Efter Baxter: The Recent Progress of National Debts.

I. Indledning. — Statsgjældens Forøgelse i den senere Tid.

ijtatsgjælden er en af Statistikkens vigtigste Gjenstande. Næsten enhver Stat har stiftet Gjæld, og i det sidste Fjerdedels Aarhundrede har Statsgjælden været i en umaadelig og naaet en kolossal Størrelse. Dens Indflydelse Beskatningen, paa Handelen og paa Nationernes er betydningsfuld og vil blive følt gjennem mange Generationer. Ingen Institution i de senere Aar har voxet hurtigere, passeret igjennem saa mange forskjellige Stadier og bibragt saa mange dyrekjøbte som den. Lad os da forsøge at følge den paa dens Udvikling og uddrage nogle af de Lærdomme, denne Udvikling giver os med Hensyn til, hvad der er klog Anbringelse af Penge, og hvad der er national Pligt.

En ny Serie af Staternes Gjæld daterer sig fra 1848. Alt forud for den Tid tilhører det gamle Regimente. De vare for den største Del kontraherede i Sejlskibenes, Diligencernes og Tegn-Telegrafernes Dage, de vare Resultatetaf første store Udbrud af Demokratiet, der for henimod et Aarhundrede siden brød frem over Amerikaog som i Evropa nedsænkedes i et militært

Despoti for til Slutning at udslukkes under de gjen
oplivede Monarkier.

Den anden Serie af Staternes Gjæld begyndte med den ny Kamp mellem Demokratiet og Militærherredømmerne, Jærnbanernes, Dampskibenes og den elektriske Telegrafs Tid; samtidig begyndte Rigdommene at opdynges, og den ny Tid udbredte for Regeringernes Øjne en hidtil ukjendt Lethed og Fristelse til at betræde den brede og glatte Skraaplan, hvis Konsekvenser ere beskrevne i det gamle Distikon:

«He that goes a borrowing

Goes a sorrowing.«

Jeg vilde gjærne have kunnet meddele en Tabel over den aarlige Tilvæxt i Staternes Gjæld fra 1848 til Nutiden; jeg har fundet, at det var en Umulighed at faa paalidelige Data. Næsten al Statsgjælds-Statistik er kun tilnærmelsesvis rigtig og langt fra at være nøjagtig paa alle Punkter. England og de Forenede Stater meddele en omhyggelig udarbejdet aarlig eller endog maanedlig Opgjørelse men andre Nationer*) ere langt mere ligegyldige, og overlade Folk at skaffe sig Underretning som de bedst kunne fra alle Slags uavtoriserede Kilder, i hvilke alle de forskjellige Arter af Gjæld, Garantier for Jærnbaner og andre offentlige Arbejder o. s. v. ofte ere blandede sammen i en forvirret Masse, i hvilken det ikke er til at finde Rede. Vi kunne derfor kun meddele Talstørrelser, give en tilnærmelsesvis rigtig Forestilling om Statslaanenes Fremvæxt.

---

*) For Danmarks Vedkommende offentliggjør det statistiske Bureav hvert Aar en Oversigt over Statens hele Status (Sammendrag af statistiske Oplysninger Nr. 1 til 6).

en Forøgelse, der omtrent er dobbelt saa stor som den
oprindelige Gjæld.

Men Tilvæxtens Hurtighed var i høj Grad forskjellig
før og efter 1860.

Indtil 1860 var det hovedsagelig Evropa, der laante;
det var

Revolutionen i 1848,
Krimkrigen i 1854,
den italienske Krig i 1859,

som foraarsagede den største Del af Laanene. Men de
Summer, der laantes, løb i Alt ikke op til mere end i
Gjennemsnit

Efter 1860 var det følgende store Krige:
Den amerikanske Borgerkrig 1861—65,
den preussisk-østrigske Krig 1866,
den fransk-tyske Krig 1870,

som gav Anledning til umaadelige Laan saa vel i Evropa, som i Amerika. En sand Laane-Epidemi rasede i dette Tidsrum over hele Jordkloden. Kapital opdyngedes saa hurtig, og Kapitalisterne vare saa beredvillige og ivrige med at tilbyde Laan, at alle baade civiliserede og uciviliseredeStater til for at laane. Rusland, Østrigog vare uafbrudt beskjæftigede med at kontraherenye De sydevropæiske Stater Portugal,

Spanien, Italien og Tyrkiet forøgede deres Gjæld efter en stor Maalestok. Ægypten begyndte at efterligne Tyrkiet. De Forenede Stater skabte ved 5 Aars Laanen deres umaadelige Gjæld. Mejico og alle de spanske og portugisiskeStater Sydamerika for flokkevis til Pengemarkedet.Avstralien Ny Zeeland laante i stor Udstrækningtil offentlige Arbejder. Nogle af Staterne laante for at føre Krig, andre for at bygge Jærnbaner — men laane gjorde de alle.

