økonomisk Revue.

Kjøbenhavn d. 1 November 1875.

Den sextende tyske nationaløkonomiske Kongres afholdtes Begyndelsen af September i Munchen. Tre særdeles vigtige Spørgsmaal vare Gjenstand for Diskussionen: Forsikringsvæsenet, og Told- og Handelsspørgsmaalet.

Den første Sag, Forsikrings væsenet, indlededes af Dr. Emminghaus, der, efter at have givet et historisk Overblikover af Forsikringslovgivningen i Amerika, England, Frankrig og Tyskland, hævdede Nødvendigheden af at gjøre Ende paa den hidtil i Tyskland herskende Forvirring og Politivilkaarlighed paa Forsikringsvæsenets Omraade. — KorreferentenLindemann opponerede navnlig mod de forskjellige Privilegier, der nu indrømmes de offenlige Forsikringsforetagender.— Wolff (Stettin) erklærede, at den eneste rigtige Forsikringslov vilde være en eneste Paragraf, hvorved det bestemtes, at Staten fremtidig slet ikke vilde befattesig med Forsikringsvæsenet end med Fabrikationen af Sko og Støvler. Da en saadan Lov imidlertid neppe under de forhaandenværende Omstændigheder vilde blive vedtaget, foreslog han: Kongressen udtaler: Indtil hele Forsikringsvæseneti tyske Rige er blevet ensartet ordnet ved Rigslov,er paatrængende nødvendigt: 1) at Drift af Forsikringsforrelßingergjøres af Statssamlykke; 2) at

Forsikringsforetagender beskylles mod en vilkaatiig Bebyrden med Slats- og Kommuneskatter, hvorved den industrielle Frihedpaa Omraade gjøres illusorisk. — Alexander Mayer omtalle særlig Livsforsikringsvæsenet. En sund Økonomi tenderer ellers i Almindelighed mod en Forkortelseaf ; men ved Livsforsikringer lader Sligt sig ikke gjennemføre. Livsforsikringskontrakten fængsler den Forsikrede paa forskjellig Maade: under visse Forhold forbyderden at gjøre en Fornøjelsesrejse til New York; den forbyder ham at faa delirium tremens eller at begaa Selvmord osv.; kort sagt: den generer ham paa mange Maader. Hvorledeskan alle de Vanskeligheder, der følge med Livsforsikringensejendommelige fjernes? Ved en radikal Anvendelseaf økonomiske Friheds Princip, saaledes at Staten ikke blot slet ikke befatter sig med Forsikringsvæsenet, men saa at enhver af en Forsikringskontrakt opstaaet Civilklage tilbagevises.(Bevægelse.) Civilklage og Exekulion er i Virkeligheden strengt taget et Indgreb i den økonomiske Frihedog kun betragtes som en Indrømmelse, der gjøres Kjødets Svaghed. Faar Publikum at vide, al det ikke ved Domstolene kan gjøre sine Krav mod Forsikringsanstalterne gjældende, tvinges disse Anstalter til i deres Renommé al give Sikkerhed for, al de ogsaa uden retslig Tvang vil opfylde de af dem paatagne Forpligtelser. For Alvor vilde Alex. Mayer dog ikke anbefale dette Forslag, men han fremhævede del for at vise Spørgsmaalets Vanskeligheder. Han støttede Wolffs Forslag.— (Mainz) var principiel uenig med alle de andre Talere, idet han ønskede Slatens Tilsyn med Forsikringsanstallerne.Den der ved en Forsikringsanslalls Fallit rammer talrige Familier, er saa truende for Almenvellet, at særlige Forsigtighedsregler her ere nødvendige. — Men Li sternan (Magdeburg) atfejede ham med den Bemærkning, at hans Betænkeligheder var «et for længe siden af den nalionaløkonomiskeKongres Standpunkt«, og heri var ForsamlingensFlertal — Ved Afstemningen forkastodes Wolffs Forslag med betydeligt Flertal, hvorimod følgende Resolution vedtoges:

