Efter Max Wirth.

I. Krisens forudsætninger.

1 den ny Udgave af «Geschichte der Handelskrisen» giver M. Wirth, som alt fremhævet i forrige Hæfte, en meget udførlig Fremstilling af Børskrisen 1873. I det vi med Hensyn til Enkelthederne henvise til Værket selv, skulle vi her i al Korthed paapege Hovedtrækkene deraf og navnlig med et Uddrag af den Oversigt over den økonomiske Udvikling i de senere Aar, hvormed Forf. aabner sin Fremstilling af Krisen for at begrunde dens Fremkomst, hvorhos vi medtage følgende indledende Bemærkninger

«Krisen af 1873 var i sin Udstrækning større og i det Hele taget mere indgribende end alle tidligere Kriser. I sin Oprindelse en ligefrem Børskrise inddrog den lidt efter lidt alle Omsætningens og Produktionens Kredse under sit Omraade. Udbrudt i Wien rev den hele Østrig og Ungarn, Tyskland og Italien ind i sine ulykkebringende Garn; med dobbelt Heftighed udbrød den i Amerika, og ogsaa det engelske og franske, det skandinaviske (?) og russiske Pengemarked kom til at lide derunder. Til Belgrad Bukuresjt, til Odessa, Moskva og Nischnij-Novgorod, Aiexandria og Sydamerika gjenløde Slagene af «der grosse Krach»!

"I vor for 16 Aar siden skrevne «Diagnose« have vi fremhævet, at Kriser hyppig optræde som en Følge af store Krige; Hovedaarsagen til samme er den Overspekulation over den disponible Kapitalmængde, som plejer at indtræde i Perioder, hvor en stor national eller borgerlig Fare lykkelig er overstaaet, eller hvor Opfindelser og Opdagelser have frembragt store Omvæltninger Samfærdsel og Produktion, opflammet hele Nationers og kastet Spekulationen ind i nye Baner.

«Men ved Krisen af 1873 kom endnu hertil de to største Finansoperationer, Historien har at opvise: Udbetalingentil af en Krigserstatning paa 5 Milliarder,som Renter og Krigskontributioner løb op til 6000 Millioner Franks — og Forberedelsen til Indførelsen af Guldfoden i det tyske Rige, som for en Tid unddrog flere Hundrede Millioner Thaier fra det almindelige Pengemarkedfor lade dem ligge brak, medens til samme Tid Overførelsen til Tyskland af hin uhyre Sum, der ligeledeslidt lidt blev unddraget det almindelige Pengemarked,maatte, ogsaa kun den mindre Del af dem, der ydede Beløbet, befandt sig i Frankrig, volde Vanskelighedersaa som Kapitalen endnu ikke var bleven gjort frugtbringende igjen, hvad der krævede lang Tid i alt Fald for en Del af Milliarderne. Dertil kom endnu, at Spekulationen for mere end et Aar forud havde diskonteret— tilmed overvurderet — den Indflydelse, som Milliarderne kunde have paa det tyske Kapitalmarked. Derved blev et andet forud for Krisen gaaende Fænomen overordentlig fremtrædende — nemlig Projekteringen af Foretagender, der øjensynlig ere urentable, men desuagtet finde Folk, der tro paa dem, fordi de ere nye og derfor

ægge det i saadanne Perioder af industriel Bevægelse stærkt spændte Hang til at spille i Lotteriet, medens de i normale Tider upaaagtet vilde kvæles i Fødselen. Dertilkom den for Forretningsfolk ejendommelige umaadelige Havesyge, hvormed de kaste sig over ethvert nyt Foretagende, som viser sig særlig fordelagtigt, naturligvisuden kunne beregne, om og hvornaar der vil indtræde en saadan Overproduktion, at Benyttelsen af de de nye Tjenesteydelser eller Forbruget af de nye Varer ikke mere holder Skridt med deres Frembringelse. Thi Antallet af de produktive Hoveder, som finde paa noget Nyt og bryde nye Baner er meget ringe — hvorimod Antallet af de mekaniske Hoveder, som leve af Efterligningog sig med at paaføre nye Produktionsgrene Konkurrence, er særdeles stort. I Tider, hvor der er en stærk Foretagelsesaand, bliver denne Art Konkurrence epidemisk og forøger i en betydelig Grad den Forstyrrelse af Ligevægten imellem Tilbud og Efterspørgsel, der hidførerKrisen.«

For at give et fuldstændigt Billede af de samvirkende Aarsager til Krisen gjennemgaar Forf. dernæst hele den økonomiske Udvikling siden 1857 og paaviser, hvor langt betydeligere den har været end selv den stærke og raske Udvikling fra 1850—57.

Frankrigs og Englands Udførselshandel er i de 15 Aar fra 1857^—1872 voxet til det Tredobbelte og ogsaa de andre Landes Omsætninger ere stærkt forøgede. I Følge en til Wienerudstillingen opgjort Oversigt over Verdenshandelens Udvikling udgjorde Produktionen og Omsætningen af de vigtigste Gjenstande for Verdenshandelen, Jærn, Kul og Uld, i 1871 følgende Beløb:

Evropas Kornproduktion anslaas til 1688 Mill. Hektoliter; samlede Udførsel af Korn fra alle evropæiske Lande samt de Forenede Stater i Nordamerika har en Værdi af 2046 Mill. Fr., den tilsvarende Indførsel 2232 Mill. Fr. — saa at der altsaa i Kornhandelen aarlig omsættes ca. 5 Milliarder Fr.

Hele Jordens Jærnproduktion anslaas til 24,000 Mill. Pd., hvilket omtrent antages at svare til 20 Pd. pr. Individ. Storbritannien producerer alene over &%_i<> Mill. Tons Raajærn og udførte i 1871 Jærn og Jærnfabrikata til en Værdi af 650 Mill. Fr. Preussens Produktion af Raajærn, der i 1826 kun udgjorde 43,000 Tons, udgjorde i 1871 ca. 987,000 Tons.

Det samlede Udbytte af Jordens Kulgruber anslaas til 213 Mill. Tons, hvoraf 176 Mill. falde paa Evropa og deraf atter 109 Mill. paa Storbritannien, der i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede kun producerede 21/?2¹/? Mill. Siden 1858_—59 er Produktionen af Kul i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn stegen til over det Dobbelte. Evropas Kuludbytte til en Værdi af ca. 1250 Mill. Fr.

Af Bomuld produceres aarlig 16^—18 Mill. Centner, hvoraf 3/a3_/a falde paa Amerika. I Midten af forrige Aarhundrede Storbritannien 1 Mill., nu over 1000 Mill. Pd. Antallet af de i Evropas og Amerikas Bomuldsfabrikker Arbejdere udgjør ll^l _/4 Million.

Hele Evropas samlede Produktion anslaas til følgende Pengeværdi: Mineralriget 983 Mill. Thaier, Dyreriget 4331, Planteriget 9627 — tilsammen 14,941 Mill. Thaier (henved Mill. Rdl.).

