Nationaløkonomisk Forening

afholdt Møde Onsdagen d. 17 Marts. Til ny Medlemmer oploges Politidirektør Etalsraad Crone, GrosscrerS Meyer, Fabrikdirektør Phil. Schou. Fulrlmaftelis¹ i Indf-nris'sminisferiet. cand. jur. Sørensen, Assistent i Indenrigsm., cand. jur. A. Tiiieie og Grosserer Tutein.

Docent Dr. phil. Julius Petersen indledede en Diskussion om

Visse Beskatningsinaaders Indflydelse paa Produktion og Fordeling.

Dr. Jul. Petersen vilde anstille en væsenlig theorelisk og abstrakt Undersøgelse, og derimod overlade Andre Sagens mere praktiske Side. Først gjaldt del at komme paa det Rene med, hvilke Forudsætninger der burde vælges; thi Forudsætninger maatle der gaas ud fra, men disse burde dog ikke gjerne ligge alt for fjernt fra de virkelige Forhold. Taleren vilde da først forudsætte, at Kapitalen var fuldstændig bevægelig, saa at den vilde søge derhen, hvor det betalte sig bedst. Kapitalen er ganske vist ikke nu saaledes fuldt bevægelig, men en Forudsætningheromvardog en Forudsætning af den ideelle Tilstand, som vi stræbe henimod. Under denne Forudsætning vilde Renten i Landet overalt være den samme; men Kapitalen forudsætles ikke alene fuldt bevægelig i selve Landet, men ogsaa bevægelig fra del ene Land til del andet; derfor kan Rentefoden godt være forskjellig her og i Udlandet, idet vi forlangeenvisSikkerhedspræmie at sende vore Penge ud af Landet, men Rentefoden hos os maa gaa op og ned samtidig med Rentefoden paa Verdensmarkedet. Endvidere forudsatte Taleren, at Arbejdernes Antal var uforandret. Det var jo vel muligt, al en Skat kunde bevirke Ind- eller Udvandring; men herfra vilde Taleren se bort. Fremdeles skulde her kun lænkes

paa et lille Land, el Land. der — som Danmark — var saa lille, at det ikke kunde øve nogen Indflydelse paa Verdensmarkedet.Danmarkhavde,saalænge Bevægelighed forudsattes, ingen Indflydelse paa Rentefoden i Udlandet, ligesomhellerikkepaa At vi saaledes kunne betragte Rentefoden og Priserne paa Varer, vi handle om med Udlandet, som bekjendte, letter meget Undersøgelsen. — En Skat kunde jo bevirke en Formindskelse af Forbruget; det gjaldt derfor at være paa del Rene med, hvilken Indvirkning en Formindskelse af Forbruget vilde have paa Produktionen, idet vi først betragte den direkte Virkning af Formindskelsen af Forbruget og senere den indirekte ved Kapitalbesparelsen fremkaldte Virkning. Var den paagjældende Vare en Vare, der produceredes her i Landet,ogafhvilken fandt Udførsel Sted til Udlandet, f. Ex. Korn, vilde en Formindskelse af Forbruget ikke have nogen Indflydelse paa Produktionen: forbrugte vi 1000 Tdr. Korn mindre, behøvede vi ikke derfor at producere 1000 Tdr. mindre;menvivilde 1000 Tdr. mere til Udlandet. LigesaalidlvildeProduktionenpaavirkes at vi formindskede Forbruget af en Vare, som vi indførte fra Udlandet. Tilbage stod saaledes kun Spørgsmaalet om, hvorledes Forholdene vilde stille sig, naar den Vare, hvis Forbrug formindskedes, hverken blev solgt til eller kjøbt af Udlandet, men produceret i Landet netop i den Mængde, vi forbrugte. Her vilde ganske vist en Formindskelse i Forbruget medføre en tilsvarende Formindskelse i Produktionen af den paagjældende Vare; men det vilde kun have den Følge, at Kapitalen, der jo forudsaltes fuldt bevægelig,vildegaaover Produktion af Varer til Udførsel, saalængedettekundeske Anvendelse af daarligere Produklionsredskaber.Dersomderikke saadanne, blev Forholdetmeresammensat,men neppe videre Betydning. Med denne Begrænsning virkede Formindskelse i Forbruget altsaa kun gjennem Kapitalbesparelsen. — Taleren gik derefter over til at undersøge, hvad Indflydelse en Skat som Indkomstskattenvildeøve.Han at han ikke vilde fordybe sig i Spørgsmaalet om, hvorledes Skatten blev anvendt, men kun fremhæve, at dens Anvendelse ikke var ligegyldig; han

