Spiritismen.

II. Aandernes Manifestationer.

X forrige Artikel paaviste vi Spiritismens Forbindelse med Socialismen og omtalte dens Oprindelse og Fremgang saa vel som nogle af de mere bekjendte spiritistiske Medier. I denne skulle vi stifte Bekjendtskab med selve Aanderne og deres Manifestationer.

Tidligere kunde det maaske være forbundet med nogen Vanskelighed at komme til fuld Klarhed i Spørgsmaalet om Aanderne, deres Natur og Væsen, de Forhold hvorunder leve osv.; men denne Vanskelighed er nu saa temmelig blevet fjernet, da der foreligger en Rigdom af direkte Meddelelser fra selve Aanderne, og især da det er lykkedes at tilvejebringe en telegrafisk Forbindelse med Aandelandet. Vi ere derved blevne forsynede med de omstændeligste og naturligvis paalideligste Efterretninger om «Dagen efter Døden», og Spørgsmaal, der tidligere ansaas for uløselige, ere nu løste.*)

*) Vor Kundskab om Aanderne og deres Leven og Færden i Aandelandet , spirit-realm) er bleven i høj Grad udvidet, efter at det er lykkedes C. Pine at opfinde en Aandetelegraf. Underretning [herom kan faas i en nylig udkommen Bog, der bærer den indbydende Titel: »The two discoveries or key to Pine's spiritual telegraph. This Key not only unlocks the abtruse of mathematical science but enables every person, who values the privilege to converse as freely with friends in spirit-life as when they were on earth. Containing a series of Communications of the most intense interest by this new invention an engraving of the instrument. By Glement Pine. London 1874... Apparatet er forøvrigt ikke meget kompliceret. Paa en Bordplade anbragt to concentriske Cirkler; i den yderste Periferi er anbragt Alfabetets Bogstaver fra A til 0, i den inderste Tallene 0 til 9; i Cirklernes Centrum findes en bevægelig Viser. Apparatet sælges, alt eftersom det er mere eller mindre luxuriøst udstyret, til en Pris af fra 2'/< L- St. til 7 sh. 6 d. Den, der ønsker at telegrafere, sætter sig hen til Bordet og lægger Haanden paa Pladen eller, naar hans Mediumsevne ikke er stærkt udviklet, paa Viseren; men «han maa passe vel paa ikke selv at sætte Viseren i Bevægelse«. Naar man har siddet saaledes en Stund, er det »meget sandsynligt, at man vil blive belønnet med at se Viseren blive sat i Bevægelse af en usynlig Det er Aanden! J Almindelighed løber Viseren i Begyndelsen meget hurtigt rundt uden at standse ved noget Bogstav, naar man pent beder Aanden om at give sig lidt Tid, vil den nok gjøre det: Viseren gjør da smaa Ophold ved de respektive og frembogstaverer paa den Maade Ord og Sætninger. Almindelighed fremstaves først Navnet paa den Aand, der er i Virksomhed. Har man laaet det at vide, kan man gjøre den de forskjdligste Spørgsniaal, som den da besvarer paa den antydede Maade. Ved Hjælp af dette Apparat kan man føre de interessanteste Samtaler med Væsenerne i Aandeverdenen, og • saaledes fjernes da den sidste Tvivl om, at Ens Venner og Slægtninge, der have bortkastet det jordiske Hylster, endnu leve og kun vente paa at bringe os glade Tidender«. Det er derfor intet Under, at Pine »ikke tager i Betænkning at sige«, at hans Opdagelse eller Opfindelse «af den næste Generation vil blive betegnet som vor Tids betydeligste Opdagelse«, at der -aldrig før er bleven gjort nogen lignende Opdagelse«, og at ved den «Alt hvad der hidtil var skjult bliver aabenbaret«. Om sin Bog siger han meget beskedent, at den er »det. betydningsfuldeste Værk, der nogensinde er udgaaet fra Pressen«, og det er en Selvfølge, at «det er i Alles Interesse at gjøre sig bekjendt med dets Indhold«. Det, Pine ved Hjælp af sin Telegraf har faaet at vide om Aanderne og Aandelandet, er ganske vist højst overraskende. Hans Bog indeholder de mest detaillerede Oplysninger, af hvilke det fremgaar, at Aandelandet naturligvis er meget smukkere end Jorden , men forøvrigt dog har det Meste tilfælles med den. I Aandelandet findes der Bjærge, Floder, Søer, Skove, Blomster, Dyr, Huse — kort sagt Alt eller omtrent Alt, hvad man finder hernede; men desuden findes der forskjellige Sager, som vi ikke kjende noget til. Saaledes voxer der en Slags Løg, der er meget forskjellig fra dem, der voxe hernede: «saa forskjellige, at de i Virkeligheden fortjente et eget Navn«; de have en «yndig Duft«; nogle af dem ere saa store «at de have en Omkreds paa syv Fod«, og Stilken, siger en Aand, «er saa tyk, at jeg ikke kan sige, hvor tyk den er«. Der skal ogsaa findes nogle Møl, som slet ikke ligne vore; «at kalde dem kjønne vilde give en meget svag Forestilling om dem: de ere virkelig mageløse«. Af Frøer vrimler der: «ja«, siger en Annd, «her er saa mange, at de næsten os. Tro ikke, at jeg narrer Dig: det er faktisk, at der er Frøer i Aandelandet. Fortæl det til en Præst, og han vilde blive i højeste Grad forarget over at høre, at der findes Frøer i Aanderiget. Men det er et Faktum, som det ikke nytter at benægte.« Der findes mageløs smukke Egne deroppe, «saa meget skjønnere end de jordiske som Solen er prægtigere end Maanen.« Der er Bjærglandskaber og Slettelandskaber. Der er Vildt i Overflødighed og for Jægere er der meget at gjøre deroppe. Beskjæftigelser ere omtrent som Menneskenes_< De spise og drikke og sove og udføre alle Slags Arbejder; Arbejdet deroppe omtrent lige saa delt som hernede. Om Morgenen Aanderne Lovsange til Herrens Pris; om Eftermiddagen Sange og om Aftenen gemytlige. Deres Musik skal være fortrinlig, og der er næppe Noget, der formaar at sætte dem i saa godt Humør som god Musik. Læsning er meget yndet i Aandeverdenen, og Videnskaberne dyrkes meget. Herschel er Præsident for et astronomisk Fakultet; Franklin, Solon, Salomon og Melanchton præsidere i andre Fakulteter. Dickens er — efter hvad en af Aanderne, som særlig synes at have helliget sig Studiet den æslhetiske Literatur, fortæller — for Tiden sysselsat med at skrive gjennem et amerikansk Medium; hans ny Værk antages snart at skulle udkomme. De fleste — ikke alle — Aander bede jævnlig »til Ham, der ikke vil, at man skal bede uden i Aand og Sandhed« ; netop saadanne ere Aandernes Bønner. tro blot ikke, at Aanderne ikke bestille Andet end at bede og synge Psalmer! Sig til Theologerne, at deres Sjælehandel være en daarlig Forretning i Aanderiget?« Aanderne ere i Reglen langt mere dydige end Menneskene. Renlighed er da i alt Fald langt almindeligere hos dem end blandt os. «Ja, jeg véd nok,» siger en Aand, «at nogle af dem ere forsømmelige saa Henseende, blandt Andre jeg; men Reglen er dog, at Renlighed opfyldes af dem som en Pligt; de have Badeapparater i deres Huse, og de benytte dem i Almindelighed daglig.« Aanderne kjærlige og fredsommelige, og Uenighed kjende de Intet til. Havesyge véd de ikke, hvad er; thi privat Ejendom findes — efter hvad nogle Aander fortælle, andre have modsat Mening — ikke i Aandelandet. Om Aandernes ægteskabelige Forhold hersker der nogen Uklarhed; dog er man vel næppe berettiget til at tvivle om deres Renhed. Et yndet Konversationsemne Aandeverdenen er Aandetelegrafen. «Saa stor Opsigt,« fortæller en Aand, «har den vakt deroppe, at der næsten ikke tales om Andet. Man kan gaa hvorhen man vil, man hører dog altid Spørgsmaalet: hvad Nyt ved Telegrafen? Og Aanderne fryde sig med uudsigelig Glæde over, at der er blevet aabnet dem en Vej, ad hvilken de kunne give deres Venner paa Jorden Meddelelser.« Paa disse Meddelelsers Beskaffenhed har Læseren her set tilstrækkelige Prøver! Formodenlig vil man nu indvende, at disse Prøver ikke kunne være afgjørende. Man vil indvende, at de i det Højeste kun vise, at Opfinderen af Aandetelegrafen og Forfatteren til den omtalte Bog er mer end almindelig, gal; og man vil paastaa, at fordi Clement Pine er gal, behøve andre Spiritister ikke at være det. — Denne indvendings Berettigelse kan dog ikke anerkjendes. At Pines Galskab ikke i og for sig involverer andre Spiritisters Galskab er selvfølgelig; men de Meddelelser, hans Venner i Aandeverdenen have givet ham, ere i Virkeligheden ikke mere forrykte end de Historier, man kan træffe hos andre af de mest anerkjendte Spiritister (f. Ex. den berømte Allan Kardec), og den Skildring, han giver af Livet i Aandelandet, har sine Sidestykker hos og er faktisk bleven godkjendt af mange højt ansete Spiritister. B. Wolfe, der — som vi saa i forrige Artikel — dog ikke er blottet for sund Menneskeforstand, har i sin Bog meddelt Aandesamtaler, der ganske stemme med de ovenfor leverede Prøver. Ogsaa hos Wolfe høre vi om Livet i Aandelandet, Aandernes Udseende og Beskjæftigelse, om deres sociale om deres Boliger, om Træer, Blomster, Dyr osv. osv. osv. i Aandelandet. Ogsaa Wolfe fortæller om en Aandetelegraf, adskiller sig fra vor derved, at den virker uden Telegraftraad: som elektrisk Balleri fungerer Noget, der kaldes tcill-power. Den, der vil være Spiritist, har ikke Lov til at vrage disse Beretninger: ClementPine med hans Aandetelegraf og hans Aander ham til.

