Økonomisk Revue.

Pengemarkedet. — Den tyske Banklov. — Danmarks Statistik.

Kjøbenhavn d. 31te December 1874.

I Situationen paa Pengemarkedet er der, siden vi sidst skrev, ikke foregaaet nogen væsenlig Forandring. Penge ere rigelige, men Forrelningslyst mangler. At det ny Aar kan bringe Forandring i disse Forhold er naturligvis ikke umuligt, men herom kan der kun haves løse Formodninger.

Fra Hovedbankerne kommer der gunstige Opgjørelser. Den engelske Bank naaede for kort siden at faa sin Totalreserve op til 10 Mill. L. St.; men ved Aarskiftet vil der jo vel ogsaa blive stillet større Fordringer til den. — Den franske Bank vedbliver at forøge sit Forraad af ædle Metaller og at formindske Notecirkulation.

Den danske Landmandsbank har nu sluttet sin første Serie af 4Vs pCt. Hypothek-Obligalioner med et Beløb af 6 Mill. Rdl., idet den i indeværende Maaned til en Salgspris af 101 1_k nar udbudt 11/^l¹/^ Mill. Rigsdaler i disse Obligationer.

— Bankstriden i Tyskland og Forkastelsen af Regeringens Forslag til en ny Banklov har givet «Economist» Anledning til flere Artikler. Af en af disse, «En Bank kontra mange i Tyskland«, der ganske visl væsenlig har historisk Interesse, er det Følgende et Uddrag:

Seddelcirkulationen i Tyskland besørges for Tiden af 32 Banker, af hvilke den preussiske Bank, den største, ved Udgangenaf havde en Seddelcirkulation paa omtr. 370 Mill. Rdl. dansk; den sachsiske Bank, den næststørste, havde da

hver mindst 10 Millioner; de resterende 25 Banker havde alle mindre Beløb i Omløb, en enkelt endog kun 2 å 300,000 Rdl. 1 Alt havde disse over de forskjellige lyske Stater spredte 32 Banker en Cirkulation paa over 530 Millioner Rdl. For de forskjellige Bankers Cirkulation gjælder der de forskjelligste Bestemmelser: skal Seddelmængden staa i et Forhold lil Bankens Kapital, undertiden i el, andet; undertiden kan el vist Beløb udstedes uden Dækning, men for hvad der udstedes herudover, skal der ligge et tilsvarende Beløb af ædle Metaller hos Banken; undertiden gjælder atler andre Bestemmelser osv. Disse Forhold søgle Regeringsudkaslel at ordne ved følgende Bestemmelser: For det Første fastsaltes et vist Beløb Sedler, der maalle udstedes af hver enkelt af de existerende Banker uden Skal; for del Ånuel besiemles, al der skulde betales 1 pCt. af det Beløb, som Banken i Følge en Gjennemsnitsberegninghavde Cirkulation udover denne Sum; for det Tredje bestemtes det, at der skulde svares 5 pCt. af alle de Sedler, som udstedes udover dette Gjennemsnitsbeløb. Regeringsudkastetdelte i 3 Klasser: 1) de blot lokale Banker, hvis Forhold forøvrigt i det Væsenlige blev staaende ved det Gamle; 2) Banker, der maalle opretle Filialer i andre tyske Stater end den, hvor de oprindelig hørte hjemme; disse BankersSeddelcirkulation aldrig overskride deres Kapital, og Ijs af den skulde være dækket med Guld; 3) Banker, hvis Forretningsomraade maatte omfatte hele Riget; disse Banker skulde underkastes samme Indskrænkninger som Banker af anden Klasse og desuden nogle andre med Hensyn til Diskontering,Offenliggjørelse Slatus m. m. Endelig bestemtes del, at ingen ny Seddelbank maalle oprettes uden ved en særlig Rigslov.

Imod disse Bestemmelser indvendles der nu for det Første,at vel ere tilstrækkelige til al hindre Bankerne i deres frie Bevægelser, men at de ingenlunde give nogen virkelig Sikkerhed for Sedlens Indløselighed. Den Bestemmelse, al Seddelcirkulationen ikke maa overskride Bankens Kapital og at Vs af den skal være dækket af Metal, kunde tidligere og kan

