Økonomisk Revue.

Kjøbenhavn d. 1 Septbr. 1875.

Det af os ved en tidligere Lejlighed*) omtalte Institut de droit international har i de sidste Dage af Avgust Maaned afholdt sit tredje aarlige Møde, denne Gang i Haag. Ligesom i Fjor fulgtes dette Møde umiddelbart af den af «l'Assoeiation internationale pour la reforme et la codification du droit des gens« sammenkaldte Kongres. Disse to Foreninger, der saaledessammesteds umiddelbart efter hinanden holde Møde, der tildels diskutere de samme Emner (omend paa en væsenligforskjellig der i Hovedsagen have samme Maal (om det end søges naaet ad forskjellige Veje), og som have flere Medlemmer fælles, ere jævnlig blevne forvexlede med hinanden, uagtet de i meget væsenlige Henseender ere forskjellige. Den sidstnævnte Forening, hvis Formaal og Resultater for Øvrigt ikke ganske let lade sig præcisere, synes navnlig ved Hjælp af Kongresser og offenlige Møder at ville udfolde en fredelig Agitation til Gunst for Reformer i de folkeretlige Forhold, særliglil for Oprettelsen af en international Voldgiftsdomstol. Den er stiftet af amerikanske Filantroper, bestaar navnlig af Medlemmer af de amerikanske, engelske, franske og hollandske Fredsselskaber og slaar aaben for Alle og Enhver. «Institul'et»

---

*) Nationaløkon. Tidsskrift, 5 Bd , S. 268 flg.

derimod er ikke nogen filantropisk men en udelukkende videnskabeligForening, Formaal ingenlunde er at udfolde nogcnsomlielst offcnlig Agitation, men derimod at underkaste folkeretlige Spørgsmaal en strengt videnskabelig Undersøgelse, at begunstige Sludiet og Udviklingen af Folkeretlen, at formuleredenne almindelige Principer saavelsom de Regler, der udledes heraf, samt at udbrede Kjendskabet hertil. Kun Mænd, der have ydet den internationale Ret fremragende Tjenester,eller specielle Kundskaber kunne være Foreningen nyttige, oplages til effektive Medlemmer, og disses Tal rnaa ikke overstige halvtreds.

Ved Mødet i Hang, der aabnedes d. 25 Avgust, var Bluntschlifra Præsident, de Parieu og den hollandske Professor Asser Vicepræsidenter. De Parieu gav Meddelelse om forskjellige paa det internationale Omraade vigtige Begivenheder i det forløbne Aar, særlig Posltraktaten i Bern, Bestræbelserne for Enhed i Vægt og Maal, det internationale Mønlspørgsmaal. Pierantoni gav Oplysninger om Kaliens Stilling fil Bruxelleskongressen.A. meddelte en Notils om et afdød Medlem af «Institutel», Ilaulefeuille. Navnlig gik dog Tiden til Korhandlingaf Spørgsmaal: 1) Hvorvidt vil det være heldigt, under Form af en eller flere internationale Traktater, at gjøre et visl Anlal Regler af den internationale Privatret obligatoriske for alle Stater, for at sikre en ensartet Afgjørelse af Uoverensstemmelsermellem forskjellige civile og kriminelle Lovgivninger.2) internationale Voldgiftsprocedure. 3) Undersøgelseaf 3 Regler om Nevlrales Pligier ligeoverfor krigsførende Magter. 4) Undersøgelse af Bruxelies- Deklarationen om de Love og Skikke, der skulle følges i Krigen. Dette Spørgsmaal, i hvilket Rolin-Jaequemyns havde fremsat flere Forslag til Beslutning, lagde særlig Beslag paa Interessen. Forsamlingen var enig i at yde Rusland sin Anerkjendelse, fordi det havde laget Initiativet til den folkeretlige Kongres i Bruxelles, og den erklærede, at Bruxelles-Forslaget indeholder gode Bestemmelser, og at del sikkert vil medføre betydelige Fremskridt. 1 alt Væsenligl var man meget vel tilfreds med, hvad der i Fjor blev udrellel i Bruxelles. 5) I det følgende