Side 2

Vi ville imidlertid, i Stedet for at betragte Aandernes
Færden i the spirit-realm fortrinsvis hellige vor OpmærksomhedtilderesBedrifter
paa Jorden og se, hvorledesdegjøresig

Side 3

ledesdegjøresigbemærkede hernede. Men inden dette
kan ske, inden vi kunne komme til at nyde Skuet af de
spirite Manifestationer, maa vi opfylde forskjellige Be-

Side 4

I ing el ser. Aanderne ere ikke altid saa lette at komme
ud af det med; de ville ikke vise sig ved en hvilkensomhelstLejlighed,ogderes
Manifestationer

Side 5

faar man i Almindelighed kun under visse Betingelser
Lov til at se.

Saaledes hedder det ofte, at den, der vil være Vidne til de mest interessante Fænomener, ikke maa være »bundeni videnskabelig Opdragelses Lænker.« Positiv Tro paa Manifestationerne fordres maaske ikke, — skjønt det ganske sikkert har en højst oplivende Indflydelse paa Aanderne, om man tror paa dem —; men stærkt udprægetTvivl i alt Fald ikke tillades. Aanderne sætte overordenlig Pris paa, at man tror paa dem, og Skepsis kunne de ikke fordrage; møder man hermed, risikerer man enten at faa slet Intet at se, eller i alt Fald at maatte lade sig nøje med de mere tarvelige og mindre betydelige Fænomener. At der opstilles en saadan Betingelse,er dog ikke det mest Mærkelige. De, der benægte den objektive Virkelighed af forskjellige

Side 6

Fænomener, hvoraf Spiritisterne gjøre saa meget Væsen, hævde jo idelig, at de, der se dem, kun se dem, fordi de tro paa dem og ville se dem. Det er da vel ikke saa overraskende, naar Spiritisterne vende denne Argumentationom svare: de, der ikke se Fænomenerne, se dem ikke, netop fordi de ikke tro paa dem og ikke ville se dem. Men det Mærkelige bestaar deri, at Mangelen paa Tro meget jævnlig ikke alene forhindrer den paagjældendeTvivler at se Fænomenerne, men ogsaa alle de tilstedeværende Troende! Det er Noget, alle Spiritisterere om, at en Tvivlers Nærværelse — i alt Fald hvis han søger at komme paa Spor efter FænomenetsÅarsag, at hans Tvivl er ikke blot passiv men aktiv — har en overordenlig deprimerende Indflydelse paa Aanderne. Nogen fyldestgjørende Forklaring af denne Mærkelighed har man ikke leveret; — det er et Faktum, at Tvivlen har denne Virkning, og for Faktum maa man bøje sig, hvad enten man kan forklare det eller ej.

Vi ville imidlertid bestræbe os for at opfylde denne Hovedbetingelse; men dermed er Sagen ikke klaret. Det synes nemlig — i alt Fald efter nogle Forfatteres Sigende—atder opstilles andre Betingelser. Dog hersker der ikke Enighed herom, og det beror nok hovedsageligdelspaa Art, dels paa vedkommendeMediumsFærdighed Uddannelse, hvad der forøvrigtudkræves,for en Forbindelse med Aandeverdenenskalkunne sig iværksætte. Der er saaledes mange Manifestationer, der kun kunne vise sig i Mørke;*)

*) Fænomener, der kun ville vise sig i Mørke, have jævnlig vakt en let forklarlig Tvivl; men Spiritisterne forsikre os rigtignok, at man gjør Medierne storlig Uret ved at mistænke dem for at bruge Mørket paa en mindre tilladelig Maade. En Aand har oplyst, hvorfor Mørket er nødvendigt til Aandernes Legemliggjørelse: »Alle Aander og Medier ville kunne fortælle Dig , at Mørke er negativt og Lys positivt. Naar Du ser en Solstraale skinne ind igjennem en Sprække i et mørkt Værelse, synes dette at være fyldt med Støv. Den Bevægelse, som Du ser, er Liv og Elektricitet i Atmosfæren. Lyset holder Bevægelsen vedlige, og i det Lys kunne vi ikke gjøre Noget. Men naar Værelset er mørkt og der kommer Uo, samle vi disse Partikler og danne deraf Hænder og Legemer!"

Side 7

ved andre skulle de Tilstedeværende sidde i en bestemt Orden; er der Tvivlere tilstede, er det ikke altid heldigt, om de sidde for nær ved Mediet. Undertiden skal man holde sine Hænder i en bestemt Stilling, f. Ex. ved Borddanslæggedem Bordpladen. Undertiden kræve Manifestationerneenbestemt eller et bestemt Vejrlig. Heldigst er det, om man inden Seancens Begyndelseharsat i en vis højtidelig Stemning, f. Ex. ved Afsyngning af Psalmer eller ved Fortællinger om Aandesyner eller om, hvad der ellers kan være forefaldet i tidligere Seancer. Visse Aander kunne ikke fordrage Lugten af Tobak, og ville aldeles ikke vise sig i berusedePersonersNærværelse. Mediet Mrs. Hollis*) forlangteAanderne,at skulde lade sit Haar hænge frit ned, og de forbød hende at bruge Haarolje eller komme duftende Essenser paa Lommetørklædet. Rettede hun sig ikke efter deres Forlangende, udeblev Manifestationerne.Tilandre er der blevet opstillet andre Betingelser,saaman at det ikke altid er saa ganske let at gjere Aanderne eller Medierne tilpas. Lad os

*) Et ikke übekjendt amerikansk Medium. N. B. Wolfe, der har anstiliet en storartet Masse spiritistiske Forsøg, har hertil navnlig beljent sig af hende. For ikke længe siden har Victor Hugo og Louis Blanc ved hendes Hjælp søgt at træde i Forbindelse med deres Venner i Aandelandet.

Side 8

imidlertid haabe, at dette vil lykkes for os: en Rigdom
af Fænomener vil da aabne sig for vort Blik.

