Sverigs økonomiske Udvikling.

JJen ansete svenske Forfatter Hans Forssell har i Decemberhæftet af «Svensk Tidskrift» skrevet en meget interessant Artikel om Sverigs økonomiske Udvikling i de sidste Aar, hvoraf det Følgende er et Uddrag.

Det uhyre Opsving, Handel og Industri tog efter den fransk-tyske Krigs Afslutning, har i Sverig ikke givet sig mindre stærkt Udtryk end i andre Lande. Den svenske Statistik fremviser for de sidste fire Aar glimrende Tal, der stærkt minde om Tidsrummet før 1857. Men trods Ligheden er der en Del Forskjel, og denne Forskjel er til Gunst for Tidsrummet efter 1870, hvorfor det maaske tør haabes, at den glimrende Fremgang ikke maa faa en lige saa brat Ende som i 1857.

Værdien af Ind- og Udførsel var i Tiaaret 1843_—52 steget fra 55 til 85 Mill. Kr. eller med gjennemsnitlig 5,5 pCt. aarlig; men i 1853 gik denne Stigning pludselig op til det Firedobbelte og i 1854 til det Tidobbelte, — hvorpaa saa fulgte en meget stærk Reaktion, der allerede inden fem Aars Forløb havde bragt Bevægelsen tilbage til Udgangspunktet. — I Tiaaret 1860_—69 steg samme Værdi fra 169 til 262 Millioner Kr., altsaa ogsaao,spCt. aarlig, hvilken Stigning fra 1870 til 1871 kun gik op til

det Dobbelte og først i 1872 til det Firedobbelte. Fremgangenvar mindre voldsom, hvorfor Tilbagegangen, naar den kommer, forhaabenlig ogsaa vil være mindre voldsom.

Hertil kommer, at medens i 1853 og følgende Aar Stigningen i Udførselen næsten udelukkende koncentrerede sig om Kornudførselen, er de sidste Aars Fremgang fordelt flere Faktorer.

For det Første har der i Kornudførselen været en overordenlig Fremgang. Medens den fra 1855^—64 gjennemsnitlig knap IV2 Mill. Tdr. aarlig, og fra 1866 —69 lidt over 2 Mill. Tdr. aarlig, udgjorde den

For det Andet er Jærnudførselen, der 1865—69 af
Hovedposterne Tak- og Stangjærn aarlig gjennemsnitlig
udgjorde 3,280,000 Gtnr., nu steget

For det Tredje er Trævareexporten, der allerede 1862_—69 af Hovedposterne Bjælker og Bræder gjennemsnitlig udgjorde 79 Mill. Kubikfod, steget for samme Poster

Men den fulde Betydning af denne Udførselsforøgelse
ses kun, naar man tager Hensyn til den samtidige stærke
Prisstigning paa Træ og Jærn. Prisen var

Saaledes viser det sig da, at man uden Overdrivelse
kan opgive Værdien af Udførselen

Af de andre Varer, hvis Udførsel er steget stærkt, fortjener navnlig at nævnes Sverigs Stolthed, Tændstikkerne, Udførsel fra 1869 til 1874 steg til det Firedobbelte, Papir, hvis Udførsel næsten fordobledes.

Efter at Forfatteren har omtalt Vexelforholdene og de storartede Opsving i hele Kreditvæsenet, gaar han over til en Omtale af de indenlandske Produktionsforhold. Han paaviser, hvorledes den overraskende Fremgang i alle Industrigrene , at Arbejdskraften maatte tages i Brug og betales til det Yderste. Alene til Bygning Jærnbaner blev der i 1873 sysselsat en mange Gange større Arbejdskraft end i tidligere Aar. Det oplyses, der anvendtes af Arbejdere

Og samtidig steg Arbejdslønnen. For ikke at tale om det Unaturlige, saasom om «30 Kr. om Dagen for Hest ogMand», hvorom nordlandske Brugs- og Savværksejere Bæven vide at fortælle, tør det dog antages, at Lønnen for en almindelig Arbejder gjennemsnitlig i disse fem Aar er stegen med 50 pCt., og for det kvalificerede ofte endnu stærkere.