endnu, hvor Bankvæsenet ikke er megel udviklet, holde Stik; men efterhaanden som Bankvæsenet udvikler sig, blive Depositalangt og de stræbe stedse mere hen imod at overskrideSeddelcirkulationen, heraf vil følge, al den nævnte Bestemmelse stedse mere taber sin Betydning. Selv i Skotland,hvor ikke cirkulerer en eneste Guldmønt, og hvor derfor Seddelcirkulalionen maa spille saa stor en Rolle, som den overhovedet kan i et Land, hvis Bankvæsen er fuldt udviklet,— der er Depositabeløbet langt større end Seddelbeløbet.Derfor der ikke den ringeste Sikkerhed for Sedlens Indløselighed i den Bestemmelse, at 1I?,1_I?, skal holdes i Behold i Metal; thi i Tilfælde af Fallit vil denr.e Beholdning gaa til at betale Deponenterne. Til dem vil ogsaa den største Del af Kapitalen gaa, og der bliver saaledes ikke store Sager tilbage til Ihændehaverne af Sedlerne. Ganske vist have de tyske Banker endnu ikke store Beløb i Deposita; men Udviklingengaar Retning af at forøge dem og derfor er det aabenbarlaldeles at basere Systemet paa deres forholdsvis ringe Mængde. Endnu mindre sikres Bankernes Solvens ved de smaalige Bestemmelser om Diskonteringen og om, hvorledesBankerne anbringe deres Kapitaler. Den Slags Forhold kunne ikke ordnes ved Lovbestemmelser, men maa overlades til Bankernes Skjønsomhed og Erfaring. I Almindelighedhave Indskrænkninger kun den skadelig Følge, at de faa Banken til at forelrække slette Forretninger efter Reglerne fremfor gode Forretninger, der ikke holde sig Reglerneefterrettelige.

En anden Indvending, der stadig blev fremsat mod Regeringsforslaget, den, at det undlod at bringe fuldstændig Enhed i det tyske Bankvæsen, — en Enhed, hvorpaa et meget slort Parfi sætter særdeles Pris.

Det paastaas nu, al Grunden til, at Udkastet blev som det blev, ikke skyldes økonomiske Hensyn men el politisk Hensyn.Der som bekjendt lo Regeringer i Berlin: den preussiske og den kejserlige, og den, der har stor Indflydelse paa den første, har næsten ipso facto ogsaa stor Indflydelse paa den sidste. Den preussiske Bank har paa Grund af sin

Magt meget stor Indflydelse paa den lokale Regering, og den har den søgt at benytte til at faa Rigets Banklovgivning ordnet saaledes, som den ønskede: Forslaget gik i Virkeligheden ud paa at holde den preussiske Bank saa meget som mulig saaledessom var. Men, som det saa ofte gaar, denne politiskeIndflydelse, fjærnede de økonomiske Hensyn, blev selv fjærnet. Et stort Parli i den tyske Rigsdag ønsker Rigsenhedfremfor Andet, og søger paa alle Omraader at faa den gjcnnemført. Intet kunde være dette Fartis Meninger og Følelser saa meget imod som Regeringens Banklov, der opretholdtde de gamle tyske Stater skabte priviligerede Institutioner,og ikke tænkte paa at skabe en Bank, der kunde repræsentere det hele Rige. Kampen gjaldt i Virkeligheden ikke blot økonomiske Spørgsmaal: det var det sidste Slag mellem Statspartikularismens gamlø Kræfter og Rigsenheden, og, som man kunde vente under Verdens nuværende Forhold, i^'ik Enheden af med Sejren og Partikularismen blev slagen, ilegeringsforslaget blev forkastel og Forslaget om en Rigsbank sejrede.

Men hvorledes skal denne Bank nu være?

At tage den franske Bank (il Mønster ligger nær. De franske store Ulykker i den sidste Tid have ikke været mere forbavsende end det franske Banksystems Held. Før Krigeu indtog den franske Bank en stærkere og sundere Stilling end nogen anden i Verden. Den havde omtrent 470 Mill. Rdl. Beholdning, og den forøgede denne store Sum paa den rette Maade, ved at hæve Rentefoden, naar det behøvedes, og ved at vægre sig ved at sætte den ned, naar det ikke behøvedes. Under Krigen opstod der enestaaende store Vanskeligheder, fordi baade »Kommunen« og den fremmede Sejrherre satte den paa Prøve. Dens sejrrige Overvinden af disse Vanskeligheder er uden Sidestykke. Kontantbetalingerne blev, som nødvendigt, suspenderede; men desuagtet har Bankens Kredit været urokket dens Sedler staa pari med Guld, og have næsten bestandigt det. Hvis en Rigsbank skal oprettes i Tyskland, kan det søge Mønstret herfor hos sin overvundne Modstander.

