Frankrigs Sparekasser

udgjorde, i Følge nylig offenliggjorteofficielle d. 31 December 1873 508 Kasser, hvoraf 158 havde Filialer (10 Kasser over 10 Filialer), i Alt 682 Filialer. Saaledes var der i Alt 1190 Sparekassekonlorer o: 1 Kontor pr. 30,340 Beboere. Er der i Danmark 300

Kasser (efler Rubin er der endog «langl over« 300), kommer her omtrent 1 Kasse pr. 6000 Beboere, eller fem Gange flere end i Frankrig. I Frankrig findes 1 Kasse pr. 444 Kvadratkilometer; de ere meget ulige fordelle over Landet. I de 508 Kasser talles 2,079,196 Konti («livrels»), hvilket ogsaaer übetydeligt i Sammenligning med det tilsvarende Tal i Danmark. 1873 var i Frankrig det førsle Aar efter Krigsaaret, i hvilket der var Fremgang og ikke Tilbagegang. Paa 17,6 Beboere var der i Frankrig kun 1 Sparer, medens vi ovenfor saa, at hver femte Schweizer er Sparer, og i Danmarker relative Tal neppe mindre end i Schweiz. Paa 1000 Franskmænd kom der 57 Sparere. Medens dette Forhold neppe kan kaldes glimrende, er det dog godt i Sammenligningmed Tideis. Paa 1000 Beboere kom der

Sparerne havde d. 31 Decbr. 1873 et Tilgodehavende paa 535 Mill. Fr., hvilket gjennemsnitlig giver 257 Fr. pr. Konto. Som >i ovenfor saa, var i Schweiz del tilsvarende Gjennemsnit 533 Fr. eller over det Dobbelte. 1 1870 var det nævnte Gjennemsnit ikke lidet, nemlig 15,4 pCI. slørre, og i 1869 endog c. 30 pCI. større. 1 Sammenligning med tidligere Tider er der dog Fremgang. Paa hver Beboer kom der gjennemsnitlig Sparekapital:

Medens disse Tal ikke synes meget glimrende, maa det dog fremhæves, at Sparekasserne i Frankrig langt mere end hos os benyttes af fjerde Stand. 79,2 pCL af samtlige Konti vare paa 500 Fr. eller derunder, og disse Konti havde gjennemsnillig Størrelse af 110 Fr.

Vilde man fra Sparekassevæsenets Udvikling slutte til, hvad der virkelig opspares i Landet, vilde man for Frankrigs Vedkommende til el lidet heldigt Resultat. Men det gaar ikke an: Franskmændene ere jo tværtimod bekjendte for deres store Sparsommelighed, og om end denne ikke er slet saa stor, som den har Ord for al være, saa er det dog sikkert, at der mellem Aar og Dag opspares store Summer i Frankrig. Men det turde ogsaa være sikkert, al der vilde opspares endnu mere, hvis Sparekassevæsenet var bedre udviklet. I flere Aar har derfor en Omordning af det staaet paa Dagsordenen, og i indeværende Aar fremkom der et Lovforslag om det, der dog blev forkastet, dels fordi Rovher forstod at blande Politik ind. i dette renl økonomiske Spørgsmaal, dels fordi man ikke billigede Bestemmelse om al sætte Indskudsmaximum op fra 1000 Fr. til 2000 eller 2500 Fr. Derimod var der Enighed. om et Hovedpunkt i Forslaget, nemlig om § 1, der havde til Formaal at mangfoldiggjøre Sparekasserne, derved at der af Skatteopkræverne og paa Postkontorerne skulde modtages Sparekasseindskud. der findes 5400 «pereepteurs des contributions og 4200 »receveurs des postes«, vilde Sparekassekontorerne en Maade blive forøgede med henved 10,000. Finansministeren vil nu sørge for, at Postkontorerne kunne modtage Sparekasseindskud, for at Frankrig kan faa den Forøgelse af Sparekasser, hvortil det unægtelig trænger.