Staternes Gjæld voxede fra 1861 til 1873 med i
Gjennemsnit

200,000,000 L. St. aarlig.

Dersom dette Gjennemsnit holdes endnu i de næste 25 Aar, saa vil den samlede Statsgjæld atter blive fordoblet vil inden Aarhundredets Slutning naa en Størrelse

10,000,000,000 L. St.

Den aarlige Byrde af en saadan Gjæld, beregnet til 5 pCt., vil blive 500,000,000 L. St., en Sum, der er lige saa stor som alle Evropas og Nordamerikas Staters samlede

Saaledes er det muligt, at Statsgjælden vil voxe, men hvorledes er det rimeligt, at den vil voxe? Skal vi se Statsgjælden voxe med en bestandig voxende Hastighed ligesom Befolkningen eller Kulforbruget ? eller er der Grund til at antage, at Laanevæsenet paa Grund af en Fremgang i Nationernes Klogskab og en Tilbagegang i deres Kredit vil gaa frem efter st aftagende Forhold? Lad os nøjere undersøge de enkelte Staters Gjæld og Kredit, for nærmere kunne bestemme de Byrder, der hvile paa dem, og de Midler, de have til at bære dem med.

II. Klassificering af Statsgjælden.

Statsgjælden begynder næsten altid paa samme Maade. En extraordinær Udgift er nødvendig, i Almindelighed i Anledning af en Krig, men undertiden ogsaa til et Fredens Udgiften vilde tynge haardt paa de løbende Indtægter, og man tyr til et Laan. Den extraordinære Udgift vedvarer gjennem adskillige Aar og nødsager til atter at gjøre Laan, der stiftes paa haardere Betingelser. Til sidst hører den da op, men den har bevirket, at Statsudgifterne ere betydelig forøgede, dels ved Laanenes Renter, dels paa Grund af den Opsvulmen af Statens og Nationens Udgifter, som laante Penge altid frembringe. En Stat der er i kraftig Udvikling, vil nu forøge for derved at kunne forebygge, at Gjælden vedvarende voxer, og for endog at kunne skaffe et Overskud til Veje, der kan anvendes til at 'afbetale paa Gjælden. Statens Kredit stiger, og Staten er i Stand til at holde Renten nede i Niveau med den sædvanlige Rente for aldeles Laan der i Landet, og i det Hele bære sin Gjældsbyrde paa den for den bekvemmeste Maade, selv om ogsaa Gjælden er stor og muligen, saaledes som Tilfældet i forrige Aarhundrede med Holland, leder til, at Staten lider Tab i sin Handel og i sin politiske Magt. Men en Stat, der er i Tilbagegang eller har en svag Regering lader Deficitet blive ved og dækker de ordinære Udgiter ved Laan; dens Finanser komme stadig i større og større Forlegenhed og den nødsages til at laane til højere Rente. Naar Skatterne blive højere, end Nationen kan bære dem, saa stopper Kreditten; maaske følger der saa en politisk Rystelse, og Statsgjælden forsvinder i Statsbankerotten.

Man maa af denne Grund omhyggelig dele Staterne
i 4 forskjellige Klasser. •

1) De økonomiske Stater, hvis Gjæld voxer langsommere
deres Hjælpemidler.

2) De kraftig laanende Stater, som laane efter
en stor Maalestok, men dog ikke mere, end hvad der
svarer til deres Hjælpemidler.

3) De for stærkt laanende Stater, hvis Gjæld
er stor og vedblivende voxer hurtigere end deres Hjælpemidler.

4) De bankerotte Stater.

