Møntreformer i Danmark og i Udlandet. Efter «Berl. Börs. Z.»

I den af den konstituerede Møntdirektør i April Maaned f. A. til Finansministeriet afgivne Beretning og i Sammes interessante Meddelelser i Nationaløkonomisk Forening*) foreligger der et saa betydeligt Materiale til en Vurdering af, hvorledes Møntsagens Gjennemførelse er bleven foretaget, at det har været fuldt berettiget allerede nu at udtale en Dom, der maatte blive en Anerkjendelse. Hvad der er udrettet er iog for sig meget betydeligt og taaler ogsaa meget vel Sammenligning med, hvad der er udrettet andetsteds, hvor en Møntreform i samme Retning som vor har staaet eller endnu staar paa Dagsordenen. viser sig nemlig, at Danmark ved i rette Tid at beslutte Reformen, ved at forberede den med Omsigt og gjennemføre med Energi heldigt har undgaaet de store Tab for Statskassen og de Gener og Besværligheder for Befolkningen, som man i andre Lande maa finde sig i. I saa Henseende er det af stor Interesse at iagttage Forholdene i Holland, der endnu ikke har besluttet Reformen, og i Tyskland, hvor man befinder sig midt i den; vi meddele nedenfor efter «Berliner- Borsen-Zeitung« (1875, Nr. 40 og 104) to Artikler, der give interessante Oplysninger om enkelte Punkter, vedrørende disse Landes Møntvæsen. —

I Holland er det endnu ikke lykkedes at bringe Spørgsmaaletom
af Guldmøntfoden til endelig Afslutning.

---

*) Kationaløk. Tidsskrift, 3 Bd. S. 122 og 462, 5 Bd. S. 62.

Det vil jo erindres, at et Lovforslag om en Møntreform i Begyndelsenaf Aar blev forelagt Generalstaterne, der imidlertidforkastede med overvejende Majoritet, og siden den Tid har det ny Ministerium befattet sig med dette vigtige Anliggende,uden Resultat. Alt, hvad man hidtil har besluttetsig er ikke Andet end foreløbig indtil Iste Juli d. A. at unddrage Publikum den Ret, som det hidtil har haft, til at faa udmøntet for egen Regning, og denne Beslutning var ogsaapaatrængende naar man vilde befri Staten for det Tab af 4 pCt., som Holland har lidt Aar ud og Aar ind som Følge af Publikums Cdmøntningsret, der kunde benyttes og virkelig blev benyttet til at realisere en Gevinst af den nævnte Størrelse. Til Forstaaelse heraf maa del erindres, at 100 hollandske Gylden veje 1 Kilogram, medens den hollandskeSølvmønt bestaar udelukkende af Sølv, men kun har en Finhed af 94V2 pCt., saaledes at 100 Gylden vel veje 1 Kilogram, men kun indeholde 945 Gram fint Sølv. Naar nu 945 Gram fint Sølv give 100 Gylden, ville jo 1000 Gram f. S. give 105,81 Gylden, og ganske vist udbetaler den hollandske Mønt ikke mere end 104,70 eller højst 104,75 Gylden for indleverede1000 fint Sølv, idet den lille Forskjel 1,11 eller 1,06 gaar med til Prægningsomkostninger og til Betaling af det Kobber, der maa iblandes for at faa 1000 Gram Møntmetalud 945 Gram Sølv; men naar man hidtil for 1000 Gram fint Sølv endda blot har faaet 104,70 Gylden, var der en ikke übetydelig Fortjeneste at realisere. Hvad man gav mindre end 104,70 Gylden for 1000 Gram fint Sølv, var jo ren Fortjeneste, og Sølv kunde i Virkeligheden andetsteds faas til billigere Pris. Der var to Spørgsmaal at besvare:

1) Hvad er Prisen paa Sølv i London, der er HovedmarkecleL
ædle Metaller?

2) Hvad er Prisen paa Sterling i Amsterdam?

Naar den første er 58 Pence pr. Unze Standard og den sidste,
som i Slutningen af forrige Aar, 11,90 Gylden, bliver Regnestykket
simpelt hen dette.

Naar Situationen var saaledes, kommer man uvilkaarlig til at opkaste det Spørgsmaal, hvorfor ikke alle Bankiers indkjøbte Sølv og opnaaede denne betydelige Fordel. Svaret er ganske simpelt: For al opnaa et Resultat som det ovenfor fremstilledemaatte nødvendigvis Jade det indkjøbte fine Sølv udmønte; dette lykkedes kun ganske enkelte Bankiers, eftersomMønten, i Løbet af en Dge kan udmønte omtrent én Million Gylden (hvad den for Øvrigt har gjort hele sidste Halvdelaf Aar), havde maattet indrømme den Nederlandske Bank en Forrettighed til at faa udmøntet, og Banken havde den 1 Maj f. A. et Forraad af 17 Millioner fint Sølv, for hvilke den gjorde sin Forrettighed gjældende, medens Andre først efter den kunde benytte Udmøntningsretten og derigjennem realisere den omtalte Gevinst. — Hollands Tøven med at indføreGuldmøntfoden saaledes Staten et Tab af 4 pCt. af hver Million, der ugenlig udmøntes; thi naar man, som det kan forudses, bliver nødt til at erklære sig til Fordel for Guldmøntfoden,maa indløse al den udmøntede Sølvmønt med Guld eller sælge den til Markedsprisen for fint Sølv, og den vil derved tabe 4 pCt., selv under den Forudsætning, at