1. Det er en uafviselig Fordring, al hele Forsikringsvæsenet det lyske Rige snarest ensartet ordnes ved Rigslov. 2. I denne Lovgivnings privatretlige Del behøves der kun subsidiære, fri Kontraktsret ikke indskrænkende Bestemmelser. 3. I Forsikringsloven, som omfatter den off enlig-retlige Del af Forsikringsvæsenet, maa følgende Grundsætninger gjennemføres: Oprettelsen af Forsikringsforetagender skal ikke gjøres afhængig af Slatssamtykke. b) Førelsen af Forsikringsforretninger ikke undergives noget særligt Statslilsyn. c) Forsikringsanstalter, beskæftige sig med Livsforsikring, skulle i en ved Lov foreskrevet Form offenliggjøre Grundlaget for deres Forretningsplan, og alle Forsikringsanstalter skulle offenliggjøre Forrelningsresultater. Disse Offenliggjørelser skulle indrettes saaledes, at der derved gives Sagkyndige tilstrækkeligt til at prøve de væsenlige Indretninger og særlig Foretagendets Sikkerhed. Offenliggjørelsernes Paalidelighed sikres, d) Alle Forsikringsanstalter skulle undergives Forsikringsloven. Ingensomhelst Privilegier og ingensomhelst Monopolisering maa tillades, e) Dobbelbeskatning af Forsikringsforetagender ikke. f) Loven skal finde Anvendelse ogsaa paa alle udenfor det tyske Rige bestaaende Forsikringsanstalter, drive Forsikringsforretninger i Tyskland. Men disse udenlandske Anstalter maa, før de aabne deres Forretning Rigsomraadet, tage retslig Domicil i Tyskland.

1 den næste Sag, Indkomstskatspørgsmaalel, vedtoges
Resolution:

A. Det er ikke Skattelovens Opgave at give en almindeligvidenskabelig af Begrebet »Indkomst». Lovens Opgave bestaar derimod i at beskrive Skattens Gjenstand saa nøje, udførlig og almenforstaaelig, at der ikke kan opstaa Tvivl om den skattepligtige Indkomsts Beregning hverken paa Skatteydernes elier Administrationens Side. B. I. Indkomstskattener, ikke skikket til at erstatte alle andre direkte Skatler, af de direkte Skatter den relativt bedste: 1) fordi den alene gjør det muligt at fordele Skaltebyrderne efter et ensartetRegningssystem; fordi den gjør det muligt at tage et tilbørligt Hensyn til Ulighederne ved de forskjellige Enkellindkomster;3)

komster;3)fordi den — bortset fra de mulige Meromkostningerved første Paaligning — foraarsager de mindste Oppebørselsomkostningcr. 11. En maadeholden progressiv Paaligningaf kan retfærdiggjøres. 111. I højtudvikledeStater de Indkomstskattepligtiges Selvangivelse Fortrin fremfor Ansættelse af Avtoriteternc.

Denne Udtalelse, der kun vedtoges med meget ringe Flertal,var Kompromis mellem forskjellige modstaaende Anskuelser.Indlederen, Rentsch, havde ikke alene forsøgt at opsiiiie en bestemt Definition af Begrebet «indkomst». men gik ogsaa en Del videre end den vedtagne Resolution, idet han foreslog udtalt, at Indkomstskatten er den relativt bedste Skat og som saadan skikket til at afløse alle andre direkte Skatter,og den øjeblikkelige Afløsning af samtlige direkte Skatterved Indkomstskat er uden Betænkeligheder i Kommuner og mindre Stater, hvorimod en saadan Afløsning i større Stater bør ske gradvis. — Alex. Mayer erklærede det derimod for umuligt at give en holdbar Definition af Begrebet «Indkomst«. Det lader sig ikke vel bevise, at Indkomstskatten er den eneste retfærdige. Borgernes Forhold til Staten ere ikke blot økonomiske,men moralske, og del er umuligt at give disse moralske Forhold Ddlryk i Mark og Pfennig. Skattepolilikens Opgave kan kun gaa ud paa al udsøge de Lejligheder, hvor Borgeren træder i økonomiske Forhold til Staten og her gribe ham; for Øvrigt maa den indskrænke sig til at vælge saadanne Skatler, at Skatyderne trykkes saa lidt som muligt. En absolutretfærdig gives der overhovedet ikke, og Mayer anser derfor ogsaa Konsumtionsskatlerne for tilladelige. En Indkomstskatkan bruges som en Del i Skattesystemet, men at gjøre den til eneste Skat vilde være i højeste Grad uheldigt. Som Kommuneskat er den aldeles forkastelig. — Dorn (Triest) svarede, at den Omstændighed, at det endnu ikke er lykkedes at give en videnskabelig Definition af Begrebet »Indkomst«, aldelesikke Indkomstskaltens Forkastelse. At BorgerensForhold Staten ikke ere blot økonomiske, men ogsaa moralske, lader sig visselig ikke bestride; men det er ingenlundeSkattepolitikens al beskatte de moralske Fordele,

