Mæglerbanker og Byggebanker i Tyskland.

Efter Max Wirth

*¦

i en i indeværende Aar udkommen ny Udgave af «Geschichte Handelskrisen« har Max Wirth givet en udførlig af Krisen i 1873 og alle de Forhold, som have bidraget til at fremkalde samme. I det vi forbeholde i et senere Hæfte at gjengive Hovedpunkterne af denne interessante Fremstilling, meddele vi her et enkelt Parti af samme, hvor de forskjellige nye Arter af Bankinstituter, som i de senere Aar ere fremkomne, gjøres til Gjenstand for særlig Omtale, i det Forf. fremhæver, der fra 1871 af udbrød en «Bankmani» i Wien og Berlin, saa at selv Byggeselskaber omdannedes til Bankform, formelige »Grunderbanker» oprettedes og til sidst endog Mæglerforretningen blev bragt i Bankform.

«Æren for denne ny Opfindelse, eller hvad man nu vil kalde den, tilkommer Berlin. Denne ellers saa demokratiskeStad imidlertid ikke være særlig stolt deraf, thi blandt alle de Kunstgreb, som nogen Sinde ere anvendtefor plyndre det private Publikum og de uindviedeSmaafolk Fordel for «la haute Finance», er denne et af dem, der have givet mest Udbytte. Fra Berlin vandrede nu det ny Institut rask til Breslau , Wien,

Frankfurt, Leipzig, Posen og andre Børsstæder i Tyskland og Østrig. Ved Børsforretninger er det af Vigtighed, at de paatagne Forpligtelser ogsaa rigtig opfyldes. Men da de store Huse derved ofte maa betjene sig af smaa Mellemmænd, staa de Fare for, at de indgaaede Engagementsikke overholdes. Hidindtil maatte Forretningsmændeneselv denne Risiko. Ved Mæglerbankerne vilde de befri sig derfra, i det disse skulde overtage Risikoenuden nogen væsentlig Grad at forhøje Provisionen eller Kurtagen.

I og for sig vilde der ikke være Noget at indvende imod denne Indretning, fordi den i Virkeligheden var et Fremskridt, dersom den ikke havde hidlokket det store Publikum til at tage Del deri, og Aktierne derhos ikke vare blevne til Børsspils-Papirer. Men der kan naturligvis tænkes noget mere Übilligt, end at Smaafolk af Middelstanden skulle bære Risikoen for de store Bankiers. for det store Publikum vilde heller ikke have været saa stor, naar ikke det oprindelig satte Formaal, f. Ex. «Breslauer B6rsen-Makler-Bank» betegnede de Ord: «Mæglerbanken skal hverken spekulere arbitrere, den skal alene betragte det som sin Hovedopgave at tjene som Mægler ved Afslutning af Forretninger,« mange af disse Instituter var bleven helt forrykket. Mange af disse Banker indlode sig i risikable Foretagender, toge Del i Anlæg af Jærnbaner, som først i en sen Fremtid ville give Udbytte, og i Byggeforetagender, lede under en urimelig høj Pris for Grundstykkerne, maatte saaledes ved Krisens Udbrud falde.»

Hvorledes det gik til med Oprettelsen af denne ny
Art Banker, fremgaar klart af den Skildring, som en Forretningsmandi

retningsmandiBreslau har givet Forf. af de derværende
Mæglerbankers Fremkomst:

«Paa en mørk, kold Novemberdag i Aaret 1871 forsamledeet store Bankiers i Breslau sig for at raadslaaom hvorved de kunde beskytte sig imod de ved deres Kontrahenters Insolvens opstaaede Tab ved deres Børsspekulationer. Faren i denne Retning var voxet saa meget mere, som Alverden nu deltog i Børsforretninger,fordi Grund af Udsigten til en Tilstrømmenaf franske Milliarder og ny Bankers Fremkomst Kurserne steg over hele Linien, og man var sikker paa allerede efter nogle Dages Forløb at fortjene nogle Procentpaa hvad man saa kjøbte. Det store Publikum bestormede, hvad enten det forstod sig paa Sagen eller ej, Agenterne og Bankiererne med Kommissioner, som lod Kommissionsforretningen blomstre som aldrig før. Bankiererne stak fornøjede de ottendedels Procenter, og hvad der ved Siden af lod sig fortjene paa Kurserne, i deres Lomme; men Medaillen havde dog ogsaa sin Revers.Kun kunde de store Herrer handle med hinanden indbyrdes; som oftest maatte de tage til Takke med en Mæglers eller et Kulissemedlems Forbindtlighed indtil Ultimo, og Tiden til dennes Komme er lang. Da blev de ofte ret bange; Bekymringen for, om ogsaa alle deres Kontrahenter vilde kunne opfylde deres Forpligtelser ved Ultimo, laa dem centnertung paa Hjærtet, og naar en saadan Herre ikke kunde sove om Natten for disse Bekymringer,tog om Morgenen sin Engagementsbog frem og holdt Hærskue, sondrede de sorte fra de hvide Faar, satte et Bogstav her, en Streg hist, betegnede de yderste Grænser, hvortil man turde gaa, og tilbragte saa Dagene indtil Ultimo i feberagtig Ophidselse, Angst

og Uvished. At afhjælpe denne übehagelige Tilstand uden at gaa Glip af de rare Ottendedels-Procenter — det var den store Opgave. Og Opgaven er bleven løst paa det mest Glimrende. Et spekulativt Hoved havde udfundet det rette Middel, hvorved man ikke blot kunde skjærme sig mod Tab, men ogsaa skaffe sig endnu en Extra- Fortj eneste.

De oven for omtalte tolv Firmaer traadte altsaa sammenog tilvejebragte ikke en Garantifond for i Fællesskabat Tabene, nej men — grundede den første Breslauer Mæglerbank, d. v. s. de dannede et Aktieselskabmed Million Thaier Grundkapital, hvoraf 40 pCt. indbetaltes, udsøgte de dygtigste af de for Haanden værendebetydeligere og udnævnte dem til Direktørermed Gage og god Tantieme. Allerede i Novemberbegyndte sin Virksomhed, og da den blev særlig protegeret af de tolv toneangivende Firmaer, opnaaededen ret betydelig Kurtagefortjeneste. Dette forekom Publikum saa forlokkende, at man formelig reves om Aktier i den ny Bank og betalte dem med en ganske klækkelig Agio. Indførte paa Børsen til en Kurs af 110 pCt. bleve de allerede samme Dag solgte til 116 og opnaaedeved af 1871, altsaa efter 6 Ugers Forløb,en af 124, steg i Løbet af det følgende Aar til 280 — men ere til Midten af 1873 gaae.de tilbage til pari. Foretagendet var imidlertid fuldstændig lykkedes og Fordelen dobbelt — eller tredobbelt: først løb man ikke længer nogen Risiko, naar man brugte Banken som Mellemhandler, fordi den største Del af Forretningerne ved Ultimo kompenserede hinanden, og der i ethvert Tilfældevar Sikkerhed i Bankens Grundfond, selv om den negative Differents blev nok saa stor; for

det Andet havde man en skjøn Fortjeneste ved Salget af Aktierne, og for det Tredje var der nu et Spillepapir mere paa Børsen at gjøre Forretninger i. For at Banken ikke skulde komme til at lide under nogen Konkurrence, forpligtedede Firmaer sig til indtil en vis Tidsfrist ikke at «grunde« nogen ny Mæglerbank eller tillade en saadan at komme op; de gik derved ud fra den Forudsætning,at uden deres Medvirkning eller endog blot imod deres Vilje ikke kunde stiftes nogen ny Bank, og det saa meget mindre, som de faktisk gjorde de betydeligsteForretninger Børsen, tilhørte de største Firmaer og havde sikret sig dygtige Kræfter til Bankens Ledelse. Formedelst denne gj_ensidige Forpligtelse fik de Herrer af den ringere Plebs paa Børsen Øgenavnet «de tolv Apostle«.