De efterfølgende Tabeller ere udarbejdede paa den Maade, at jeg har klassificeret de forskjellige Stater efter deres Kredit paa Yerdenspengemarkedet, og udmaalt denne efter den Rente, der faas ved jat kjøbe deres Papirer. Tabellerne vise ligeledes Forøgelsen i Gjælden siden 1848. Det forekommer mig at være den rigtigste og eneste praktiske Maade at klassificere Staterne paa, at rette sig efter Forholdet mellem Papirernes Rente og deres Markedspris; dette er i det Hele og Store set i Virkeligheden andet end den Dom, som Verdens Pengemarked har afsagt om de forskjellige Slags Statspapirer.

En almindelig anvendt Maade at bestemme Statsgjælden er at beregne Størrelsen af den aarlige Udgift den medfører pr. Individ af Befolkningen; denne Byrde varierer fra 8 d. pr. Individ i britisk i Østindien til 15 sh. 6 d. pr. Individ i Storbritannien og Ireland. Men denne Fremgangsmaade giver kun en meget lille virkelig Underretning Gjældens Sikkerhed og om det Tryk, som den udøver, thi 8 d. pr. Individ i Indien er en langt tungere Byrde i Forhold til Befolkningens Evne, end 15 sh. 6 d. er i England.

En anden almindelig brugt Fremgangsmaade er at sammenligne den aarlige Udgift, "som Gjælden foraarsager, med Statsindtægterne. Men dette er ofte vildledende. Den aarlige Byrde af den franske Statsgjæld er nu f. Ex. omtrent L. St., hvilket er omtrent Va af de franske 100,000,000 L. St. Dette Resultat ser bedre ud, end det man kommer til for Englands Vedkommende, den engelske Gjæld foraarsager en aarlig Byrde af 24,000,000 L. St. og Statsindtægterne ere kun 70,000,000 L. St.; og dog er i Virkeligheden Frankrigs finansielle Stilling langt værre end Englands. Eller hvis f. Ex. Frankrig reducerede sine Udgifter, saa at Budgettet sank til 70,000,000 L. St., saa vilde det altsaa bevirke, at Halvdelen Indtægterne medgik til Statsgjældens Forrentning og altsaa se ud som en Tilbagegang, hvilket jo vilde være en stor Fejltagelse. Vilde man benytte nogen af disse to Fremgangsmaader, maatte der i alt Fald tages en Mængde andre Forhold med i Betragtning. Jeg har derfor foretrukket at benytte den oven for angivne Maade. Staterne falde naturligen i 4 Afdelinger efter Størrelsen af den Rente, som deres Papirer give den, som kjøber dem.

1) Stater med lav Rente o: 3 og 4 pCt.

2) Stater med moderat Rente o: 5 til BVa pCt.

3) Stater med høj Rente o: 61/*61/* til 10 pCt.

4) Stater med overdreven høj Rente o: over 10 pCt.

Den første og anden af disse Klasser svarer til de to første af de oven for omtalte Klasser af Stater, men den 3dje og 4de ere ikke nødvendigvis «for stærkt laanende» eller «bankerotte».

Disse ere de velstaaende og økonomiske Stater, der
afbetale paa deres Gjæld og laane kun forholdsvis lidt.

Disse ere de stærkt laanende Stater, som have rige
Hjælpekilder og god Kredit paa Pengemarkedet.

---

1) En Del af denne Gjæld er Jærnbanegjæld. I Alt er der hertil anvendt omueiit 500,000,000 L. St.

Disse ere de Stater, hvis Udgifter overskride deres Indtægter
som af andre Grunde ere usikre for Laangiverne.

Disse ere de Stater, hvis Regeringer og Finansvæsen
mangle al Fasthed, som true med at blive eller virkelig ere
bankerotte.

---

1) Disse Stater have anvendt en Del af Gjælden til at bygge Jærnbaner eller til andre offenlige Arbejder. I Alt er til saadanne Øjemed stiftet 500,000,000 L. St. Gjæld.

2) Disse Stater betale ikke Renter af deres Gjæld.