som den Enkelte udleder af sit Forhold til Staten. Disse moralskeFordele den Enkelte med Indskrænkningen i sin personlige Frihed, som hans Forhold til Statsorganismen gjør nødvendig; men Skatten skal kun være en Erstatning for de økonomiske Fordele, som Staten yder Borgeren, og for disse Fordele afgiver Indkomsten den rigtigste Maalestok. Indkomstbeskatningmaa for det bedste Middel til at dække StatensFornødenheder. er at foretrække; falske Opgivelserbør som Bedrageri af værste Art. Naar Indkomstskattenbliver eneste Skat i Stat og Kommune, ville dens finansielle og økonomiske Fordele ret vise sig. Da det imidlertid ikke er muligt strax at afskaffe alle indirekte Skatter,bør foreløbig nøje sig med at lade Indkomstskatten træde i Stedet ior samtlige direkte Skatter. — Dr. Eras (Breslau)fandt forstaaeligt, at Theoretikere, der manglede praktiskErfaring, for en almindelig Indkomstskat, men troede, at en længere lagttagelse af det praktiske Liv dog vilde give den Overbevisning, at Skalternes Flerhed var at foretrække,fordi ene Skats uundgaaelige Fejl kunde modveje den andens. — Dr, Hirth (Miinchen) føjede hertil, at Spørgsmaaletom Skatters Afløsning af en Indkomstskat laa i en saa taagel, fjern Fremtid, at man ikke her behøvede at skænke det nogen Opmærksomhed; men Indførelsen af en Rigsindkomstskat jevnsides med flere af de bestaaende Skatter kunde være heldig. — Den ovenfor anførte Resolution var i det Væsenlige en Sammensmeltning af Hirths og Renlzsch's Forslag.

Onder Diskussionen om den statistiske Paavisning og økonomiskeBetydningaf omtalte Dr. Wolff (Stettin) den foruroligende Opsigt, som det tyske statistiske Bureaus Meddelelser om Værdien af Tysklands Ind- og Udførsel i 1872 og 1873 have vakt. Efter disse Værdiberegninger skulde i det angivne Tidsrum Værdien af Indførselen betydeligtoverstigeVærdien Udførselen, saa at det syntes,atTyskland hurtige Skridt gik en Bankerot imøde. Men det lader sig godtgjøre, at Bureauets Værdiberegninger fuldstændig svæve i Luften, hvad det selv har maatlet indrømme.Exempelviskan

rømme.Exempelviskananføres, al Bureauet har beregnet en Udførsel til Schweiz, der er 40 pCt. lavere end den Indførsel fra Tyskland til Schweiz, som sidstnævnte Land har beregnet, — og dog har Schweiz kun beregnet den virkelige Indførsel, hvorimod den tyske Beregning ogsaa omfatter de tyske Exporlvarer, der kun transitere Schweiz. Under saadanne Omstændigheder lader der sig ikke drage nogen Slutning med Hensyn til Handelsbalancen af de angivne Værdiberegninger.Hertilkommer hvad Soetbeer udførlig har paavist — at de internationale økonomiske Forhold nutildags ere saa mangeartede, at Ind- og Udførselens Tal kun ere en af de mange Faktorer, hvoraf Handelsbalancen dannes. — Dr. Hirth havde allerede for flere Aar siden foreslaaet helt at opgiveUdførselsslatistiken,fordi under det nuværende Toldsystemikkekunde blot tilnærmelsesvis rigtig. Man maatle nu beklage, at man ikke havde fulgt hans Forslag: det tyske statistiske Bureaus urigtige Tal havde gjort den største Skade og givet Anledning li), at den protektionistiske Bevægelse havde faael ny Næring. Nu foreslog han: da der ikke knytter sig nogen Toldinteresse til Vareudførselen, og da det er tvivlsomt, om Toldavtoriteterne uden en saadan Interesse, selv om ExportørernesDeklarationspligtstrengt , nogensinde ville være i Stand til virksomt at kontrollere Udførselen, anbefalerKongressenenten erstatte den nødvendigvis fejlagtige lyske Udførselsstatistik eller at fuldstændiggjør« den med kritiskeSammenligningermed med Tyskland i Forbindelse staaende Staters Indi'ørselslister. — Delte Forslag forkastedes, hvorimod Forsamlingen, dog med knebent Flertal, vedtog: Vil man faslsætle el Lands udenlandske Handelsbalance, rnaa man tage Hensyn til et Antal andre Momenler end'Vareind- og udførsel,der,som Ex. Anlæg af Kapitaler i Udiandel og de deraf flydende Rentebetalinger, i iNuliden spille langt større Rolle end tidligere. Da nu disse Momenter unddrage sig fra den slatistiske Kontrol, og da desuden Fastsættelsen af UdforselenvedToldadministrationen aldeles ufuldstændig, saa er del umuligt at drage en virkelig Balance af de hidtidige statistiskeOffenliggjørelser.De Tal kunde, hvis det

skulde lykkes at skabe en fuldstændig Udtørselsstatistik, kun
give et Billede af Vareind- og Vareudførselen fra Aar til Aar.