«Verdenshandelen besørger Verdensproduktionens Omsætning.Det
fornemmelig i den, at vor Tids økonomiskeMassevirksomhed
viser sig.» Alle Verdensdelenes

samlede Omsætning i et Aar anslaas til henved 58 MilliarderFr. altsaa til det ,11-Dobbelte af den franske Krigserstatning. Deraf falder over de 3/53_/5 (henved 40 MilliarderFr.) Evropa.

Bygningen af Jærnbaner har i denne Periode paa begge Sider af Atlanterhavet taget et Opsving, som man aldrig havde tænkt sig. 1865 beregnedes de evropæiske Jærnbaners samlede Længde til 42,000, de nordamerikanskes 33,860 eng. Mil. 1873 anslog man allerede de Forenede Staters Jærnbaner til 60,000. eng. Mil. I et lignende, om end ikke fuldt saa stærkt Forhold ere de evropæiske Linjers Længde bleven forøget. Deres Længde blev i 1871 anslaaet til 70,000 eng. Mil. Paa hele Jorden samme Aar over 28,000 (tyske) Mil Jærnbane eller en Længde, der kunde gaa fem Gange rundt om Jorden ved Ækvator, medens den af Togene paa disse Baner gjennemløbne Strækning allerede i 1866 beregnedes at gaa langt ud over Solsystemets Grænser. Samtlige Baner have kostet 20 Milliarder Rdl. og transportere i Løbet af et Aar over 8000 Millioner Centner Varer foruden

Ved Siden af den overordentlig stærke Udvidelse af Jærnbanenettet — hvorved endnu bør mindes om Bygningenaf der falder i samme Periode — har Han del s marin en hvert Aar modtaget en Forøgelse, der dog i de senere Aar udelukkende falder paa Dampskibsflaaden,i Sejlskibenes Antal stedse aftager. Alene fra 1872^—1873 forøgedes den samlede Handelsmarine med 367 Skibe og ca. 280,000 Tons — uagtet Sejlskibenes Antal til samme Tid formindskedes med 465 og deres Drægtighed med ca. 370,000 Tons. Der er saaledes i et Aar bygget over 800 Dampskibe, hvorhos DampskibsflaadensDrægtighed

flaadensDrægtigheder voxet med næsten 650,000 Tons. Evropas og de Forenede Staters samlede Handelsmarine udgjorde i 1873 ca. 56,000 Sejlskibe med en Drægtighed af over 14 Mill. Tons, og 5,148 Dampskibe med en Drægtighedaf Mill. Tons.

Alle disse Fremskridt ere dog forholdsvis kun ringe i Sammenligning med Telegrafens vidunderlige Udvikling. i 1851 blev i Frankrig den første Telegraflinje til offentlig Brug — og nu udgjør Frankrigs næsten 5000 Mil Linjer med over 16,000 Mil Traade. Hele Evropas Telegrafnet udgjør ca. 36,000 Mil Linjer med ca. 94,000 Mil Traad — altsaa en Traadlængde, næsten er lig Maanens Afstand fra Jorden. Hele Jordens Telegraftraade anslaas til 270,000 Mil og kunde altsaa gaa 50 Gange rundt om Ækvator. En særlig fortjene derhos de undersøiske Telegrafer, Fremkomst og Udvikling Forf. skjænker en udførlig Omtale.

Endelig omtaler Forf. Omløbsmidlerne. Mængden af rede Penge i Evropa og Nordamerika angiver han til henved 500 Mill. Rdl., medens de betydeligste Bankers Seddelmængde i 1871 beiøb sig til over 5500 Mill. Rdl. I Londons Clearing House udgjorde Omsætningerne i 1870 ca. 3900 Mill. L. St., i 1871 ca. 4800 Mill. L. St. og i 1872 næsten 6000 Mill. L. St. — saa rask er Udviklingen England og saa stor den herved opnaaede Besparelse af rede Penge. Skulde alle disse Omsætninger været afgjorte med rede Penge, vilde alene Slidet paa disse i et Aar have fortæret 200 Centner Guld.

Efter dette Overblik over Udviklingen, som vi her
kun kortelig have antydet Resultaterne af, fremhæver
Forf. de forskjellige Impulser, som den industrielle Udviklinghar

lingharmodtaget siden 1857. «Siden den Tid ere Symaskinerneog indførte fra Amerika til Evropa, Landbrugsmaskinerne have faaet Borgerret i England, Værktøjsmaskinbygningen er grundlagt i Tyskland, Anlægetaf og Vandværker i Byerne betydelig forøget, Staalproduktionen hævet til en aldrig anet Højde, og Jærnbanebygningenenormt .... Et Par Exempler kunne antyde vor Tids betydelige industrielle Virksomhed: Allerede 1860 beskjæftigede de engelske Metalbjærgværker og Smelteovne saa mange Dampmaskiner, at de repræsenterede450,000 Kraft; Manufakturernes Dampmaskinerhavde Alt 1,350,000 Hestes Kraft, Dampskibene 850,000, Lokomotiverne 1 Million — i Alt 3,650,000 HestesKraft en Kraftmængde, der svarer til 77 Mill. Mænd, altsaa paa det Nærmeste hele Evropas voxne mandlige Befolkning. Nu anslaar man allerede Dampkraftentil Dobbelte heraf!

«Østrig-Ungarns Ølbryggerier, som nu levere det bedste 01 paa Jorden, have ved Siden af den næststørste Vinproduktion i Evropa (efter Frankrig) mere end fordoblet Produktion ilO Aar. 21 særskilt opregnede Bryggerier, som i 1862 producerede 2,22 Mill. <'Eimer» 01, leverede i 1857 ca. 2,97 Mill. og i 1872 over 5,43 Mill. Eimer — altsaa i 10 Aar en Stigning af 145 pCt.

«Naar vi endnu minde om, at ved Siden af dette uhyre Opsving have Videnskab og Teknik vedblivende gjort nye Opdagelser — at de dannede Arbejderes skabendeKraft yderligere har beriget Produktionen med nye Opfindelser — og naar vi erindre om den Kjendsgjerning,at overhovedet kun forekomme i højt udviklede Industrilande og slet ikke forekomme i Lande, der staa paa Grækenlands, Spaniens og Tyrkiets Standpunkt—

punkt—saa kan det ikke længer forundre, at Befrielsen for den franske Krigs Mare, der i Aaringer har hængt over Mellemevropas Forretningsverden som et Damoklessværd,ophidsede paa en saadan Maade, at der gik høje skumkronede Bølger, og at det endelig udartede til en akut Krise — med alle dens Udvæxter og Forbrydelser i sit Følge!»

Forf. paaviser nu, hvorledes alle disse Impulser til en uhyre Forøgelse af den industrielle Virksomhed fra 1857^—71 blev holdt i Tømme af de forskjellige Krige, som afløste hinanden i dette Tidsrum — den italienske Krig i 1859, den nordamerikanske Borgerkrig, den dansktyske i 1864 og den tyske Krig i 1866 — og fornemmelig den derved opstaaede Frygt for nye Krige og da navnlig for en Krig med Frankrig. Da derfor denne sidste var overstaaet — og det uventet lykkelig for Tyskland — og derhos til samme Tid Reformer i den industrielle Lovgivning dels gjennemførtes og dels stilledes i Udsigt i Tyskland og Østrig — «da var Spekulationen ikke mere til at holde i Tømme og styrtede sig som en løsladt Væddeløbshest ud paa Markedet!»