De spirite Fænomener eller Manifestationer kunne deles i to Klasser: de «fysiske», eller saadanne, hvor Aanderne virke paa eller frembringe materielle Gjenstande, og de «mentale» eller saadanne, hvor Mediet udfolder Evner, som ikke besiddes i normal Tilstand. Under den første Klasse hører bl. A. følgende: den noksom bekjendteBorddans, Gjenstandes Svæven i Luften, Aandebanken, Aandemusik, Aandeskrift (Pneumatografi, Psykografi), Frembringelsen af Frugter, Blomster og mange andre Sager, Yands Forvandling til Vin, Legemliggjørelse af Aandehænder, -arme, -hoveder eller endog af hele Aander, Aandesamtaler (Pneumatofoni, Psykofoni), Aandefotografierosv. Under den anden Klasse kan bl. A. henregnes: Clairvoyance, Somnambulisme, den alt i forrigeArtikel trance-speaking, visse Mediers Evne til at tale Sprog, der ere dem aldeles ukjendte. Herhen hører ogsaa den «automatiske Skriven«: naar Aanden kommer over Mediet, formaar det at besvare*forseglede Breve, eller det skriver lærde Afhandlinger om Sager, det aldrig har hørt Noget om; man har Exempler paa Medier, der samtidig med at føre en Samtale med de Tilstedeværendehave et Brev med den højre og et med den venstre Haand, hvert omhandlende sit Emne, og hvert i sit af Mediet ukjendte Sprog. Ofte forkyndes paa den Maade kommende Begivenheder. Mediernes Spaadomsevneer Under denne Klasse Fænomener høre ogsaa de Exempler, man har paa, at Medier ved deres blotte Haandspaalægning have formaaet at helbrede Syge. — Det indrømmes dog af mange Spiritister, at der ved Fænomenerne af denne sidste Klasse er den Ulempe,

Side 9

at de vanskelig tilstede Kontrol. De kunne derfor ikke have den overbevisende Kraft for Ikke-Troende, som de fysiske Fænomener, hvor Kontrollen jo er mulig. Af de fysiske Fænomener fremhæves særlig Aandefotografierne som havende en ganske overordenlig overbevisende Kraft.

Efter saaledes ganske kort at have nævnt nogle af de vigtigste Fænomener, ville vi begive os hen i en Seance, dér at se lidt nærmere paa dem. Vi ville begive hen i en Seance, hvor de Fænomener, der indfinde ikke høre til denne plumpe Slags, hvis Absurditet i Øjne faldende, men tvært imod ere ret overraskende, hvor der ikke er Grund til at tvivle om de Tilstedeværendes Intelligens og Hæderlighed, — og om hvilken der foreligger en Beretning, der dog ikke udelukkende saadanne aabenbare Naragtigheder, som dem Spiritisternes Skrifter pleje at være overfyldte med, men som tvært imod skal gjælde som Svar paa Faradays og Carpenters Forklaringer.

Den Beretning, hvortil vi sigte, gjælder en Seance, som Mrs. Hollis i 1873 gav i Cincinnati. Beretningen blev oprindelig givet i et Washingtoner-Blad af Mr. Plimpton, skal være «en af de Forenede Staters dygtigste Journalister«, en Mand om hvis Ærlighed og Intelligens der ikke skal kunne tvivles.

Mr. Plimpton begynder med at erklære, at Fænomenerneikke antages at skyldes Kneb eller Bedrageri,naar ikke vil gjøre sig skyldig i den usandsynligsteaf Antagelser. Han er overbevist om, at Mediet Mrs. Hollis er en fuldstændig hæderlig og paalidelig Person; men han synes paa sine Steder at indrømme, at Fænomenerne muligvis kunde forklares paa anden Maade end ved at henvise til Åanderne. »Tro paa det Skjulte

Side 10

og Hemmelighedsfulde har hos mig været en langsomt voxende Plante; men jeg behøver Herbert Spencers Selvtillidfor kunne anmasse mig Ret til at afgjøre den Slags Spørgsmaal a priori, og til at erklære, at en Ting er umulig, fordi den ikke hører til, hvad jeg personlighar

Efter denne personlige Erklæring, giver han en Beskrivelse det Værelse, hvori Seancen gaves. Værelset var oplyst; men selve Fænomenerne foregik under et lille Bord, der var tæt omhyllet med Tæpper, saa at der under Bordet maatte være det fuldstændigste Mørke. At der ikke var noget Menneske skjult under Tæpperne, forvissede Referenten sig om. Mediet, der sad ved Siden af Bordet, havde uafbrudt sin ene Haand liggende derpaa og holdt i den anden en Tavle med en Griffel. Af hvad der forefaldt, Følgende anføres:

«Kunde Aanderne citere et Ord eller en Sætning af en Bog, og skrive det paa Tavlen, som Mediet holdt under Bordet? En let Banken med Griffelen paa Tavlen angav deres Beredvillighed til at forsøge.*) Jeg havde taget en Bog med mig, som Mediet umuligt kunde kjende Noget til. Den var indsvøbt i Papir, saa det var umuligt at se, hvad det var for en Bog. Næppe havde jeg lngt. den paa en Stol ved Siden af Bordet, førend en Haand greb den og forsvandt med den under Bordet. Jeg passede nøje paa Mediet: hun forholdt sig ganske rolig; hendes ene Haand laa paa Bordet; med den anden holdt hun Tavlen; ikke en Muskel bevægede sig. Vi kunde høre hvorledes Omslaget blev taget af Bogen, hvorledes Bladene bleve vendte, og hvorledes Griffelen begyndte at skrive paa Tavlen. Nogle Øjeblikke efter blev Bogen atter stukket ud og lagt paa Stolen, og strax efter kom Tavlen. Aanden havde skrevet herpaa: «page 20. Branches taught«, og ved Eftersyn viste det sig, at disse Ord ganske rigtigtfandtespaa angivne Side. — Her havde jeg da

*) I Bankeaandernes Sprog betyder t Slag i Almindelighed »nej«, 2 »tvivlsomt« og 3 «ja».

Side 11

set et Fænomen, der medførte baade fysisk og aandelig Virksomhed. Hemmelig Aftale eller Bedrag kunde her ikke være Tale om. Jeg væltede Bordet og løftede det op: ingen Mekanisme, ingen skjult Medhjælper, intetsted, hvor Mediet kunde have lagt Tavlen, medens hun tog Bogen, — hvis det havde været en fysisk Mulighed for hende at tage den, hvilket det paa Grund af hendes Stillingikkevar. dog havde jeg set en Haand tage Bogen. Hvis jeg kunde se Bogen, maatte jeg ogsaa kunne se den Haand, der tog den fra Stolen. Det gaar ikke an at sige, at mine Sanser kunde forvisse mig om den ene Kjendsgjerning, men vare inkompetente Vidner, naar det gjaldt den anden. Og desuden, havde det været Mediets Haand, hvorledes skulde hun kunne have set at læse og skrive i det fuldstændige Mørke under Bordet? Det forekommer mig, at Professor Faradays Lære om ufrivillig Muskelvirksomhed bringes hors de combat ved denne Prøve; og det gaar nok ikke bedre med Professor Carpenters Lære om en übevidst Hjærnevirksornhed. — Dette Experiment interesserede mig saa levende, at jeg vilde gjentage det. Jeg gik hen til en Boghandler og lod ham give mig to Bøger, en fransk og en engelsk, uden at lade mig vide deres Titel eller Indhold. Dette gjorde han, og idet han pakkede dem ind, sagde han, at den mindste var den engelske. Med disse Bøger skulde vi nu experimentere. Mediet sad som sædvanlig med den ene Haand paa Bordet, medens hun i den anden holdt Tavlen under Bordet. Under Bordet var der fuldstændig mørkt. Jeg sagde til Mediet, at jeg havde to Bøger med mig, den ene fransk og den anden engelsk, og jeg foreslogatbegynde den engelske. Jeg lagde altsaa den mindste paa Stolen ved Bordet. Strax efter kom Haandenogtog Omslaget blev taget af og lagt paa Stolen, og faa Minutter efter blev ogsaa Bogen og Tavlen stukket ud. Paa Tavlen stod der til min Forbavselse: «De har taget fejl. Dette er ikke den engelske men den franske Bog.» Jeg aabnede Bogen: ja ganske rigtigt, det var en Skoleudgave af Æsops Fabler paa Fransk. Jeg maatte altsaa have misforstaaet Boghandleren. Saa prøvedevimed anden. Det gik ganske som ved den tidligere Lejlighed: under Bordet i Mørket blev nogle Sætninger,derfandtes Bogen, nøjagtig afskrevne paa Tavlen.—Formaar Hjærnevirksomhed at rette den bevidste? Hvis Mediet og de andre Tilstedeværende havde

Side 12

nogen Anelse, maatle det være den, at den første Bog var den engelske; men om det Urigtige i denne Tro blev vi først underrettede, da det blev skrevet paa Tavlen, at den var fransk. Der var altsaa en Aand, der i det Mindste forstod at læse og skrive, og som virkede uafhængig af vor egen. Hvad betød det?»

