Nationaløkonomisk Forening

afholdt Onsdagen den 23 September 1874 Møde. Professor Se har li ng dirigerede. Paa Mødet optoges som Medlemmer af Foreningen D'Hrr. Jærnbaneingeniør Fredericia, Bankassistent juris Gredsted, Apotheker Petersen (Gammeltorvs Kand. polit. Rubin, Vinhandler Jean Schalfa g og Premierløjtnant i Artilleriet Wes trup.

Forhandlingerne, der gjaldt: den hensigtsmæssigste Anvendelse
et eventuelt Overskud paa det danske Statsbudget,
indlededes af

Etatsraad Direktør i Nationalbanken Levy: Det maa først og fremmest undersøges, om der kan gjøres Regning paa et Overskud; thi Spørgsmaalet om, hvorledes Overskuddet hensigtsmæssigstanvendeseraabenbart ørkesløst Spørgsmaal, saalænge det ikke er godtgjort, at der er et effektivt og disponibelt Overskud, hvormed Finansministeren kan operere. I tidligere Tider, navnlig i Aarene 1855^—1860, havde man haft et saadant; men Krigen i 1864 havde i en væsenlig Grad forandret den gode finansielle Stilling, vi indtog før den. Balancenkundeien af Aar, lige til 1869 og 1870, kun bringes tilveje derved, at vi tog af Reservefondet. Reservefond og Aktiver maatte lige til det nævnte Aar tilskyde Alt, hvad der udfordredes til Jærnbaneanlægene og til Afdragene paa Statsgjælden.Meni187 _—72 ophørte dette Forhold og der indtraadteenmegetglædelig I 1871^—72 medgik der til Jærnbanerne 1,371,000 Rdl., til Afdrag paa Statsgjælden2,273,000Rdl.Det Tilskud af Aktiverne beløb 682,000 Rdl. og af Reservefondet 1,328,000Rd1., tilsammen: 2,010,000 Rdl. Kasseoverskuddet var samtidig 1,951,000 Rdl., og drages herfra Indkomstskatten, der var en aldeles extraordinær

Indtægt, med 1,300,000 Rdl., faas der et kontant Overskud paa 651,000 Rdl. Drages nu det, der gik til Jærnbaneanlæg (1,371,000 Rdl.) fra den samlede Indtægt af Aktiver og Reservefond(2,010,000Rdl.),ses , at Overskuddet i Kassen kom til at svare til den overskydende Indtægt af Aktiver og Reservefond. Forholdet var altsaa i 1871^—72 dette: AfdragenepaaStatsgjældenvare af de ordinære Indtægter, Jærnbaneudgifterne vare afholdte af Reservefondet, og det ved Indskomstskatten indvundne Beløb havde udelukkende tjent til at forøge Kassebeholdningen med 1,300,000 Rdl. 1 det føl gende Finansaar, 1872_—73, var Fremgangen endnu større. I det nævnte Aar udfordredes til Jærnbaneanlæg og andre offentligeAnlæg672,500Rdl., Kreditbevisernes Indløsning 3,048,000 Rdl. og til Afdrag paa den udenlandske Gjæld 2,231,000 Rdl. Derimod toges til Indtægt af Aktiverne 797,000 Rdl. og af Reservefondet 3,070,000 Rdl. Kasseoverskuddet var i det nævnte Aar 1,267,000 Rdl. Netto. AHsaa dækkedes i 1872_—73 Jærnbaneudgiften ved Tilskuddet af Aktiverne, UdgiftentilKreditbeviserneved fra Reservefondet, medens Afdraget paa den udenlandske Gjæld afholdtes af de ordinære Indtægter, der endog dannede en kontant Beholdning af 11/*I¹/* Million. Men Nedgangen paa Reservefondet og Aktiverne er i Virkeligheden mindre, end de anførte Tal angive. 11871_—72 beløb det kontante Tilskud 2,010,000 Bdl., den virkelige NedgangpaaReservefondog var imidlertid ikkun 1,161,000 Rdl.; i 1872_—73 udgjorde det kontante Tilskud 3,867,000 Rdl., medens den virkelige Nedgang paa Reservefond og Aktiver ikkun var 2,700,000 Rdl. Taleren udviklede derefter, hvorledesdernemligjævnsides Forbruget er en stadig jævn Tilgang paa Aktiverne, hvilkel bedst kunde ses deraf, at Renlen og Indtægten af Aktiverne i de sidst anførte Aar ikke vare aftagne,mentværtimod Der erhverves stadig nye frugtbringende Aktiver, ligesom Jærnbaneindlægterne efterhaandenblivestørre.Ved af Grundene paa Gammelholm, ved Erhvervelse af Byggefonden paa de udenbys Grunde og ved Salg af forskjellige mindre Domæneejendomme forøges Aktiverne jævnlig. Og man maa ikke tro, at Salg af Domæneejendomme,

f. Ex., altid skulde medføre en tilsvarende Nedgang i Domæneindtægterne;Erfaringenviser,at ofte ingenlunde er Tilfældet.MedHensynlil maa det særlig bemærkes, at de stadig forrente sig bedre; Erhvervelse af fornuftigeJærnbaneanlægerogsaa Grunden kun en Form for Erhvervelse af Aktiver. Men det, der dog fremfor alt Andet har bidraget til at forbedre vor finansielle Stalus, er den overordenligeFremgangide Afgifter, og navnlig Toldafgifterne.Herharder 1869 været en stadig Tilgang. De følgende Tal ville vise det: I 1869_—70 udgjorde den samlede Indtægt af Indførselstold, Stempelafgift af Spillekort, Krigsskat paa Vareindførselen, Skibsafgift og Brændevinsafgift m. M. 8,682,000 Rdl. I det følgende Finansaar var her en Tilgang paa over 200,000 Rdl.; i det derpaa følgende beløb Indtægten af de nævnte Poster 9,411,000 Rdl.; i 1872_—73 9r546,0009_r546,000 Rdl. og endelig i 1873—74 10,400,000 Rdl. eller 1,717,000 Rdl. mere end i 1869—70. Under den almindeligeUdviklingmaatteToldindtægterne aarlig henimod 100,000 Rdl. formedelst den stadig voxende Folkemængde; toges Hensyn hertil, blev der dog i de 4 Aar en Forøgelse af over 1,300,000 Rdl. Denne store Fremgang fandt Taleren i den heldige Udvikling af vort Agerbrug, ligesom han antog, at Stigningen af Arbejdslønnen ogsaa har en meget betydelig Andelheri.Maaskevil bemærke, at der ikke bør gjøres for sikker Regning paa, at denne Fremgang vil vedblive, og at ea Tilbagegang mulig turde indtræde i de kommende Aar. Taleren tror for sit Vedkommende dog ikke herpaa, naar han ser hen til den Maade, hvorpaa Velstanden har udviklet sig her, og den Fasthed den har faaet. Uagtet Regnskabet for 1873 —74 endnu ikke er offenliggjort, mener Taleren dog, i BetragtningafForholdenebestemt turde forudsætte, at Resultatetikkestodtilbage det foregaaende Aar, saa at der atter kan paaregnes et disponibelt effektivt Overskud paa 11/*I¹/* Mi 11. Rdl. Taleren gik derefter over til at paavise, hvorledes det disponible Overskud i de kommende Aar yderligerevilstige,navnlig der kan gjøres Regning paa en væsenlig Nedgang i Udgiften lil Statsgjælden, om hvis Virkning

paa Budgettet der i alt Fald ikke kan rejses Tvivl. Der vil i Løbet af de nærmeste Aar indtræde følgende Besparelser paa Statsgjælden: fra 1 Januar 1875: ved Opsigelse af Laanet i London af 1864, Forskjellen mellem det aarlige til ForrentningogAfbetalingfornødne og Renten af den Sum, der vil medgaa til Indløsning af Laanets Restbeløb (1,056,000 L. St. eller ca. 9,592,000 Rdl.), vil bevirke en aarlig Besparelse af 270,000 Rdl.; — fra 1 April 1877: paa Gjælden til NationalbankendetaarligeBeløb Forrentning og Afbetaling 324,000 Rdl.; — fra 1 Maj 1877: paa Laanet i London af Novbr. 1864 det aarlige Beløb til Forrentning og Afbetaling 80,000 L. St. eller 720,000 Rdl.; — fra 30 Sept. 1877: paa Laanet i London af 1825 del aarlige Beløb til ForrentningogAfbetaling192,500 St. eller 1,748,000 Rdl. LæggesBesparelsenpaadisse Poster sammen, faas en samlet Besparelse af 3,068,000 Rdl. Men da Indtægterne fra 1 April 1877 aarlig ville blive formindskede med 1,324,000 Rdl. ved den endelige Afbetaling af vort Tilgodehavende i Udlandet i Anledning af Sundtoldafløsningen, maa dette Beløb drages fra den ovennævnte samlede Besparelse, og Resultatet bliver allsaa,atdenvirkelige vil udgjøre 1^744^000 Rdl. Denne Udgiftsformindskelse giver i Forening med del tidligereomtaltekontanteOverskud l*/4 -Mill. Rdl. en Sum paa omtrent 3 Millioner Rdl., hvorover der allsaa vil kunne raades.

Taleren betragtede dermed sit Hverv at indlede en Diskussion af være til Ende. Han vilde ikke opstille noget bestemt Program for Anvendelsen af Overskudet, men indskrænke til at gjøre nogle Antydninger.