«Anlægct af nye Jærnbaner antog uhyre Dimensioner. Det en Tid lang af den senere fallerede Englænder Peto alene drevne System at tage Jærnbaner i Entreprise for en rund Sum, — hvorved navnlig en vis Strousberg i Berlin ved hensigtsmæssige Besparelser ved Indkjøb af Materiale og ved Fordelingen af Anlæget imellem forskjelligeEntreprenører en Tid havde en uhyre Gevinst, indtil hans Anseelse fik et Knæk ved Anvendelse af altfor slet Materiale og en usolid Adfærd, — havde givet Spekulationen i Jærnbaneanlæg en ny Skikkelse og fornyetImpuls. steg imidlertid ogsaa Faren for

en Udplyndring af det store Publikum og for en Krænkelseaf
almene Vel ved Eventyrere, Børsjobbere og
samvittighedsløse Notabiliteter.

«I de større Stæder tog Byggeforetagenderne et enormt Opsving og i Bjærgværksdistrikterne bleve talrige Bjærgværker aabnede, og Smeltehytter byggede, medens nye Banker skjød op af Jorden som Paddehatte.

»Bankvæsenet var allerede i den forud for Krisen af 1857 gaaede Periode blevet udviklet ved Oprettelsen af en stor Mængde Kreditanstalter, Handels-, Industri- og Folkebanker, Seddel- og Hypothekbanker. Men efter Krigen 1866 begyndte i denne Betning en helt ny Bevægelse. under den amerikanske Krig havde, Seddel-Depreciationen og den høje Guldagio saa vel som den stærke Deltagelse fra tyske Kapitalisters Side i Unionslaanene høj Grad begunstiget Udførselen af amerikanske til Evropa. Mange Amerikanere indfandt personlig paa de evropæiske Markeder og lod deres Varer gaa for enhver Pris, naar de bleve betalte kontant. Det forøgede Handelssamkvem imellem de to Kontinenter nødvendiggjorde en Forøgelse af Samfærdselsog paa begge Sider af Atlanterhavet. Der opstod derfor en Mængde Dampskibsforbindelser imellem Tyskland og Amerika saa vel som et stort Antal internationale Bankinstituter, som havde deres Kontorer i New York, London, Wien, Berlin og Frankfurt og som bleve Bærerne for vidtstrakte Spekulationer navnlig i Jærnbaneprioriteter. Italien og Tyrkiet blev dragne ind med i dette internationale Net af Banker, • som ikke blot besørgede Vexeldiskonto, men gav sig af med alle Slags Kreditforretninger.

»Særdeles levende var «Griindungsspekulationen» i

Østrig, fordi dette Land efter Gjenoprettelsen af Italiens og Tysklands Enhed ikke mere syntes at give Anledning til Rivninger med Naboerne og derfor indgød mere Tillid end Frankrig og Tyskland, der stadig truedes af en indbyrdesKrig.

»Men Hovedskueplads for Spekulationen var dog Ungarn, efter Gjenerholdelsen af sin nationale Selvstændighed efter Forliget med den anden Rigshalvdel syntes at gjemme Elementerne til et nyt økonomisk Opsving sit Skjød. En sand Jærnbanemani bemægtigede sig Ungarns ledende Kræfter og fandt saa meget lettere Næring, som det evropæiske Pengemarked i de første Aar efter hint Forlig, da man endnu ikke havde faaet Prøve paa Ungarns Statsøkonomi, viste sig overordentlig imødekommende.«

Om denne Jærnbanemani beretter Forf. længere hen, at der efter 1869 forholdsvis indtraadte en Stilstand i 1870_—71; men i 1872 fulgte derefter paa Ny en temmeligintensiv I den vestlige Halvdel blev der givet Koncession paa eller paabegyndt som Statsbaner15 med en samlet Længde af 207 V9 Mil, i Ungarn paa 5 Linjer paa tilsammen 77^3/43 _/4 Mil. Og dog havde alt Entreprisen begyndt at vende sig bort fra Jærnbaneanlæg,dels de Tab, som de abnorme Arbejderforholdi i den senere Tid havde voldt Entreprenørerne,dels de militære Avtoriteter begyndte at stille store Fordringer til Koncessionshaverne. Det samlede Beløb af Jærnbane-Aktier og -Prioriteter, som emitteredes i 1872, udgjorde 137,3 Mill. fl., hvoraf dog knap 40 Mill. blev offentlig udbudt. Imidlertid maa det indrømmes, at denne Forøgelse af Jærnbanerne har været af ikke ringe Betydning for Monarkiet. Alene i 1872 blev

der aabnet ikke mindre end 280 Mil nye Baner — ca. 150 i Østrig og 130 i Ungarn —, medens der ved Udgangen af 1871 existerede i Alt 1564 Mil Jærnbaner — 977 i Østrig, 587 i Ungarn, hvortil endnu kom en Del Bjærgværks-,Lokal og Hestebaner. Under Bygning eller projekteredevare ved Udgangen af 1872 ikke mindre end 590 Mile, deraf 200 Mile i Ungarn. Det nominelle Beløb af de til Anlæg af Jærnbaner medgaaede Summer udgjorde i 1871 ca. 305 MM. fl., 1872 ca. 251 Mill. og i det første Kvartal af 1873 end videre ca. 20 Mill. — tilsammen 576 Mill. fl. I dette Beløb er imidlertid medindbefattetOmkostningerne at skaffe Pengene tilveje, hvortil der skal være medgaaet 20_—30 pCt. af det hele Beløb eller omtrent 150 Mill. fl. Hvortil disse Summer gik, og hvorledes disse Jærnbaneanlæg i det Hele virkede, derom giver følgende Skildring i »Deutsche Zeitung« Oplysning:

«Fra 1866 dominerede Jærnbaneanlæggene ganske det indenlandske Pengemarked. Der var ingen Finansmand,ingenEntreprenør,som mere eller mindre havde taget Del i Jærnbane- «Griindungen». Nogle af vore betydeligste Banker have Opsvinget i Jærnbanebygningenattakkefor Opstaaen. Disse «Griindungen» gik alle for sig efter samme Mønster. «Grunderne», Koncessionshaverne,deBanker,der at sørge for PengenesTilvejebringelse,og'Entreprenørernedannede Hovedopgave det var at faa Børs-Konjunkturerne til at stille sig saaledes, at de kunde drage Fordel deraf ved deres Emissioner. De hermed sammenhængende Manøvrer, den aarlige Emission af flere hundrede Mill. fl. (—(^— i 1871 repræsenterede de østrigske Baner en Kapital af 1425 Mill. fl. —) i

nye Papirer, som man spaaede en betydelig Stigning i Kurs, gav fra Aar til Aar Børsspekulationen en større Udstrækning og begunstigede Børsspillet. Den ved «Grundung»afJærnbanerpludselig store Emissionsgevinstvirkedeforførendetil Sider og smittede hele Kredse af Befolkningen med Spillesyge og «Grunder« - lyst. Fra først af var det vel kun enkelte Catilinariske Existenser, som gave deres Vaabenskjolde til Lokkemad for de smaa Kapitalister; men efterhaanden steg ogsaa de indflydelsesrige og agtede Familier blandt vort højeste Aristokrati ned fra deres Borge for at blande sig mellem Jærnbane-« Grunderne». Om de end hyppig havde den gode Hensigt at at bidrage til at give Foretagendet en solid og sund Basis, besad de dog ikke Kraft nok til at holde de usunde Elementer Stangen — og i mange Tilfældetænktedeogsaa altfor meget «paa at forhøje deres egne Besiddelsers Værdi ved Hjælp af Jærnbaner. Dertil kom, at de fleste af disse fornemme Herrer kun meget lidet forstod sig paa Forretninger og derfor ogsaa kun afgav det Firma, hvorunder man erholdt Koncessioner og lokkede Pengene ud af Folks Lommer. «Grundungsfeberen«blevendogsaa i hine Kredse, at i nogle Provinser næsten den hele Adel indrangerede sig blandt Grunderne. Og da »l'appétit vient en mangeant« og ved de nyere Jærnbaners Anlæg Banker og Konbessionshavere gik Haand i Haand, saa bleve de høje Herrer lidt efter lidt indviede i Børslivet og gav sig ogsaa til at stifte Banker . .. I de forskjellige Bestyrelser for de siden 1866 byggede Jærnbaner sidde nu af den gamle Adels Rækker: 13 Fyrster, 1 Landgreve, 64 Grever, 29 Baroner og 41 andre Adelige. Og ved de i Wien siden 1864 stiftede Banker have 1 Hertug, 24

Grever, 12 Friherrer og 4 andre Adelige nedladt sig i Bankraadslænestolene, uagtet disse Banker hverken ere Hypothekbanker eller i andre Retninger virke for LandejendommenesInteresser.Tilsamme deltog end videre 1 Fyrste, 16 Grever, 6 Friherrer og 2 andre AdeligeiBestyrelsenaf i Wien oprettede industrielle Foretagender, som disse Herrer hverken kunde have nogensærligInteressefor nogen særlig Forstand paa, og som de heller ikke satte nogen tilstrækkelig betydelig Kapital i ... Denne det høje Aristokratis Deltagelse i den moderne Griindungssvindel kunde i Østrig, hvor Aristokratiet nyder saa stor Anseelse, ikke Andet end faa slette Følger, og navnlig maatte den Higen efter Rigdom, som findes hos et saa levelystent Folk som vort, udvikle sig desto stærkere, jo mindre Risiko, der var forbundet med at erhverve sig en Formue paa Andres Bekostning og derhos endda faa baade Ordener og Titler til Løn. Og saaledes bredte da Børsspekulationen og den dermed forbundne Spillesyge sig ud i alle Befolkningens Kredse. Da der imidlertid hørte ikke blot Penge, men ogsaa personligAnseelseogIndflydelse for at faa Koncession paa Jærnbaneanlæg, og det selv da kunde have sine store Vanskeligheder at opnaa en saadan, saa kunde selvfølgeligikkeallede og entreprenante Gemytter arbejde paa Jærnbane-Grundungens frugtbare Omraade, og man kastede sig derfor ogsaa over andre Omraader. Da der paa disse ikke fandtes den Statskontrol, som ved Jærnbanerne, kunde Svindelen her udfolde sig endnu langt friere; men ogsaa ved Stiftelsen af Banker blev dog selve Emissionen af de nye Papirer og Gevinsten herpaa Hovedsagen.«Ogsaaledesgik da -til, at der til Trods for det uhyre Omfang, hvori Jærnbaner, som anført, bleve

byggede i 1871^—72, dog blev anvendt næsten tre Gange saa store Summer paa andre Foretagender; thi medens der, som anført, fra Iste Januar 1871 til Iste April 1873 medgik 576 Mill. fl. til Jærbaneanlæg, blev der i Alt til nye Foretagender af anden Art lagt Beslag paa næsten 1400 Mill. fl.

Allerede i Maj 1869 blev det samlede Beløb af de i Wien stedfundne «Grundungen» angivet til 982 Mill. fl., hvoraf indtil da 470 Mill. vare indbetalte paa forskjellige Aktieforetagender. Og medens der i Pest i Begyndelsen af 1868 kun bestod 21 Aktieselskaber med en Kapital af knap 30 Mill. fl., var der allerede efter 20 Maaneders Forløb i September 1869 ikke mindre end 99 Selskaber i Virksomhed med en nominel Kapital af 135 Mill. fl., hvoraf der alt var indbetalt 100 Mill. Men indregistrerede Vexelretten i Pest som stiftede i 1868 og de ni første Maaneder af 1869 vare ikke mindre end 80 Selskaber med en nominel Kapital af over 326 Mill. fl.

«Allerede den Gang var den østrigske Nationalbank for at lægge Tøjle paa Griindungsraseriet nødsaget til den ved denne Bank sjældne Fosholdsregel i Juli 1869 at forhøje Diskontoen fra 44^J/2J _/2 til 5 pCt. Dette var dog alt for sent. Thi allerede i Efteraaret indtraadte der en Pengeknaphed, som indtil «der grosse Krach» kaldtes for en Krise, men dog saa lidt tjente til Advarsel, at der 3x/a3^x/a Aar senere indtraadte en virkelig Krise. Forretningsverdenenvar den Gang saa gjennemtrængt af Agiotage-Tanker og Spillesyge, at der allerede, som til alle saadanne Tider, fremkom Forslag om at gjøre Ende paa Pengeknapheden ved en yderligere Emission af Papirspenge— der herskede Tvangskurs, og Sølv noteredes til 120, saa at der altsaa forelaa de haandgribeligsteBeviser

gribeligsteBeviserpaa, at Omsætningens Behov alt forlængstvar
end tilfredsstillet ved den siden 1868
stedfundne Emission af 350 Mill. fl. i Statssedler.

«Da den første Advarsel fra den østrigske Nationalbank havde frugtet, skred den til omfattende Opsigelser i Report og til en Reduktion afMaximum for Laangivning i Lombardforretninger. «Heller ikke disse Forholdsregler,« siger J. Neuwirth i sit Skrift «Bankacte und Bankstreit in Oesterreich-Ungarn 1862_—73», »strakte imidlertid til, og Bankdirektionen saa sig nødsaget til for at værne om sin Seddelreserve at forhøje Rentefoden for Pladsvexler og Rimesser med 1 pCt., d. e. til 5 pCt., og ligeledes at forhøje Renten af Lombardlaan til 5V2 pCt. Disse Forholdsregler kom ikke uventet og maatte übetinget af alle Kyndige. Overspekulationen havde til Trods for alle Advarsler fortsat sine Orgier. Overlæsset Engagements — kæmpende imod en Pengeknaphed, havde sin Grund ikke i Mangel paa Sedler, men i en kolossal Overlæsselse af Markedet med usælgelige — pludselig ladt i Stikken af Bankerne, som indtil da havde pousseret den fremad — ængstet ved sin egen truede Stilling og desforuden endnu ved foruroligende politiske Efterretninger fra Paris, kom Spekulationen lidt efter lidt ved Nationalbankens Forholdsregler til Erkjendelse sin Tilstand; men med denne Selverkjendelse begyndte hin Krisis, som i September 1869 anrettede saa store Ødelæggelser og hidførte en fuldstændig Udmattelse.)) indtraadte Krise og dens ødelæggende Virkninger blev naturligvis føleligst der, hvor der var syndet mest og med den mindste Berettigelse, nemlig i Ungarn.

