Nationaløkonomisk Forening

afholdt sit sidste Møde i Sæsonen 1874_—75 Onsdagen d. 14 April. Hr. cand. polit. Rubin holdt et Foredrag om: Be dauske Efter et fra flere Sider ogsaa under Mødet udtalt Ønske er delte Foredrag blevet udarbejdet til en Afhandling. vi henvise til denne, der findes trykt foran, Side 297, meddele vi her Referatet af den Diskussion, der knyttede sig til Indledningsforedraget:

Fuldmægtig Marius Cad mente, al Rubins Udtalelse om, al Sparekasserne vare beregnede paa fjerde Stand, burde modificeres at de overhovedet vare beregnede paa dem, der kunde lægge Smaasummer tilside. Rubin havde for en stor Del Ret i, at vore Sparekasser vare gaaede over til at gjøre Bankforretninger, der laa noget fjernt fra det oprindelige At bringe Sparekasseinstitutionen tilbage til dens oprindelige Formaal vilde vistnok være det Retlesle. Det kunde vær.e meget hensigtsmæssigt, at ansete lokale Mænd sattes i Spidsen for Sparekasserne; men naar Talen var om at anvende Midler som Bankmidler, var det ganske vist, at Bestyrelsen led af Mangler. Det stod noget tvivlsomt for Taleren om man skulde se at udvikle Sparekasserne lil fuldstændige eller om man ikke snarere skulde se at føre Institutionen tilbage til det Oprindelige. Han var mest slemt for det Sidste.

Landinspektør Ring fremdrog el Par Exempler paa, hvorledes Sparekasser ved at tilstaa nogle Bestyrelsesmedlemmer snarere end at værne om Sparekassens Interesser havde søgt at skaffe ansete Folk et Supplement til deres Livsunderhold.

Professor Frederiksen var i det Væsenlige enig med Rubin. Der var ganske vist en Modsigelse mellem den Maade, hvorpaa oprindelig vare fremkomne, og den Maade, hvorpaa de havde udviklet sig. Ku da de havde udviklet sig til Banker, lod det sig imidlertid umuligt gjore at skrue dem tilbage til at blive rene Sparekasser. Del var bedst at se at faa dem til paa en lilfredsstillende Maade al udfylde den Stilling, nu engang havde valgt sig. Mange Sparekasser anvendte Midler paa en meget uheldig Maade; de salte dem fast, saa at de ikke let kunde disponere over dem. Bedre vilde del dog være, om de for txempel anbragte dem let realisabelt Papir. Men den nuværende Anbringelsesmaade medførte stor Risiko. En Krise vilde bringe vore Sparekasser i en højst uheldig Stilling. Man havde jo set, hvorledes "Bikuben)) et Par Aar siden var blevet bestormet, og hvilke meget betydelige Kapitaler, der i Løbet af et Par Dage var blevet taget ud, — uagtet der dengang ikke var nogen som helst virkelig Grund til Frygt. Hvorledes vilde det da ikke gaa, i hvilken mislig Stilling vilde Kasserne da ikke blive bragle, naar der kom en virkelig Krise! I Stedet for at anbringe Midler i Nypotheker og paa mindre forsvarlige Maader, burde der søges sikre og let realisable Anbringelser. Diskontering for visse Kasser en god Maade at bruge Midlerne paa. Der maatte gjøres en bestemt Forskjel mellem, om Kapitalerne vare salte ind for at tages ud den næste Dag eller for al blive slaaende i længere Tid. Intet andet Lands Bankvæsen undlod at tage Hensyn til denne Forskjel; i intet andet Land gav rnan samme Rente, hvadenten Kapitalen indestod kort eller lang Tid. Der maatle ske Forandring i disse Forhold, om det end for enkelle lnslituter vilde være vanskeligt at gjennemføre den. Det var nødvendigt, at der førtes Kontrol med Sparekasserne. Taleren kunde i all Fald være tilbøjelig til at anse en Statsundersøgelse paafølgende Publikation af Anstalternes Status for heldig.

Overretsprokurator Heiu hævdede, at der fornuftigvis ikke
kunde være Tale om at fyre de enkelte Sparekasser tilbage til

det Oprindelige; det var Sparekasseinstitutionen, der skulde føres tilbage. Arbejderne burde hæves ved Selvhjælpen, fordi kun den kunde hæve den moralske Bevidsthed; som et Bidrag til at hæve denne Bevidsthed, som et Led i Selvhjælpsbestræbelsernehavde stor Betydning. En Statskontrol var nødvendig, ihvorvel dennes Form kunde være omtvistelig; dog saameget kunde siges, at Kontrollen ikke maatte være blot nominel, men effektiv.