Først og fremmest maa det da vise sig som en paatrængendeNødvendighed forbedre vore Embedsmænds Lønninger, og det vil være nødvendigt at forbedre ikke alene de lavt løn-* nede Embedsmænds Kaar, men ogsaa de højere lønnede. Den Sum, der vil gaa hertil, maa mindst ansættes til 5 å 700,000 Rdl. — Naar det er blevet sagt, at vi bør benytte vor heldige finansielle Status til en gjennemgribende Reform af Toldtariffen saa kan Taleren ikke tiltræde denne Anskuelse, og han mene

tvært imod, at man skal være meget varsom med at røre ved Toldsatserne. Hvad særlig Kaffetolden angaar, saa er der ingen Grund til at nedsætte den. Kaffetolden udgjør kun omtrent 16 pCt. af Værdien, og Kaffe forbruges ikke af Enhver, i alt Fald ikke af Børn. Der er da langt mere, der taler for en Nedsættelse af Sukkertolden, der udgjør omtrent 37 pCt. af Værdien. Sukker bruges i et langt større Omfang af Befolkningen,Ingen i den Henseende en Undtagelse, end ikke Barnet ved Moderens Bryst. Sukker er langt mere Nødvendighedsartikelog vigtigere Næringsstof end Kaffe. — I langt højere Grad end Toldtariffen trænger Stempelinlraderne til en Reform. Ved Stempling af Lejekontrakter og paa anden Maade fordyre Stempelintraderne i en betydelig Grad Huslejen; men er der NOget, der er Nødvendighedsarlikel, og som helst maa være beskattet saa lempeligt som muligt, saa er det da Husrum.Denne gaar i en ganske særlig Grad ud over de Übemidlede. — Ogsaa Skibsfartsafgiften trænger til en Reform. Det er en Afgift, der stærkt tynger Omsætningen, og baade Billighed og sund Handelspolitik taler for dens Afskaffelse. Det anføres rigtignok til dens Forsvar, at den skal være en Erstatningfor Udgifter til Fyr- og Vagervæsenet; men den indbringer i Virkeligheden det Dobbelte af det, der medgaar hertil. Vil man ikke helt opgive Skibsafgiften, hvad der vilde være det ønskeligste, bør den i ethvert Tilfælde nedsættes saa meget, at den kun kommer til at dække Statens Udgifter til Fyrvæsenet. — Fremfor Alt maa Taleren dog anbefale, at der arbejdes hen til at indføre en aarlig Amortisation af den indenlandskeStatsgjæld. el aarligt Afdrag paa den indenlandske Gjæld af 375,000 Rdl. med Tillæg af de aarlig besparede Renter,vilde kunne amorliseres i54 Aar. Vi kunde saaledes uden nogensomhelst Vanskelighed berede vore Efterkommere det store Gode i Løbet af et bestemt Aaremaal at blive befriet for en stor Gjæld, ligesom vore Forgængere ved Afslutningen i 1825 af det 3 pCt. engelske Laan ved Indførelse af en ringe aarlig Amortisation have gjort det muligt for os om et Par Aar at blive befriede for en aarlig stor Udgift, hvis Ophør i forskjelligeRetninger komme os til Gode.

Folketingsmand Fuldmægtig Gad kunde ikke alene tiltræde det rent Faktiske, men ogsaa flere af de Anskuelser, Etatsraad Levy havde udtalt. Hvad særlig Levys Beregning af et aarligl Overskud paa 3 Millioner angik, fandt han den ingenlunde for høj. Overslaget var tvært imod snarere for lavt end for højt, og det kunde vistnok uden Overdrivelse sættes til mellem 3 og 4 Millioner. Vor Slatsformue var siden den sidste heldige Finanspefiode — d. v, s. siden før Krigen i 1863 og 64 — gaaet tilbage med 12 å13 Mill. Rdl.; men dette turde ikke anses som noget uheldigt Resultat, og indtil for nogle Aar siden havde man ikke vovet at gjøre et saadant Overslag. Man maa nemlig ikke alene se paa Frem- eller Tilbagegang af Formuen,men paa Bevægelsen med Hensyn til Indtægtskilderneog absolut nødvendige Udgifter. Vore Indtægtskilder flød i de senere Aar særdeles rigelig og Udgifterne vare væsenliguforandrede. havde ligesom Levy tænkt paa en Amortisation af vor faste Gjæld; thi i de gode Tider skulde man gaa frem. Fremgang kunde nu iværksættes paa en af to Maader: enten kunde man erhverve Aktiver, eller ogsaa kunde man afbetale paa Gjælden. Taleren vilde ikke nøjere omtale Erhvervelsen af nye Aktiver, men skulde dog anføre, at Staten maaske — saaledes som anbefalet af Andre — kunde søge at blive Ejer af Hovedjærnbanerne i Sjælland, hvilket kunde ske paa flere Maader. Af de Penge, der blev tilovers, maatte mindst en halv Million anvendes til Lønningsforbedringer for Embedsmændene,og udelukkende for de lavt lønnede, men de højere lønnede maatte nødvendigvis tages med, naar man ikke vilde udsætte sig for en følelig Tilbagegang med Hensyn til Embedsmændenes Dygtighed og Karakter og deraf følgende Besørgelse af Statens Anliggender. — Taleren indrømmede Mulighedenaf Tilbagegang i de indirekte Afgifter, i alt Fald vilde Fremgangen næppe vedblive at være saa stor, som den havde været i de sidste Aar. Han ansaa en Nedsættelse af Sporlierne og maaske ogsaa af Stempelafgifterne for ønskelig; dog stod en Nedsættelse af de sidstnævnte Afgifter ikke for Taleren som en saa stor Nødvendighed, som den syntes at staa for Levy; særlig kunde han ikke tillægge Skatten paa

Huslejen en saadan Betydning, som Levy liltagde den. Oia Nødvendigheden af en Nedsættelse af Toldafgifterne var Taleren overbevist; ja han kunde endog ønske større Nedsættelser end dem, han efter de nærværende politiske Forhold kunde antage praktisk gjennemførlige. Nogen Nedsættelse var i ethvert Tilfældenødvendig; extraordinære Told, der var bleven indførti kunde næppe længere opretholdes i sin fulde Udstrækning,og herved vilde der blive gjort et temmelig betydeligt Hul i Indtægtsoverskudet. Skibsafgiften maatte afskaffes; var en højst übillig Skat, og den kunde ikke forsvaresved vise hen til Statens Udgifter til Fyrvæsenet; Staten ofrede saa meget paa Samfærdselen til Lands, at den ogsaa kunde ofre Noget paa Samfærdselen til Søs, uden at forlange Erstatning herfor i Skibsafgift. For Taleren stod det som ønskeligt, om hele vor finansielle Stilling og eventuelle Foranstaltninger af større finansiel Betydning kunde blive tagne under samlet Overvejelse af Sagkyndige og politiske Personlighederaf forskjellige Parlier under Finansministerens Ledelse. Holdt man sig derimod kun til enkelte Forslag, i Dag ét, i Morgen et andet, kom der let en Tilfældighed ind i Sagernes Afgjørelse, saa at man i det Hele langtfra opnaaede de Goder, som kunne opnaas ved en forstandig og forsynlig Finanspolitik i et Øjeblik, da der forholdsvis er et betydeligt Overskud til Stede.

Etatsr. LeYy fandt denne Tanke smuk og tiltalende, men
tvivlede om, at den var gjennemførlig.

Gad hævdede, at Tanken ikke var saa aldeles upraktisk.
Havde han Indflydelse paa Finansministeren, vilde han stærkt
tilraade ham, at lage den under Overvejelse.

Professor Frederiksen henviste i Anledning af den af Gad fremsatte Tanke om en alvorlig samlet Prøvelse af vor hele finansielle Stilling, til Forholdene i Rigsdagen, hvor Landsting og Folketing trak hver til sin Side, den virkelige Afgjørelse var i de tilfældige Fællesudvalg; han havde anbefalet at begynde Toldsagen med en samlet finansiel Overvejelse, men man havde ikke villet følge ham. Han var enig med de to foregaaende Talere i, at der navnlig paa Grund af Stigningen i de indirekteAfgifter

rekteAfgiftervar et betydeligt Overskud til Stede, men var ganske vist, som før omtalt, aldeles uenig med Levy i, at 1876 vil gjøre nogensomhelst Forandring i vor virkelige Balance. Hvorledes skulde Overskudet nu anvendes? En Reform af Stempelafgifterne var nødvendig, navnlig maatte de smaa Afgifter fjærnes, da de ofte gjorde dem, der skulde betale dem, en Ulejlighedder svarede lil det Beløb, der indkom i Statskassen. Han henviste til Fordringerne herom i England, da Gladstone vilde afskaffe Indkomstskatten. Paa en Reform af Toldafgifternelagde langt mere Vægt end Etatsr. Levy. Navnlig burde, foruden Beskyttelsens Ophævelse, de økonomiske Artikler, som Jærn, Træ og Kul, frigives. I Rigsdagen havde Taleren ikke opstillet meget idealistiske Planer; men her i denne Foreningkunde have Lyst til at gjøre det. Man burde arbejdehen Toldens fuldstændige Afskaffelse. Brændevin og Tobak kunne beskattes i Handelen og ved Regale. En Amortisation af vor indenlandske Gjæld vilde være meget ønskelig.Blev afløst, kunde den bruges som et fortrinligt Aktiv hertil.