Mr. Plimpton fortæller endvidere, hvorledes Aanden i Mørket under Bordet kunde træde Synaale og se hvad Klokken var, hvorledes den kunde løfte tunge Borde i Vejret, hvorledes den formaaede at frembringe Blomster, hvorledes der viste sig forskjellige Aandesyner, hvorledes Ildtunger («Aandelys») dansede omkring i Værelset, naar Lyset slukkedes osv. osv. Han ender sin Beretning med følgende Betragtninger:

«Lad Læseren nu paa disse Fænomener anvende Faradays eller Carpenters Theorier. Lad ham prøve de Forklaringer, der ere blevne leverede af disse og andre Fysikere, der i deres Visdom have bildt sig ind at kunne gjøre Rede for disse Fænomener. Jeg paastaar, at han skal se bort fra al Sladder om Bedrageri eller Behændighedskunsterog hvis han er i Stand dertil, en fornuftigForklaring at udlede Fænomenerne fra Aanderne.— har, da jeg skrev denne Beretning om, hvad jeg har set, glemt den forfærdelige Dom, Faraday har udtalt: «de, der sige, at de have set saadanne Ting,» paastod han, «ei"e ikke berettigede tii at vidne om, hvad de have set!» Uagtet jeg begyndte mine Undersøgelser som Skeptiker og næsten med en Følelse af Foragt for dem, der tro paa Spiritismen; uagtet min Tanke aldrig har ladet sig forurolige af en uregerlig Fantasi eller af Syner, Varsler og Anelser; uagtet jeg var vant til kun at anse mine Sanser som gyldige Vidner; uagtet jeg er bleven oplært til en kold og rolig lagttagelse af Rjendsgjerningerog uagtet jeg var rede til at angive Svig og Bedrag, hvis saadant forefandtes, — saa har jeg dog — da jeg samtidig var bestemt paa ærligt og oprigtigt at foretage Undersøgelserne og uden Hensyn til Følgerne at vidne om Sandheden, og da min Tvivl efterhaanden er bleven overvundet og min Vantro besejret — maattet komme til den Slutning, at disse Fænomener

Side 13

vare, hvad de gav sig ud for at være. Den Overbevisninger mig paatvungen, at Aander, der for os ere usynlige, undtagen forsaavidt de give sig Udtryk ved særlig begavede Personers Mellemkomst, kunne træde i Forbindelse med de Levende, og at de have en lige saa übetinget personlig Tilværelse som vi selv.»

Det maa være nok med denne Prøve paa Mrs. Hollis's der i Virkeligheden ikke frembyde Andet end, hvad der har gjentaget sig i saa mange tusende spiritistiske Møder. Men der er en ejendommelig Slags Fænomener, som vi bør skjænke et Par Ord, da det paastaas, der i dem haves et Bevis for Manifestationernes objektive Virkelighed. Det er Aande fotografi erne.

Det paastaas saa ofte, at de Skikkelser, spiritistiske Medier og ingen Andre kunne se, kun ere Produkter af en levende Indbildningskraft. Det paastaas, at disse «Aander)), der kunne tale, skrive med Afdødes Haandskrift, tunge Gjenstande, frembringe forskjellige Gjenstande eller iklæde sig selv en legemlig Form, — maatte kunne fotograferes, hvis de havde en objektiv Virkelighed og ikke blot skyldtes en ophidset Fantasi. Nu vel: Spiritisterne hævde, at de kunne fotograferes. «der ikke lyver«, har frembragt Billeder af Aander, der ganske svarede til den Beskrivelse, «seende» Medier havde givet af dem, Aander, hvis Nærværelse havde været Fotografen umuligt at opdage. Fotografien har frembragt Billeder af Aander, der havde en umiskjendelig Lighed med afdøde Personer. Et Par Exempler.

I »Spiritual Magazine« Okt. 1873 fortælles det, at Dr. Thomsen fra Clifton, da han en Gang lod sig fotografere,til Forbavselse opdagede paa Fotografiet forudensit Billede Billedet af en Dame, der var ham

Side 14

ganske ukjendt. Han sendte Fotografiet til en Onkel af sig med Forespørgsel, om han tilfældigvis skulde vide, om nogen afdød Slægtning lignede dette Billede. Svaret var, at det var et Portræt af Dr. Thomsons egen Moder, der var død ved hans Fødsel! Der existerede tidligere ikke noget Billede af denne Dame, saa Dr. Thomson havde ingen Anelse om, hvorledes hun saa ud. Onklen bemærkede, som naturligt var, at han «ikke forstod det.» — Paa samme Maade skal det være gaaet flere Andre.

Mr. Slater, en dygtig Fotograf, tog i sit eget private Atelier, hvor der ikke kunde være Tale om Svig, et Fotografi sin Søster. Ved Siden af Søsterens Billede ses to Hoveder, hvoraf det ene aldeles bestemt er Lord Broughams, det andet, der er mindre tydeligt, tror Mr. Slater er Robert Owens, hvem han nøje har kjendt lige til hans Død. Mr. Slater har taget mange andre Fotografier, hvor lignende Mærkeligheder findes. «Men det Væsenlige er dog ikke, om disse Skikkelser ligne afdøde Personer eller ej. Det Vidunderlige er den Kjendsgjerning, at der overhovedet fremkommer bestemte og tydelige menneskelige paa Pladen, uagtet intet menneskeligt Væsen Fotografen og den Fotograferede var tilstede."

Paa Aandefotografierne vil man se, at Aanderne næstenaltid sig indhyllede i rige Draperier. I Almindelighedere saa tæt indhyllede, at der af Hovedet og Ansigtet næppe ses tilstrækkeligt til, at det er muligt at gjenkjende Skikkelsen. Forklaringen af denne Mærkelighedgaar paa, at «den menneskelige Skikkelse er vanskeligere at legemliggjøre end Draperierne.« Og den Slutning, der udledes heraf, er denne: «Det traditionelle »hvidklædte Spøgelse« var altsaa ikke tomt Hjærnespind, men var en Virkelighed, en Kjendsgjerning, der har en

Side 15

dyb Betydning, og som staar i Forbindelse med en endnu
uopdaget "Kemis Love.» (Wallace).

Ved Aandefotografierne, paastaas det, er den objektive
af usynlige menneskelige Skikkelser bleven
gjort til en »videnskabelig Kjendsgjerning.«

Den foranstaaende korte Omtale af forskjellige spirite Fænomener vil, trods dens Kortfattethed, kunne give et Vink om, at Læren om Aandeverdenen kan benyttes til at give en Forklaring af Meget, som man hidtil var tilbøjelig betragte som Fabel, fordi Naturvidenskaberne ikke anerkjendte det.

Naar der i Bibelen fortælles om den Haand, der ved Belhazzars Gilde skrev de truende Ord paa Væggen, — hvorledes vil saa den troende Antispiritist kunne forklare det, da han jo ikke vil tro paa Aanderne, men dog i Følge Bibelen er forpligtet til at tro, at Haanden virkelig viste sig, og at det ikke var noget Menneskes? — Naar det i Bibelen hedder, at Kristus forvandlede Vand til Vin, saa kan det for Spiritisterne ikke vise sig som noget Uforklarligt og Uforstaaeligt , aldenstund mange spiritiskeMedier gjøre det Samme. — Naar det i Bibelenom paa Pintsedagen berettes, at der viste sig for Apostlene Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa enhver af dem, og de begyndte alle at tale med fremmede Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige, — saa er det jo ikke Andet end, hvad der er hændet i Masser af spirite Seancer, baade hvad Ildtungerneog fremmede Tungemaal angaar. — Naar der i Bibelen fortælles om Opstandelse fra de Døde, om Syges Helbredelse, om fem Tusendes Bespisning, om Engle og

Side 16

Aanders Nedstigen paa Jorden og Talen med Menneskene, — saa undre Ikke-Spiritister sig nødvendigvis 'over, at den Slags Ting aldrig mere hændes, men Spiritisterne svare, at de i Virkeligheden daglig gjentage sig. — Paa disse Bibelens Fortællinger skulle Ikke-Spiritister «tro», men forstaa dem kunne de ikke. Spiritisterne forstaa dem.

Hvor besynderligt lyde ikke den katholske Kirkes Mirakler! kan tro paa Miraklerne i Lourdes, naar han ikke er Spiritist! Og hvor naturlige maa disse Mirakler forekomme Spiritisterne!