vilde kun forudsætte, at den blev brugt paa en saadan Maade (f. Ex. til Opkjøb af Kanoner), at den ikke vilde faa Indflydelse paa Produktionen i Landet; — hvilken Virkning vilde det da have, at Skatten gjorde et Hul i Kapitalen lig Skatten minus Besparelsen i Forbruget? Skatten vilde ikke blive taget af den flydende Kapital, ej heller af den faste; Produktionen vilde da blive fordelagtigere for Kapitalisten, og Kapitalen strømmede lil fra Udlandet, til den tidligere Rentefod alter var naaet. Af samme Grund kan Produktioner med Jordrente ikke paavirkes. For saadan fast Kapital, hvis Mængde man kan forøge uden at gaa til daarligere (f. Ex. Maskiner af samme Slags som de gamle) var rornoiuei uuesieun. I»ieu übumc ocgiocnaiiing, IjLv saaledes Resultatet, at Skatten maalte tages af de Penge, der ellers vilde blive laante til Udlandet. Skalten vilde altsaa kun paavirke vort Forhold til Udlandet, den vilde være uden IndflydelsepaaArbejdslønog — Ved sin Omtale af Skatler paa Varer fremhævede Taleren særlig Udførselstoldens Betydning. Udførselstold paa Korn vilde bevirke, at Priserne faldt saa meget som Toldens Størrelse, ligesom den ogsaa vilde medføre, at de slellesle Jorder vilde udgaa af Dyrkning. Vilde dette ikke give et Nalionaltab? Jo, ganske vist; men det vilde ikke være saa stort, som man muligvis tænkte sig det. For det Korns Vedkommende, der blev i Landet, vilde der ikke være noget Tab: det kunde gjerne være, al Landmanden vilde faa 1 Rdl. mindre for 1 Td. Korn; men saa vilde Forbrugerne faa det saameget billigere, og naar den Ene taber 1 Rdl., medens den Anden vinder 1 Rdl., kan der ikke tales om Nalionaltab.Det,atLandejendommene i Værdi, burde heller ikke regnes som Nationallab, naar Stalen i den kapitaliserede Skat vandt ligesaameget som Landmanden tabte. Dette gjaldt iialuieriid kun under Forudsætning af, at vi nu vilde udføre ligesaameget som før; men denne Forudsætning holdt ikke Slik: der vilde ikke blive produceret saameget som før; der vilde allsaa heller ikke blive udført saa meget som før. Her havdes Tabet. Hvor stort vilde det være: det vilde være lig HalvdelenafToldenpaa stor en Mængde Korn, som der nu udførtes mindre end før. Der tabtes nemlig den tidligere JordrentepaadenJord,