Bankdirektør Martin Levy fremhævede Nødvendigheden af, at Embedsmændenes Lønninger forhøjedes, og til saadanne Forhøjelsermaatle gaa mere end en halv Million. Det vilde ganske vist være godt, om man formindskede Statsgjælden; men det maatte vel at mærke ske i gode Tider. Skulde den gamle Gjæld aarlig amorliseres med et vist Beløb, satte man sig paa en mindre heldig «Diæt». Man kunde komme i den Nødvendighed at maatte stifte ny Gjæld, og saa vilde det ikke være heldigt, hvis det var fastslaaet, at der skulde afdragespaa gamle med et bestemt Beløb. En Reform af Stempelafgifterne var nødvendigere end en Reform af Toldafgifterne.Hvad særlig talte for en Reform af Stempelvæsenet,var ved at sætte sig ind i denne Lovgivning; med nogle ganske faa Undtagelser var der Ingen der kunde undgaa at synde imod den; saa indviklet var den. Toldafgifterne vare ganske anderledes umærkelige og lidet generendeend Imod Krigsskatteloven af 1864 havde der rejst sig en stærk Stemning, og man havde gjentagendeGange

tagendeGangeforlangt dens Ophævelse. Den var imidlertid en Lov og blev ved at bestaa, indtil den ophævedes, uagtet der taltes saa meget om dens blot midlertidige Karakter. Det Par Skilling, vi gav i Told, kunde vi gjerne unde Staten. Toldens Indflydelse paa Priserne var ikke saa overvejende stor; del var jo en bekjendt Sag, at Prisstigningen i Kaffe, f. Ex., skyldtes ganske andre Grunde.

Prof. Frederiksen henledede Opmærksomheden paa det
Ønskelige i ikke at glemme Tilvejebringelsen af et virkeligt
Reservefond.

Bureauchef Falbe Hansen takkede Indlederen for hans Foredrag,hvilkethan saa meget mere Grund til at udtale, da han havde adskillige Indvendinger at gjøre derimod. For det Første kunde han ikke anse det for heldigt, at Etatsraad Levy i sine Beregninger kun havde holdt sig til de sidste Aar, thi dels maatte der altid lægges et længere Tidsrum til Grund for Overslag over, hvad Overskud man i Fremtiden kunde gjøre Regning paa, dels vare de sidste Aar aldeles exceptionelle. Det var en Kjendsgjerning, at Udviklingen her i Landet i Almindelighedbevægedesig Spring, efter nogle Aars overordentlig hurtige Fremgang fulgte Stilstand eller Tilbagegang i længere Tid; efter Fremgangen fra 1852 til 57 fulgte Stilstanden fra 1857 til 1869; fra 1869 indtil nu havde der været stærk Fremgang i Landets Velstand og Omsætning og som Følge deraf i Statsindtægterne, men den vilde ikke vedblive, Talerenventedetvært snart en Tilbagegang. En fore gaaende Taler havde beregnet, at vor Status nu kun var 12 Mill. Rdl. ringere end før 1864; men en saadan Sarnmenslillenvarumulig, kunde man sammenstille nu med den Gang da vi havde Hertugdømmerne, og Krigen var jo kommenimellem.Man se paa det Resultat, som de ordinæreIndtægterog havde givet os den 1 April 1865, og der viste sig da en Fremgang i Status af 9 Mill. Rdl., naar Jærnbanerne regnedes til fuld Værdi. Levy havde ganske vist Ret i, at Toldindtægterne havde en Tendens til at stige, Stigningen vilde dog ikke være regelmæssig, men en Bølgegang;derimod Levy Uret, naar han satte den høje

Arbejdsløn som Grunden til Toldindtægternes Stigen; thi Stigningenidisse før Stigningen i hin, ArbejdslønnensBevægelserfremkaldte kortvarige Bølgesvingninger; Toldindtægternes vedvarende Tendens til at stige skyldtes Udviklingenafden Arbejdsdeling, til hvilken den internationale Handel var det nødvendige Supplement. Før klædte man sig i hjemmevævede Vadmel og Lærred og levede af indenlandsk Smør og Korn; nu udførte man Uld, Hørren, Smørret o. s. v. og indførte i Stedet for fremmede Manufakturvarer,Sukker,Ris s. v. Verdensudviklingen gaar stadig i Retning af Produktionens Specialicering, og dennes Supplement større international Omsætning; dette var Grunden til, at Toldindtægterneidet set vilde vedblive at stige. Taleren ansaa det nuværende Overskud for mindre end efter Levys Beregning,oghan ikke, at det i den nærmeste Fremtid vilde stige saa stærkt, som det var antaget, man maatte derforværevarsom dets Anvendelse. At anvende Overskudet til at nedsætte Skatterne ansaa han i ethvert Tilfælde for urigtigt;detrette var det, som Regeringen havde indtaget:«Viopgive Indtægt, førend I anvise os Erstatning.» Der kunde være Trang til en Reform i Skatterne, men ikke til en Nedsættelse af dem; Skatlerne vare her i Landet ingenlunde trykkende, tvært imod lave i Forhold til andre Lande. Der var desuden hensigtsmæssig Anvendelse for mere end Overskudet;EmbedsmændenesLønningsforhold forbedres; vel var en gros Priserne begyndt at synke, men detail Priserne vare vedblevne at slige, thi Bevægelsen i disse fulgte i Almindelighed,navnligfor som Husleje og Lignende, langt bag efter en gros Prisen paa Raamaterialet; Livet var derfor nu dyrere end for */% Aar siden. Af andre Udgifter nævnede Taleren foruden Forsvarsvæsenet ogsaa navnlig Skolevæsenet.Herhjemme man fra gammel Tid af i den Tro, at vort Almueskolevæsen var fortrinligt, men delle var til Dels en Illusion, flere andre Lande havde nu overfløjet os. Taleren havde ladet foretage en Undersøgelse af Soldaternes Læse- og Skrivefærdighed, og Resultatet havde vist, at 10 pCt. ikke kunde læse og skrive. Paa Skolevæsenet og Forsvarsvæsenetkundeanvendes

væsenetkundeanvendesMillioner. Man maatte sammenlign« de Resultater der opnaaedes: En Nedsættelse af Skatterne -vilde for største Delen blive anvendt til unyttig Luxus, men en fornuftigAnvendelseaf Overskud kunde tjene til at bæve Folkels Masse til et højere aandeligt Standpunkt; kunde der da være Tvivl om, hvad man burde vælge? I Modsætning til Levy maatte han hævde, at Sukker var en langt heldigere Beskalningsgjenstand end Kaffe, thi den anvendtes af Alle og dens Forbrug steg med Velstanden; Kaffe derimod anvendtes af Færre, ramle altsaa ikke Alle, og den ramte netop haardest de mindre Bemidlede; det Argument, at en lille Nedsættelse i Tolden kun vilde komme Forhandlerne til Gode, var urigtigt; en Nedsættelse af */a Sk. f. Ex., kunde ganske vist forsvinde som en forøget Fordel for Forhandleren, men det Modsatte kunde lige saa godt indtræffe, at denne */3 Sk. bragte Forhandlergevinstenned,saa Forbrugeren fik Varen en hel Sk. billigere. Vore Skaller vare maaske saaledes, at de mindre uciiuuicuu uuicucuc iui lucgci, uijiiui uxjiiuysus uiau vug mnu at ændre dem, men man burde til Gjengjæld ved Bestemmelsen af Udgifterne tage Hensyn dertil og lade en større Del deraf komme de Übemidlede til Gode.

Gad hævdede, at naar man vilde vide, hvor stort Overskudderi vilde kunne paaregnes, var det urigtigt ved sine Beregninger at tage sit Udgangspunkt fra 1&65, man maatte efter Udviklingens Gang og nuværende Standpunkt kalkuleredeordinære og Udgifter og ved Siden af kræve et slørre aarligt Overskud til Dækning af mødende überegnelige uheldige Forhold. — Vore Aktiver ere af en ganske anden Beskaffenhedendfør idet de nu for en meget stor Del bestaa i Jærnbaner, ombyttede med forskjellige Statsobligationer,Domæner,Byggegrunde s.v. Hvorledes vore nuværende Aktiver ville forrente sig i de kommende Aar i Sammenligning med det sandsynlige Udbytte af de afhændede Aktiver, var et temmelig tvivlsomt og indviklet Spørgsmaal, men heldigvis af liden praktisk Interesse; derimod kunde det vistnok anses for sikkert, at Jærnbanerne i Fremtiden ville blive mere rentable end hidtil, og ligesom Taleren i sin Tid havde foreslaaet kun