Gad sluttede sig i det Væsenlige til Hein. Ogsaa han mente, at det var Sparekassei nstitulionen, ikke de enkelte Kasser, der burde bringes tilbage til den oprindelige Bestemmelse. burde skjelnes skarpt mellem Banker og rene Sparekasser. Med disse sidste var Statskontrol nødvendig.

Rubin fremhævede Vanskelighederne ved Gjennemførelse af
Statskontrol. Regeringen kunde ikke godt indføre Kontrol uden
samtidig at paatage sig et vist Ansvar.

Redaktionssekretær Nathiiuseu mente, at Vanskelighederne ved at udskille Sparekassevæsenet fra Bankerne nok kunde overvindes, men han maalle fremhæve, at der dog vare virkelige tilstede, og at man burde vogte sig for at se sig blind paa Theorien om det Ønskelige i ganske at adskille og Banker. At blot Theoretikerne vare enige herom, nyttede ikke; det maatte ogsaa gaa op for praktiske Folk og det store Publikum. Ude paa Landet, hvor man havde en saa fast Tillid til Sparekasserne, vilde de her i Foreningen fremsatte Anskuelser vække Forbavselse. Det var glædeligt, at Universitetet havde fremsat en Prisopgave om Sparekassevæsenet, og at denne havde fremkaldt en Besvarelse, der syntes at indeholde meget Materiale; men delte Materiale burde videre bearbejdes, saaledes al der i det store Publikum kunde blive vakt Bevidsthed om det Farlige i den nuværende Ordning.

Assistent, cand. jur. Jacobi synles ikke, at de foregaaende
Talere, der havde talt om Adskillelse af Sparekasse og Bank,
ret havde paavist, hvori den store Modsætning egenlig bestod.

Rubin svarede, at Forskjellen laa i den hele Forretningsordning
Maade at drive Forretninger paa.

Nathansen ytrede, at der vel ikke kunde dekreteres Overganglil

ganglilSparekassevæsen, men Staten skulde gribe ind og
sætte Betingelser, som Sparekasserne maatle opfylde, hvis de
ikke vilde gaa over til anden Virksomhed.

Gad fremhævede, at midlerne kunde søges anbragte paa lo Maader: enten kunde man ved Anbringelsen af dem søge at gjøre dem saa materielt frugtbringende som muligt; eller ogsaa kunde Hovedøjemedet være at finde en sikker og disponibel saaledes at alle Indsættere øjeblikkelig kunde faa deres Indskud tilbage, naar de ønskede dem. Forsaavidt det første Formaal søgtes naaet, maatte Staten i det Hele overlade til sig selv; med Hensyn til sidstnævnte Formaal var isiaisinumauuuig uumluuu nuuvtiiuig. Dvwiic kunde gko pu« flere Maader: enten kunde Staten overlage en ligefrem Garanti; den kunde undlade al overtage Garanti, men føre Kontrol. Taleren forelrak Statskontrol fremfor Statsgaranti.

Bankdirektør Bech advarede imod i Sparekassespørgsmaal at uddrage for bestemte Slutninger af Statistiken; thi Sparekasseslatisliken særlig upaalidelig. Indlederen havde fremhævet, forbavsende faa Arbejdere havde Indskud i Kasserne; men Sagen var, al mange Folk ikke holdl af at opgive deres Livsstilling, og mange Indsættere skjulte sig bag Andre. Taleren af personlig Erfaring, at ikke faa Konti lilhørle Arbejdere, uagtet dette ikke lod sig oplyse gjennem Statistiken. — Det vilde være heldigt, om Sparekasserne omdannedes til virkelige Pengeinstituter, saaledes at der altid var en Aktiekapital der kunde tjene som Reserve- og Garantifond; men det vilde være ønskeligt, om Forholdene fik Lov til at udvikle sig ganske naturligt; Folk vilde nok lære, hvor de sikrest kunde henvende sig.

Efter al de foregaaende Talere samt Bankassistenterne
Biag og ffitte havde vexlet en Række Smaabemærkninger. sluttedes

Foreningens næste Møde vil blive afholdt i September.