III. Kredit og Mangel paa Kredit; deres geografiske Fordeling.

i) Hvad der allerførst springer En i Øjnene, naar man betragter de foranstaaende Tabeller, er den mærkværdige i den Rente, Papirerne give. Den varierer gjennem de fineste Gradiationer fra den yderste Tillid til den yderste Mistillid, fra 3V₄ pCt. for den størst mulige Sikkerhed for at faa sine Penge, Englands og Danmarks til nominelt 33 og 66 pCt. for den størst mulige Sikkerhed for ikke at faa sine Penge igjen, Grækenlands og Honduras Papirer. Det var Hertugen af Wellingtons Yndlingsmaxime, at høj Rente betyder slet Sikkerhed. Her vilde han have kunnet se denne Maxime, eller rettere dens Modsætning, at slet Sikkerhed fordrer høj Rente, anvendt paa den mest fuldendte Maade ved den Fastsættelse af Kurserne, der daglig finder Sted paa Verdens Fondsbørs. Her er absolut sikre Anbringelser for Penge til lav Rente, for de forsigtigste af Alle, der anbringe Penge — Værger; og her er en Mangfoldighed af usikre Maader at anbringe paa til behagelig Afbenyttelse de mest uforsigtige og mest übetænksomme af Alle, der anbringe Penge — Gejstlige og Enker.

2) Hvad man dernæst maa lægge Mærke til, er Tillidens Mistillidens geografiske Fordeling. Den er saa ensformig og regelmæssig, at den kunde fremstilles paa et Kort, hvor de forskjellige Grader af Kredit fremstilles som forskjellig farvede Zoner grupperede om Kredittens Centrum London.

Landene med lav Rente ligge alle i Nord og tilhøre den germaniske Race, saaledes England, Danmark, Holland,Belgien, Sverig og Canada; der er kun én stor Undtagelse fra denne Regel om Beliggenheden i

Nord, det er de engelske Kolonier — hvor disse end ere beliggende, ved Nordpolen, ved Ækvator eller ved Antipoderne,overalt de samme gode Kredit som deres Moderland.

Landene med den moderate Rente ere de tre store Stater, et Kejserdømme og .to Republikker, som ligge nærmest ved den nordlige Zone med lav Rente — Rusland, og de Forenede Stater —, samt et Kejserdømme to Republikker — Brasilien, Chile og den argentiske i Sydamerikas mere tempererede Egne.

Landene med høj Rente ere for det Første Centralevropas Ungarn, Østrig og Rumænien med «Udliggerne« Japan og Columbia, hvis Rente dog er forholdsvis mindre høj; for det Andet følgende Stater med betydelig højere Rente: Sydevropas Stater Italien og Tyrkiet med dets Sydland Ægypten, samt Sydamerikas Stater Uraguay, Cuba, Peru og Ecuador.

De Lande, hvis Rente er overdreven høj eller som slet ikke betale Renten af deres Gjæld, ere de sydevropæiske Spanien og Grækenland samt en hel Sværm af spansk-amerikanske Kolonier i Nærheden af Ækvator.

Forbindelsen mellem et tempereret Klima og god Statshusholdning og mellem et hedt Klima og letfærdig Finanspolitik er tydelig. Rentefoden stiger sammen med Thermometret.

3) Lad os dernæst betragte Forøgelsen i Statsgjælden. Ved de Stater, der have den lave Rentefod, finde vi en Formindskelse i Statsgjælden — i England i Sammenligningmed i Danmark, Holland, Belgien og det tyske Kejserrige i Sammenligning med senere Tidspunkter. I de britiske Kolonier er der blevet optagen betydelige Laan

til derfor at udføre forskjellige offentlige Arbejder, men disse Arbejder have i høj Grad bidraget til at fremme Koloniernes Velfærd. Kun Indien har gjort store Laan i krigerisk Øjemed.

Landene med den moderate Rentefod have forøget deres Gjæld i en enorm Grad; Rusland, Frankrig og de Forenede Stater, ligesom ogsaa Brasilien, Chile og 4en argentinske Republik har siden 1848 forøget deres Gjæld til det 5-Dobbelte. Det er kun de umaadelige Hjælpekilder, de ere i Besiddelse af, der have gjort det muligt for de tre førstnævnte Stater at holde Renten for deres Krigslaan nede til den; forholdsvis moderate Størrelse. 1 den sydlige Zone har Østrigs og dets Nabolandes Krige svækket Kreditten og forøget Gjælden til det 3-Dobbelte. I Italien, Tyrkiet og Ægypten har vedvarende Deficiter og Laan forøget til næsten det 20- Dobbelte den lille Gjæld, som disse Stater havde før 1848, og bragt dem til Randen af Afgrunden. I de bankerotte Stater, Spanien og dets Kolonier, er Gjælden voxet til det 3-Dobbelte, og at den ikke er voxet mere skyldes udelukkende, Ingen mere har villet laane dem Noget.