«Paa denne Tid fandt ogsaa den bedragerske Spekulation som en belgisk Eventyrer, Langrand-Dumonceau, havde vidst at skaffe sig en Grevetitel hos den pavelige Stol, drev under katholsk' Fromheds Maske og under Form af en Bank for Landbrugskredit. Mange Embedsmænd i Belgien og i Østrig-Ungarn bleve ved Løftet om høj Rente forlokkede til at laane denne deres Sparepenge og bedragne for disse. Bedrageren endte med Rette for Tugtpolitiretten i Briissel, som dømte ham til tre Aars Strafarbejde.

«Men hverken denne eller andre lignende Begivenheder, heller det stærkt voxende Antal Fallitter — i 1872 forefaldt ikke mindre end 1250 Fallitter i Østrig- Ungarn (hvoraf 491 i Ungarn), hvoraf de 990 faldt paa Handelsstanden og Industridrivende, Resten paa Private, Embedsmænd og Smaafolk — formaaede at advare eller at forhindre Spekulationen. Denne skred meget mere til en Række «Grundungen», som paa et Haar lignede den berygtede Sydhavssvindel i Henseende baade til Antal og til Forvovenhed, og ved hvilke man desværre endnu mindre i tidligere Perioder gik ærlig til Værks i Valget af Midler_s»

Forf. leverer nu en, som det synes, fuldstændig Statistik de østrigske og tyske Grundunger i Aarene 1869_—72, hvorom det maa være tilstrækkeligt at sige, at Navnefortegnelsen over de nye Selskaber, Jærnbaner og offentlig udbudte Stats- og Kommunelaan netop fylder 50 tæt trykte Sider. For Østrig-Ungarns Vedkommende er følgende lille Tabel for Aarene 1871 og 1872 ret oplysende

I Følge «Moniteur des intéréts industriels» fordele
Emissionerne for 1872 — angivne i Mill. Fr. — sig saaledes
de forskjellige Lande:

Summen af samtlige de paa de evropæiske Børser
— Skandinaviens exkl. — samt i Amerika fremkomne
Emissioner beløb sig saaledes i dette ene Aar til 121/^MilliarderFr.

arderFr.I 1871 var Nominalbeløbet end videre over lOV2 Milliarder — altsaa i begge Aar tilsammen omtr. 20 Milliarder Kroner — hvilket endda formenes at være en Del under det virkelige Beløb af, hvad der er blevet ydet af Pengemarkedet i disse Aar. Men medens der i J 871 medgik omtrent 4/54_/5 af det hele Beløb til Statslaan, og knap 4 Milliarder helligedes kommercielle og industrielleForetagender, Statslaanene i 1872 ¦— uagtet det kolossale franske Laan paa 3Va Milliarder falder i dette Aar — langtfra det Halve af det samlede Emissionsbeløb.

Aaret 1873 begyndte under lignende Avspicier, som det foregaaende var sluttet under. Efter nys nævnte Blad krævede Emissionerne i første Halvaar af 1873: 7650 Mill. Fr. Deraf faldt paa Tyskland 1026 Mill., paa Østrig- Ungarn 531 Mill., paa Amerika 4367 Mill. Fr. Navnlig i Nordtyskland krævede Banker og Bjærgværker fremdeles uhyre Summer. "Allerede var Krisen i Wien kommen til Udbrud med frygtelig Voldsomhed, og allerede vare TysklandsBørspladser til at lide herunder, og endnu bestandig vedblev nye «Grundungen» at komme frem i Nordtyskland indtil ind i Oktober — et Bevis paa, at det havde været betænkeligt at støtte Bevægelsen ved Statshjælp, da den først var begyndt at gaa i Staa.» Baade for Juli, Avgust og September bringe Berliner-Børsbladene i deres Maanedsoversigter Beretning om et betydeligt Antalnye saaledes alene i September «Grundungen«til Beløb af næsten 22 Mill. Thaier, hvoraf 6 Mill. kom til Udbud. Og endnu for Oktober berettes om 13 nye Aktieforetagender med en Aktiekapital af 73/47³/4 Mill. Thaier. «Det var mere, end der var præsteret ved nogen af de tidligere Kriser. Betænker man, at Amerika

igjen var i Begreb med at optage etKæmpelaan iEvropa for at konvertere en Del af sin Gjæld, — at de store engelske Kolonier og mange andre Stater ikke ere opførtepaa meddelte Fortegnelser, — og tages endelig de uundgaaelige Mangler ved saadanne private Opgjørelser med i Betragtning, saa kommer man til det Resultat, at der i et Tidsrum af 21/?2¹/? Aar er stillet Krav til Pengemarkedernetil Beløb af næsten 40 Milliarder Fr. En nøjagtig Statistik over, hvad der i samme Periode er opsparet,er vist endnu ikke forfattet; men derom kan der ingen Tvivl være, at den nævnte kæmpemæssige Sum langt overstiger Produktionens Overskud, og at den allerede indtraadte Modstrømning var en nødvendig Følge af de Fiktioner, som hele den evropæiske Kapitalverden i lige Grad har gjort sig skyldig i.»

Efter at Forf. dernæst særlig har omtalt de nye Arter af Banker, — af hvilken Omtale vi i forrige Hæfte have meddelt en udførligere Gjengivelse — gaar han over til en nærmere Betragtning af den Indflydelse, som Jærnbanebygningen Nordamerika har haft saa vel til at fremkalde Krise der som til at forøge Krisens Intensitet i Tyskland. I det vi i øvrigt angaaende den amerikanske Krise henvise til de tidligere Meddelelser desangaaende i vort Tidsskrift, fremhæve vi af Forf.s Udtalelser derom Følgende:

«Saa ofte man i de sidste tyve Aar fik amerikanske Jærnbaneberetninger i Hænde, maatte man forbavses over den Kjendsgjerning, at de Forenede Staters Jærnbaner i Udstrækning næsten kunde sættes ved Siden af de evropæiskeBaner.Til for den mest anstrængte VirksomhediRetning at bygge Jærnbaner, navnlig i Tyskland,Østrig,Rusland Schweiz vare de amerikanske