Rettes Blikket mod Indførselen, saa ses det, at Indførselen de for Industrien vigtigste Produktionsmidler, Kul og Maskiner, fra 1859^—73 steg med henholdsvis 62 og 577 pCt. Af andre Baaprodukter steg Indførselen ogsaa meget betydeligt.

Samtidig med at Indførselen af Industriens Hjælpestoffer stegen saa betydeligt, forøgedes Antallet af de benyttede Maskiner med b'd pCt., deres Drivkraft med 116 pCt. og Produktionsværdien med 90 pCt.

En Maalestok for den indenlandske Produktions Udvikling ogsaa i de Data, der vidne om Varetransportens Paa de svenske Jærnbaner befordredes af Fragt- og Ilgods

Det mest i Øjne faldende Vidnesbyrd om tiltagende
Liv i Produktionen haves dog i den enorme Stigning af

Aktieselskabernes Tal i dette Tidsrum. I de tyve Aar 1848—67 var der i Alt blevet stiftet 294 Aktieselskaber, eller ikke engang 15 om Aaret. Men i Aaret 1868 fik 77 Selskaber kongelig Stadfæstelse, i 1872 195, i 1873 198. I Alt stiftedes i de sex Aar 1868—73 729 Aktieselskaber,eller om Aaret, med en opgiven Minimumskapitalpaa Mill. Kr. Af disse Selskaber drev 146 Transportindustri (Jærnbaner, Dampskibe m. m.) og 185 Jærn- eller Træindustri, henholdsvis med en Kapital af 52 Mill. Kr. og 96V« Mill. Kr., eller omtrent 77 pCt. af det Hele.

Alle disse Stiftelser gav den svenske Fondsbørs en hidtil ukjendt Livlighed. De noterede Obligationers og Aktiers Antal steg i Løbet af et Par Aar til over det Tredobbelte;de sikre Papirers Kurser steg med forbavsende Fart, og de ringere og ganske eller til Dels ukjendte fik en let kjøbt Anseelse. Spekulation i Værdipapirerbegyndte drives af Nogle som en Fornøjelse, af Andre som Profession. Den egenlige Hausse begyndte ret med Aaret 1872 da svenske 5 pCt.s Obligationer gik op til 101, og kulminerede i Foraaret 1873, da Modfaldenhedpaa Børser begyndte at vise sig, hvorefter med den stærke Pengeknaphed i September den virkelige Baisse erklærede sig. Men i dette Tidsrum havde man haft Lejlighed til at se saadanne Spring som Gøteborgs Handelskompagnis Aktiers fra 198 i Avg. 1872 til 350 i Febr. 1873, eller Gefle-Dala Jærnbaneaktier fra 328 til 482, eller Stokholms Handelsbankaktier fra 600 til 950 i 1872. Navnlig i Gøteborgs Handelskompagnis Aktier rasede der en aldeles hensynsløs Spekulation, hvis eneste Grundvold var nogle svævende Børsfantasier og Tilliden til et moderne Forretningsnavn. Det var senere

forbeholdt et andet Selskab, Neptunus, ved sin sørgelige Fallit, som mangen en privat Børsspekulant kom til at føle haardt, at give den gavnlige Lære, at Aktier kunne i et Nu synke fra en Værdi af -f- 400 til mindre end Intet. Heldigvis behøvedes der ikke mere end denne Lære til at standse Spekulationens Fart, — et tilstrækkeligtBevis at den ikke var voxet saa dybt fast i det svenske Forretningsliv. Siden da har Fondsmarkedet været flavt, med ganske vist lavere, men i et helt Aar temmelig uforandrede Noteringer uden betydelige Realisationer,— Bevis for, at Fondsspekulationen ikke har undergravet de svenske Børsmænds Stilling. Stokhoims og Gøteborgs Børser have ganske vist maattet indregistrerenogle over forskjellig Børssvindel; men Aktiespekulationen antog dog ikke saa modbydelige Former som i Berlin og Wien.