En anden Klassifikation vil bedre vise, hvor meget
Statsgjælden er forøget. To Tredjedele af Forøgelsen
kommer paa 6 store Stater:

Største Delen, af hvad der bliver tilbage af Forøgelsen,
kommer paa 6 mindre Stater:

IV. Publikums Gevinst og Tab paa de offentlige Laan til de nuværende Priser.

Hvilken Gevinst eller hvilket Tab har Publikum haft paa denne store Masse af Laan, naar man gaar ud fra de nuværende Priser? Dette er et Forretningsspørgsmaal, som særlig interesserer en Nation af Laangivere som Englænderne. er et Spørgsmaal, som er vanskeligt at besvare nøjagtig, fordi man i mange Tilfælde ikke kan faa nøjagtige Oplysninger, og fordi i andre Tilfælde den store Mangfoldighed af Laan, der er udstedt til forskjellige gjør det meget vanskelig at beregne Gjennemsnittet.

Forskellighederne i Englands, Hollands og Belgiens funderede Gjæld ere kun smaa og skyldes snarere Forandringerpaa end Forandringer i Papirernesegen Værdi. Om de tyske Statspapirer findes ikke tilgængelige Oplysninger. For Frankrigs Vedkommendebliver Fald, som den tyske Krig foraarsagede i de gamle 3 pCt.s Rentes fra 67 til 57 omtrent opvejet ved den Stigning af 9 pCt., der siden Krigen har fundet Sted ide 5 pCt.s. For de Forenede Staters Vedkommende,tror at 20 pCt. er et passende Gjennemsnit

for deres Statspapirers Stigen siden Krigen. For Indien ere Forholdene lige saa vanskelige at bestemme. De ægyptiske Papirers Kurs er nu omtrent den samme som den, til hvilken de bleve udstedte.

Følgende Tabel giver en tilnærmelsesvis rigtig Frem
stilling af Bevægelsen:

Dette er en Stigning i Værdi, altsaa en Gevinst for Publikum af omtrent 13 pCt. paa de 1200 Millioner L. St. Gjæld, der falde paa de Stater, som ere anførte i Tabellen; har været en meget væsentlig Fordel for Laangiverne, desuden maa det bemærkes, at England,

Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig ere ladte ude af
Betragtningen. Men Tabet har været endnu større.

Denne Tilbagegang, dette Tab udgjør 16 pCt. af de 1457 Millioner Gjæid, Tabellen vedrører; der findes paa denne Fortegnelse anført alle Stater med høj og overdreven Rente med Undtagelse af Japan, Rumænien og Ægypten.

Saaledes synes altsaa Resultatet af at have laant Staterne Penge at have været for Laangiverne som et Hele en Gevinst af omtrent 156,000,000 L. St. og et Tab af 235,000,000 L. St., det bliver altsaa et rent Tab af 80,000,000 L. St.. Tabene fordele sig paa en større Sum (1450,000,000 L. St.) end Gevinsterne (1200,000,000 L. St.) og udgjøre tillige en større pCt. af denne Sum, 16 pCt. mod 13 pCt.

Det er værdt at mærke sig, at Værdiforøgelsen falder næsten udelukkende paa de Papirer, der give en lav eller dog moderat Rente, og Tabene næsten udelukkende paa de Papirer, der give en høj eller overdreven høj Rente. Dette er et nyt Bevis paa, at det er klogest at sætte Penge i Papirer med lavere Rente, der ere udstedte af velhavende Stater med fast Regering. Det viser, at det er en god Forretning at laane kraftige og paalidelige Stater mod moderat Rente, fordi disses Papirer, saa snart Staten kommer ud af sin uforudsete Forlegenhed og hører op med at laane, sikkert ville stige i Pris. Det viser ogsaa, at det er en daarlig Forretning at laane til svage og upaalidelige Stater, fordi saadanne Stater rimeligvis ville blive ved med at laane, og deres Papirer vedblivende falde i Kurs paa Markedet.

V. Statsgjældens sandsynlige Fremtid.

Foran er udviklet Statsgjældens Forøgelse og Stilling
i den senere Tid. Hvorledes er det nu rimeligt, at dens
Fremtid vil blive?