Jærnbaneforetagender siden Borgerkrigens Slutning saa overordentlig omfattende, at Evropa endnu bestandig knap har faaet noget Forspring. I Forhold til Befolkningen tæller Nordamerika mindst 6 Gange saa mange JærnbanemilsomEvropa. om der i de sædvanlige Opgivelser er nogen Overdrivelse med i Spillet og de blot paabegyndteBanerregnes og vi derfor kun anslaa den samlede Længde til 50,000 eng. Mil, vil der dog til Trods for de billige Anlægsomkostninger udkomme en uhyre Kapital .... En Gjennemsnitssum af 50,000 pr. Thaier pr. engelsk Mil (ca. 320,000 Rdl. pr. dansk Mil) er snarestforlav; selv ved denne Ansættelse faa vi en samlet Anlægskapital af 2500 Millioner Thaier, hvoraf omtrent3/5 _/5 eller henved 1500 Mill. Th. ere blevne anvendte i de sidste 16 Aar. Deraf kommer omtrent 1000 Mill. Th. paa Jærnbane-Obligationer. At dette uhyre Beløb foruden de 2500 Mill. Dollars Statsgjæld, som blev gjort under Borgerkrigen, ikke helt har kunnet bringes til Veje i Amerika, er klart. Den største Del deraf kom fra EnglandogTyskland. i 1857 blev den i Amerika anbragte tyske Kapital anslaaet til flere Hundreder Mill. Thaier. Under Borgerkrigen tog Anbringelsen af tysk Kapital endnu betydelig Overhaand, da man her i Modsætningtildet Publikum bestandig troede fast paa Nordens Sejr. Navnlig Frankfurter-Børsens Privatpublikumanbragtebetydelige i amerikanske Statsobligationer,ogi Tid blev der dér fortjent Millioner. Da efter Borgerkrigens Slutning Indløsningen af Obligationerbegyndteog Kurs derved steg, tog Liebhaverietforde Jærnbane-Prioritetsobligationer Overhaand,indtilPublikum nogen Tid siden kom til den Erkjendelse, at en amerikansk Prioritet ikke er nogen

evropæisk, fordi Aktiekapitalen er gjort altfor lille .... Exempelvis kan det anføres, at det Hus, hvis Fald gav Stødet til New-Yorker Krisens Udbrud, begyndte Anlæget af Nord-Pacifik-Banen, der var projekteret til en Længde af mindst 500 danske Mil, med en Stamkapital af kun 2 Mill. Dollars, hvoraf tilmed kun lOpCt. blev indbetalt! Hele Bygningen skulde altsaa udføres ved Hjælp afPrioritetsobligationer,hvorafder er udgivet for 25 Mill. Dollars i7 pCt.s Obligationer. Banen kan nu maaske forrente sig om 50 Aar, naar alt Landet til begge Sider af den er bleven solgt — men indtil da kan den anvendteKapitalbetragtes tabt for Besidderne. Fra New York skriver en Landsmand til os, at St. Joseph- og Denver-City-Banen, som har kostet over 12 Mill. Dollars, men endnu ikke er bygget færdig og ingen Trafik har, er paabegyndt med en kontant Aktiekapital af 1400 Dollars!

«Et væsentligt Incitationsmiddel for Jærnbanespekulationen den Omstændighed, at Paciflk-Banen^til St. Francisco blev færdig tre Aar før den fastsatte Tid, og at der blev nævnt en Del Mænd, af hvilke enhver havde tjent Millioner ved denne Spekulation. Som Følge heraf blev Kongressen i 1868 og 1869 bestormet af Eventyrere, som haabede at fiske Landstrækninger for deres Jærnbaneprojekter Kongresmedlemmers Navne til Lokkemiddel,

Efter dette Overblik over Forholdene i Tyskland, Østrig-Ungarn og Nordamerika tilføjer Forf.: «De andre Lande bidrog kun lidet eller intet til Krisens Frembrud, endskjønt de ikke bleve helt forskaanede for dennes Virkninger.Frankrig for meget under Krigens Følger, til at en Overspekulation kunde komme op der, og i Englandvar om Panikken i 1866 endnu for frisk, saa

at Handelen der havde holdt sig til Solidere Foretagender. Heller ikke er i noget andet Land den store Befolkning, og da navnlig i Provinserne, i den Grad vant til at tage Del i Børsforretninger som i Tyskland og Østrig — og en Børskrise var jo fornemlig det Uvejr, der i 1873 susedehen Evropa og kastede Kapitalister — og smaa Arbejdere — til Jorden. I Særdeleshed den store Befolkningsalmindelige i Børs-Differens-Forretningervar som i Østrig bidrog til,at forværre Krisenog saa mange og vedholdende Omvæltninger. En Tid lang spillede jo Alle — fra Skriveren til Generalen,fra til Erkehertugen. Alle de Fænomener,som vist sig ved tidligere Kriser, kom ogsaa nu og for en Del i forhøjet Grad for en Dag. Netop de voveligste Foretagender, de saakaldte Spillepapirer,vare mest søgte, fordi de frembyde de største Chancer for Kurssvingninger og altsaa for betydelig Vindeneller

«Ved Wienerbørsen bidrog ogsaa maaske endnu den daglige Likvidation til at forhøje Spillets Tillokkelser. Det var et Slags Rus, der bemægtigede sig Publikum, ligesom i Tulipanmaniens Tider eller den Gang, da Galskaberne i Rue Quincampoix og Change Alley gik for sig.

«I den almindelige Jagen efter Gevinst paa Børsen gav Bankerne, især de nyere Instituter, Tonen an. De have næsten alle, især i Wien, drevet Børsforretninger og derved søgt at opnaa høje Dividender. Mange Bankbestyrelserhave, Stedet for at anbringe de til Udbyttefordelingopsamlede i sikre Vexler, brugt dem til at gjøre Reportforretninger paa Børsen. Derved var det da bestandig de nystiftede Selskabers Aktier, der spillede Hovedrollen, fordi de formedelst deres Usikkerhed frembød

de største Differenser. Ganske vist vidste det store Publikumikke, hvilken Maade mange Selskaber va*re komne i Stand, og at ved mange af dem, efter hvad »Deutsche Zeitung« beretter, Indbetalingerne vare fingerede._>•

Forf. fremhæver nu, hvorledes Kjærnen i hele dette Børsspil er, at de Store plukke de Smaa, Fagmændene de Ukyndige, Hovedstadsboerne Provinsboerne. De Sidste gaar det altid ud over, og de blandt dem ofte udbrydende smaaPanikker blive altid benyttede af de egentlige Børsmændtil godt Kup. «Sæt, at Kurserne en Dag paa Grund af en eller anden ugunstig Efterretning henimod Børsens Slutning synker asædvanlig, saa give Provins- Kapitalisterne strax deres Mandatarer paa Børspladsen Ordre til at sælge til de sidste Kurser. Naar nu hin Efterretning stadfæster sig, og Kurserne derfor synke endnu lidt mere, saa kan den givne Ordre ikke udføres. Kapitalisten, som pr. Brev eller Telegraf underrettes herom, bliver aldeles bestyrtet og sender Ordre til at sælge til enhver Pris. Som Følge af mange saadanne Kommissioner, der den næste Dag drive Kurserne stærkt ned, udbryder en Panik, som ogsaa bringer Kulissen (o: de smaa Spekulanter og Mæglere; de store kaldes i Wien «Skranken» efter det faste Standpunkt, hvor Repræsentanternefor store Bankhuse have deres Stade) i Forvirring,saa den ogsaa begynder at skille sig snarest mulig af med sine Effekter. Det er dette Tidspunkt, da de Store gjøre Opkjøb — og allerede næste Dag er som oftest Kurserne igjen gaaede op til det gamle Punkt, og Smaafolkene i Provinserne se sig plukkede. Saadanne Panikker forekomme mest i politisk bevægede Tider eller under Kriser. Men de ere dog kun en af de mange Lejligheder,der sig til at berige sig paa Mængdens