Af de anførte 191 Millioner, der ere blevne anbragte i Aktier, maa imidlertid en Del udskilles, da de alt tidligerevare i de paagjældende Industrigrene, om end under en anden mindre i Øjne faldende Form. iVlen det tør antages, at der i 1869—73 er blevet anbragt omtr. io\j .mo. n.i. yaa ucu tuigivnt; iuaiiue i iiiuu.sLn.tm. ueLle vil sige — da det tør antages at den indbetalte Aktiekapitali fleste Tilfælde for største Delen er gaaet til selve Produktionsinventariet — at Sverig for en tilsvarendeVærdi kjøbt Maskiner og alle Slags Redskaber, bygget Fabriker og Møller, Jærnbaner, udrustet DampogSejlskibe osv. Men herved maa man ingenlunde blive staaende: en Forestilling om, hvorledes Sverig i de nævnte Aar har forvandlet flydende Kapital til fast, faar man ikke, naar man ikke tager Obligationsvæsenet Udviklingmed. har ikke blot søgt at friste

de ledige Kapitaler ved at tilbyde dem Del i den industrielleGevinst, ogsaa ved Udbydelsen af rentebærendePapirer fjærn Tilbagebetalingstermin. Først bør det da nævnes, at den svenske Stat til egne og PrivatesJærnbaner 1869^—73 har laant over 22 Mill. Kr. af indenlandske Kapitaler. Derefter bør mærkes Allmånna Hypoteksbanken med dens betydelige Emissioner, hvis Beløb af 1869-, 1871- og 1872-Amortisationslaan udgjordeover Mill. Kr.; fremdeles adskillige Kreditinstitutionermed Obligationer; fremdeles til Bygningaf Jærnbaner i 1870—73 henved 26 Mill, i Obligationer (foruden BoVa Mill, i Aktier) m. m. M. Mindes man nu, at foruden de store Beløb, der ere blevne anbragtei og Obligationer, har den private Industridrivendeanvendt Summer paa sin ForretningsUdvidelse, vil man faa det uimodstaaelige Indtryk, at Sverig i de sidste Aar har forvandlet usædvanlig store Beløb fra flydende til fast Kapital.

Denne Fæstnen af Kapitalen er ganske vist Hovedsagen de sidste Aars økonomiske Udvikling, og den er den Fremtoning, der i det nærværende Øjeblik ligger til Grund fur al Uroen for Fremtiden, alle tvivlende Spørgsmaal Forretningernes lykkelige Udgang. Nationens Husholdning er, ligesom den Privates, et fortsat Kredsløb af Produktion og Konsumtion, og Betingelsen for en sund Udvikling er, i den ene som i den anden,- at hvad der forbruges, kommer tilbage i ny Frembringelser tilstrækkelig og jævnt og i tilstrækkelig stor Mængde, for at afgive det Overskud, der altid er Produktionens Fra dette Synspunkt maa den økonomiske betragtes.

Sverig har i de sidste Aar paa meget fordelagtige Betingelser afhændet sine indenlandske Varer til Udlandet, og har som Betaling herfor indført tilsvarende Værdier dels i Form af Mønt og ædle Metaller, dels som Redskaberog dels i Raaprodukter og Stof til den indenlandske Produktion, dels endelig i udenlandske Fabrikata,Fødevarer alle Slags Nydelsesgjenstande til det indenlandske Forbrug. Pengene og de ædle Metaller ere dels umiddelbart, dels middelbart (ved Udvidelse af de forskjellige Kreditmidler) gaaede til Forøgelsen af Landets Omsætningsmidler. Produktionsinventariet og Raavarerne ere umiddelbart indgaaede i den ny Produktion.Endog og Nydelsesmidlerne og de fremmede Fabrikata have gjort samme Tjeneste: de ere blevne brugte til Betaling for det udførte Arbejde. Paa samme Maade forholder det sig med det ny Arbejdes Produkter; ogsaa de have afgivet Næring for den ny Produktion. Saaledes gaar under almindelige Forhold Kapitalens Omsætningtemmelig for sig; men de seneste Tider have netop været ualmindelige derved, at en saa sjælden stor Mængde Kapital er ble ven sat fast. Nu opstaar da uei Spørgsmaai, hvor vidt den Kapital, der er gjort fast, er bleven nedlagt saaledes, at den kan afgive tilbørlig Gevinst, hvor vidt dens Afkastning ikke blot tilbagebetaler anvendte Omkostninger, men endog afgiver disse ny Værdier,som Industri efterstræber. Det er ikke nok, at vi have den faste Kapital, Jærnbanerne, Bygningerne, Maskinerne, Dampskibene osv. osv.; har Omkostningerne ved Erhvervelsen heraf været saa store, at Landet ikke i rette Tid kan faa den nedlagte Kapital forøget tilbage, saa har Landet lidt Tab. Have de nv Maskiner ikke bevirket,at