at regne deres Værdi = Halvdelen af Anlægsomkostningerne, saaledes maatte han nu foreslaa, at man i fremtige Beregningeransattederes højere. Dog herom blev der næppe alvorlig Uenighed mellem kyndige Folk, hvorimod det var mere tvivlsomt, om en lignende Samstemning kunde bringes til Veje med Hensyn til det af Falbe Hansen omtalte af Regeringen lige over for Skattereformer indtagne Standpunkt. Taleren var enig med Falbe Hansen i, at dette Regeringens Standpunkt hidtil havde været fuldkomment rigligt; men et andet Spørgsmaalvar,om ikke nu burde forandre Standpunkt af Hensyntilden gunstigere Udvikling af de finansielle Forhold,endman turde forudsætte. Spørgsmaalet var, om Trangen til forøgede Ddgifter var saa stor, at man ikke fornuftmæssigere kunde anvende en Del af Overskudet til Ophævelseafuhensigtsmæssige Naar Bankdir. Martin Levy havde sagt om Krigsskatloven af 1864, al den — trods dens midlertidige Karakter — maatte blive bestaaende, indtil den ¦ophævedes, saa var delle naturligvis i juridisk Henseende rigtigt;men burde dog ikke aldeles overses, at denne Lov -var bleven udført under et overordenligt Tryk; en fuldstændig Ophævelse af Loven havde Taleren dog ingenlunde tilraadet, men kun en delvis. — Taleren var enig med Falbe Hansen i, at Kaffetolden var uretfærdigere end Sukkertolden, men kunde dog af flere Grunde ikke anbefale, at den helt og holdent udgikafToldindtægterne; kunde derimod betydelig nedsæltes. — Der vilde sikkert i Fremtiden gaa Mere med end for Tiden til Militærudgifter, særlig lil Befæstningsanlæg, men Fæstningsspørgsmaaletmaattedog grundig overvejes, inden der kunde tages nogen endelig Beslutning; alle de fremkomne Forsvarsplanerledei Begrundelse af saa store Mangler, at -det først efter en langt klarere Fremstillen af Forholdene kunde ventes, at den lovgivende Magt vilde antage nogen af dem og bevilge de deraf flydende store Udgifter. Fæstningsanlæg maatte vi imidlertid have, og de vilde lægge Beslag paa betydelige Midler, herom vare ganske vist de fleste Tilstedeværende enige. — Taleren maatte støtte Frederiksen i, at det var nødvendigt ior os at have et for os i ugunstige Tider let realisabelt Reservefond.Midlernei

servefond.Midlerneivort nuværende Reservefond vare ganske vist for en slor Del meget let realisable i dette Øjeblik, men de vilde næppe være det, naar det gjaldt, og herom drejer Spørgsmaalet sig. — Falbe Hansen havde Ret i, at vi have overvurderet vort Skolevæsen; men det kunde ikke hjælpe at tænke paa i et Slag at ville hæve det til noget hidtil Ukjendt. Ja, kunde vi faa et rigtigt godt Skolevæsen, saa at Alle fik en god og sund Dannelse, naar vi gav et Par Millioner ud til det om Aaret, saa burde denne Udgift ganske vist gjøres. Men Sandheden var uheldigvis den, at den store Mængde ikke kunde følge med, naar man saaledes vilde tage Sagen med Storm; en stor Del Forældre og Værger sørgede ikke for, at deres Rørn nød det Gode, de nuværende Skoler give Adgang til; Overbevisningen om Nytten af sand og grundig Kundskab -var endnu ingenlunde almindelig og den kommer først langsomt og efterhaanden, der skal Generationer til store Kulturfremskridt.Theoretiskvar fuldstændig enig med dem, der hævdede det Ønskelige i de størst mulige Udgifter til Skolevæsenet;meahan overbevist om, at der i Praxis maalte gaas frem med saadanne Skridt, at den Refolkning, hvis Rørn skulde oplæres i Skolerne, var med i de Forudsætninger, uden hvilke selv de bedste og kostbareste Foranstaltninger stiftede liden Nytte.

Professor Scharling kunde i det Væsenlige slutte sig til Falbe Hansen. I de sidste Aar var der ganske vist et Overskud,men der vedblivende vilde fremkomme et saadant, var mere tvivlsomt. I England, hvor Indtægterne ligeledes i en Række af Aar havde været uafbrudt stigende, synes der for Tiden at foregaa et Omslag, der stod i Forbindelse med Konjunkturernepaa Noget Lignende kunde ogsaa blive Tilfældet i Danmark. Derhos maalte der tages Hensyn til Pengenes faldende Værdi; tog man dette Hensyn, vilde det vise sig, at det forøgede Udbytte af Tolden ikke havde saa meget at sige, som det saa ud ved første Øjekast; thi da Pengene ikke mere række saa langt, som tidligere, behøver ogsaa Staten større Indtægter for at kunne bestride sine Cdgifter,ikke Embedsmændene maa betales bedre, men ogsaaal

saaalSlags Arbejdskraft, og saaledes ville de samme offenlige Arbejder og det samme Forsvarsvæsen kræve stigende Ddgifter. Der var ikke nogen Grund til strax at benytte Overskuddet til at reducere Skatterne, især da vi ingenlunde ere overbebyrdede med Skatter. Derimod kunde der ganske vist være Tale om Reformer i Beskatningen, som ikke formindskede Indtægterne. Taleren kunde da ikke, som Falbe Hansen, betragte Sukkertolden som en meget heldig Afgift; den frembød tvært imod store tekniske Vanskeligheder. I England havde man nylig, til Dels af denne Grund, ophævet Sukkertolden; vi kunde nu gj_øre det Samme, da jo vore Beskyttelsesmænd have erklæret, at de ikke have Noget imod Frihandel, hvor der kun er «Gjensidighed», hvilket der jo nu haves i Forhold til det store engelske Marked.— var af de forskjellige Talere blevet fremsat adskilligeForslag Anvendelsen af Overskuddet. Der var blevet foreslaaet Nedsættelse eller endog den fuldstændige Afskaffelse af Toldafgifterne, Ophævelse af Skibsafgiften og af Sportlerne, Nedsættelse af Stempelafgifterne, Kapitalisering og Afbetaling af Hartkornsskatterne m. m. M. Kombinerede man disse forskjelligeForslag, det vise sig, at der blev grumme, grumme lidt Indtægter tilbage til Staten. Fremtiden vilde utvivlsomt stille meget store Krav til Staten. Der var blevet foreslaaet nye Udgifter til Skolevæsenet, til Forsvarsvæsenet og til Lønningsforbedringerfor Taleren lagde stor Vægt paa Forsvarssagen og han var, i Modsætning til Frederiksen, der gik ud fra, at der Intet vilde opnaas ved større Ddgifter, overbevist om, al der ved hensigtsmæssige Udgifter til Forsvarsvæsenetvilde udrettes meget. Der maatte navnlig tænkes paa Udgifter til Befæstning for at støtte vore svage Kræfter; thi det gik ikke an, at Danmark kunde tages i en Haandevending, og der maatte drages Omsorg for, at der dog var ét Sled, som kunde holdes, og som tilmed var af den Betydning, at det kunde siges: Saa længe delte Punkt ikke er erobret, er der endnu et Danmark til! Ganske vist vare Anskuelsernefor meget delte om, hvad der bør gjøres i denne Sag; men det laa i, al vi hidtil altfor meget havde betraglel den som blot et Fremtidsspørgsmaal.

Bankdirekiør Bech var ikke enig med Gad i den ringe Vægt, han syntes at tillægge en forbedret Skoleundervisning. Gad havde sikkert Uret. Taleren havde selv tidligere været Almueskolelærer og havde saaledes haft Lejlighed til at erfare, at der kunde gjøres umaadeligt meget. Man maatte ikke tro, at Almuen ikke var villig til at at modtage en forbedret Undervisning, den bødes den; men det kom kun an paa, hvorledes blev dem budt. Folkehøjskolerne, der vare saa stærkt besøgte, vidnede noksom herom. Man viste ikke denne Sag tilstrækkelig Opmærksomhed. Skulde Staten faa Overskud — selv om det kun var et ganske ringe — kunde den ikke anvende det paa nogen bedre Maade end til Skoleudgifter. — Let vilde være en stor Vinding for Almuen, om Kaffetolden blev hævet; thi Kaffe er for Almuen en Nødvendighedsarlikel, og den fortrænger mere og mere Brændevin. Det vilde ogsaa være ønskeligt, om Sukkerlolden blev nedsat.

Kand. juris Gredsted paapegede det Ønskelige i at have ei Keserveiond. tiei vi nu navae, vare vi Komne i tsesiaaeise af paa en temmelig tilfældig Maade (Øresundstolden), som Noget vi ikke havde tilstræbt. Enhver god Husholdning sørger for al have et Reservefond i Ryggen.

(lad indrømmede det Ønskelige i, at der ofredes mere paa Skolevæsenet. Han havde kun ment, at Midlerne hertil burde komme, ikke fra Staten, men fra Kommunerne og Forældrene.

Etatsr. Levy forklarede sine tidligere Udtalelser om KaffeogSukkerlolden. havde kun villet fremhæve, at SukkertoldensNedsættelse endnu vigtigere, da den vilde komme hele Befolkningen, ogsaa den menige Mand, til Gode. Der burde ganske vist gjøres for Menigmand, hvad der kunde gjøres; men Taleren maatte slaa fast, al der her til Lands paa forskjelligMaade henviste særlig til Jærnbanevæsenet) var gjort ikke saa ganske lidt for Menigmand. Naar Bankdirektør Martin Levy havde betegnet Afdragning paa den indenlandske Gjæld som en uheldig «Diæt», saa troede han dog at turde sige, at det i alt Fald vilde være en temmelig uskadelig »Diæt»,

som enhver Skatteyder vistnok gjerne vilde finde sig i for at
berede Efterkommerne en gunstigere Stilling.

Foreningen afholdt sit næste Møde Onsdagen d. 14 Okiober

Først foretoges den aarlige Generalforsamling. Folketingsmand Gad, der dirigerede, aflagde paa Bestyrelsens Vegne Beretning om Foreningens Virksomhed samt forelagde Regnskabet. Foreningen, der foruden at holde sine 8 reglementerede i Aarets Løb har udsat to Prisopgaver (en letfattelig Lærebog i Nationaløkonomiens Theori samt en Besvarelse Gjensidighedsspørgsmaalel) talte ved Regnskabsaarets Begyndelse 85 Medlemmer og ved dets Slutning 115. I Aarets Løb ere to af Foreningens Medlemmer døde (Foreningens resmedlem David og Kammerherre Ramus). Af Regnskabet fremgaar det, at Indtægterne beløbe 312 Rdl. 3 Mk. 3 Sk., nemlig: Kassebeholdning fra forrige Aar 119 Rdl. 3 Mk. 2 Sk., Medlemskontingenter 192 Rdl. og indvundne Renter 1 Rdl. 1 Sk. Udgifterne have beløbet 132 Rdl. 1 Mk. 11 Sk. Der bliver saaledes et Overskud tilbage paa 180 Rdl. 1 Mk. 8 Sk.