Bekostning. Den mest benyttede er og bliver dog Agiotagenvetl af nye Stats- eller Jærnbaneobligationereller i nye industrielle Foretagender.« Om Fremgangsmaaden herved meddeles efter en Artikel i «Deutsche Zeitung» i December 1873 nærmest i Anledningaf da udbudte ungarske Laan Følgende:

«Til en rigtig Emission hører tre Apparater, som maa virke i Forening: Bankapparatet, Børsapparatet og Journalistapparatet . . . Ledelsen af det første ligger i Bankhusets Chefs Haand. Med ham forhandler Repræsentanten den Penge søgende Part; med ham træffes Overenskomst om Provision, Emissions-Termin o. s. v. Nu er alt dette bragt i Orden: de menneskekjærlige Banker have betinget sig en Provision af 2 pCt., det gjør paa 150 Millioner« (det ungarske Laans Størrelse) «3 Millioner fl. eller paa 75 Millioner« (den Del, der kom til Udbud) (•l^I,^ Mill. fl. Ved Differensen imellem Overtagelseskursen og Emissionskursen — Laanet overtages til 85*/2 pCt., medens Publikum maa give 87*/ o pCt. — tjenes atter 2 pCt. —i Alt altsaa beholdes 6 eller 3 Mill. fl. Dette Beløb er Emissionsbankernes legale Fortjeneste og den faa de ikke for Intet, eftersom de indestaa for, at Laanet skal blive dækket, skaffe et betydeligt Antal Subskribenter til Veje blandt deres sædvanlige Kunder og overtage Risikoen det Tilfælde, at Emissionen skulde mislykkes.

«Denne Risiko er imidlertid ingenlunde den samme for alle Deltagerne. Naar Finansstørrelser som Rotschild og Wodianer træde i Forbindelse med et Bankinstitut, er det sædvanlig disse Børsens Mægtige, som tage Løvens Andel af Gevinsten, medens Banken bærer Foretagendets Byrder. Og naar dette ikke lykkes, kan man være sikker paa, at det ikke bliver Børsfyrsterne, men den k. k. priv.

Bank, som maa overtage de ikke tegnede Beløb, saaledes som det, for blot at anføre ét Exempel, gik med de 15 Mill. i Theisbane-Aktier, som hele 4 Aar tyngede paa Kreditanstalten, før det lykkedes denne at faa dem anbragte... alle Omstændigheder have Børsfyrsterne en tredobbelt Gevinst: først som Deltagere i Emissionen, dernæst som Aktionærer i den paagjældende Bank, hvis Aktier stige ved Efterretningen om, at Banken har Andel i Emissionen, og for det Tredje som Spekulanter, i det de tidligere end Publikum vide Besked herom og vide at gjøre sig den frugtbringende ved paa Forhaand at opkjøbe Aktieri Vind og Vejr er saaledes ikke skiftet lige imellem begge de samvirkende Parter — men i Almindelighedtjene dog begge derved og Arbejdet lønner sig ogsaa for Banken.

Hvorledes gaar nu Emissionen for sig? Først maa Pengemarkedets Humør nøje iagttages og, hvor det behøves,Stemningen lidt. Man prøver sig forsigtig frem — modsigende Rygter slippes ud i Publikum. Snart hedder det, at Emissionen først vil finde Ste^d i Januar — snart at den allerede vil gaa for sig i December. En skjøn Dag nedsættes Diskontoen i London — det tyder paa godt Vejr — det maa benyttes — og nu sættes Børsapparateti Først og fremmest maa der gjøresHausse Bankens egne Aktier — dels fordi det animerertil dels fordi Børsfyrsten i Forvejen har opkjøbt disse Aktier og nu skal tjene paa dem. Naturligvisbliver dernæst noteret en Præmie paa det Papir,der emitteres; thi selv om det ingen Virkning gjør paa Stedet selv, saa gjør det dog godt at telegrafere Sligt til de andre Subskriptionssteder. Hertil benyttes da Børsapparatet, der sættes i Bevægelse enten ved den

saakaldte Syndikats-Deltagelse eller, hvad der nu er almindeligere,ved Pengebetalinger. De indflydelsesrigesteBørsmænd nemlig Løfte om at erholde et bestemt Antal Effekter til Emissionskursen — og Meningenhermed ofte ligefrem, i det der udtrykkelig tilsikres dem en vis Gevinst paa hver Obligation eller Aktie. Disse Børsmænd ere da interesserede iat drive det ny Papir saa højt i Vejret som muligt ved overalt at sige, at det snart vil staa langt over Emissions-kursen. Skulde Contreminen (Baissepartiet, der vil bringe Papirernetil synke) vove sig for langt frem og paatage sig betydelige Leverancer under eller til Emissionskursen, saa erklæres det, at Laanet er overtegnet; Papirerne blive da foreløbig i Emissionsinstitutets Besiddelse, og de, som have solgt paa Leverance i Haab om snart at kunne kjøbe under Emissionskursen, maa søge at komme i Besiddelseaf fornødne Mængde Effekter til enhver Pris.

«Førend Tegningen finder Sted, maa Journalistapparatetsættes Bevægelse. De større Banker have næsten alle en Publicist-Agent, de mindre nøjes i Fællesskab om én Agent. Denne Agents Forretning er vanskelig nok og kræver lige saa megen Energi som Taalmodighed .... Nu til Dags kan den paagjæidenue Reklame kun optræde med en vis Forsigtighed. Men man sporer den dog endnu stedse; saaledes kan man i nogle Blade læse den opmuntrende Efterretning, at der i London er betalt l*/2 pCt. i Opgjæld paa det ungarske Laan .... Virksomhedener af rent lokal Natur; der virkes ogsaa paa andre Steder og Telegrafen benyttes med Behændighed. Saaledes har det f. Ex. ikke bidraget lidt til at faa det paa Berlins og Londons Børser afsluttede ungarske Laan til at lykkes, at det ad telegrafisk Vej blev berettet, at

det tyske Rigs-Invalidfond agtede at tegne sig for 8 Millioner.Da
viste sig at være falsk, var
Laanet allerede tegnet!«

Efter saaledes at have berørt de mange forskjellige Forhold, som samvirkede til at frembringe en Krise, fremhæver Forf. sluttelig, hvorledes alle de forud for en Krises Udbrud gaaende karakteristiske Træk ogsaa ved denne Lejlighed vare tilstede. «Allerede i Efterhøsten 1872 var Buen saa spændt, at den truede med at briste, og Krisen blev i Wien, hvor den først skulde komme til alvorligt Udbrud, kun holdt tilbage ved Forventningen om den forestaaende Verdensudstilling, fordi der næsten i alle Kredse hos de fantasirige Donaubeboere næredes de mest overdrevne Forhaabninger om de finansielle Følger af dette internationale Skuespil, og mange Kreditorer paa en Maade stiltiende tilstode et Moratorium indtil dette Tidspunkt.« Alle Symptomer paa en Krise vare allerede da til Stede:

1) Den herskende Foretagelsesaand og Spekulationens
have vi alt udførligere eftervist.