1. Det er umuligt ikke at nære Frygt for, at den Mangel paa Evne eller Vilje til at opfylde sine Forpligtelser,som Grækenland og saa mange spanske Kolonier have vist med Hensyn til deres Gjæld, der løber

op til en samlet Sum af 500,000,000 L. St., at den ogsaaskal sig hos nogle af de Stater, som komme efter hine i Henseende til høj Rente og lav Kurs, de nemlig, som danne den anden Afdeling paa Tab. 111 og hvis samlede Gjæld løber op til 600,000,000 L. St. De fleste af dem ere Stater, hvis Udgifter i høj Grad overstigederes og som for at skaffe Balance til Veje og betale deres Renter ere nødte til stadig at ty til nye Laan. Hvorfor blive Staterne ved at laane i Stedet for at indskrænke deres Udgifter? Vi kunne tilgive Tyrkietog og Peru, at de vedblive med en saadan kortsynet og halvciviliseret Politik; men hvorfor vedbliver Italien, der dog ikke i Indsigt og Dygtighed staar tilbage for nogen anden Nation, hvorfor vedbliver det med denne Leven over Evne, som Aar for Aar drager det dybere ned i en Afgrund af Gjæld og Ulykke.

2. Østrig er ligeledes et Land med stor Gjæld og vedvarende Deficit. Mr. Martin beretter i «Statesman's Year Book«, at fra 1789 til 1871, et Tidsrum af 82 Aar, har der ikke været et eneste Aar, i hvilket Indtægterne kunde dække Udgifterne. Der har i den senere Tid været Aar, hvor Deficitet i Fredstid er løbet op til 9 å lOMill. L. St.. Et saadant Laanesystem maa svække selv den stærkeste Stat og i Længden føre til finansiel og politisk Ødelæggelse.

3. Frankrig er. ikke fri for den samme Fare. Dets Kredit er større, og dets sparsommelige Befolkning opdyngerhvert store Rigdomme; men det maa nu bære en Gjældsbyrde, der er større end nogen anden Nations, og samtidig opretholde ja endog forøge sit Krigsvæsen. Da England i 1815 havde overstaaet den franske Krig, havde det en Gjæld af samme Størrelse, nemlig 900,000,000

L. St., og i Forhold til dets Hjælpekilder var den endnu større. Men England reducerede sin Armé og Flaade til det lavest mulige Punkt, og fra 1815 til 1850 overgik dets samlede Udgifter aldrig 52,000,000 L. St., af hvilke der da i de første Aar medgik til Gjælden over 32,000,000 L. St. Frankrig, som har den samme Gjaeldsbyrde, vedbliverat sine aarlige Udgifter oppe paa 100,000,000 L. St. England begyndte med finansielle Hjælpekilder, Produktion og Handel, der da vare enestaaende. Frankrig begynder med svækket Produktion og med at have mistet sin Stilling som et finansielt Centrum. England fandt sin Gjæld utaalelig at bære, indtil den umaadelige Udvidelseaf Handel lettede Byrden. Frankrig vil finde sin Gjældsbyrde meget tung at bære, selv om ikke dets nationale Pirrelighed vil føre til Omstændigheder, der gjøre den endnu mere knugende. Der er Grund til at frygte for, at Krigsbudgettet skal drage det ned til en finansiel Stilling, der er lig Østrigs eller endog Italiens.

4. Rusland har forøget sin Gjæld i høj Grad, men har anvendt mere end nogen anden stor Stat paa Udviklingen Jærnbaner. Dets Jærnbanesystem er nu næsten færdigt og maa bidrage i høj Grad til Rigets Omsætning og Styrke. Rusland har ligesom Østrig haft en lang Række af Deficiter, men nu synes det at have naaet et Vendepunkt, og dersom der ikke kommer en eller anden stor Krig i Vejen, kan man vente, at dets Finansforhold ville blive gode, og at dets Papirer ville stige i Værdi.

5. De Forenede Stater have opdynget Gjæld med en vidunderlig Hurtighed og med en lige saa vidunderlig Hurtighed formindsket den. Ville de vedblive med at formindske Gjælden? Forøgelsen af deres Nationalformue er saa hurtig, at Gjældens forholdsvise Byrde hurtig

formindskes. Opretholdelse af Fred og økonomisk Statshusholdning,vil, naar de ville adoptere en mere principrigtig Penge- og Toldlovgivning, udrette mere med Hensyn til Gjælden end selv meget store Overskud paa Budgettet.