Spørgsmaal var der derimod mindre Enighed. Det drejede sig om den Aglelse, der i Krigslilfælde bør vises privat Ejendom paa Havet. Det engelske System, hvorefter Beslaglæggelsen af fjendtlig Ejendom betragtes som st legalt Krigsmiddel, forsvaredesaf Sir Travers Twiss og Mountague Bernard, da det modsatte Princip kunde være farligt for en stor Sømagt. Af den østrigske Professor Neumann, af Bluntschli, Pierantoni o. Fl. gjordes det imidlertid mere eller mindre übetinget gjældende,at Ejendom maa være ligesaa ukrænkelig paa Havet som paa Landjorden; men Englands Modstand mod dette Princip var selvfølgelig forstaaelig nok. Rolin-Jaequemyns foreslog:"Institutet at det vilde være rationelt at indføre i den positive Folkeret følgende Regel: Handelsskibe og deres Ladninger kunne ikke opbringes, medmindre de medføre Kontrabandeeller at bryde en effektiv og erklæret Blokade. Men samtidig mener det, at Indførelsen af en saadan Regel ikke er mulig, saalænge en stor Sømagt anser den for uforeneligmed Sikkerhed.« Forsamlingens Flertal vedtog: Ukrænkeligheden af fjendlig Ejendom paa et Skib, der sejler under nevtralt Flag, er et Princip, der udgjør en Del af den positive Folkeret, og det er ønskeligt, at Ukrænkeligheden af fjendlig Ejendom selv paa et fjendlig Skib almindeligen anerkjendes.6) var der Spørgsmaalet om, under hvilke Betingelser og i hvilken Grad den evropæiske Folkeret maatte anses anvendelig paa Orienten. Det besluttedes her at indhenteOplysninger de evropæiske Magters Diplomater og Konsuler i Orienlen, inden der vedtoges Resolutioner. — Alle Spørgsmaalene havde, inden de kom til Forhandling paa Mødet, været overgivne til særlige Undersøgelsesudvalg, af hvilke der var afgivet tildels meget omhyggelige Betænkninger.

Som ovenfor bemærket fulgtes «Institutets» Møde umiddelbartaf Kongres. Det var ikke den eneste Forskjel mellem disse Forsamlinger, at hin var privat, denne offenlig og tilgængelig for Enhver. Debattens Karakter var væsenlig forskjellig. Hist diskuteredes med Videnskabsmandens Sindighed, her med Filantropens Iver. «Instilutet» havde om Bruxelles-Deklarationen udtalt, at «den ganske vist ikke kan

have lil Følge fuldstændig al fjerne de dykker og Farer, Krigen medfører, men den kan mildne dem i en betydelig Grad, dels ved al bestemme de Grænser, de civiliserede Folks Reisbevidsthed sætter for Anvendelsen af Magien, dels ved at sælte den Svage under en positiv Rets Beskyttelsen »Associationen«havde Spørgsmaal for; men Meningerne synes at have været temmelig delte. Derimod vedloges et Forslag om, at de forskjellige Stater skulde skride til en gjensidig Formindskelse af deres Hære — et Forslag, hvis Gjennemførelse uheldigvis ikke synes at have gode Udsigter for sig, i hvor høj en Grad den end vilde være «i Menneskehedens og Civilisationens Interesse». — Paa Forslag af den bekjendte Englænder H. Richard vedtog »Associationen« en Resolution til Gunst for den internationale Voldgift, udtalte sin Tilfredshed over, at den internationale Voldgifts Princip var bleven anerkjendt af saa mange lovgivendeForsamlinger, Haab om, at de Lovgivningsmagter, der endnu stod tilbage, snart vilde følge efter, samt sin Glæde over, at det i de senere Aar flere Gange med Held var bleven bragt i Anvendelse. Et meget praktisk Spørgsmaal var Spørgsmaalelom international Vexelret. Det besluttedes al nedsætteen Medlemmer fra forskjellige Lande bestaaende Kommission,der udarbejde Forslag til en ensartet international Vexelret, som næste Aar skal diskuteres af Foreningen.