Under den angaaende den aflagte Beretning rejste Diskussion Folketingsmand Bajer, om det var med Bestyrelsens Minde, at et herværende Blad giver Referater af Diskussionerne i Foreningen.— Prof. Frederiksen svarede: Bestyrelsen har ladet det passere.

Efterat Bestyrelsen var bleven gj en valgt ved Akklamation,
Generalforsamlingen for sluttet.

Paa Bestyrelsens Forslag optoges derpaa følgende Herrer til Medlemmer af Foreningen: Vexeller Bing, Grosserer Sigfr. Goldschmidt, Assistent i Indenrigsministeriet Jacob i, Kaptajn Flaaden Jøhnke, Grosserer Meyer Levy, Grosserer O. Wandel. — Dirigenten meddelte, at Foreningen fra Indenrigsministeriet har modtaget 10 Exemplarer af »Oplysninger Arbejdernes økonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark 1872*.

Derpaa indlededes der en Diskussion om Kviudesagen af
Kand. polit. Aleksis Petersen: Indlederen bemærkede, at
Kvindesagen var saa omfattende og mangesidet, at det vilde
være umuligt at behandle den i dens Helhed; men han havde
tænkt sig, at den Side af den, der i Aften burde være Gjenstand
Diskussion, var denne: hvorvidt bør der gives Kvinden
Adgang til Statens Embeder, og til hvilke burde der da snarest
gives hende Adgang? Forinden han gik o\er til dette Punkt,
maatte han dog tillade sig nogle Bemærkninger om Kvindesagens
i Almindelighed.

Indlederen hævdede, at Kvindesagen er det vigtigste og mest omfattende af alle de sociale Spørgsmaal, og blev det løst paa en fuldstændig og radikal Maade, saaledes som Stuart Mill havde foreslaaet, saa vilde denne Løsning være ensbetydendemedentotalKuldkastelseaf bestaaende Samfundsforhold.MenIndlederenfandtdettvivlsomt, den vilde blive løst endog blot i enkelte Betninger, om Kvindens StillingiennærFremtidvilde en væseulig ug Lclj'dcl:^ Forbedring endog blot i enkelte Retninger. Thi ikke alene erklærermanensaadanForbedringfor men man gaar endog jævnlig saa vidt rent ud at benægte selve KvindespørgsmaaletsExistens.Dennebenægtesikkealene Mændene,derbildesigindat ville tabe ved en Forandring af de beslaaende Forhold, men ogsaa af Kvinderne eller af disses store Flertal. Kvinder, der leve under lykkelige Forhold og som ere tilfredse med deres Kaar, tro ofte, at alle maa være tilfredse, naar de ere det. De have ikke ad Erfaringens Vej lært at kjende den Uretfærdighed, Loven gjør sig skyldig i lige over for Kvinden, og de overse, at mange Kvinder, der ikke som de kunne henleve deres Liv i et lykkeligt Hjem, maa træde ud i Livet og der lære den sørgelige Virkelighed at kjende. De overse, og de vil overse, at et af de største Samfundsonder,Prostitutionen,erenuundgaaeligog Følge af de beslaaende Forhold. Der er dog mange Kvinder, der med høj og lydelig Røst forlange en Forbedring af disse Forhold, og der vilde være endnu flere, hvis Samfundet ikke ved at give Kvinden en unaturlig Opdragelse havde forkvaklet

og kuet hendes Aand, saa at det i Almindelighed er hende umuligt klart at opfatte sin egen Stilling. En Forandring af denne er imidlertid nødvendig; thi hvorledes er den? — Talerenmentealkunnebelegnehendes med to Ord: i Huset er Kvinden en Slave, udenfor Huset et Nul. Man siger, at del er Kvindens «Kald at være Hustru og Moder«. Mente man del oprigtig med denne Frase, maatte man nødvendigvis indrømme hende en rig selvstændig Virksomhed i Huset. Men i Følge Loven har hun ingen saadan: i Følge Loven har hun kun at udføre Mandens Ordrer; hun kan ikke nægte ham Noget, ikke engang den saakaldte «Ægteskabsp/{tøtfs» Opfyldelse; Manden har omtrent Hals- og Haandsret over hende og over hendes Formue, med hvilken han kan skalte og valte som han vil. (Taleren fremhævede gjentagende, at det kun er Loven, der har tiltænkt Kvinden en saadan Stilling; faktisk udfolder Hustruen jævnlig en stor og selvstændig Virksomhed). — UdenforHuseterKvindenetNul: politiske Liv kjender hende ikke; fra den «almindelige« Valgret er hun udelukket, fordi hun sættes i Klasse med Børn og Forbrydere: til Statens Embederharhunsaagodtsom Adgang, og fra mange private er hun ogsaa udelukket, dels fordi den offenlige Meningikketiladerhendealbeklæde dels fordi hun jævnlig heller ikke kan paa Grund af mangelfuld Oplæring: thi medens det Offenlige bekoster Millioner paa de unge Mænds Uddannelse, ofres der knap nogle faa Tusende paa Kvindens! Resultatet bliver, at der for Kvinderne af Middelstanden i lmindelighedikkeslaarandreNæringsvejeaabne Lærerindevirksomhed.ForKvinderneafdelavere er Stillingen i dette Punkt forholdsvis mindre ugunstig, men ogsaa her ere mange Veje lukkede, der ikke burde være det, hvoraf følger,atKonkurrencensamlersigpaa Punkter, hvorved Lønnen trykkes ned til et Minimum, saa at Kvinden, naar hun ikke vil dø af Sult, maa søge et Tilskud til Lønnen paa en mer eller mindre hæderlig Maade, og det er da i AlmindelighedProstitutionen,dermaaafgivedet Tilskud. Taleren finder det fuldkommen rigtigt, naar Mario har sagt, at under de nuværende Samfundsforhold sælger Kvinden af de

højere Stænder sig til den Højslbydende, medens Samfundet tvinger Kvinderne af de lavere Klasser til at sælge sig stykkevis.DetteForholdmaaforandres.Kvindespørgsmaalet løses, og det, ikke alene Kvinden men ogsaa Manden vilde vinde derved, at del nuværende Over- og UnderordnelsesforholdafløstesafetLighedsforhold,er Det maa løses for at tilføre Samfundet den overordenlige Kapitalmasse, den overordenlige Sum af Talenter og Begavelse, der nu gaar tabt derved, at Kvinden ikke faar Lov til at benytte og ret at udfoldesineEvner.Delmaaendelig fordi det er et Brødspørgsmaal.Menhvorledesskaldetløses? vil ikke skjule, at han anser den af Stuart Mill foreslaaede Løsning — Kvindens fuldstændige Ligeberettigelse med Manden, fuldstændigKonkurrencefrihedmellemMandogKvinde for den eneste rette. Indrømmer man, al Kvinden kan konkurrere med Manden, er det uretfærdigt al forbyde hende det; paastaar man, at hun ikke kan, er Forbuddet absurd. Men om end Taleren "neer sinart.-MiHske Ideer for fuldkommen berettigede,maahandogindrømme,at i Øjeblikket vilde være fuldstændig unyttig at tænke paa en konsekvent Gjennemførelse af dem. Man maa foreløbig nøje sig med meget mindre. Med hvad da? — Først og fremmest bør der virkes hen til, at der gives Kvinden en Oplæring og Undervisning efter el ganske andet Omfang end hidtil. Medens Staten nu har Universitet, polyteknisk Læreanstalt, Kunstakademi, Landbohøjskole osv. osv. for de unge Mænd, mener den, at Intet bør gjøres for Kvinderne!DenneUretfærdighederden,der af alle bør fjærnes. Dernæst bør Loven ændres paa Punkter, hvor dens Übillighed imod Kvinden er af en let i Øjne faldende Natur. Herhen hører bl. A. Spørgsmaalet om den gifle Kvindes Ejendomsret.EndviderebørLovenændressaaledes, der aabnes Kvinder Adgang lil Embeder og Stillinger, der hidtil vare dem lukkede. Det Princip, der i saa Henseende bør være det ledende er dette: der aabnes Kvinden Adgang dels til saadanVirksomhed,henimodhvilkenhunføler dragen med en særlig Kraft, selv om det belvivles, al hun i en fortrinlig Grad er skikket dertil, dels til saadanne Embeder, hvor det er