Men Mæglerbankens Forretninger gik altfor godt til, at ikke Grundlæggelsen af en ny skulde stille en hurtigt og sikkert stigende Agio i Udsigt; den gamle Mæglerbanks Kurs blev i Begyndelsan af 1872 noteret til 126, og de glædede sig ved at være stærkt søgte.

Der dannede sig da et nyt Konsortium, til Dels bestaaendeaf opstaaede Bankiers og ansete Firmaer fra Produkthandelen, og grundede imod de tolv Apostles Vilje og til Trods for deres Modbestræbelser en ny Mæglerbank,som Navn af «Breslauer Makler-Vereinsbank». En Børskommissionsforretning gik op i den ny Bank, i det dens Indehavere udnævntes til Direktører imod at faa en passende Erstatning for Opgivelsen af den tidligere Forretning.Den Bank grundlagdes i Januar 1872, og uagtet de tolv Apostle i Henhold til deres Overenskomst ingen Forretninger gjorde med den, trivedes den dog godt. Kulissens Publikum «gjorde« netop med storForkjærlighedi ny Banks Aktier, som d. 24 Jan. udbødes

til en Kurs af 114 og endnu samme Dag steg til 124 og blev et af de mest yndede Spekulationspapirer. Vi notere her strax dette Papirs Kurssvingninger: fra 124 steg Kursennæsten indtil Begyndelsen af Marts til 136, sank saa til 116 og naaede endelig i November den højesteKurs 149. Da opstod der Rygter om store Tab, som Banken skulde have lidt, Papiret tabte næsten ganskesinNimbus, trængtes om at sælge, og ene og alene den Omstændighed, at «Grunderne» selv kjøbte den største Del af Aktierne, bevirkede, at disse ved Udgangenaf ikke vare sunkne dybere end til 108. Til samme Tid sank ogsaa den ældre Mæglerbanks Aktier fra deres høje Kurs af 180 indtil 148.

Imidlertid var den sidstnævnte Banks Stiftere ude af Stand til at gjennemføre deres Beslutning om at udelukke den yngre Konkurrent fra Forretningerne, og de tolv store Firmaer besluttede sig lidt efter lidt til ogsaa selv at gjøre Forretninger med den ny Bank og beklagede kun i al Stilhed, at de ikke havde kunnet tage Del i den smukke Gevinst ved dette Papirs Indførelse paa Børsen. I November 1872 var Børsforretningerne i det skjønneste Flor, alle Papirer havde naaet en høj Kurs, navnlig udmærkede Mæglerbankernes Aktier sig paa en fordelagtig de gamle noteredes til 180, de nye til 149; da gjennemkrydsedes Luften af Rygter om, at der tænktes paa Oprettelsen af endnu en Mæglerbank, og at det tilmed var en Del af den anden Banks Grundere, der nu paa Ny vare i Færd med at gjentage den fordelagtige Operation. Det var dog «de tolv Apostle« for meget. Atter stode de Fare for at gaa Glip af den skjønne Agio

— og det ene alene, fordi de havde været saa übesindige
at forpligte sig til ikke at være med til at grunde en

konkurrerende Bank. iMan var herved gaaet ud fra den Forudsætning, at det uden deres Medvirkning ikke vilde være muligt at stifte en ny Mæglerbank; og nu beviste Kjendsgjerningerne klart nok, at denne Forudsætning aldelesikke Stik; alligevel stod denne Forpligtelse ved Magt, og største Delen af de tolv Herrer holdt fast ved deres givne Ord. Men Enkelte havde dog ingen Ro; Agiogevinstens Sirenesang klang altfor lokkende; de tog den ulykkelige Overenskomst frem igjen, læste den atter og atter og søgte efter en lille Bagdør til at smutte ud af. En saadan findes naturligvis i enhver Kontrakt, og et fiffigt Hoved fandt den da ogsaa snart. Forpligtelsen lød paa, ikke at stifte noget konkurrerende Bankinstitut i Breslau — altsaa var der Intet til Hinder for at stifte det i Leipzig eller hvor som helst ellers og saa oprette en Filial i Breslau. Det blev da Leipzigerbankens Sag, og den kunde jo ikke være bunden ved de imellem Breslauerfirmaerne Forpligtelser. Og saaledes skete det da ogsaa. I Leipzig stiftedes «Provinzial-Maklerbank» og der blev da tillige aabnet en Filial i Breslau med to Direktører. Næsten til samme Tid opstod den fjerde Mæglerbank, «B6rsen-Maklerbank»; begges Aktier kom i November paa Børsen; men det vilde ikke ret lykkes at bringe dem ud i Publikum med den forventede Agio.