Socrates's «Daimon» faar sin rette Belysning af Spiritismen. Oldtidens Orakler, Præstinden Pythia kommer atter til Ære og Anseelse. — Drømme, Forudanelser og Spaadomme forklares af Spiritismen, og denne Lære viser os, hvor meget der er sandt og hvor meget Bedrag i Trolddommen og Hexeriet.

Og hvor mange hidtil uopklarede Mysterier blive ikke løste af den spirite Lære! I Aaret 1841, altsaa syv Aar før den moderne Spiritismes Fremkomst, skrev Major E. Moor F. R. S. (o: Fellow of the Royal Society) en lille \i f\ Cp al<r*Oll Vi f» n I-J r»l In«. i \\ *m llr /"\f» V» n ¦»¦» tr\ **4- »vil low r\-*nr* *"»i"» *-r i_^ *» - •• JLTVUlllli* O JL/VIIO " * I XITUIVVU IXUU HJi tUUll^Jl \J M.XM VJU gaadefuld Klokkeringning, de# i b'6 Dage havde varet ved paa hans Ejendom Great Bealings. Ethvert Forsøg paa at opdage Aarsagen var- forgæves, og alle mulige Bestræbelser at frembringe en lignende Klokkeringning slog fejl. Saa besluttede han sig til at skrive herom i Bladene. Til Svar herpaa fik han fjorten Meddelelser, der alle fortalte om lignende Tilfælde i forskjellige af England, hvor nogen fysisk Aarsag heller ikke havde været paaviselig. Et Sted havde denne Klokkeringning over hundrede Aar. «At forklare Sligt ved

Side 17

at henvise til Bedrag, er übetinget den mest utrolige af alle Forklaringsmaader. Spiritismen giver Forklaringen, idet den fortæller om tilsvarende Kjendsgjerninger, der daglig hændes, og som udgjøre det store System af Fænomener, den spirite Theori bevises.«

Endelig skal det fremhæves, at det er Spiritismen, der giver Løsningen af Spørgsmaalet om Bønnens Kraft. De, der bede iAand og Sandhed, ville ved deres større Inderlighed, større Ærlighed, større Iver lettere end Andre kunne vinde Medfølelse hos aandelige Væsener,der forsaavidt den »mediumistiske Evne« er tilstede , ville bestræbe sig for at besvare Bønnen, i alt Fald middelbart. George Muller i Bristol, der har skrevet en »Narrative of some of the Lord's dealings with George Muller« (6te Udgave 1860), er et slaaende Exempelherpaa. Muller, der fra 1830, da han giftede sig, har underholdt og opdraget sin Familie, og som har stiftet Asyler eller Vajsenhuse, hvor fire tusende faderløseBørn og til Dels underholdes, har aldrig haft nogen Formue eller faste Indtægter, og har dog i rette Tid kunnet bestride de store Udgifter, hans Foretagendernødvendigvis medføre. Utallige Gange har der ikke været en Skive Brød i hans Hus eller Penge til at kjøbe for, og uagtet han aldrig har laant det Ringesteeller eller indirekte anmodet eller ladet anmodeNogen en Skilling, og uagtet der aldrig er blevet anstillet Indsamlinger for ham, — have han og hans Børn dog aldrig manglet det Nødvendige. «Han og hans have bogstavelig levet fra Haanden til Munden: hans eneste og udelukkende Hjælpekilde har været: Bønnen.« Hvorledes lader dette sig nu forklare? ((Spiritistenforklarer som et Resultat af George Mullers

Side 18

personlige Indflydelse. George Mullers ædle Enfoldighed, hans Tro, grænseløse Barmhjærtighed og Godhed har faaet Væsener af en lignende Natur til at tage sig af hans Sag og hans mediumistiske Evne har gjort dem det muligt at arbejde herfor, ved at paavirke Andre, saaledes at de bragtes til at sende ham Penge, Føde, Klæder osv. netop i det Øjeblik, da han trængte hertil. Hvilken Magt der var den virkende, oplyses slaaende ved de talrige Breve, der jævnlig ledsagede Gaverne, og hvori Giverne fortælle om den pludselige og uimodstaaelige Lyst, der drev dem til paa en vis bestemt Tid at sende en vis bestemtSum, Sum netop var den, han trængte til og havde bedt til Gud om. Sligt kunde bortforklares, naar det kun hændtes nu og da; men naar Livets dagligeFornødenheder Løbet af tredive Aar uafbrudt tilfredsstillespaa angivne Maade, lader Kjendsgjerningernesig bortforklare.« (Wallace.)

Naar vi nu skride til Forklaringen af de spirite Fænomener, forstaar det sig af sig selv, at der under Forudsætning af en almægtig personlig Gud Intet er lil Hinder for at antage deres Mulighed. Men under den Forudsætning er jo ogsaa den katholske Kirkes Mirakler og meget Andet, som man her gjør saa grundig Nar af, muligt; under den Forudsætning er Alt jo muligt, — Alt, undtagen Videnskaben. Men Spiritisterne erklære sig — i alt Fald ofte — for «Fritænkere», og de ville ikke opgive Videnskaben. Vi maa derfor søge Forklaringen

Det viser sig da, at medens Spiritisternes og VidenskabensForklaringer
skarpt iige over for hinanden,

Side 19

haves der et tredje Forklaringsforsøg, der søger at mægle
mellem de to Modstandere.

Videnskaben hævder, at mange af Fænomenerne kun ere Resultater af en »übevidst Muskelvirksomhed", en »übevidst Hjærnevirksomhed«. Andre Fænomeners objektive Virkelighed benægtes rent ud, idet de kun kunne ses af Folk, der ere udrustede med en ganske usædvanlig Indbildningskraft. Og atter andre, hvis objektive ikke kan benægtes, ere kun godt udførte Taskenspillerkunster.

Spiritisternes Forklaring gaar udpaaFølgende: Til Borddansen, Aandebankningen, de tunge Gjenstandes Svæven i Luften, Psykografien og hvad de utallige andre Fænomener nu hedde, — har det, trods al anvendt Umage, været umuligt at paavise nogen fysisk Aarsag. De spirite Fænomener lade sig ikke forklare ved Hjælp af de kjendte Naturlove, og selv om det lod sig tænke, at der fandtes ukjendte Naturlove, som virkede med ved flere af Fænomenerne,saavildede umulig kunne forklare den hele Række af Fænomener, hvorpaa den spirite Theori hviler. Det er først efter at alle andre Forklaringsmaader have været forsøgte og vist sig ufyldestgjørende, at Spiritisternehaveføltsig til at udlede FænomenerneafenVirksomhed, udfoldes af usynlige Aander. Spiritisterne forsikre os, at de først have forsøgt alle fysiskeForklaringsmaader,ogat ikke ere komne til den Slutning, at det maa være Aander, der faa Bordene til at danse osv., blot fordi de saa en mærkelig og tidligere ukjendt Bevægelse. «Den spirite Theori«, paastaa de, «er kun blevet antaget som en sidste Tilflugt, efter at alle andre Theorier ynkelig have svigtet; den er kun bleven antaget, fordi Fænomen paa Fænomen, KjendsgjerningpaaKjendsgjerninger

Side 20

gjerningpaaKjendsgjerningertraadt frem og har givet direkte Bevis for, at de saakaldte Døde endnu leve. Den spirite Theori er den logiske Slutning af KjendsgjerningernesheleRække.«Saaledes Spiritisterne, og de tilføje, at naar man ikke kommer til denne Slutning, saa gjør man det ikke, dels fordi man skrider til Undersøgelsenmeddenforudfattede at Spiritismen er Galskab, dels fordi man kun holder sig til nogle enkelteKjendsgjerningeriStedet at tage den samlede Masse af Kjendsgjerninger. En ærlig og samvittighedsfuldBetragtningherafvil, de, føre til følgende Slutninger: »Mennesket er en Tohed, der bestaar af en organiseret aandelig Skikkelse, der udfolder sig i Overensstemmelsemedoggjennemtrænger fysiske Legeme, og som har tilsvarende Organer og en tilsvarende Udvikling.')»Dødenerdenne Ophævelse, men den medfører ikke nogen Forandring iAanden, hverkenimoralskeller Henseende. »*) «En progressivUdviklingafden og moralske Natur er Individets Bestemmelse; den Kundskab, den UdviklingogdenErfaring,

*) Aanden beholder altaaa efter at være skilt fra Legemet de samme moralske og intellektuelle Egenskaber, som den havde, da den var forenet hermed. Dette lyder mærkeligt, men naar Wolfe fortæller, Aanden kan føre mod sig over i Aandeverdcnen de Egenskaber, som Legemet havde, — saa antager Galskaben dog vel store Dimensioner. Wolfe — der er Læge — fortæller, Folk, der dø af Tæring eller lignende Lidelser, ofte i længere Tid efter at de ere traadte ind i Aandeverdenen, vedblive være svage. For at styrke sig søge de da at komme i Herøring med sunde og raske Personer; «thi hos dem indsuge de Sundheds- og Styrkeelementer og gjenerhverve saaledes de tabte Kræfter«! — Denne »new theory of sickness», der forklarer den »Udmattelse« og »Træthed«, hvorover Medierne klage (naar Fænomenerne ikke vil gaa), fremsættes for fuldt Alvor af en Læge, der rigtignok til Gavns er Spiritist.