6. England har gjort en Del Fremskridt med Hensyn til Formindskelsen af sin Gjæld, som nu beløber sig til 785,000,000 L. St. i Stedet for 900,000,000 L. St., som den beløb sig til i 1815. Men ligesom ide Forenede Stater falder en stor Del af Formindskelsen paa de første Aar efter Afslutningen af den almindelige Fred. Siden 1860-har Formindskelsen i Gjælden været større end sædvanlig, dog lille i Sammenligning med de Forenede Staters. Englands Fare er, at vi ikke skulle formindske vor Gjæld med tilstrækkelig Hurtighed i de gode Aar, og at vi under ulige Vilkaar, med udtømte Kulminer og med fuld Gjæld, skulle møde til Konkurrencen med de Forenede Staters umaadelige Minerigdomme og hele energiske Fremtidsudvikling.

7. En Betragtning af den hele nuværende Tilstand synes at maatte lede til, at man maa vente, at hvis Forholdenes Udvikling ikke forandres ved store Krige, vil den nordlige Halvdel afEvropa vedblivende forbedre finansielle Status, den sydlige Halvdel stadig gaa tilbage.

England, de Forenede Stater, Rusland, Tyskland, og disse Staters Bilande og Kolonier vise Tegn paa, at deres Gjældsbyrde lettes i Forhold til deres Hjælpekilder, og at de lidt efter lidt ville komme ud af Gjælden.

Frankrig, Østrig, Portugal, Italien, Tyrkiet, Ægypten
og nogle af Sydamerikas solvente Stater synes, med
mindre de tage Skeen i en anden Haand, skaffe Balance

til Veje i Budgettet og holde op med den uafbrudte Laanen,at
blive ved med at forøge deres Gjæld og til
sidst at blive overvældet af den.

Spanien og mange af dets Kolonier ere allerede
overvældede.

VI. Slutning.

I tidligere Tid plejede England at være Verdens store Laansøger; nu har det mistet denne Karakter og er blevet en stor Laangiver. Enhver Stat, med Undtagelse af Tyskland, mer eller mindre bleven hjulpen ved dets Kapital maa nu betale det en aarlig Tribut. Ingen Nation er saa dybt interesseret i andre Laaneres Kredit og Solvens. det rimeligt, at det samlede Beløb af Statsgjæld vil vedblive at voxe efter samme Forhold som nu til Dags? Med mindre Krigens Furier ikke berøve Menneskene deres Fornuft, kan jeg ikke tro, at den vil voxe saa hurtig. De sidste 12 Aar have overfyldt Markedet, og Sydens Laansøgere ere næsten komne til Enden af deres Kredit. Sydamerika og Middelhavslandene kunne næppe faa Mere at laane. De nordlige Stater ere snarere i Færd med at formindske end forøge deres Gjæld. Ilden synes at maatte dæmpes noget af Mangel paa Brændsel. Men medens der er Sandsynlighed for, at Statsgjæld der stiftes i uproduktive vil formindskes, er det paa den anden Side sandsynligt, at der vil fremtræde en stærk Forøgelse af Gjæld, der stiftes i produktive Øjemed. Engelsk og tysk Kapital vil uafbrudt blive spredt ud over Verden, men i Form af Jærnbaner, Telegrafer, Havneanlæg, Fabrikker alle lignende store Foretagender, der ere Affedninger Nutidens Videnskab og Civilisation.

Sandsynligvis vil Gjælden mindre stiftes som Statsgjæld, mere som kommunal eller lokal Gjæld; eller man vil benytte den Form, der nu er bleven saa almindelig, udlaane Kapitalerne mod Statens Garanti til Kompagnier, ere dannede til et enkelt bestemt Foretagende.

Jeg tror, at naar om fem og tyve Aar et eller andet Medlem af dette Selskab,*) ligesom jeg nu har gjort, opsummerer i Staternes Gjæld og maaske nysgjerrig denne Afhandling, som han har draget frem fra Arkiverne, at han da vil være i Stand til at sige, at fra den nuværende Tid begyndte der en ny Tingenes Orden, en stor Formindskelse i den uproduktive og en stor Forøgelse af Laan til produktive Øjemed; og at skjønt Gjælden til den Tid maaske atter er fordoblet, har Forøgelsen hovedsageligen været anvendt til Foretagender, som have forøget Menneskenes Rigdom, Sundhed, Dannelse og Lykke.

---

*) Londons statistiske Selskab, i hvilket Forfatteren oplæste sin Afhandling.