rentepaadenJord,der gik ud af Dyrkning, og denne JordrentevarieredefraIntet Skattens Beløb, og var altsaa i Gjennemsnit Halvdelen af denne. Delte var Mangelen ved Udførselstolden,mendenkunde have sine gode Sider; særlig burde det fremhæves, at den vilde bringe den reelle Arbejdsløn lil at stige. En Skat, der lagdes paa Produkter, hvor der var Jordrente, vilde altid medføre et Tab lig det Halve af Skalten paa hvad der i det ene Tilfælde vilde frembringes mindre end i det andet. Om end Udførselstold saaledes var et Onde, vilde den dog ikke under alle Omstændigheder være forkastelig. I ethvert Tilfælde maatle der vælges mellem den eller lignende Midler og det andet, endnu større Onde, som Kommunikationsmidlernes Udvikling havde ført med sig: den uretfærdige Fordeling. Udviklingen af Kommunikationsmidlerne havde bragt Landejendommene til at stige i Værdi; men dette var en Kapitalforøgelse, som Ejerne ikke selv havde fremkaldt. Denne Fordel burde være kommet hele Samfundet, ikke en enkeltKlassetilGode. derimod var hele Fordelen og mere til (ved de dyrere Fødemidler) udelukkende gaaet til den ene Part. Her var der et Punkt, hvor Økonomien burde have vist sin Betydning ved at forandre denne Udvikling af Forholdene. Forøvrigt behøvede man ikke at vælge mellem det Nationaltab, Udførselstolden gav, og den nuværende kolossal uretfærdige Fordeling: istedetfor at tage en Udførselstold, der havde den Mislighed, at den vilde træffe alle Landmænd lige haardl uden Hensyn til, hvormeget de havde profiteret ved Kommunikationsmidlerne,vildedetvære at lægge en Skal paa BefordringafVarer.Med til en saadan Skals Størrelse og Paaligning vilde der rejse sig praktiske Spørgsmaal, hvis Afgjørelsemaatteoverladestil praktiske Folk. En paa VurderingstøllelGrundskatvar det Bedste. For Taleren kom det kun an paa, at man var enig om Principerne; saa fandt man nok de rigtige -Veje til Maalet.

Professor Frederiksen tilstod, at han havde lidt ondt ved at følge den ærede Indleders Abstraktioner. Indlederen var Mathematiker, og del var maaske derfor, at han jævnlig kjædedeTankerne paa en for Ikke-Mathematikere vanskelig

forslaaelig Maadc. Taleren indsaa ikke, hvorfor en ndkomslskatskulde at vi laante mindre lil Udlandet. Her havde Indlederen dog sikkert abstraheret urigtigt. Der fandtes ikke en saadan Fasthed som den, Dr. Petersen forudsatte; tværtimod vilde den Ene gjøre Et, den Anden el Andet. I det virkelige Liv var der ikke noget aldeles Fast og Bestemt. —- Udførselstolden var en Bruttoafgift, og virkede derfor meget skadeligt paa det økonomiske Liv. Den norske Udførselstold paa Træ viste dette tilstrækkeligt. I andre Tilfælde, Sukkertoldeni vestindiske Øer, kunde denne Beskatningsmaade dog bedre forsvares. Udførselstolden vilde i visse Tilfælde, nemlis naar vedkommende Land havde Monopol paa Varens Produktion, blive baaret af Udlandet; i andre af Indlandet. Dr. Petersen vilde have Udførselstolden som en Modvægt mod den Fremgang i Landejendommenes Værdi, som KommunikationsmidlernesUdvikling bevirket. Men Kommunikationsmidlernehavde Virkeligheden kun forøget visse Ejendommes Værdi i en betydelig Grad; andre Ejendommes Værdi var ikke stegen særdeles meget, og nogle havde endog tabt. Ganske vist havde de forbedrede Kommunikationsmidler bevirket, at nogle Produkter vare blevne dyrere, men mange andre vare blevne billigere; næsten Alt, hvad vi indføre, er blevet billigere. Imidlertid maalte det indrømmes, at man burde være varsom med at gjøre Afgiften af Kommunikationsmidler altfor lav.

Jul. Petersen havde ikke paastaaet, at Kommunikationsmidlerne skadet AH og slet ikke gjort nogle Varer billigere. delle havde ingen Indflydelse paa Regnestykket; Alle havde jo nydt godt af den Prisnedgang, der var indtruffen for nogle Varers Vedkommende. Han havde kun betragtet det, der ikke var fælles for Alle, men var tilfaldet en enkelt Klasse. Fra dem, der ikke havde vundet Noget ved Kommunikationsmidlerne, Taleren ikke lage Noget.