Side 21

viklingogdenErfaring,der erhverves i det jordiskeLiv, danner Grundlaget for Aandelivet.« «Ved Hjælp af sirligt begavede Medier kunne Aanderne træde i Forbindelse med de Levende. De føle sig dragne henimod dem, med hvem de kunne sympathisere. Men deres Meddelelser behøve ikke at være fejlfrie, da Døden, som anført, ikke medfører nogen pludselig og væsenlig Forandring i Aandens Natur.« Dette er den spirite Læres fire Hovedsætninger. Hvorvidt de hvile paa noget fast Grundlag, bliver Videnskabens Sag at afgjøre, der dog vel ikke er saa afmægtig, som Spiritisterne gj_erne ville give den Udseende af at være. Inden vi gaa over over til de andre Forklaringsmaader, maa vi dog allerede her gjøre et Par kritiske Bemærkninger om den spiritistiske.Denførsteskal være den, at det unægteligt er ret snildt af Spiritisterne at indrømme, at Aanderne, fordi deres Natur moralsk og intellektuelt er den samme som Menneskenes, kunne fejle; men ved denne IndrømmelsetabeAandemeddelelsernerigtignok en betydelig Grad i Interesse. Indser Spiritisterne da ikke, at de ved idelig at undskylde de haandgribelige Fejltagelser, hvori Medierne gjøre sig skyldige, med Tilstedeværelsen af »løgnagtige Aander«, i en væsenlig Grad svække den Tro, som de ville sikre? — Vor anden Bemærkning ville Spiritisternesynesendnumindre thi den gaar ud paa, at den spiritistiske »Forklaring« slet ikke er nogen Forklaring. Selv om det antages, at Rigtighedenafdefire nævnte Hovedsætninger var godtgjort,—saavilde aldeles ikke dermed være forklarede. Selv om det antages, at Spiritisterne havde Ret i at hævde, at Mennesket har en af Legemet ganske uafhængig Aand; at denne efter at være skilt fra

Side 22

Legemet fortsætter sin Udvikling; at den ved Adskillelsen fra Legemet ikke undergaar nogen principiel Forandring; at, den kan meddele sig til Menneskene, — saa forklarer alt dette dog paa ingen Maade alle de spirite Fænomener. Det indrømmes udtrykkeligt, at Aanderne udvikle sig videre paa Basis af, hvad der er erhvervet i det jordiske Liv; men i saa Tilfælde, hvorledes er det muligt for dem at forudsige kommende Ting? Kan Spaadomsevne og Alvidenhederhvervesafet der principielt ikke er forskjelligt fra Mennesket? Og hvorledes vil det være muligt for et saadantVæsenattrodse Hvert Øjeblik handle de Aander, Spiritisterne fortælle om, imod Tyngdeloven og de andre Naturlove; men paa Spørgsmaalet om, hvorledesdetteermuligt, den spiritistiske Theori ikke Skygge af Svar. Spiritisterne anerkjende Tyngdeloven som en Lov, og dog tillade de deres Aander at handle imod den. Det var dette som skulde forklares, rnen som ikke bliver forklaret. Er det muligt at tænke sig Væsener — man kalde dem Aander, eller hvad man vil —, der ikke behøve at respektere Naturlovene? Spiritisterne svare ja, men glemme at bevise dette Svars Berettigelse.

Den tredje Forklaringsmaade indrømmer de spirite Fænomeners Virkelighed, men vil ikke anerkjende deres aandelige Oprindelse, hvorimod den hævder, at de skyldes en endnu uopdaget Naturkraft. Den søger saaledes at mægle mellem de to Modstandere: til Videnskabengjør den Indrømmelse, at al Tale om «Aander» er urimelig, og Spiritisterne søger den at tilfredsstille ved at anerkjende, at Fænomenerne hverken skyldes en ophidsetFantasi en übevidst Muskelvirksomhed. Men den har det tilfælles med de fleste Mæglingsforsøg: den tilfredsstiller ingen af Parterne. Man vilde ganske vist

Side 23

gjøre sig skyldig i en utilladelig Anmasselse, naar man benægtede Muligheden af, at der kunde forefindes en hidtilukjendt Kraft; men en saadan vilde paa ingen Maade forslaa til at forklare samtlige spirite Fænomener; den vilde i det heldigste Tilfælde kun kunne forklare nogle af de simplere fysiske. En saadan Kraft kunde maaske forklare den Banken, Kate Fox hørte; men hvorledesskulde kunne forklare den Betydning, der laa i denne Banken? En saadan Kraft kunde maaske forklare Borddansen og adskillige andre af de fysiske Fænomener; men hvorledes skulde den kunne forklare de Svar, der paa forskjellig Maade ofte ere blevne givne paa ikke udtalteSpørgsmaal? villig man end er til at indrømme, vi ere langt fra at kjende alle de i Naturen virksomme Kræfter, saa maa denne Forklaringsmaade dog — hvad enten den ses fra Spiritismens eller fra VidenskabensStandpunkt betegnes som ufyldestgjørende. — Det fortjener endnu at bemærkes, at de, der slutte sig til denne Forklaringsmaade, i de fleste Tilfælde have gjort det første Skridt henimod Spiritismen. Det næste Skridt plejer at føre dem helt over i Spiritisternes Lejr.

Saaledes staar der da kun Videnskabens Forkla-ringtilbage. indrømmer — og den maa indrømme det, hvis den ikke vil betegne som Taaber eller Løgnere en stor Masse Mennesker, om hvis fuldstændigePaalidelighed ikke kan tvivles — Videnskaben indrømmer, at en Mængde spirite ((Manifestationer« ikke alene virkelig finde Sted, men at ogsaa de paagjældende Medier ofte ere fuldstændig uvidende om, at det er dem selv og ikke Aanderne, der fremkalde dem. Forsaavidt indrømmer den Fænomenernes Ægthed. Men den hævder, at hvor overbeviste end de Paagjældende ere om, at

Side 24

Fænomenerne udelukkende skyldes Aanderne, saa er det dog dem selv og ingen Andre, der frembringe dem. Af de Videnskabsmænd, der have paavist dette, kunne særlignævnes Faraday og Dr. Carpenter.

Faraday har gjort sig bekjendt ved sin Forklaring af Borddansen. For over tyve Aar siden lykkedes det ham ved Hjælp af et lille Apparat, som han havde konstrueret dette Øjemed, at bevise, at Bordets Bevægelse skyldtes de Omsiddendes Muskelvirksomhed, selv om de muligvis udøvede denne aldeles übevidst. Apparatet førte et uomstødeligt Bevis far, at Bordet kun gik rundt, naar det modtog et tilstrækkelig stærkt Tryk af de Omsiddende. Omvendt har det ofte vist sig, at Bordet ikke gik rundt, naar man ved at lade de Omsiddende en bevægelig Gjenstand, fik det til at tage sig ud for dem, som om det var Bordet, og ikke denne Gjenstand, der gik rundt! — At Faradays Forsøg vare heldige, have Spiritisterne vel ikke kunnet benægte; men de pleje at indvende, at de kun bevise, at «de, der prøvede Borddansen i Faradays Nærværelse, gav Bordet det nødvendige Tryk, hvilket vi ikke gjøre.« Men den samme Indvending havde hine ogsaa gjort; ogsaa de vare overbeviste om ikke at have nogen Andel i Bordets Bevægelse, — indtil Forsøgene godtgjorde det Modsatte.