virket,atder med et mindre Kraftforbrug tilvirkes mere; har Udviklingen af højere Indsigt ikke bevirket, at de naturlige Rigdomskilder benyttes paa en bedre Maade; har det bedre betalte personlige Arbejde ikke afgivet et forholdsvis større Udbytte end det tidligere mindre godt betalte, — saa er Landet ikke blevet rigere, hvor tilsyneladendeoverflødig Arbejdsgiveres og Arbejderes Fortjeneste er. Staar paa Grund af Prisstigningen de indførte og i Landet selv tilvirkede Varer, der nu udgjøre den faste Kapital, Landet saa dyrt, at under tilbagevendendenormale Rente og Gevinst ikke kunne bestridesaf saa vil Landet komme til at bære et Rentetab, der rettelig bør afskrives som en Formindskelse af Kapitalens Værdi. Har endelig den i videste Betydning arbejdende Klasse i den gode Arbejdsløns Tidsrum forbrugtmere før til sit Underhold og sparet mindre end før til ny Produktion, — saa er der ogsaa her en Post, som Samfundet i kommende Aar vil komme til at undgjælde for.

Det hér fremsatte Spørgsmaal lader sig umulig besvare Nøjagtighed. Kun Fremtiden kan give Svaret. Forssell forsøger heller ikke at give noget saadant; han fremsætter kun nogle Antydninger.

Om det end er sikkert, at Arbejderne i for høj en Grad have anvendt den større Løn til øjeblikkeligt Forbrug jævnlig vist en sørgelig Letsindighed, og om det end er troligt, at de Privates Husholdninger have været for overdaadige, og at Besparelserne ikke have været saa store som de kunde og burde have været, — saa afgive følgende Tal dog et glædeligt Vidnesbyrd om Fremgang. I de svenske Sparekasser indestod der

Ogsaa Bankernes Opgjørelser vise, at Produktionen i det Mindste endnu ikke lider under Trykket af for store Produktionsomkostninger, men tvært imod er i Stand til at afgive et vedvarende Overskud.

Forssell protesterer imod, at der anstilles nogen Sammenligning mellem den Virksomhed, der er bleven udfoldet i Sverig og den samtidige Børssvindel i Tyskland. Tyskland og Østrig, siger han, ikke i disse dette kogende Børslivs Aar frembød nogen usædvanlig industriel og kommerciel Udvikling, og medens Krisen langt mindre var en industriel Omvæltning end en Likvidation ruinerede Børsspillere, — vil der i Sverig som Frugt af disse Aars Arbejde altid bestaa en Mængde nyttige Ting, som kommende Slægter ville velsigne.