sandsynligt, at det vil faa størst praktisk Betydning for hende, at det tillades hende at beklæde dem. Under den første Kategorihører,f.Ex.,Lægevirksomheden;om end betvivles af Mange, at hun er særlig skiket til at udøve den, er det dog sikkert, at hun med en særlig Kraft drages her henimod. A? Embeder, hvor det vil være af stor praktisk Betydning, at der gives Kvinderne Adgang til Ansættelse, nævnte Taleren: Embeder under Post- og Telegrafvæsenet. Paa dette Punkt har Kvindesagen allerede vundet en Slags Sejr: det blev jo oplyst for det forrige Finansudvalg, at der under Post- og Telegrafvæsenet allerede da var ansat over 70 Kvinder i StatensTjeneste.Menselvherer langt fra at være fuldstændig;thidetervistsikkert, disse Kvinder alle beklæde meget underordnede og lidet betydelige Poster, og Taleren har den bestemte Overbevisning, at selv om en Kvinde i en saadanStillingmaatteudmærkesigi overordenlig Grad, selv om hun her maatte overgaa alle sine mandlige Konkurrenter, og selv om Avtoritelerne maatle indrømme dette — vilde de dog mangle Mod til at give hende et stort og betydeligt Embede.—Fremdelesbørderi større Omfang end hidtil gives Kvinder Adgang til offenlige Lærerembeder. — Sagførervirksomhedenegnersigsærligforden Konkurrence.MenskjønlTalerenikkekan at det vilde medføre Fare, om der gaves Kvinden Adgang hertil, indrømmer han dog, at dette i Øjeblikket næppe vilde faa nogen stor praktisk Betydning, og han vil derfor ikke insistere herpaa. — Derimod maa han paa det Bestemteste hævde, at der bør gives Kvinden Adgang til Præsteembeder. Alle de Indvendinger, der gjøres mod Kvindens Aand — Indvendinger, der forøvrigt alle hvile paa løse Hypotheser — ere i ethvert Tilfælde ganske betydningsløse, naar Talen er om præstelig Virksomhed. Det siges, at Kvinden er ulogisk, at hun ikke formaar at tænke skarpt og klart, at hun lader sig beherske af Følelsen osv., — Indvendinger, der alle gaa i samme Retning. Selv om nu Kvinden skulde have disse Egenskaber, saa vilde de dog paa ingen Maade hindre hende i at udføre en Præsts Gjerning. Kvinden er, allerede med den nuværende Udvikling, ganske

særlig skikket hertil. Naturligvis vil den offenlige Mening finde
det latterligt at se en Kvinde som Præst; men Alt, hvad man
ikke har set før, finder man jo "latterligt«. Endelig er der
Lægevirksomheden. Taleren henviste til, hvad der i delte
Spørgsmaal er blevet gjort i Sverige, i Nordamerika, i England,
Frankrig, Italien, Schweiz, Rusland osv. og han gik derefter
over til en Krilik af Prof. Engelsteds Årtikel i «Fædrelandet".
Har Prof. E. kun tilsigtet at ville bevæge de unge Damer, der
tænke paa al gaa Lægevejen, til vel at overveje Sagen, inden
de tage den afgjørende Beslutning, maa Alle naturligvis være
enige med ham; men hans Art. bør dog vist opfaltes som
noget Mere, ja som et bestemt Indlæg imod, at der gives KvinderAdgangtilLægevirksomhed,*)ogi
Tilfælde maa der
protesteres imod den. Først fremhæves de praktiske Vanskeligheder,dervildeflydeafet
mellem kvindelige
og mandlige medicinske Studerende. Den ganske vist ikke
I'^1'^ Rrfarine. man har om dette Punkt i Indlandet, taler
ikke imod Fællesstudiet, ja svenske Læger have endog uatait
sig bestemt herfor og hævdet, at Fællesstudiet ikke alene vilde
være i de kvindelige men endog i de mandlige Studerendes
Interesse. Man maa heller ikke overse, at de Forhold, som
Herrer og Damer ikke holde af at omtale i Selskabslivet, tage
sig anderledes ud, naar de ses fra Videnskabens Standpunkt.
Prof. E. fremhæver dernæst, al Kvinden er i Besiddelse af Egenskaber,derformentliggjørehendeuskikket
at være Læge.
Er Kvinden uskikket lil at være Læge, kan hun ikke gjøre lige
saa god Tjeneste som Manden, — vil hun følgelig bukke underiKonkurrencenmedham,og
er altsaa unødvendigt
at forbyde hende at konkurrere med ham. Men det er meget
tvivlsomt om Kvinden har saadanne Egenskaber, at hun ikke
kan blive en god Læge; imod dette Punkt af Prof. E.s Fremstillingerderalleredeblevetnedlagt
bestemt Protest af Dr.
Holst. Selv Prof. E. indrømmer imidlerlid, at de af ham fremhævedeEgenskaberkunfindeshosKvinden

---

*) Efter denne Diskussions Afholdelse har Prof. E. i en anden Artikel at dette var Meningen med den første. Red.

hævedeEgenskaberkunfindeshosKvinden«i Reglen«; men man har ikke Lov til at glemme Dndtag-eiserne: var der kun en eneste Kvinde, der kunde blive en dygtig Læge, saa vilde det dog alligevel være en Uret ikke alene mod hende, men ogsaa mod Samfundet at forbyde hende at udfolde en Virksomhed, hvortil hun var skikket. Prof. E. slutter sin ArtikelmedetCitatafFlorence i hvilken der findes en Udtalelse, som man idelig og idelig hører fremføre, men som hviler paa en grov Misforstaaelse. Florence Nightingale advarer imod dem, der tale «angaaende Kvindernes »Rettigheder«(sic!),somtilskyndedemtil give sig af med Alt, hvad Mændene gjøre, deri indbefattet det lægevidenskabelige og andre Fag, blot (sic!) fordi Mændene udøve dem og uden Hensyntilomdeterdet Kvinderne kunne gjøre.« I disse Par Linjer, hvor der omtrent er lige saa mange Misforstaaelser som Ord, findes der en Paasland, som der navnlig maa protesteresimod.Dersiges,atde, forsvare Kvindernes Rettigheder,vil«tilskynde»demtilat Alt, hvad Mændene gjøre. Delte er en grov Misforstaaelse: man vil ikke »tilskynde«menkuntillade,ogdet da Kvindernes Sag selv at træffe deres Bestemmelse. Endelig bemærker Taleren imod Prof. E., at han har gjort sig skyldig i Ensighed ved kun at tage Hensyn til dem, der udbyde Tjenester som Læge, og glemme dem, der efterspørge disse Tjenester, Der findes et meget stort Antal kvindelige. Patienter, der genere sig for at udtale sig om deres Sygdom for en mandlig Læge paa en saa uforbeholden Maade, som er nødvendig, naar Lægen ret skal kunne forslaa Sygdommen. For dem vilde det være en Velgjerning, om de havde Læger af deres eget Kjøn, til hvilke de kunde ty. Taleren slutter med at hævde, at Kvindernes Adgang til Lægevirksomhed saa vel er i de Enkeltes som i SamfundelsInteresse.

Folketingsmand Bajer udtalte, at Kvindesagen jo kunde ses fra flere Sider. Han vilde saa vidt muligt her holde sig til den «nalionaløkonomiske». Spørgsmaalet er da, om KvindernesÆvner Kræfter tilstrækkelig og paa bedst mulig Maade kommer til Anvendelse i Samfundets Tjeneste. Kvindens skjønnesteStilting

nesteStiltingvar visselig som Hustru og Moder; men det var i Særdeleshed for de mange, som ikke vare i denne Stilling, at der var et Kvindespørgmaal. Indlederen havde ønsket Forhandlingenindskrænket Spørgsmaalet om Kvindens Adgang til Statens Embeder. I den Henseende var det vanskeligt af. have nogen færdig Mening om, til hvilke af disse hun var skikket; thi man savnede Erfaring. I Stedet for at fordybe sig i Enkeltheder var det sikrere at lade Spørgsmaalet staa aabent. Adgangen til Statens Embeder roaalte jo ordnes ved Lov. Heldigvis plejer man i de fleste Tilfælde at fortolke Ordet «han» i en Lov som ogsaa gjældende for en Kvinde, naar Ordet «Mand» ej udtrykkelig er nævnt. Dette burde man have for Øje ved Lovenes Affattelse; og naar der saa en Gang i Tidernes Løb viste sig Trang til at faa Kvinder ind i visse Statsembeder, stod Døren hende jo aaben. Spørgsmaalet om Kvindens Vaigret var ikke brændende her, saaledes som f. Ex. i England. Der var ingen Grund til mer end nødvendigt al røre ved det her hos os. Den Sandhed skulde nok efterhaandentrænge at, dersom del lige over for Mændene ansaas for politisk uretfærdigt at tvinge dem til at lyde Love, paa hvilke de ingen Indflydelse have hal., ej en Gang rent middelbart igjennem deres Valgret, — da var det ikke mindre uretfærdigt lige over for Kvinden.