Endelig kom Toldsagen for. Eras, Braun, Dorn, Weigert og Meyersfeld forsvarede Frihandelen og anbefalede at følge den hidtil fulgte internationale Handelspolitik ikke at vige tilbage fra de bestaaende Handelstraktater. Baare, v. Pa ener, StopeL Linde mann og Haffler anbefalede mer eller mindre aabenlyst Beskyltelsessyslemet. Argumenter vare de gamle forslidte Beskyttelsesargumenler: gaar ikke an al forstyrre Industrien ved for hyppige Ændringer (i Frihandelsretning, vel at mærke) af Toldloven; Industrien befinder sig netop nu under exceptionelt vanskelige Forhold; lidt Beskyttelse er et Opdragelsesmiddel for Industrien osv. osv. — Resultatet blev, al Forsamlingen med 62 mod 58 St. vedlog den frankfurtske Beskyttelsesmand Dr. Stopcis Forslag:

«l Betragtning af den tyske Industris nuværende Stilling og af den i andre Lande fremtrædende Tendens til mere og mere ved Toldforholdsregler at lukke Markedet for udenlandske Produkter, anbefaler Kongressen indtil Videre at se bort fra en yderligere Nedsættelse af den bestaaende Told. For Øvrigt synes det nødvendigt at indføre en mere rationel Klassificering af Industriprodukterne i Toldlarifen, saaledes at Tarifsatserne mere end hidtil komme til at svare til Værdien af det paa Varerne anvendte Arbejde.»

Et sligt Resultat kunde overraske i en videnskabelig og nationaløkonomisk Kongres. Men Sagen er den, at den tyske «nationaløkonomiske Kongres« kun for en forholdsvis ringe Del bestaar af Videnskabsmænd og Nationaløkonomer. Flertalletaf der føre Ordet, er ganske vist fremragende Nationaløkonomerog Mænd; men ganske anderledes forholderdet med dem, der stemme. Mod Betaling af en übetydelig Entré (3 Thaier) kan Enhver tage Del i Kongressen. Følgen er den, at der, naar et eller andet brændende Spørgsinaal,som staar paa Dagsordenen, sammentrommesen Del Personer, der uden at forstaa sig paa Sagerne kun have at stemme, saaledes som Føreren befaler

dem, eller hvis Privatinteresse er bestemmende for deres Afstemning.Det bekjendt, at da Kongressen for en Del Aar siden samledes i Stuttgart, uddelte Beskytlelsesmændene Adgangskortlil Par Hundrede Handelsbetjente og Arbejdere, og skabte sig paa den Maade et anseligt Flertal. Omtrent paa samme Maade gik det til i Aar i Miinchen. Det er konstateret,at havde sammentrommet en Del inkompetente Personer, der kun havde at stemme efter Ordre. Men naar man ved blot at ofre et Par hundrede Daler kan skaffe sig en hvilkensomhelsl Majoritet, er det klarl, at der ikke kan tillægges Kongressens Afstemninger stort Værd, og al dens videnskabelige Anseelse er truet. Derfor har det ogsaa været paa Bane, om man ikke skulde forandre Statuterne, saatedesat blev en virkelig videnskabelig .Repræsentation.

— At der ogsaa paa den kat hedersocialistiske Kongres i Eisenach i Oktober gjordes et Forsøg paa at faa Kongressen til at udtale sig for Protektionismen, er mindre paafaldende, da der jo temmelig almindelig næres Mistanke om, at Kathedersocialisterne have Sympathier fælles med Beskyltelsesmændene trods de »realistiske Økonomers« Benegtelser. Hud. Mayers og Rodberlus's Forsøg paa at l'aa en Udtalelse til Gunsl for Beskyttelsen strandede dog denne Gang, da Forsamlingen vilde fravige den engang vedtagne Dagsorden. I det Hele var Kongressen noget mindre «kathedersocialistisk», end man kunde have haft Grund til at antage. I Lærlingespørgsmaalet det vigtigste af de Spørgsmaal, der forhandledes udtalte man sig ganske vist stærkt om Manglerne ved Haandværkernes og Arbejdernes nuværende Uddannelse, og hævdede Nødvendigheden af, at den lovgivende Magt lager fat paa Sagen, rnen et Forslag om Lavenes GjenopretleJse og Mester- og Svendeprøvers Gjenindførelse forkastedes. Spørgsmaalet for Øvrigt Anledning til en interessant Diskussion, som vi dog ikke i Dag skulle gaa nøjere ind paa. Heller ikke de to andre Sager, Møntsagen og Indkomstskaftesagen, skulle vi i Dag referere.

Atter i September-Mødet diskuteredes Kathedersocialismen i den parisiske jialionaløkonomiske Forening, og Interessen for denne økonomiske Retning synes ogsaa i Frankrig at ville holde sig.