Særlig bør her fremhæves Jærnvejene, af hvilke Sverigsnart have et fuldstændigt Net. Ved Udgangen af 1874 havde Sverig 136 Mil Stats- og 187 Mil private Jærnbaner, tilsammen 323 Mil*) færdige Jærnbaner, eller næsten to Gange mere end ved Udgangen af 1872. Man har fuldbyrdet det Jærnvejsnet, som omkring Vettern og Venern forbinder Svealand med Gøtaland og Norge, og ved begge Endepunkter aabnet Trafik paa den Linje, som skal sammenknytte Norrland med det øvrige Sverig. Vestergøtland, Østergøtland, Smaaland og Skaane ere i flere ny Retninger gjennemskaarne af Jærnbaner; Stokholmhar

---

*) En svensk Mil er ikke fuldt halvanden dansk Mil.

holmharfaaet direkte Forbindelse med Gefle og Dalarne osv. osv. Det er maaske muligt, at den Kapital, der er sat fast i disse Jærnbaner, i en Del Aar ikke fuldt vil forrente sig; men selv om dette skulde blive Tilfældet, vil hele Landets Industri dog faa nyt Liv, og der vil saaledesafkastes Gevinst, der ikke lader sig beregne.

Spørgsmaalet er nu, hvorvidt vi have benyttet Kapitalen en saa forstandig Maade, at den vedblivende vil kunne gjøre tilbørlig Tjeneste i den økonomiske Organisme. det kan ske og det er ofte sket, saa vel for Nationer som for Private, at rige Værdier og gevinstgivende hurtigt ere blevne forvandlede til værdiløse og som en tung Byrde faldet ud af afmægtige Hænder. Dette sker, naar det rette Forhold mellem den faste og den rørlige Kapital er blevet saaledes forrykket, den Arbejdskraft, der skal anvendes, ikke kan betales, at Raavarerne, der skulle bruges, ikke kunne anskaffes, saa at Bygningerne staa tomme, Maskinerne ligge stille, Jærnbaner og Dampskibe mangle Fragt, fordi al Tillid mangler, kort sagt, fordi en Krise udbryder, en virkelig Kapitalmangel, hvor den faste Kapital ikke kan benyttes, og den rørlige ikke vil vise sig.

Hvor vidt Forholdet mellem fast og flydende Kapital er blevet saaledes rokket, at Ligevægten ikke kan gjenoprettesuden Revolution, kan ikke afgjøres. Men det maa fremhæves, at der i Sverig i de sidste fem Aar sandsynligviser 250 Millioner fast i Kommunikationsmidler og Industri paa en saadan Maade, at de ikke længer kunne betragtes som disponibel Kapital. Men 50 Millioner er rimeligvis noget mere end hvad Sverigs Produktion selv under gunstige Forhold kan afgive i Gevinst eller aarligt Overskud: Sverigs Produktion har selv i disse Aar

næppe meget oversteget 550 Millioner,*) og mere end 9 pCt. af Nationalproduktionen tør man sikkert ikke gjøre Regning paa. Det tør derfor paastaas, at det alt i nogen Tid har været nødvendigt for den svenske Produktion at holde igjen, og at det er af den største Vigtighed for den, at den ikke forstyrres ved Besværligheder paa Markedet.

De haarde Kriser i Tyskland og Amerika 1873 var derfor en Fordel for Sverig for saa vidt de satte en Stopperfor Omsiggriben. Efter September 1873 har der heldigvis ikke været saa stor Begjærlighed efter ny industrielle Foretagender, og ihvorvel der endnu i 1874 er blevet stiftet mange ny Aktieselskaber (217), saa synes de dog, i endnu højere Grad end før, kun at have været en ny Form for gamle Forretninger. Men det Betænkeligsteer, den foregaaende gode Tids Kapitalplaceringerfor nærmeste Fremtid ville drage lignende Følger med sig, som det vist ikke turde være saa let at undgaa: saaledes ville de alt begyndte Jærnbaneforetagenderiii Fuldbyrdelse kræve i Aarene 1874—79 79 Millioner, og paa samme Waade turde det være, at liiKS Z2J2. IHS. dl CIC Swmv. luuuoii'icnc rui eiuyeuuer veu Udgangen af 1873 endnu kun havde lagt Beslag paa den mindste Del af de Kapitaler, de ville udkræve. Det er

---

*) Det er yderst vanskeligt at beregne Værdien af et Lands Produktion, der om mange Faktorer kun kan gjøres etløstSkjøn, ligesom de ogsaa ofte forfalskes ved Dobbeltregning. Forssell mener dog at kunne anslaa Høsten 1869—73 til en aarlig Værdi af 200 Mill. Kr. Jærnproduktionen 1869—73 100 — Trævareproduktionen 1809—73 150 — Fabrik- og Manulakturprodukt 100 — Navnlig Beregningen af Trævareproduktionen er dog tvivlsom.

rimeligvis disse Fordringer paa en fortsat Fæstnen af
Kapital, der i den nærmeste Fremtid ville volde os de
største Bekymringer.