De her omtalte og andre lignende Forsøg kunne ganske vist forklare en Del af de blot fysiske Fænomener; men der er andre, som endnu staa uforklarede. Bordets Bevægelser og Bankningen kunne forklares; men de Svar, de Oplysninger, de Meddelelser, der gives ved Bankning, hvorledes forklares de? Dr. Carpenter har besvaret dette Spørgsmaal. Han har paavist, at de Fænomener, der vise sig, næsten altid ere saadanne som Mediet og

Side 25

de Tilstedeværende ventede, at de skulde blive, hvoraf kan sluttes, at de skyldes «en übevidst Hjærnevirksomhed»;thi er sikkert, at ligesom megen Muskelvirksomhedgaar sig, uden at vi skænke den den fjærneste Tanke, saaledes sker ogsaa megen af vor aandelige Virksomhedganske

Nu indvendes der rigtignok, at de Meddelelser, de formentlige Aander give, ofte ere af en saadan Natur, at Mediet selv ikke kunde give dem paa Grund af manglendeKundskab.— er imidlertid saa uheldigt, at naar man gaar til Bunds i Sagen, naar man ret undersøgerde«forbavsende« der fremdrages, — viser det sig altid, eller næsten altid, at Mediets Uvidenhedikkevar fuldstændig, som det muligvis selv troede. Muligvis har det ikke selv været paa det Rene med, hvad det vidste; men desuagtet have de Svar og Meddelelser, «Aanden» gav, ligget paa Bunden af dets egen Viden. «Thi den übetinget største Del af vore aandelige Skatte, ligger, som Sir W. Hamilton med Rette har bemærket, »udenfor vor Bevidstheds Omraade, skjult i Sjælens dunkle Kroge», saa at, naar vi en Gang har vidst en Ting, Spørgsmaalet om vi til en given Tid endnu kunne siges at vide den simpelthen er et Spørgsmaal, om vi med Lethed kunne drage den frem fra vor HukommelsesOplagskammer.Der nogle Tanker, som — hvis vi tør bruge et saa materielt Billede — ligge systematisk ordnede paa Hylder, hvortil vi have en let Adgang, saa at vi i Almindelighed vide at finde, hvad vi trænge til; dette er Tilfældet med den Viden, vi have daglig Brug for. Og dog, — hvem er det ikke hændet, at han iet givet Øjeblik har været ude af Stand til at mindes et Navn eller en Sætning, der i Almindelighed er ham vel

Side 26

bekjendt, ligesom man ofte er ude af Stand til at huske, hvor man har lagt sine Briller eller sit Blyant for fem Minutter siden? Der er andre Forestillinger, om hvilke vi vide, at vi have gjemt dem et eller andet Sted, men som vi ikke kunne finde uden først at lede efter dem; som naar vi f. Ex møde en Bekjendt, vi ikke have set i lang Tid, hvis Ansigt er os bekjendt, men hvis Navn vi ikke kunne mindes. I disse Tilfælde er det temmeligt sandsynligt,atde Forestillinger ville findes, naar vi lede efter dem, eller at de pludselig og tilfældig ville indfinde sig af sig selv. Men der er en anden Viden, som vi ikke er os bevidst, at vi have eller nogensinde have haft. Det hændes jo idelig i det daglige Liv, at en Mand bestemtpaastaarlige for sin Kone, at hun «virkelig aldrig« har fortalt ham det eller det, da han i saa Fald "ganske sikkert« skulde kunne huske det, — og saa kan efter Dages eller Ugers Forløb en Lysstraale ganske tilfældigskinneind en mørk Krog i hans «Tanke-Værelse« og faa ham til at mindes, at en saadan Meddelelse virkeligisin blev givet ham, uden at han da agtede derpaa.»SometExempel den af Metafysikere almindeligantagneMening, hvad man en Gang til Bunds har lært, del glemmer man aldrig fuldstændigt, anføres den Mand, der som Dreng forlod sit Fædreland, og som, da han halvfjerdsindstyve Aar efter vendte tilbage, havde glemt sit Modersmaal saa fuldstændig, at han ikke længereforstodet Ord; — og dog: efter de halvfjerdsindstyveAarsFraværelse Mindet herom pludselig op igjen: under vilde Feberfantasier begyndte han at tale sit Modersmaal saa flydende og saa rent, som om han aldrig havde talt andet, for atter at glemme det, da han helbrededes. Og det er bekjendt nok, at

Side 27

Mindet om forbigangne Begivenheder, der ganske havde
forladt den bevidste Hukommelse, i Dødsøjeblikket have
vist sig for Sjælen saa levende som nogensinde.

Det Anførte giver en Antydning af, hvor ufuldstændigtvi vor egen Viden. Hvorledes den tabte Viden atter bringes frem, er et andet Spørgsmaal; men da det sker uafhængig af Viljen og Bevidstheden, maa det ske automatisk eller mekanisk, og ansete Fysiologer hævde, at der ingenlunde er noget Overraskende i, at Cerebrums automatiske Virksomhed -giver sig Udtryk i Muskelbevægelserog «Bankeaander» og skrivende Medier saaledeskunne Kjendsgjerninger, der en Gang have været kjendte, men som nu ere gaaede i Forglemmelse,eller Svar, der vise sig at være rigtige, skjønt de stride mod, hvad man havde ventet. En fremragendeVidenskabsmand, hvis Sanddruhed, der ikke kan tvivles, fortæller saaledes, at en afdød Vens Aand viste sig for ham og paa Spørgsmaalet: «naar saa jeg Dig sidst?» gav et Svar, der stod i Modstrid med Spørgerens Erindring. Men da han senere talte med sin Familie derom, dukkede det op for hans Erindring,ikke at han virkelig havde set sin Ven paa den angivne Tid, men at han ogsaa havde talt herom til sin Familie. — Endnu et Exempel: En Aand melder sig ved Banken paa et Bord. Paa Spørgsmaalet om, hvem den er, svarer den: «Edward Young.» »Digteren?« «Ja.» «I saa Tilfælde, citer en Linje af et af dine Digte.« Aanden citerer: «Man was not made to question but to adore.» «Findes det i Digtsamlingen «Night Thoughts') ?» «Nej.» «Hvor da?» Svaret lyder: «JOB». Det kunde Spørgerne ikke forstaa: de vidste ikke hvad han mente med «Job», da de ikke nøje kjendte hans

Side 28

Digte. Den næste Dag kjøber den ene af dem et Exemplaraf Digte, og finder der en Fortælling om Job, der ender med den anførte Linje. Man tænke sig hans Forbavselse. Men Forklaringen lader ikke vente paa sig; ved gjentagne Gange at tænke sig om, viser det sig, at han alt tidligere havde læst den nævnte Fortælling, og at Bogen alt befandt sig i hans Hus. «Det var en i Forglemmelse gaaet Tanke (latent idea), Bankeaanden havde bragt frem.»

Men hvor mange saadanne Exempler, der end fremføres,saa Spiritisterne dog ikke bøje sig for Bevisernefor, Mennesket ikke kjender Grænserne for sin egen Viden, og for Læren om den übevidste Hjærnevirksomhedog Muskelvirksomhed. De paastaa, at denne Lære er en «Hypothese», der kun er opfunden for at forklare de spirite Fænomener, — uagtet Læren er ældre end den moderne Spiritisme, og uagtet Tilstedeværelsenaf übevidst Muskelkraft er tilstrækkelig anerkjendt(Aandedrættet, Banken, Højtlæsning uden at man aner hvad man læser osv.). Spiritisterne rykke saa frem med friske Tropper. De henvise bl. A. tii visse Mediers Evne til, naar Aanden tillader det, at tale Sprog, som de i normal Tilstand slet intet kjende til (Dommeren Edmunds Datter f. Ex.). Beretningerne herom fortjene dog lidt nøjere Prøvelse, inden man kan fæste übetinget Tiltro til dem; thi det synes tvært imod, at Sprogkundskaber ikke just er det, hvorved Aanderne og Medierne brillere. I N. B. Wolfes førnævnte Bog forekommer der saaledes flere franske Aander. Marechal Ney, Dronning Hortense, Kejserinde Josefine osv. høre, som det hedder, til Wolfes «band of spirits«) (formodenlig fordi han er døbt med Navnet «Napoleon Bonaparte«);

Side 29

men medens disse franske Aander tale et ulasteligt Engelsk(eller synes de saa temmelig at have glemt deres Modersmaal. Kejserinde Josefine, der har skrevet en stor Del af Wolfes Bog, og som har været ham en meget værdifuld Medarbejder, giver et Par Gange Prøver paa sin Færdighed i Fransk; men i disse Prøver findes der saa mange engelske eller amerikanske Vendingerog mange naragtige Fejl, at Sproget i alt Fald ikke fortjener Navn af Fransk. Omvendt synes Shakespeareog engelske Aander, der optræde i Frankrig, at glemme Engelsk. Og det er endnu aldrig lykkedes at faa Socrates til at tale Græsk. Saadanne Ting gjøre nødvendigvis En lidt mistroisk. Det gaar nok Medierne, der tale «i fremmede Tungemaal«, ligesom Apostlene: i de Omstaaendes Øren lyder det, som om de ere »fulde af sød Vin«.