— Kathedersocialismen, — der efterhaanden har vundet Indpas paa omtrent alle tyske Højskoler, der i en betydeligGrad omspændt Tyskland, der i England har vel ikke mange, men dog nogle højt begavede Ordførere, der i Italien og andre Lande har vundet Fodfæste, — har hidtil ladet Frankrig saa temmelig überørt. Kathedersocialismens videnskabelige Berettigelse er ganske vist tvivlsom; men del er ikke delle, der har afholdt Franskmændene fra at diskutere den: Franskmændene ere visselig ikke bange for al give sig i Kast med ny Ideer, i hvad Retning de end monne gaa. Det, der har beskyttet Franskmændene mod Kathedersocialismen, er simpelthen deres Mangel paa Kjendskab til dette tyske Produkt. Vel er det nogle Gange blevet løseligen omtalt i «Journ. des

Economistesi) af Maurice Block — en af de meget faa Franskmænd,der Noget Ul Udlandet; men at delte ikke har forslaael til at give de franske Økonomer nogen klar Forestillingom, Kalhedersocialismen er, ses bl. A. af del overvældendeIndtryk, Artikel af Emile de Laveleye har gjort paa dem.

Emile de Laveleye, hvis hele Retning maalte gjøre ham modtagelig for kathedersocialisliske Ideer, og som har et ikke ringe Kjendskab ogsaa Ul den tyske Literalur, fordi han hører til de übegribelig faa franske Videnskabsmænd, der forslaa Andet end deres Modersmaal, — skrev i «Revue des deux Mondes» for d. 15 Juli 1875 i Anledning af nogle ny udkomne Skrifter en Artikel, der i all Fald for de fleste Punkters Vedkommendekan som et Indlæg til Gunst for Kathedersocialismen.Denne der ikke er fejlfri, men — som Alt hvad der udgaar fra Laveleyes Haand — i formel Henseendeer og rig paa gode Bemærkninger, slog som en Bombe ned i de franske Økonomers Lejr. Strax i Avgustheftetaf Journal des Économistes« nedlagdes der af Henri Baudrillart en bestemt Protest mod Laveleyes Paaslande. Og i det parisiske nalionaløkonomiske Selskabs Møde d. 5 Avgust drejede Diskussionen sig væsenlig om Kathedersocialismen. Michel Chevalier omtalte Laveleyes «présomption» at skildre Adam Smiths Lære som noget Forældet. Joseph Garnier brød ogsaa Staven over denne Artikel, der «havde forbavset Økonomerne«.Af Del tilstedeværende fremmede Økonomer gaves der Oplysning om Sagens Stilling i deres respektive Lande: Julius Faucher erklærede, at «bag Kalhedersocialismen slaar Protektionismen»; men herimod protesterede bestemt Statistikeren Dr. Engel, der støttedes af Professor Meitzen. Af russiske, spanske, ungarske og hollandske Talere gaves der Meddelelser om Stillingen i deres Lande. Den italienske DeputeredePeruzzi, i Florens, fhv. Minister, omtalte særlig sin Landsmand Luzzati, «un jeune homme illustre«, «de l'esprit le plus distingue« osv., der bestræber sig for at stifte en ny Skole med kathedersocialistisk Tilsnit, protektionistiske Tilbøjeligheder og delvis Støtte hos Minghetli. Luzzali har

stiftet en Forening, der arbejder for «den ny Skole« ; men af Modpartiet er der stiftet en anden Forening, kaldet «den Adam Smith'ske Forening«, hvis Præsident er Peruzzi. Skulde Regeringenvirkelig at gjennemføre den ny Skoles Principeri vil sidstnævnte Forening, der hidtil har forholdt sig blot defensiv, efter hvad Pernzzi bebudede, træde agressivtop.