Børskrisen af 1873 har ikke kunnet standse Spekulationen ved paa en følelig Maade at forringe de Konjunkturer, tidligere gav Forretningerne deres Liv, og Spørgsmaalet er nu nærmest det, hvor vidt Markedet i Fremtiden vil stille sig saa forholdsvis uheldigt som i 1874 eller maaske endnu slettere. Fra Slutningen af 1874 have Jærnpriserne været vaklende og nedad gaaende, og Træpriserne vare i 1874 til Dels nominelle. Udførselen vel for saa vidt angaar Kvantiteterne, ikke været synderlig mindre; men paa Grund af de faldende Priser maa der gjøres Regning paa en mindre Værdi. Derimod har Indførselens Værdi endnu i 1874 været i betydelig Stigning, hvilket viser, at de forringede Konjunkturer endnu ikke have bevirket nogen Begrænsning afKonsumtionstrangen tilstrækkelig tæmmet den Foretagelsesaand, de gode Aar satte i Gang.

Til Slutning giver Forf. en tabellarisk Oversigt over Omsætningsmidlernes Udvikling i de sidste Aar og knytter dertil nogle Bemærkninger. Vi skulle her kun fremhæve Seddelcirkulationens overordenlige Tiltagen. Medens der af Riksbankens Sedler d. 31 Dcbr. 1869 cirkulerede 11,7 Mill. Kr., cirkulerede der d. 30 Juni 1873 21 Mill., d. 31 Marts 1874 14,8, d. 30 Juni 1874 17 og d. 30 Novbr. 1874 12,4 Mill. Kr.; men for de private Bankers Vedkommendevar endnu stærkere: af deres Sedler cirkulerede den 31 Dcbr. 1869 33,5, d. 31 Marts 1874 72,3, d. 30 Juni 1874 68,3 og d. 30 Nov. 1874 66 Mill. Kroner. Før 1869 plejede man med en vis Stolthed at fremhæve, at Mængden af cirkulerende Omsætningsmidler,

trods den stærke Udvikling, havde holdt sig omtrent uforandreti Aar, og heri søgte man en Tryghed og et Bevis for Kreditindretningernes stigende Evne til uden Sedler at besørge Omsætningen. Vi ville ikke undersøge, hvorvidt den ny Udvikling har været til Gavn eller til Skade, om den er farlig eller ej, eller i hvor høj en Grad den er bleven fremskyndet af selve Bankernes Villighed til at gaa Spekulationen til Haande ved Opskruen af Priser og Løn; men det maa fastholdes, at saaledes som Omsætningennu har den vænnet sig til at gjøre Krav paa en saa stor Mængde Omsætningsmidler, — selv uden at medregne, hvad Checksystemets Anvendelse yderligere har bidraget til Lettelsen af Omsætningen. Og dette Krav ex naturligvis ikke let at tilbagevise; det hører paa det JNføjeste sammen med Varepriser og Arbejdsløn og hele Landets Forretningsvæsen; enhver større og hæftigere Formindskelse af Cirkulationsmidlernes nuværende Mængde forudsætter enten en naturlig eller medfører en kunstig Formindskelse af selve Omsætningen. Det viser sig ogsaa, at netop naar Konjunkturerne ere mindre gunstige anspændesKravet Omsætningsmidler, ikke som en Følge af Omsætningens større Liv, men paa Grund af AlmenhedensFrygt Begjær efter Reserver. Saaledes var dest i September 1873 og saaledes har det været i den første Halvdel af 1874,