Sølvprisen ikke gaar ned under 58 Pence*). Delte Tab vil naturligvis formindskes, hvis Sølvprisen eller Vexelkursen paa London stiger; men begge Dele ere lidet sandsynlige, da Tysklandpaa ene Side er i Færd med at formindske sin Sølvbeholdning,og paa London er i stadig Synken**), paa samme Tid som England fremdeles er Hollands Debitor for betydelige Summer. —

Det ligger nær, i Anledning af ovenstaaende Artikels Indhold, A. at mindes, at Danmark, ved betimeligt at bringe en saa betydelig Del af den til Inddragelse bestemte Sølvmønt som de fra Norges Bank modtagne Rd. 4,462,000 i Dobbeltdalere Markedet, opnaaede at faa den solgt til en Pris af bQ¹;- Pence pr. Cnze Standard.

— Den anden Artikel i «Berl.-Borsen-Zeitung» er af følg.ende

«Sem. flnanciére« opstiller følgende Beregning: «Man havde allerede i lang Tid ventet, at Tyskland vilde komme i den Nødvendighedat henvende sig til det engelske Marked for at faa sit Guldforraad forøget, og i den forløbne Uge (det paagjældendeNr. af 3 Marts) ere Guldindkjøbene ogsaa begyndte,endskjønl ikke ere gunstige for Operationeraf Art. Som bekjendt udmøntes der 69⁸/4 20- Mark-Stykker af et Pund fint Guld, altsaa 139¹/« af et Kilogr. fint Guld, der saalcdes repræsenterer 2790 Rigsmark. For Øjeblikket koster et Kilogr. fint Guld i London 2800,97 Rmk.***), saaledes at der paa hvert Kilogram udmøntet Guld er et Tab af 10,97 Rmk., bortset fra Transportomkostninger, Rentetab osv. Dette Guldindkjøb kan kun have sin Grund ien tvingendeNødvendighed.« Efterretninger stadfæste fuldstændig denne Meddelelse; den tyske Regering har i Virkeligheden igjen i den sidste Tid begyndt at gjøre betydelige Lndkjøb af Gnid i

---

*) For Øjeblikket er den kun 57.

**) - 11,80.

***) Efter dette Prisforhold vilde Danmark altsaa være kommen til at give omtr. 9,75 Kr. mere pr. Kilogram, end det gav, for de 10,802 Kilogr. fint Guld, som det hidtil har udmøntet.

London, og naar dette Faktum ikke endnu gav sig Udtryk i den sidste Opgjørelse af Englands Bank, maa det tilskrives Indflydelsen af modvirkende Omstændigheder; men sandsynligvisville i den nærmeste Tid høre ny Klager over, at Guldet gaar ud af Englands Bank, og Udtalelser af Frygt for en forestaaendeDiskontoforhøjelse. kan ikke lukke Øjet for, at vi endnu ere meget langt fra den fuldstændige Gjennemførelse af Møntreformen, og Begeringen vil vistnok atter og atter faa at høre, at den har miskjendt den hele Foranstaltnings Betydningog undladt at foretage, hvad der var nødvendigt for hurtigt og sikkert at indføre Guldmøntfoden og virkeliggjøre den hele Reform. Endskjønl der er udmøntet 1114 Millioner Mark Guldmønt, cirkulerer der nu som tidligere for Størstedelenkun og Banknoter; Guldmønten ligger indespærreti og Regeringens Kasser, og naar den undtagelsesviskommer Omløb i større Beløb, hjemfalder den meget hurtigt til den Skjæbne at blive indsmeltet og udført af Landet. Ganske vist vil der for en Del blive raadet Bod herpaa,for som der i Følge Loven af 21 December 1874 om Udgivelsen af Banknoter vil blive inddraget henimod 250 Millioner Mark Banknoter, lydende paa mindre Beløb, og man haaber, at disse Noters Inddragelse vil blive erstattet ved Udgivelsenaf men det er dog et Spørgsmaal, om dette lader sig realisere. Mere Berettigelse forekommer det os, at den af flere Stalsøkonomer udtalte Frygt har, nemlig at Bankerneved Lejlighed nærmest ville udgive deres Sølvmønt. Man er endnu for langt tilbage med Udmøntningen af den ny Guldmønt, Inddragelsen af den gamle Mønt er ikke foretagen med tilstrækkelig Energi, og det er af Vexelvirkningen mellem disse to Fejl, at den übehagelige Situation er voxet frem, som vi nu have befundet os i mere end et Aar, og som vi ikke i lang Tid ville komme ud af.