Professor Schar'Jig maatte ikke alene benægte de Principer,Indlederenvar ud fra, men vedkjendte sig ogsaa meget af det, Indlederen havde trot at kunne betegne som «Fraser». Dog var han ikke helt uenig med ham; thi ogsaa han kunde i flere Retninger ønske Kvinden en friere Stilling; men han frygtede, at Opslillelsen af saa vide Fordringer, som de nys fremsatte, vilde gjøre det vanskeligere al skaffe selv moderatere Fordringer Indgang. Taleren maalte først benægte, at Kvinden var lig Manden; den Forskjel der var paa de to Kjøn i fysisk Henseende, medførte utvivlsomt Forskjelligheder ogsaa i intellektuel og moralsk Henseende. Taleren henviste til de Udtalelser fra amerikanske Lægekyndige, der nylig havde været optagne i «B. T.», hvoraf det fremgik, at de Forsøg, man i Amerika havde gjort paa at opdrage Pigerne som Drenge,

kun havde haft sørgelige Følger. Ved at give Kvinden samme Opdragelse som Manden, gjorde man hende endog uskikket til at opfylde en Moders Pligter, og del maalte dog staa fast, at det var Kvindens naturlige Opgave at virke for Hjemmet. Man gjorde sig skyldig i en besynderlig Inkonsekvens, naar man samtidig med at ivre imod, at Arbejderens Hustru arbejdede i Fabriken og saaledes unddroges Hjemmet, anbefalede, at Kvinderneafde Stænder forlod Hjemmet for at arbejde. Taleren imødegik den Opfattelse, Scheel har gjort gjældende i sin Afhandling om Kvinderne og deres Universitetsstudium, hvorefter den Retning, i hvilken den industrielle Udvikling er gaaet, skulde have forværret Kvindens Stilling. Saaledes forholdtdetsig Tvært imod havde den Udvikling, der havde gjort Brygning, Bagning, Spinding og lignende Sysler til særlig Industridrift, skjænket Hustruen mere Tid og Lejlighed til en bedre Uddannelse. Herved blev det hende muligt i langt højere Grad at virke løfiende og forædlende p'aa sine Omgivelser i Hjemmet. Det var nu som før Kvindens naturlige Opgave at blive en god Hustru; men ikke alle Kvinder blive gifte og et væsenligt Hensyn maa derfor tages til de ugifte Kvinder. Hovedspørgsmaaleter:hvad der fra Lovgivningens Side gjøres for at forbedre de ugifte Kvinders Stilling? Nu er Kvinden i Almindelighed afskaaren fra Embedsvirksomhed, men om det ogsaa var Uret at forholde hende Adgang til saadanne Stillinger,hvorhun udfolde en god Virksomhed, maatte hendesVirkekredsdog blive mere indskrænket end den, Indlederenhavdetænkt Lægespørgsmaalet, der jo navnlig var bleven omtalt, var i Virkeligheden faktisk løst derved, at Universitetet havde givet hende Adgang til Deltagelse i de medicinskeStudier.En Taler (Bajer) havde undtaget en Klasse Embeder — de militære —, hvor Kvinden i ethvert Tilfældeikkekunde ; men delte gjaldt overhovedet saadanneStillinger,hvor krævedes en personlig, myndig Fremtræden.Detvilde være lige saa uheldigl at gjøre en Kvinde til Politibetjent eller Politimester. Men det havde for Taleren mindre at sige, om den Kreds af nye Virksomheder, der saaledes aabnedes for Kvinden, gjordes lidt videre eller

lidt snævrere, naar man blot vaagede over, at det var egen Drift og Tilbøjelighed, der drev Kvinden ind paa disse nye Baner.Hankunde ikke noksom fraraade at aabne kvindeligeStuderendeAdgangen Stipendier, — ikke fordi det var ham magtpaaliggende at bevare disse Goder for de mandlige Studerende, men fordi et saadant Skridt i Virkeligheden var en »Tilskyndelse« og fordi det efler hans Overbevisning vilde være den største Ulykke for Kvinderne selv, om det kunde blive en Spekulation for Forældre at faa deres Døltre til at studereforat dem forsørgede med Stipendier.

Aleksis Petersen replicerede til de foregaaende Talere. Han fremhævede lige over for Scharling, at man næppe gjorde sig skyldig i nogen Inkonsekvens ved samtidig at virke for en Udvidelse Kvindens Virkekreds og for en Indskrænkning af Arbejderskernes Der burde aabnes Kvinderne, baade dem af de højere og dem af de lavere Klasser, Adgang til saa mange Arbejder og Virksomheder som muligt; men heraf fulgte ikke, at de ved en urimelig lang Arbejdstid skulde overanstrænges bringes til at forsømme Hjemmet, — for saa vidt de havde et saadant. Fordringen paa en begrænset Arbejdstid ikke i Strid med Fordringen paa en übegrænset Arbejds- eller Virkekreds.

Bajer bemærkede lige over for Professor Scharling, at Taleren troede paa en altid blivende Væsensforskjel, ogsaa i aandelig Henseende, imellem Mand og Kvinde. Men det var vanskeligt for Tiden at dømme om Kvindens sande Væsen, fordi det i Tidernes Løb var blevet paavirket i unaturlig Retning af det Tryk, hvorunder hun gjennem saa mange Slægtfølger havde levet. Vor nuværende Opfattelse af Kvindeligheden var maaske til Dels som Kinesernes af Foden. Under Frihed vilde def Sande lidt efter lidt komme frem; den lille trange kinesiske Sko maatte af.

Professor Drachmaiiu omtalte det Urigtige i at forsøge paa at opdrage Kvinden til Mand. I Amerika havde man neiop gjort sig skyldig i denne Fejl, men Resultaterne havde da ogsaaværet uheldige. Man havde i Amerika i flere Skoler forsøgt at opdrage Drenge og Piger i Fællesskab; men dette

Fællesskab medførte mange Farer særlig i sexuel Henseende. Taleren henviste til de unge Pigers stærke Udvikling i Alderen fra det 15 til det 18 Aar; hun var netop da i Besiddelse af et Overmaal af Kraft, og Drengens Udvikling holdt paa dette Tidspunkt aldeles ikke Skridt med hendes. En Forfatter har sagt, at hvad Kvinden kan udføre, har hun Ret til at udføre; men Spørgsmaalet er ikke om, hvad hun kan udføre, men hvad hun kan udføre bedst. Naar man taler om Kvindens Kald til at være Læge, sammenblander man i Almindelighed Sygepleje med Lægevirksomhed. Taleren omtalte derpaa de fysiologiske Forhold. Han fremhævede, at Lægen til enhver Tid maa være disponibel og kunne raade over alle sine Evner og Kræfter, hvilket Kvinden paa Grund af fysiologiske Forhold ikke kan, og spurgte om, hvorledes hun kunde besørge sin Lægepraxis, naar hun samtidig skulde være Hustru og Moder; thi det maatte dog vel antages, at kvindelige Læger kunde indgaaÆgteskab samtidig at opgive Lægevirksomheden. Det var dog ikke denne Side af Sagen, der efter Talerens Mening frembød den største Vanskelighed, da de Kvinder, der vilde hellige sig Lægevirksomheden, nok i Virkeligheden maatte besluttesig Cølibat; den gifte Kvinde vilde det ikke ret vel være muligt at udfylde denne Virksomhed. De Betingelser, man i Sverigfi 75 ligeledes hos os havde opstillet for Kvindens Udøvelse af Lægevirksomhed, vare af en saadan Beskaffenhed, at kun meget faa Kvinder vilde kunne beslutte sig til at gaa ind derpaa. Taleren sigtede herved nærmest til Bestemmelsen om Studiernes Fællesskab og at intet særligt Hensyn heri vilde blive gjort gjældende. Han tvivlede meget paa, at de mandligeLæger at frygte en Konkurrence, dersom en saadanFrygt tilstede, saa længe denne Bestemmelse bestod og blev overholdt.

Fuldmægtig Folketingsmand Gad fandt Indlederens Udtryk altfor skarpe. Kvindens Stilling var hverken i Huset eller udenforHuset slet som skildret. Man maatte ved dette Spørgsmaalskjelne den Udvikling, der sker gjennem Lovgivningenog der sker gjennem Sædvanen. I begge Retninger var der gjort betydelige Fremskridt. I første Henseende kunde

nævnes Loven om Kvindens Arveret og den om hendes Myndighed,Næringsloven, af hele den offenlige Lærerindevirksomhed,Kvindens i Post- og Telegrafvæsen, den Adgang Universitetet havde givet Kvinden m. M. AH dette var Skridt fremad; men der var ogsaa Fremgang med Hensyn til det Sædvansmæssige, som finder et paaviseligt Udtryk i Foranstaltninger fra Privates Side. Der var jo saaledes bleven etableret en Undervisningsanstalt for Kvinder, hvor man meddelerEleverne som kan gjøre dem dygtige til Virksomhedpaa og Industriens Omraade. Ogsaa Nationalbankenhavde Kvinder i sin Tjeneste, og det samme ,var i temmelig stor Maalestok Tilfældet med mange Private. I begge Retninger var Udviklingen i Virkeligheden gaaet fremad, som fornmJgvis kunde ventes, og Taleren skjønnerikke, der er Grund til at gribe videre ind fra det OffenligesSide at fremskynde eller paa anden Maade gribe ind i denne naturlige Udvikling. Derimod er der maaske enkelte andre Forhold, hvor Foranstaltninger fra det Offenlige kunde være nyttige. Taleren berørte i saa Henseende Spørgsmaalet om den gifte Kvindes Ejendomsret. Her trængtes der til nogen Reform; den gifte Kvindes Stilling i Boet burde være selvstændigere.At gaves den gifte Kvinde Raadighed over, hvad hun fortjener ved sit eget Arbejde, var sikkert det Naturlige, ligesom det burde fortjene Overvejelse, om ikke Lovens Bestemmelseom, Boet efter Ægteskabets Siiftelse i alle Henseenderer betragte som Fællesejendom under Mandens Raadighed, hvor meget Hustruen havde indbragt, burde forandres.

Hr. 1. Goldschiridt takkede med Henblik til det første .-.f Aleksis Petersens Foredrag ¦— om Socialomvæltning, Kvinden som Slave osv. — Hr. A. P., fordi han aabent og tydeligt havde udtalt sig revolutionært, og derved bidraget til, at alle Vedkommende kunde naa til lignende Tydelighed i Opfattelsen af «Kvindesagen« og deres Forhold til den —: om de nemlig vilde være med om, i engere eller videre Kredse, at skynde Kvindens Sind fremad mod hint vage Fremtidssyn, fremkalde hendes Altraa efter det kommende dunkle Skrankeløse og vække

en tilsvarende urolig Misfornøjelse med alt det Givne som principieltUretfærdigt, eller om de i Stedet derfor vilde betragteden Bevægelse som Del af Samfundets almindelige Reform- og Befrielsesværk med bestandigt Forbehold af, at Kvinden ikke tør og ikke skal, hverken med sine Ønsker eller i Virkeligheden ind paa Banen i fuldt Kapløb med Manden.