Som bekjendt var den franske Bank før Metalbetalingernes

Suspension ikke bundet ved økonomiske Lænker. Den var ikke forpligtet til at have en vis Andel af Sedlerne dækket med Guld og der var ingen legale Bestemmelser om et Maximumsbeløbaf som ikke behøvede at være dækket. Man troede om Direktionen, at den ved i rette Tid at hæve Diskontoenvilde at have til Dækning baade af Deposita og Sedler en tilstrækkelig Metalreserve, y denne Tro blev ikke gjort til Skamme. Banken skylder sihe Raadgiveres beundringsværdigeDygtighed nuværende fortrinlige Stilling.

Den franske Bank er ikke undergivet saadanne Indskrænkninger, dem Peels Bankakt af 1844 paalægger den engelske ; men selv om det indrømmes , at denne Bankakt direkte eller indirekte har haft til Følge at gjøre den engelske Banks Reserve ganske anderledes stor, end den var før 1844, saa staar det dog fast, at den franske Bank uden Indskrænkningerne forstaaet at skaffe sig en langt større Reserve end den engelske med dem. Den peelske Bankakt var derhos fordi den kun tog Hensyn til Seddelcirkulationen og lod de andre langt betydeligere Kreditmidler ude af Betragtning. Tyskland vil søge et Mønster for sin Rigsbank, det derfor bedre i at søge det i Frankrig, hvor Banken ledet af Erfaringen langt fuldslændigere forsfaar at realisere en Banks Formaal, end i England, hvor Banken er undergiven en indviklet Lovgivning.

De fleste kontinentale Banker ere undergivne den Bestemmelse,at vist Beløb kan udstedes uden fuld Dækning, hvorimodder hvad der udstedes udover en vis Sum skal haves en tilsvarende Beholdning i Metal. Men det Guld, som disse Banker saaledes ere forpligtede til at have i Behold, er ikke særlig bestemt til at skadesløsholde Seddelhaverne, men udgjør en Del af Bankens samlede Aktiver og vil i Tilfælde af Fallit tilhøre Deponenlerne lige saa fuldt som Ihændehaverne af Sedlerne.Hvis Banks Deposita beløbe 6,000,000 L. St. og dens Seddelcirkulation varierer mellem 200,000 og 250,000, er det ikke til stor Nytte at forpligte Banken til at have 50,000, Forskjellen -mellem disse to Summer, i Behold; thi da de 50,000 skal deles over de samlede Passiver 6,250,000 —

Deposita og Seddelcirkulation —, styrkes Bankens Solvens og Sedlernes Indløselighed ikke i nogen væsenlig Grad ved en saadan Forøgelse af Reserven. — Lignende Betragtninger kunne gjøres gjældende med Hensyn til Bestemmelserne om, at der skal være et vist Forhold mellem Seddelmængden og Guldbeholdningeneller Seddelmængden og Bankkapitalen. Hvis Banken har Deposita eller andre Forpligtelser, maa Maaleslokkenfor Kapital være Forpligtelsernes samlede Beløb, og det er ikke til nogen Nytte at bestemme, at den skal staa i vist Forhold til en enkelt Del deraf.

«Economist» slutter sin Artikel med den Bemærkning, at en engelsk Økonom maaske kunde være tilbøjelig til al foreslaa den tyske Regering i Stedet for at oprette en national Seddelbank, selv at være den eneste Seddeludsteder, saaledes som den engelske Regering er i Indien. Bladet udvikler dog ikke nøjere denne Tanke, men forbeholder sig at vende tilbage til den. —

I hvilket Omfang der, naar den endelige Afgjørelse kommer,vil «Economist»'s her fremhævede Anskuelser Fyldest, derom kan der endnu ikke vides Noget med fuld Sikkerhed. De seneste Efterretninger om Banksagen gaa ud paa, at det tyske Forbundsraad har forelagt Bankudvalget et Forslag om at ændre det oprindelige Regeringsudkasl saaledes, at der bliver oprettet en fælles tysk Rigs bank. Vi fremhæve her de vigtigsteBestemmelser dette Forslag: 1) Den preussiske Bank forandres til en Rigsbank. 2) Rigsbanken skal være et Privatinstitutdog Statens Tilsyn og Kontrol; den skal have en Grundkapital paa 40 Millioner Thaier, hvoraf 20 Millioner skaffes tilveje ved Overtagelse af den preussiske Banks Indskudskapital,og resterende Halvdel skabes fra ny af. 3) Den preussiske Banks Aktionærer skulle have Ret til at tegne sig for 20 Millioner; for det Beløb heraf, som de ikke tegne sig for, og for de resterende 20 Millioner udstedes der nye Aktier. 4) Koncessionen gjælder foreløbig for 15 Aar, men kan forlænges med 10 Aar ad Gangen. 5) Seddelemissionener begrænset, men den er forøvrigt underkastet de Kontingenteringsbestemmelser, der fandtes i det oprindelige

