Urindustrien.

Aarlig produceres der i Alt i Følge de nyeste
der ganske vist ere noget usikre, Ure til en
Værdi af omtr. 190 Mill. Fr. Deraf falder paa:

Fordeles Produktionen mellem Lommeure og andre Ure
faas følgende:

5

Medens der altsaa produceres over en halv Million færre Lommeure, har Produktionen af disse Ure dog ikke lidet over den dobbelte Værdi af Produktionen af andre Ure: den gjennemsnitlige paa et Lommeur er 58 Fr., paa et andet Ur kun 21 Fr.

Betragte vi de enkelte Lande, se vi Følgende:

Schweiz producerer saa godt som slet ikke Taffelure, Taarnure osv., men staar med Hensyn til Lommeure øverst, baade hvad Kvantitet og Kvalitet angaar: omtr. tre Fjerdedele af samtlige de Lommeure, der komme paa Markedet, produceres Schweiz; ja det lille Kanton Neufchåtel, der kun tæller halvt saa mange Indbyggere som Kjøbenhavn, producerer mellem _ls og 1/a1_/a af alle de Lommeure, der aarlig produceres i hele Verden.

Urproduktionen i Kanton Neuchåtel anslaas nu lil at beløbe 800,000 å 1 Million Stykker, der dog kun repræsentere en Værdi af c. 40 Mill. Fr., allsaa en Gjennemsnitsværdi af 40 å50 Fr. pr. Ur. Det er navnlig tarvelige Sølvure, der her produceres; Fabrikant Uoskopfs «Arbejderure» ere nok som bekjendte. Fra dette Kanton udføres ogsaa en betydelig Mængde halvfærdige Ure til Frankrig og England, hvor der lægges den sidste Haand paa dem, og hvor de saa udgives for franske eller engelske Varer. Den neuchåtelske Urinduslri er født i 1681; i delle Aar saa en Smed ved Navn Richard et engelsk Or, som han søgte al efterligne; detle lykkedes ham; Heldet sporede fremad; Richard anlagde den første Crfabrik i le Locle, der snart vandt Berømmelse og fik talrige Efterlignere: ved hans Død i 1741 blomstrede der allerede en ikke übetydelig Urinduslri i hans Fædreland, der sideu bestandig har gjort i Sandhed forbavsende Fremskridt: nu er der i Kanlon Neuchålel en By, ikke en Landsby, neppe el Hus, der ikke paa en eller anden Maade lever af Urfabrikation. (Jfr. Kopp: Rapport sur le développement de l'industrie horlogere dans le canton de iNeuchålel. Schaffhouse 1874.)

I Kanton Geneve produceres der ikke saa mange Ure, vistnok ikke 150,000 Stk. Deres Værdi er imidlertid meget høj, omtr. 20 Mill. Fr., eller 130^—140 Fr. pr. Stk.: et Genferur saaledes gjennemsnilligl omtrent tre Gange dyrere end et Neuchålelerur. 11_/i2 af de Ure, der her tilvirkes, ere Guldure, overordenlig omhyggeligt udarbejdede, rigt dekorerede, udstyrede, ofle meget komplicerede. Den første Urfabrik i Genéve anlagdes i 1587 af Cusin. Cusin og Richard betragles som Fædre til den schweiziske Drindustri og saaledes middelbart til den schweiziske Fabrikation af Spilledaaser, Guldsmed- og Juvellerindustrien m. M.

I Kanton Vaud fabrikeres der omtrent lige saa mange
Ure som i Geneve, ligeledes meget udsøgle; for en stor Del
udføres de derfra ufuldendte, navnlig uden Kapsler.

Det er i Kanton Bern, at Urindustrien i de sidsle Aar
har taget det stærkeste Opsving: uagtet den her er af meget
ung Dalo, fabrikeres der alt omtr. en halv Million Stk., mest

simple Ure, til en samlet Værdi af kun 20 Mill. Fr. o: 40 Fr.
pr. Ur.

Ogsaa hvad Urenes Kvalitet angaar, staar Schweiz øverst, hvad alle kompetente Dommere indrømme, og hvad Wienerudstillingen godtgjorde. Foruden gode, tarvelige Ure til en forholdsvis meget billig Pris, produceres der her de fortrinligsle Lommekrononietre. I Fabrikationen heraf er der i de senere Aar gjort saa store Fremskridt, at selv England ikke længere kan maale sig med Schweiz. I hvilken virkelig forbavsende Grad Lommekronometerfabrikationen er gaaet frem, ses af ncdenstaaende Tabel. De Kronometre, hvis Gang iagttoges Observatoriet i Neuchåtel, havde en gjennemsnitlig Variation

Staten søger at støtte Urindustrien dels ved Oprettelsen af Urmagerskoler, i hvilke der gives Arbejderne de fornødne theoreliske Kundskaber, dels ved Observatorierne. Disse modtageKronometre Observation, notere Variationen pr. Døgn, Temperaturens og de forskjellige Stillingers Indflydelse m. M. Efter endt Observation leveres Uret tilbage, forsynet med en «bulletin de marche«, der ikke alene gjør Nytte ved at vise Fabrikanten, i hvilken Retning hans Ure slaa tilbage og hvilke Mangler han maa søge at rette, men som ogsaa ere en af Kjøberne højt skatlet Garanti. Observatorierne i Genéve og

Neuchåtel synes næsten mere beregnede paa at observere Kronometrenes end Stjernernes Gang. (Jfr. Rapport du direeteurde cantonal a la commission d'inspection pour l'excercice de 1873. Neuchåtel 1874.)

De schweiziske Urmageres Bestræbelser have i de senere Aar navnlig gaaet ud paa at simplificere Konstruktionen og paa at fjerne overflødige Bestanddele. Vel fabrikeres der endnu mange komplicerede Ure, Ure, der give Oplysning om Datoen og om alt Muligt og Umuligt, Ure, der kun behøve at trækkes op hvert tiende Aar, Ure, der aldrig behøve at trækkes op (Optrækningen sker ved de Stød, der gives Uret, naar den, der bærer det, gaar) osv. Men det, man navnlig beflitter sig paa, er dog at levere Ure, der ere saa paalidelige Tidsmaalere som vel muligt, hvor det Nyttige og Smagfulde er forenet, men hvor det blot Løjerlige holdes borte. (Jfr. Hirsch: Rapport sur l'horlogerie. Schaffhouse 1874.)

Frankrig slaar, som ovenfor anført, som Nr. 2 i Urfabrikation. producerer mange Lommeure (over 300,000 Stk.), navnlig i Juraegnen, der dog ikke ere særlig fortrinlige. Dets Specialitet er Taffelure; de franske Taffelure ere berømte. — England staar navnlig højt i Fabrikationen af Kronometre.

— Amerika har søgt at skabe sig en Urindustri ved Hjælp af en Beskyttelsestold paa 30 pCt. — Tyskland har i Glashiitte Sachsen en ret betydelig Urfabrik, men er dog navnlig bekjendt ved sine verdensberømte Schwarzwalderure. (Jfr. Trenkle: Die Geschichte der Schwarzwålder Industrie. Karlsruhe Pg. 198—228, 286—90, — et Værk, der indeholder interessante Oplysninger om den bøjst mærkelige — Østrig har ogsaa nogen Urindustri. fortjener Uriuduslrien i andre Lande ikke særlig Omtale.