Hr. Goldschmiét henvendte dernæst det Spørgsmaal til kyndige Tilstedeværende, hvorvidt Nationaløkonomiens eller nogle Nationaløkonomers Lære om tidlige Ægteskaber stod i Samklang eller i Strid med, hvad man fra andre Synspunkter, navnlig Sædelighedens, godt for Kvinden. Han tilføjede, at det vel egenlig var en Undersøgelse af saadanne Punkter som dette, der nærmest hørte ind under Nationaløkonomisk Forening.

Aleksis Petersen havde ikke frygtet at udtale sig paa den af Goldschmidt betegnede «revolutionære« Maade', da det var ham umuligt at nære nogen overvættes stor Sympalhi for de bestaaende Samfundstilstande. Hans Udtryk havde maaske, som Gad mente, været noget skarpe; men det havde dog ingenlundeværet Mening at benægte, at der var sket noget Fremskridt; kun mente han, at den Fremgang, der var gjort, var saa ringe i Forhold til, hvad der kunde og burde gjøres,at gjorde bedst i ikke at gjøre sig for meget til deraf. — Taleren bemærkede til Prof. Drachmann, at han ikke havde tilraadet at forsøge paa at opdrage Kvinden til Mand; han havde anbefalet, at der gaves hende en tilsvarende Oplæring og Uddannelse: men det var jo slet ikke nødvendigt at lade Piger og Drenge i Fællesskab besøge Skolerne. Derimod vilde der næppe være noget til Hinder for, at der gaves Pigerne Undervisning i de Fag (f. Ex. Mathematik), som nu kun Drengene, og ikke Pigerne,lære. Draehmann havde ganske vist Ret i, at det, det gjaldt om, ikke var, hvad Kvinderne kunne gjøre, men hvad de kunne gjøre bedst. Dette fik man imidlertid sikrest at vide, naar man overlod til Kvinden selv at vælge den Virksomhed,til hun følte sig mest skikket. Var en Kvinde ikke disponeret for Lægevirksomheden, vilde hun naturligvis gjøre som de Mænd, der ikke ere disponerede herfor —: ikke vælge den. Man indvendte, at Kvinden ikke til enhver Tid

kunde være disponibel, hvilket en Læge bør være; men det Samme gjælder om mange Mænd. Taleren forstod ikke, hvorledesman finde en alvorlig Hindring mod Kvindens Adgangtil i den Omstændighed, al hun kan blive Moder. Man tænkte dog ikke paa at forbyde Kvinder at være Jordemødre, uagtet disse — der dog ogsaa selv kunne blive Mødre — jo bør være lige saa «disponible» som Læger.

Bajer havde ikke berørt det juridiske Spørgsmaal om Kvindens Stilling, fordi det formentlig ikke rigtig hørle hjemme i en »nationaløkonomisk» Forening. Hr. Goldschmidt havde lakket Indlederen for hans »revolutionære* Udtalelser; det kunde Taleren ogsaa gjøre, for saa vidt Revolutionen dog stod i el vist Forhold til Ideen, som det gjaldt al svinge over den nuværende materielle Tid. Taleren troede ogsaa, al vi under en fuldkomnere økonomisk Tilstand maatte kunne anbefale Giftermaal; i de Aar, da man selv var kraftigst og Følelserne stærkest, var det ogsaa naturligst at gifte sig; og naar Midlerne dertil nu som oftest fattedes, maatte Økonomerne, det vil sige de praktiske Økonomer, for en stor Del bære Skylden Den sande Økonomi og den sande Moral kunde ikke modsige hin anden. Det vilde sikkert blive bedre, naar Tidens Formaal mindre blev at nyde og mere at virke.

Scharliug udtalte, at Nationaløkonomien, naar den fraraader tidlige Ægteskaber, kun udsiger, at, naar en Mand ikke er i Stand til at underholde en Familie, vil han forringe sin og eventuelt sine Børns Stilling, naar han alligevel indgaar gteskab. er i Virkeligheden, en ren, faktisk Oplysning, som den økonomiske Analyse giver, løvrigt anerkjender Økonomien gjerne, al det er ønskeligt, at Ægteskaber kunne indgaas tidligt. selv om de tidlige Ægteskaber kunde danne en Modvægt Prostitutionen, maatle det dog meget stærkt betvivles, at de vilde ophæve den.

Bajer havde ikke sagt, al Revolutionen er Ideen. Nej Revolutionener misforslaaede Idé; men den staar dog saaledesi vist Forhold til Ideen; Ideen er nemlig dens Udgangspunkt.Økonomernes bestod for Tiden maaske nærmest i,

al de lægge for meget Eftertryk paa Frembringelsen og derimod
for lidet paa Forbrugen.

Birkedommer Folketingsmand Krabbe udtalte sig om Spørgsmaaletom tidlige Ægteskabers Betydning for Prostitutionen. Han hævdede, at Ægteskabet og Prostitutionen ikke slod i en saadan Modstrid til hinanden, at denne skulde blive modvirket ved tidlige Ægteskaber. Af Politidirektørens statistiske Oplysningerfremgaar , at en paafaldende Mængde gifte Kvinder høre ind under Prostitutionen, og denne vil ingenlunde hæmmesmen fremmes ved de tidlige Ægteskaber. Ganske anderledes forholder det sig derimod med de løse Forbindelser, som man vel maa vogte sig for at forvexle med Prostitutionen. Saadanne Forbindelser vilde sikkert blive mindre hyppige, naar det blev almindelig at indgaa Ægteskab i en tidligere Alder. — Taleren omtalte derpaa Stuart Mills Fordring paa Kvindens fuldstændige Ligeberettigelse med Manden. Mill havde her vist Mangel paa Klarhed. Mandens og Kvindens Ligestilling burde opfattes som lige Adgang for begge til at opfylde deres Bestemmelse.Det Kvindens saavel som Mandens Bestemmelseat Familie. Men medens for Manden enhver Art af ydre Virksomhed i Reglen var forenelig hermed, var delte derimod ikke Tilfældet for Kvindens Vedkommende. Mangen Art ydre Livsgjerning vilde være hindrende for Opfyldelsen af hendes Kald som Hustru, Moder og Opdragerinde, der for Slægten var af fuldt saa stor Betydning som Mandens tilsvarendeKald Ægtemand, Fader og Opdrager. Man burde hverken tvinge eller friste Kvinden ind paa saadanne Virksomheder,som hende vilde være hindrende i Opfyldelsen af det Kald for Slægten, som hun havde fælles med Manden. — Hvad Formueforholdet i Ægteskabet angik, da vilde det være en Lovforanslaltning af tvivlsom Værdi at bestemme som almindeligRegel, det, Hustruen medbragte til Ægteskabet, skulde være hendes Særejendom. Derimod vilde man nok til nogen Gavn — uden at man derved maatte tro at kunne i væsenlig Grad raade Bod paa den gjensidige minerende Virkning,som og Uenighed i Reglen maatte have for

Ægtefolkene — kunne give hver af dem en let Adgang til
under simple Former at hæve Formuesfællesskabet.

Aleksis Petersen indrømmede, at man kunde definere Ligeberettigelsen en lige Adgang til at opfylde sin Bestemmelse. hvad er Kvindens «Bestemmelse»? Manden gjør sig skyldig i en utaalelig Anmasselse, naar han vil afgjøre for Kvinden, hvad der er hendes »Bestemmelse« og sige til hende: Du skal være Hustru og Moder og intet Andet! Manden vil ikke taale, at Kvinden siger til ham: dette er din Bestemmelse! Skal hun da finde sig i, al han siger til hende: dette er din Bestemmelse! Her er ikke Tale om at «tvinge» Kvinden ind i nye Stillinger; men Taleren forsvarer, at det tillades Kvinden frit at vælge sin Stilling; da vil det vise sig, at ikke alle Kvinder have «Kald som Hustru, Moder og Opdragerinde«, men at den ene Kvindes •Bestemmelse«' er Et, den andens et Andet, »Bestemmelsen« ikke er den samme for alle Mænd.

Redaktionssekretær Nathansen indtog et saadant Standpunkt i Kvindesagen, at han ikke havde følt sig meget opfordret til at tage Ordet. Naar Spørgsmaalet var: Reform eller Revolufon? han übetinget paa det Første. Men der var ogsaa skel betydelige Reformer, idet der i den senere Tid var givet Kvinden Adgang til en Mængde Virksomheder, der tidligere ikke havde staaet hende aabne. Taleren henviste til, at man nu næppe kan komme ind i en Butik uden at se en Dame besørge Han omtalte endvidere, at der for ikke længe siden er etableret en Fabrik af Guldsmedvarer, der kun drives ved Kvinder. Heri laa der et Fingerpeg om, i hvilken Retning Udviklingen burde gaa. Lovgivningen trængte derimod næppe til nogen Forandring.

Efter at der endnu var vexlet nogle kortere Bemærkninger
mellem forskjellige Talere, sluttedes Mødet.

Paa det næste Møde, der afholdes d. 12te November, vil BureaucheL' Falbe Hansen gjøre en Meddelelse om Danmarks Handel, hvorefter Professor Scharling vil indlede Diskussion om eventuelle Forandringer i vort Jærnbaneyæsen.