Forslag. Et Beløb af 250 Mill. Mark udækkede Sedler forrentesmed pCt.; det overskydende udækkede Beløb forrentes med 5 pCI. 6) Idet Statuterne for den preussiske Bank tages som Forbillede, ordner Rigskansleren Statens Tilsyn med Rigsbanken.7) kan oprette Filialer, hvor den vil, og det kan bestemmes, at den paa visse Steder skal oprette saadanne.8) forpligter sig til uden Betaling at besørgeRigets 9) Rigsbanken og dens Filialer i alle Forbundsstater skal være fri for Indkomst- og Næringsskatbaade over for Staten og lige over for Kommunerne. 10) Rigets Forhold til Rigsbankens Aktionærer ordnes saaledes som den preussiske Stats Forhold til den preussiske Banks Aktionærer er ordnet. Aktionærerne faa af Bankens Nettogevinst4Vs af deres Andel og dele Resten med Riget. — I Forslagets følgende Afsnit gives der endnu en Del Bestemmelser,som forbigaas.

— Det statistiske Bureau har som bekjendt siden 1869 hvert Aar udgivet et «Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark». Meningen med disse Sammendrag, have gjort megen Nytte og vunden megen Anerkjendelse, at indprente i Almenbevidstheden saadanne Hovedresultater af de statistiske Undersøgelser, som det kan være af Vigtighed for Publikum at være bekjendt med, men som dette ikke har Mod til selv at opsøge i de omfangsrige og meget i det Enkelte gaaende Tabelværk. — Det statistiske Bureau, der hidtil nærmest har talt til det danske Folk, har nu gjort Sil til at henlede Udlandets Opmærksomhed paa vort lille Land, idet det for ganske nylig har udgivet el »Resumé des principaux faits statistiques du Danemark«. Denne lille særdeles smagfuldt udstyrede Bog, som vedkommende Officin (Bianco Luno) har skilt sig overordenlig heldigt ved, er, som Sproget viser, nærmest beregnet paa Udlandet; men dette vil ganske vist ikke hindre den i ogsaa at vinde Udbredelse Danmark. Ligesom de danske «Sammendrag» indeholder foreliggende franske Udgave de statistiske Undersøgelsers af hvilke vi her skulle anføre nogle faa.

Den første Tabel giver Oplysning om Landets og de enkelte Størrelse og om Befolkningen efter Folketællingerne 1801, 1840, 1860 og 1870, saml meddeler, hvor stor Befolkningen d. 1 Okt. 1874 kunde antages al være. Den nævnte Dag antoges hele Riget (Bilandene indbefattede) at have lidt over 2 Mill.lndb., del egenlige Kongerige 1,885,000 (o: 90,000 mere end i 1870), Landkommunerne 1,406,600, Bykommunerne indbefattet) 467,400, Kjøbenhavn 195,000 (eller 14,000 mere end for 4 jAar siden) og Frederiksberg 21,000 (i 1860 ikke engang 8000).

Af næste Tabel erfares det, at der i 1873 udvandrede 7,200 (i 1872 6,893, i 1871 3,906), hvoraf henved 6000 gik til de Forenede Stater og 1003 til Avstralien. Ide fem Aar 1869—73 er der i Alt udvandret henved 26,000, hvoraf lidt over 16,000 tilhøre Mandkjønnet.

I 1872 fødtes der her i Landet 57,274; der døde 35,486, og der blev indgaaet 13,627 Ægteskaber. De Dødes Tal var i det nævnte Aar lidt under, de Fødtes og gteskabernes over Gjennemsnitstallet for 1863—72. Det afgjort største Antal Ægteskaber indgaas i November; derefter kommer Maj, December og Oktober; Avgust har det mindste Tal, kun mellem en Tredjedel og en Fjerdedel af Tallet i November. Den eneste Maaned, i hvilken i de nævule li Aar Gjennemsnitstallet af Fødte var over 4000, er Marts; i November fødtes Færrest. Aarets fem første Maaneder have det største Antal Dødsfald; Færrest dø i September.

Den hyppigste Dødsaarsag baade i Kjøbenhavn og i Kjøbstæderne
übetinget Lungesvindsol; derefter kommer Lungebetændelse.