Direktør Bing ytrede, at den af Dr. Petersen her benyttede Methode adskilte sig fra den, der almindeligst benyttedes i Økonomien, derved at den gav en skarpere Angivelse af Forudsætningerneog maaske af denne Grund Økonomerne nogel fremmed. Imidlertid maalle der ikke indvendes Nogel imod

Brugen af Abstraktioner; thi de Økonomer, der vilde behandle del Komplicerede, maalte ogsaa kunne behandle del Simple; kunde de ikke sige Noget om Dette, vilde de heller ikke kunne sige Noget oin Hint. — Muligheden af, at en dyr Transport kunde medføre et vist Nalionaltab, turde ikke benægtes. Blev Brugen af Jernbanerne 1 $. dyrere, vilde Folk tabe 1 % og Jernbaneselskabet eller Staten vinde 1 $.; forsaavidt vilde der ikke være noget Nationaltab, da det Ene gik op mod det Andet;men var jo muligt — noget Sikkert kunde ikke vides herom —, at den dyrere Transport vilde medføre en Tilbagegang i Produktionen, og forsaavidt vilde der fremkomme et vist begrænset Nalionaltab. Spørgsmaalet var, om Gevinsten paa Jernbanen eller Tabel paa Jorden var størst, eller hvad Landmændene med størst Fordel kunde gjøre, hvis de selv ejede Jernbanen.

Falbe Hansen havde det imod Dr. Petersens Udvikling, at den benyttede Melhode var altfor abstrakt. Økonomien var en Realitelsvidenskab, der maatte arbejde med reelle Faktorer. Ligesaa absurd som det vilde være al gjøre Læren om Menneskelivet Gjensland for en malhematisk Behandling, ligesaa absurd var det at gjøre Læren om Samfundslivet o: Økonomien til en Gjensland for abstrakt mathemalisk Behandling, Livets uendelige Vexelvirkning lod sig ikke indrangere i mathematiske Ligninger. Økonomiens Love vare desuden ikke exakle og taalle derfor ikke del Konsekvensmageri, som dHrr. Mathematikere dem til Gjenstand for. Mathematikens Betydning for Økonomien var kun at give en bekvem Fremstillingsform for visse Sætninger og yde en Slølte for Tanken ved dens Undersøgelser af de virkelige Forhold; et selvstændig gyldigt Bevis kunde Mathematiken derimod ikke give i Økonomien.

I Anledning af, at Indlederen havde omtall en Skat paa den Fordel, som visse Samfundsklasser havde af KommunikationsmidlernesUdvikling, Taleren om, at Kommissionsforslagettil Omordning af de kommunale Skatter i Kjøbenhavnforeslog, et lignende Hensyn burde tages ved saadanne kommunale Foranstaltninger i Kjøbenhavn, der bragte enkelle Individer eller Ejendomme særlig Fordel. T. Ex. Anlægget af

den nye Knippelsbro havde forøget Værdien af Ejendommene i Slolsholmsgade, en Del af denne Formueslilvæxl burde efter Forslaget Kommunen tilegne sig gjennem Skatlerne; Konsekvensenheraf jo imidlertid føre til, at der burde gives Erstatning til de Gader, som Traflken forlod. En saadan Udmaalingaf og Tab var i ethvert Fald vanskelig og ikke uden sociale Farer.

Frederiksen udtalte, at man i Økonomien ganske vist maatte abstrahere; men dllrr. Petersen og Bings Anvendelse af Mathematiken var ikke heldig; de gik for vidt. Taleren kunde ii/in nriwnflp,. al Kommunikationsmidlernes Udvikling skulde have forrykket Fordelingen.

Efter et Par koiie Bemærkninger af de forcgaaende Talere
sluttede Diskussionen.

Prof. Frederiksen gav derefter Meddelelse om den i Østrig
Nationaløkonomiske Forening (jfr. »Økonomisk
Kevue» S. 275).

Paa Bestyrelsens Vegne erholdt han Bemyndigelse til at tilsende visse fremmede nationaløkon. Foreninger Beretningerne om den danske Nalionaløkonomiske Forenings Virksomhed samt til at anvende et mindre Beløb til en lønnet Sekretær.

Foreningens næste Møde afholdtes d. 14 April. Til ny Medlemmer optoges dHrr. cand. polit. Hjort og Grosserer S. Slomann. Referatet af Forhandlingerne (om «de danske Sparekasser«) vil komme i næste Hefte.