Men nu de «helbredende Medier«? Hvorledes vil man forklare, at visse Medier ved den blotte Haandspaalægningformaar helbrede Syge? Ganske saaledes som man forklarer det samme «Mirakel«, naar det udøves af Andre end Spiritister. Enhver Religion fortæller os jo om saadanne »Mirakler«. Og i England var det fra de ældste Tider lige ned til det attende Aarhundrede en rodfæstet Tro, at «den kongelige Haands balsamiske Kraft» formaaede at helbrede for visse Sygdomme («King's Evil»).*) Karl den Anden «berørte» omtrent hundrede tusende Lidende. Vilde det ikke være forbavsende, om slet Ingen af saa stort et Tal var bleven helbredet? Helbrededesman var det naturligvis af »Mangel paa Tro«. Hvis de (»helbredende Mediers« Praxis er lige saa

*) Se Macaulays History of England ch. XiV.

Side 30

stor, vilde det være besynderligt, om de aldrig havde Held med sig. Det maa i Virkeligheden antages, at Nogle af dem, der berøres af Mediets Haand virkelig helbredes — ligegyldig af hvad Grund —, og at Andre maaske for en Tid tro, at de ere blevne helbredede. Fremdeles bør det fremhæves, at Sagkyndige forsikre, at den faste Tro paa et Lægemiddels Kraft i mange Tilfælde er det bedste Middel til at fremkalde Helbredelsen. Det har saaledes vist sig, at naar man i et af de «ufejlbarlige" »galvaniske«Lægeapparater, Metallic Tractors«, der i sin Tid vandt en saa übetinget Tiltro, erstattede Metallet med malede Træstykker, der ganske saa ud som hint, var Virkningen paa Patienten den samme: det var ikke den »galvaniske Kraft», men Troen, det kom an paa.

Hvad endelig den store Mængde af fysiske Fænomenerangaar, er det atter og atter af ansete Mænd blevet paavist, hvori de bestaa. Naar Spiritisterne hævde deres Virkelighed trods Videnskabens Bortforklaringer, og naar de henvise til, at Millioner af Mennesker have set dem, saa kan der mindes om, at det ogsaa lykkedes Theodore Hook at overbevise en talrig londonsk Folkeforsamlingikke om at han men endog om at den kunde «se» Løven paa Taget af Northumberland House bevæge Halen. Og der kan mindes om, at der i sin Tid ogsaa var Millioner, der kunde vidne om Hexenes Virkelighed.Og i vore Tider har man jo daglig de mest forbavsende Exempler paa Folks Lettroenhed og Overtro. Endelig skal der mindes om, at disse fysiske Fænomener have en paafaldende Vanskelighed ved at indfindesig, Mediet véd, at de gjøres til Gjenstand for Kritik; i de Troendes Forsamlinger indfinde de sig med største Lethed; er Mediet vidende om, at der er Kritikere

Side 31

tilstede, udeblive de, — forsaavidt da vedkommende Mediumikke
en ganske usædvanlig Øvelse.

At det ikke lykkedes Faraday at forklare alle Fænomenerne, utvivlsomt; men nogle har han dog for?~ klaret. At Carpenter ikke har forklaret alle, men kun nogle, er lige saa sikkert. At de øvrige Forklaringer, der ere blevne fremsatte, heller ikke forklare alle men kun nogle, er übestrideligt. Men lægges alle de forskjellige Forklaringer sammen, vil man dog vist komme til det Resultat, at der ikke staar mange Fænomener uforklarede tilbage, — selv uden at ty til Hypothesen om «en uopdaget hvis Mulighed visselig ikke tør benægtes.

Man bør ved Undersøgelsen af de spirite Fænomener først udskille alle dem, der kun ere Taskenspillerkunster, — og det bliver vist en meget betydelig Mængde; thi ihvorvel det er utvivlsomt, at det store Flertal af Spiritister fuldstændig hæderlige Folk, og ihvorvel ogsaa mange af deres Medier handle i god Tro, saa kan det dog vistnok siges, at alle eller saa godt som alle de Medier, drive Spiritismen som Næringsvej — «the professional —, ere Bedragere eller, for at bruge et høfligere Udtryk, Taskenspillere, — og fra dem er det, at de fleste og de vidunderligste Fænomener komme. Naar først disse Fænomener ere udskilte, lad os saa se, i hvor mange af de tilbagestaaende Aanderne have nogen Andel.

Det, der giver Spiritismen dens Betydning, og det,
der forbyder En at ignorere den, hvor meget end de
spiritistiske Theoriers og de spiritistiske Fænomers Besynderlighedkunde

Side 32

synderlighedkundefriste dertil, — er naturligvis den Kjendsgjerning, at Millioner af Mænd og Kvinder og nogle af Videnskabens første Repræsentanter have sluttet sig til den, hvorimod den har ingen eller saa godt som ingen Apostater. Den Kjendsgjerning, at Spiritismen i en forbavsendekort har grebet om sig med en sjælden Voldsomhed, og den Udsigt, der er til, at den ogsaa nok skal vide at faa Indpas paa Steder, der hidtil vare forskaanedefor — forbyder os at gaa den forbi i fornemTavshed.

Man har rigtignok indvendt, at der, naar Hensyn tages til Folks Forkærlighed for det Vidunderlige, ikke er noget Paafaldende i denne Kjendsgjerning. Ja Lord Amberley*) synes endog at mene, at, hvis der er Noget, der er Paafaldende, saa er det det, at Spiritismen saa mange Steder møder Foragt. Han finder en grov Modsigelsederi, Folk kunne forkaste Læren om Aanderne og Fortællingerne om deres Manifestationer, naar de antagede ₃ hvoraf deres Religion bestaar. Hvorfor,spørger er det latterligt, at tro paa, at et Menneskekan i Luften, naar det er ganske troligt, at et mcijiicskc iiin »puustHtsi uver Vauuei? HvOifor 61 uci Galskab at tro, at Aanderne kunne vende tilbage til os, naar det skal være fornuftig Religion at tro, at menneskeligeVæsener virkelig at være døde skulle rejse sig til Livet paany? Hvorfor kunne Aanderne ikke stige ned og tale med deres kjære Venner, naar Englene kunde stige ned og tale med Profeterne? Hvorfor skulde et Bord ikke kunne spadsere omkring, naar Havet af Moses kunde lade sig spalte? Og Lord Amberley tilføjer, at der

*) 'Experiences on spiritualism" i -Fortn. Rev.« Jan. 1874.

Side 33

for de spirite Fænomener, der endnu daglig indfinde sig og fremdeles under visse Betingelser ville indfinde sig, dog foreligger langt talrigere og langt paalideligere Vidnesbyrdend de religiøse, der ikke mere indfinde sig. Der er dog en Mulighed for at undersøge de spirite Fænomeners Ægthed, men Vidnerne om de religiøse ere ikke længere tilstede og kunne ikke tages i Forhør. Er det da ikke langt mere urimeligt at tro paa disse end paa hine?

Vi skulle ikke her tælle efter, hvor mange der i Virkeligheden tro paa de religiøse Mirakler, men vi skulle fremhæve, at der med Hensyn til dem dog i det Højeste kun er Tale om en «2ro»: man «tror» paa dem, men man véd, at de ikke have noget at gjøre med Virkeligheden. Ganske anderledes med Spiritismen: her er der en Viden; alene i Amerika forsikre elleve Millioner at de have en videnskabelig Vished for Fænomenernes Ægthed! Det er det, der er det Forbavsende.

, Det spiritistiske Spørgsmaal er maaske Nutidens hesynderligste
Den, der kunde løse det, vilde
løse et af de mærkeligste «sociale Spørgsmaal«.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 5 (1875)

Spiritismen.

II. Aandernes Manifestationer.