For 1873 findes der noteret 439 Selvmord. Forholdet mellem mandlige og kvindelige Selvmordere var omtrent som 3 til 1. Af Mændene valgte 265 eller omlr. 80 pCt. Hængningtil kun en Ottendedel af dem valgte Drukning.Ogsaa nære slørre Forkjærlighed for Hængningend Drukning, dog ikke i samme Grad: noget, over 55 pCt. af dem valgte Hængning, ca. 40 pCt. Drukning. Andre Dødsmaader ere kun megel lidet brugte. I de ti Aar 1864-73,

for hvilke Resume'et meddeler Oplysninger, vare disse Forhold
temmelig konstante.

Antallet af Selvhjælpsforeninger (Syge-,. Begravelses-, Alderdomsforsørgelses-, Dnderstøttelseskasser) var d. 31 Dcbr. 1871 528 med et Medlemstal af 57,288 (deraf 2,761 Æres medlemmer). Dette er en betydelig Fremgang: i 1870 fandtes der kun 497 saadanne Foreninger, 1869 421, 1868 323 og 1867 297 (med 22,810 Medlemmer); men denne Fremgang gjælder ikke Kjøbenhavn og heller ikke i noget stort Omfang Kjøbstæderne ; derimod har Fremgangen paa Landet været overordenlig d. 31 Dcbr. 1871 fandtes der dér tre Gange flere Hjælpeforeninger end d. 31 Dcbr. 1867. Den samlede Indtægt var d. 31 Dcbr. 1871 255,000 Rdl., hvoraf omtrent Halvdelen skyldtes de ordinære Medlemmers Bidrag. Formuen beløb over 420,000 Rdl.

1 Følge Indkomstskatloven af 2 Juli 1870 fandtes der i Danmark knap 140,000 Skattepligtige med en Indtægt afl2O^x/ 2x_/2 Mill. Rdl. Paa Landet alene fandtes 102,000 Skattepligtige med en Indtægt paa næsten 80 Millioner. Indlægten i Byerne var omtrent kun Halvdelen heraf nemlig 41 Millioner, fordelt mellem 37,558 Skattepligtige; heraf faldt omtrent Halvdelen paa Kjøbenhavn: nemlig 18,231 Skattepligtige med 22V2 Mill. Indtægt. I Forhold til de Skatlepligtiges Antal var Indtægten saaledes übetinget størst i Kjøbenhavn.

I Følge Kvægtællingen af 15 Juli 1871 fandtes her
316,570 Heste, 1,239,000 Stkr. Hornkvæg, 1,842,000 Faar
og 442,000 Svin.

D. 31 Marls 1874 taltes 2,846 Skibe paa over 4 Tons,
hvoraf 123 Dampskibe. Kun 36 Skibe havde over 500 Tons,
1104 havde derimod mellem 4 og 20 Tons.

Statstelegrafens Linjer havde i 1873 en Længde af 343 geogr. Mil, dens Ledninger af 950 geogr. Mil. Der besørgedes i dette Aar 240,000 indenlandske, 226,000 mellemlandske og 160,000 gjennemlandske Telegrammer.

Posten besørgede i Finansaaret 1873—74 i Alt I6V2MUI.
Breve, hvilket var omtrent IV2 Mill. mere end i det foregaaendeAar,
Mill. mere end i det næstforegaaende og næsten

5 Millioner mere end i 1870—71! Af Aviser besørgedes i
1873—74 over 15 Mill. Stkr., hvilket var over 3 Millioner
mere end i 1870—71!

Vejenes Længde var 1870 856 Mil eller 32 Mil længere
end i 1865.

De sjællandske Jærnbaners Længde var i 1872 35,4 Mil, de fynsk-jyskes ved Udgangen af Finansaaret 1872—73 80,8. 1868 havde hine en Længde af 23,4 Mil, disse af 40. Disses Længde steg saaledes i de fem Aar til det Dobbelte.

Ved Begyndelsen af 1872 fandtes her 229 Sparekasser eller mere end dobbelt saa mange som i 1868 (109). Derimod Antallet af Interessenter kun fra 223,000 til 285,000 og deres Tilgodehavende fra 51 Mill. Rdl. til 66 ved Aarenes Begyndelse, og fra 55 til 77 Mill. Rdl. ved Aarenes Slutning. Sparekassernes Nettoindtægt var i 1868 knap 2 Mill Rdl.; i 1872 over 3 Millioner.

I det foreliggende «Resumé« lindes der i en velordnet Form fyldige men dog ikke for detaillerede Oplysninger om de Forhold, som her ere blevne berørte, og desuden om mange andre, f. Ex. om Retsplejen, det besaaede Areal, Harlkornets Ud- og Indførselen, Skibsfarlen, Bankerne, Kreditforeningerne, Brandassurancen, Overformynderiet, Kommunernes Statens Indtægter og Udgifter m. m. M.