2) Den epidemiske Attraa efter hurtig at blive rig traadte tydelig frem i den store Mængdes exempelløseDeltagelse Børsspillet i Tyskland, Østrig og Schweiz. Allerede i nogle Aar havde dette Spilleraseri svækket flere Bankbetjentes Troskab. Vi behøve kun at minde om Schårr, der som Funktionær ved en Filial af «Eidgenossische Bank» iZurich stjal Tredjedelen af denne Banks indbetalte Kapital (den beløb sig til 9 Mill. Fr,), bortspillede Beløbet paa Pariserbørsen og nu bøder med 10 Aars Tugthusstraf derfor — om det schweizerske ForbundsStatskasserers som bleve straffede med tre Aars Strafarbejde — om Navnene Wagner og Ofenheimog i Preussen og Østrig —

og om selve den forhenværende Forbundspræsident Fornerod,som for at sikre sin materielle Stilling havde opgivet sin Stilling som Statens øverste Embedsmand for at træde i Spidsen for «Crédit mobilier Suisse« i Genf, der havde sit Hovedsæde i Paris. Skuffet af denne AnstaltsStiftere Hensyn til Foretagendets Sikkerhed, i det disse blot havde søgt at vinde et Navn som hans for at holde Liv i det fra Fødselen dødfødte Projekt, lod han sig forføre til at laane sit Navn til ulovlige Foretagender,medens übetydelige Aktiekapital blev spist op af Bestyrelsen, indtil Retten skred ind, og Verden fik det uhørte Skuespil, at det forhenværende Overhoved for et frit Folk blev dømt, til tre Aars Tugthusstraf.

3) Publikums Lettroenhed har aldrig været større end ved denne Tid. Man behøver blot at minde om de to Processer mod Dachauer Banken i Minienenog i Wien. I Munchen var det lykkedes en Eventyrerske, en forhenværende Skuespillerinde Spitzeder, under en hyklet Fromheds Maske og støttet af Zeloter og Munke at forskaffe sig en uhørt Kredit navnlig paa Landet,som vidste at nære ved Løfter om høj Rente indtil 20 pCt. Henved 3 Mill. fi., som bedaarede Bønder, hvis Tilstrømmen næppe var til at styre, betroede hende, bleve fortærede af hende og hendes Hjælpershjælpere, indtil de i Slutningen af 1872 bleve førte for Retten og dømte til Tugthuset. Placht, en afskediget Officer, vidste ligeledes ved Løfter om 40 pCt. at fralokke henved1600 deres Sparepenge — over 3 Mill. fl. — for at gjøre dem frugtbringende ved Børsspil, medens der i Virkeligheden næsten ingen Aktier blev kjøbt, men AH bortødslet ved overdaadigt Levnet, Avis-Annoncer o. Lign. Blandt de Skadelidte fandtes Folk af alle Stænder, fra

Skrivere*og Bønder til Feltmarskalløjtnanter, dog mest Kvinder, fra Kokkepiger til Grevinder. Deres Fortvivlelse ved Efterretningen om Katastrofen var übeskrivelig — og dog maatte ethvert fornuftigt Menneske kunne sige sig selv, at man ikke ad naturlige Veje kan skaffe Folk 40 pCt. af deres Sparepenge.

4) Den Forvovenhed, hvormed der regnedes paa Agio tage, har aldrig været større; thi der stiftedes formelig hvis eneste Øjemed var at leve af Opgjælden paa de ny stiftede Selskabers Aktier. Crédit Darmstådter og Dessauer Bankerne traadte i Skygge for disse nye Banker.

5) Hensynsløs Bortødslen steg i en utrolig Grad.
I Wien betaltes 2 å 300, ja endog 500 fl. for en Billet
til Adeline Pattis Optræden.

6) Spillesygen havde grebet hele Provinser, ja de
fleste Samfundskredse i Østrig og Nordtyskland.

7) Priserne paa Luxusartikler, paa Raastoffer
og paa Kjød steg til en uforholdsmæssig Højde.

8) Priserne paa Byggepladser og Huse steg ligesom Huslejen til en saadan Højde, at der lød almindelige over sidstnævntes Højde. Ved Berlin steg værdiløse Sandgrunde langt borte fra Byen i Pris langt over Vinbjærgene i Rheingau. I Wien betaltes i Nærheden af Stephanskirken 700 fl. pr. ? Favn, og en Gartner solgte sin for faa Aar siden for en Sum af 10,000 fl. anlagte Have for 145,000 fl.

9) Paa Grund af Fabrikkernes store Virksomhed havde
alle Maskinbyggere fuldt op at bestille og om Prisen
blev der ikke mere pruttet.

10) Arbejdslønnen steg i Løbet af et Par Aar
med 25—30 pCt. og i de Forenede Stater naaede den

endog en Højde, som ikke mere synes troværdig, naar ikke Angivelserne bekræftedes af de paalideligste Kilder. Og samtidig fandt der en saadan Masse ArbejdsnedlæggelserSted at opnaa endnu højere Løn som til ingen tidligere Tid.

11) Bankerne maatte fra Tid til anden forhøje Dis
konto og Rente som Følge af de stedse stigende For
dringer til Pengemarkedet.

12) Og endelig begyndte omtrent 3 Uger før Krisen
Spekulationspapirernes Kurs at synke.

«Alle Symptomer paa en Krise traf saaledes sammen, saa at man med Sikkerhed kunde forudse dens Udbrud. Ganske vist var det, da først alle disse Symptomer vare til Stede, for sent at forhindre Krisens Udbrud, selv om det var lykkedes at bringe hele Publikum til at indse dens umiddelbare Forestaaen. Imidlertid var det interessant gjøre den lagttagelse, at ulige flere Personer end ved nogen tidligere Krise have erkjendt Krisens Nærmelse og i Tide reddet sig.» Det bedste Bevis herpaa haves deri, at de solidere Statspapirer, som ellers umiddelbart før en Krise pleje at synke i Kurs, fordi megen Kapital drages ud af dem for at anbringes i nye Foretagender, denne Gang ikke blot have holdt sig i en fast Kurs, men endog for største Delen ere stegne i Kurs — og ere vedblevne dermed efter at de nye Spekulationseffekter alt vare begyndt at synke med rivende Hastighed.