Englands Kulforraad.

I den sidst afholdte Forsamling af "British Association« i Brislol holdt Professor Stanley Jevons ved Owens College, Manchester, et Foredrag om det store Kulspørgsmaal.Professoren at han vilde anstille en Sammenligningmellem statistiske Data angaaende de nyere Fremskridt i Kulproduktionen og forskjellige Forudsigelser og Theorier, som i de sidste 15 Aar vare blevne offenliggjorle derom. Mængden af de i Storbritanien i Aaret 1873 produceredeKul 127 Millioner Tønder. Professor Hall havde betvivlet, at Kulfeldterne skulde være mægtige nok til at kunne give et meget større Udbytte end 100 Mill. Tønder, efter hvilket Forhold ban saa antog, at Forraadet vilde være tilstrækkeligt til 800 Aar. Virkeligheden havde imidlertid nu fuldstændig omstødt en saadan Antagelse. Sir William Armstronghavde Aaret 1863 fremsat sin berømte Beregning, i Følge hvilken den indtil da paavisle Kulmængde i Landet ved en Tilvæxt i Produktionen af 2^/4 Mill. Tønder om Aaret i det Højeste kun vilde holde ud i 212 Aar. Efter denne Forudsætninghavde i 1873 skullet udgjøre 119 Mill. Tdr., hvilket er 8 Mill. Tdr. mindre, end Produktionen i Virkeligheden har været. Tilvæxten i de forløbne Aar har udgjort41 Stedet for efter den nævnte Beregning 33 Mill. Tdr., den aarlige Tilvæxt i Produktionen har i Gjennerasnit udgjort 3Vs Mill., og den virkelige Lov for Stigningen maatte derfor siges at være langt mere foruroligende end den af Sir William

Armstrong antagne. I 1873 udgjorde Forbruget, trods de uhørt høje Priser paa Kul, over 4 Tdr. pr. Hoved. Den for nylig fremstaaede Kulnød kunde betragtes som det første Tegn paa den Knaphed, som maalte komme. Nøden {famine) opstodefter Mening fornemlig af den stigende Efterspørgsel. Der var ingen Tvivl om, at Kulgraverne benyttede de høje Priser til al indskrænke Arbejdstiden, og Bjergværks-Akten af 1872 kom del i denne Henseende udøvede Tryk til Hjælp. Det synles at være afgjort, al Kul aldrig mere vilde blive saa billige som i Tidsrummel 1864^—71. Han anbefalede større Sparsommelighed i Brugen af Kul og forudsagde, at der neppe vilde hengaa mange Aar, førend Kul ville blive sjeldnere og Priserne for dette Produkt overordenlig høje.

Sir James Alexander spurgte, hyad Professor Jevons mente om, hvorvidt det vedvarende skulde være tilladt at udføreKul.Mr. var af den Mening, at, selv om man havde beregnet Kullejernes Udstrækning rigtigt, saa havde man ikke taget de med Produktionen forbundne Tab tilstrækkelig med i Beregningen. Mr. F. P. Fellows bemærkede, at der utvivlsomt vilde komme en Tid, da England maatte ophøre at udføre og nødsages til al indføre Kul. Del "var et i højeste Grad vigtigt Spørgsmaal. I det Øjeblik, da England blev nødt til at indføre Kul, vilde Antallet af Landets Fabriker aftage og dets Nationalvelstand forsvinde. Prisstigningen i 1872 og 1873 havde dog altid haft én god Virkning. Den havde ført til større Sparsommelighed, og de Kul, der nu produceredes, udrettedelangtmere de tidligere producerede. I den Hensigtdervedat og fremtvinge Sparsommelighed vilde han anbefale det af Sir Rowland Hill i det statistiske Selskab fremsatte Forslag om at beskatte Rul. I Øvrigt omfattede delte Forslag, hvad man vel maatte lægge Mærke til, en ligesaa stor Beskatning af andre til det daglige Forbrug hørende Artikler. Mr. Bennock fandt, at den Ødselhed med Kul, som man overalt kunde blive Vidne til, var en Otaknemlighed mod Landets Skytsaand og i Strid med Tidsalderens videnskabelige Resultaler.Manburde alt Muligt for at spare paa Brændselsmateriale.NaarNøden vilde der imidlertid nok blive

fundet et andel Materiale end Kul lil at give Menneskene Varme, Lys og Bevægkraft. Skovene i Sussex vare blevne opbrugtevedSmeltningen det Jern, soui blev fundet i denne Egn, og da de slap op, opdagede man Kullene. l)r. Farr mindede om den Kjendsgjerning, al Landets Kulforbrug fordobledes hver 20 Aar. Hvis han havde været tilstede i det statistiske Selskab,vildehan støttet Sir K. Mills Forslag, uagtet han vel vidste, hvor upopulært det var hos alle Kulkonsumentcr. Professor Tennant gjorde den faktiske Bemærkning, at Bereiningornef™df» Bjergværksinspeklører angive UdbyttetafKulproduktionen 1873 lil 128,680,130 Tdr. og ikke som af Jevons anført til 127 Mill. Mr. Leone Levi (roede ikke, al det vilde være muligt at forbyde Kulexporten og var overbevist om, at el saadant Forbud heller ikke vilde være; fordelagtigt. En stor Del af denne Export gik til de britiske Kolonier og blev meget ofte brugt af Englands egne Dampskibeialle Mrs. E. M. King spurgte, om ProfessorJevonshavde nogen Beregning om Forholdet mellem de Kul, som anvendtes i Fabrikerne, og dem, der brugles i Husholdningerne, og om ikke Mængden af de sidstanførtevarforholdsvis ringe til, al Sparsommelighed i Husholdningernekundevære Sag af Betydning. Prof. Jevons havde ikke nøjagtige Talangivelser i denne Henseende, men efter hans Beregning udgjorde Husholdningernes Brug aarlig en Tønde pr. Hoved af den samlede Befolkning, hvilket vilde være 30—40 Mill. Tdr. eller en Fjerdedel af hele Forbruget. Uden Tvivl kunde der spares Noget i Brændselsmateriale for HusholdningernesVedkommende,men vilde være for ringe et Kvantum til at kunne komme i Betragtning vcd.saa uhyre store Kvanta, som der her var Tale om. Hvad Udførselen af Kul angik, da var den kun 12 eller 14 Millioner Tønder aarlig,etKvantum, det sandelig ikke lønnede sig Umagen al tale om. Han havde altid været en Modstander af en Kulskat;menefter han havde læst de af Sir Rowland Hill anførteGrundefor saadan Skat, havde han for saavidt forandretAnskuelse,som nu var af den Mening, at del var

et Spørgsmaal, som i hvert Fald, førend man turde forkaste
det, krævede et omhyggeligt og velovervejet Studium.