Saavel af Diskussionen i det nationaløkonomiske Selskab som af Udtalelserne i Pressen ses det, at de franske Økonomer nu endelig have faaet Øjet op for den kalhedersocialistiske Bevægelse. Artikel synes al have vakt dem af deres Dvale. Vil det virkelig lykkes den al pusle nyt Liv og et varigt Liv i den stagnerende franske økonomiske Videnskab, maa man jo — hvad Mening man for Øvrigt har om den — hilse dens Fremkomst med Glæde.

— Den almindelige Postforening, der stiftedes ved Traktaten af 9 Oklbr. 1874, omfatter nu, som bekjendt, alle evropæiske Stater (Frankrig dog først fra 1 Jan. 1876), Ægypten samt Nordamerikas Forenede Stater. Ved Traktatens Afslulning havde man glemt Montenegro — maaske fordi man ikke ret var paa det Rene med dels diplomatiske Forhold til Tyrkiet; men efter at Monlenegro har erklæret sin Tilslutning, hører ogsaa dette Land til Postforeningen.

Det Punkt i Traktaten, som for Publikum har mest umiddelbarInteresse, Frankeringen. I Traktatens §§ 3 og 4 bestemmes det, at Foreningens almindelige Porto for et frigjortEnkellbrev 15 Grammers Vægt) er 25 Centimer, for Forretningspapirer, Vareprøver, trykte, lithograferede og avtograferedeSager, m. m. (å 50 Grammers Vægt) 7 Centimer. Som Overgangsforanstaltning er der imidlertid forbeholdthvert Ret til at opkræve en Porto, der er højere eller lavere, men dog ikke maa være over 32 Centimer eller under 20 Centimer for Breves Vedkommende, og for de andre Forsendelsers Vedkommende maa svinge mellem 11 og 5 Centimer.Følgen disse Bestemmelser er for flere Landes Vedkommendebleven ret betydelig Porloreduktion, men tillige

den, at der i de forskjellige Lande ikke gjælder lige høj Porto.
Af nedenstaaende Tabel vil man se, hvilken Porto der er bleven
valgt af de forskjellige Lande:

Tyrkiet findes ikke opført lier. Formodenlig har delte
Laud, der i Virkeligheden først tiltræder d. 1 Jan. 1876, endnu

ikke opgivet sine Taxter. Tyrkiet er i Færd med at organisere et Postvæsen. Det Postvæsen, der tidligere fandtes her, var organiseret af Østrig, Frankrig, Italien og Tyskland. Det ny tyrkiske Postvæsen skal organiseres efter det engelske System.

Af de ovenanførte Lister fremgaar, at Serbien — mærkelig — staar øverst. For Brevtaxtens Vedkommende slaar Rusland nederst; men det maa fremhæves, at den russiske Portonedsættelse dog er meget betydelig, da den ikke blot omfatter evropæiske, men ogsaa det asiatiske Rusland. Danmark visselig ikke ambitioneret nogen høj Plads; at vente, at Taxien for trykte Sager m. m. var bleven sat til 5 Øre, havde dog vist ikke været nogen urimelig Forventning.

Iblandt de Forsendelser, paa hvilke den i § 4 anførte billigere anvendes, nævnes «Forrelningspapirer» o: Manuskripter, og saadanne Meddelelser, der ikke have Karakteren af egenlig Brevvexling. Det er fordi «Forretningspapirer« frankeres som trykte Sager, at nogle Stater, hvor Breve af indtil 250 Grammers Vægt tidligere kun svarede den dobbelle Taxi af Breve paa 15 Gammer (3 Kvint), nu kræve den enkelte Portosals for hver 15 Grammer (for et Brev paa 50 Kvint tages der altsaa 17 Gange højere Porto end for et Brev paa 3 Kvint). For Øvrigt fulgte denne Forandring ikke nødvendigvis af Posttraktalen. Da egenlige Breve kun sjeldent over 3 Kvint, vil den kun i faa Tilfælde medføre en Fordyrelse — der ogsaa aabenbart vilde staa i Strid med Traktatens Aand — i flere derimod en Prisnedsættelse.