antydninger deraf ere ganske vist blevne fremsatte,æskendeUndersøgelser det Begrundede i den modsatte Formening — den nemlig, at Arbejdslønnens Stigning har været ledsaget af en væsenlig Forbedring af Arbejdernes materielle Velvære, eller i alt Fald har givet dem Midlerne til at forbedre deres Stilling. Mr. Gladstones Udtalelser i hans Tale til «HawardenLileraryInslitution's« Fredrag yde derfor et værdifuldt Bidrag til Drøftelsen af dette Emne. Han nærer ingen Tvivl om, at Arbejdslønnen jo er stegen langt mere end Varepriserne. Idel han først talte om Lønnen for Landarbejderen, appellerede han (il sine Tilhøreres egen Erindring om, hvad Lønnen var for 36 Aar siden, da han først kom i Berøring med dette Distrikt, og bad dem sammenlignedenmed, den nu er. Han citerede dernæst Mr. Edens Værk om Landarbejdernes Kaar i li Grevskaber i Englandimellem1790 1800 og viste, at Gjennemsnitslønnen for Agerbrugsarbejdere dengang var 8 Sh. om Ugen (—(^— nu er den i Sydengland 12, i Nordengland 18 Sh. om Ugen —),

og at af 62 Familier, hvis Kaar og Forhold ere oplyste i de mindste Enkellheder, kunde de 49 med Familiens (Mands, Kones og Børns) samlede Indlægt ikke bestride de nødvendigsteUdgiftertil Underhold, og det uagtet «de!le Underholdvarberegnet en knap, tarvelig og mangelfuld Maalestok».MedHensyn Minearbejdet forsikrede han dernæst, at der, selv bortset fra den pludselige og overordenlige Stigningforto siden, havde fundet en stærk opadgaaende Bevægelse Sted i Arbejdslønnen. «Man vil maaske sige«, fortsætterhanderefter, denn« Forhøjelse af Lønnen er bleven nevtraliseret af Prisernes Stigning. Men dette er ikke Tilfældet. Stigningen i Priserne strækker aldeles ikke til for at forklare Forskjellen mellem den Tids og vor Tids Arbejdsløn. Det er sandt, at nogle Varer ere stegne stærkt i Pris; Prisen paa Kjød er f. Ex. steget betydeligt. Men hvad betød Kjødprisen for hin Tids Arbejdere? Aldeles Intet, thi Kjød laa helt udenforderesRækkeevne. kommer, at Kjød dengang langt fra var af samme Kvalitet som nu. Naar vi høre Fojk af alle Klasser tale saa meget om, at det nu er blevet saa meget dyrere at leve, saa er Svaret herpaa delte: Ja, i nogle Retningererdet men i andre aldeles usandt; saadanne Artikler som The, Sukker og Klæder ere nemlig faldne uhyre i Pris. Men bortset fra de Tilfælde, hvor det er sandt, og de, hvor det er aldeles falskt, er den sande Betydning af disse Klager i Almindelighed den, — at Folk ikke mere ere tilfredse med at leve saaledes , som de før plejede. Del er ikke min Mening, at dette er forkert; tværtimod er det godt, at Folk nutildags have Evne til at forskaffe sig saavel en kraftigere og sundere Levemaade som uskyldige Luxusgjenstande, der nu Uldels regnes med til de nødvendige Udgifter. De ville vist indrømme, at her i Sognet er del nu ikke længer nødvendigt for Arbejderne at sige: vi inaa anvende Alt til at skaffe os selv og vore Familier Livsopholdet, og vi kunne derfor ikke udgive Nogetsomhelst lil at udvikle Aanden.« Der er ncppe nogen økonomisk Aulorilet, der er mere berettiget end Gladstonetilat en Formening om denne Sag, og den gaar meget bestemt i den Retning, som vi maa ønske at se godtgjort.DenTilfredshed,

gjort.DenTilfredshed,som almindelig føles ved ForretningernesUdvidelseog stærke Væxt i de sidste 30 Aar, vilde visselig meget forringes, om del var sandt, at den arbejdende Mængdes Kaar ikke vare blevne forbedrede. Om det iheoretiske Spørgsmaal om Prisstigningen er det ogsaa af særdeles stor Betydning at se Gladstone udtale den Formening,atdenne overdrives meget af den almindeligeMening,idet er mange viglige Artikler, som endog ere faldne i Pris, og at det er de større Fordringer til Livet, som foranledige den megen Tale om, al det nu er vanskeligere at leve end før. Vi tro, at dette ogsaa er det Resultat, hvortil de dygtigste af de Økonomer og Statistikere, som have undersøgt delle Spørgsmaal, ere komne, men GladstonesUdtalelserville meget til at udbrede denne Anskuelseiblandtdem, ikke særlig studere disse Spørgsmaal og derfor let danne sig en hastig og overfladisk Mening derom.