Fra den Tid af bestaar der fire Mæglerbanker i Breslau; det gaar livligt til, gjøre de alle Forretninger — og naar der er stille paa Børsen, ere de alle fordømte næsten til Uvirksomhed.»

Til denne Skildring, der vist nok, om end ikke i alle Enkeltheder, passer paa flere Stæder end Breslau, føjer M. Wirth Følgende: «Vi have alt foran udtalt, at Mæglerbankerneere af Trang til at danne en Forsikringaf

sikringafde paa Børsen indgaaede Engagements, hvorforvi sætte den i Klasse med Assuranceselskaber. Af disse sidste gives der to Slags: Aktieselskaber og gjensidige Foreninger. Det kunde lønne Umagen nærmereat den Tanke, om det ikke vilde være rigtigereheller grunde Mæglerbanker efter Gjensidighedsprincipetog at al Agiogevinst paa Forhaand var udelukket. Mæglerbankernes Existens har til en vis Grad sin Berettigelse, ja, ved Børsforretningernes nuværendeOmfang de endog en Fornødenhed og vilde kunne trives godt, forudsat at de udelukkende hellige sig til deres rette Virkekreds og holde sig fjærnt fra at spekulerefor Regning. I denne Henseende have adskilligeInstituter men man tør antage, at den Brændte vil sky Ilden og at netop disse Instituter i Fremtiden ikke mere letsindig ville styrte sig i Faren; der bliver da kun tilbage, at man faar avthentisk Underretningom, hvilket Omfang man virkelig har brændt sig. Er Saaret ikke af Betydning, vil Finansverdenen snart igjen skjænke Mæglerbankerne sin Tillid og anbringe Penge i deres Forretning; men det store Publikum skulde afholde sig fra at tage Del deri. Et Spillepapir for Børskulissenskulde Aktier heller ikke gjøres til.»

Som det alt fremgaar af den foran staaende Skildring af Mæglerbankernes Udvikling i Breslau, skød der ofte paa samme Plads saa mange frem paa en Gang, at det næsten blev vanskeligt at finde særlige Betegnelser for hver især, og de optraadte derfor hyppigt under andre Betegnelser, som «Wechslerbank», «Borsenbank», ((Borsen-Arbitragebank»o. Hertil kom saa end videre en stor Mængde Spekulationsbanker under Benævnelsen Kommissionsbanker, Centralbanker, «Raten- und Rentenbank»,«Bankverein»,

bank»,«Bankverein»,«Lånderbanken-Verein», »Cassenverein«, und Creditbank« , «Effektenbank», »Report- und- Creditbank«, «Capitalisten-Vereinsbank« o. s. v. For alle disse Banker var det ved Siden af Report-,Arbitrage og Kommissionsforretninger paa Børsen en ligefrem Forretning for Agiogevinstens Skyld at grunde Aktieselskaber i Form af nye Banker, Jærnbaner, Byggeselskaberog Et Pragtexemplar af en saadan «Grtindungsbank» var den bekjendte Quistorpske Bank i Berlin, der «som et Slags industriel Rottekonge« dels «grundede», dels overtog, ledede eller drev Forretninger for ikke mindre end 29 Aktieselskaber af højst forskjellig Art med en samlet Aktiekapital af over 22 Mill. Th. pr.

«En særlig vigtig Rolle spillede i Wien og Berlin Byggebankerne, som de nye Byggeselskaber kaldte sig, da Navnet Bank var kommet saa stærkt i Mode. I Berlin opstod en saadan Mængde Byggebanker, at BerlinerbørsensKursliste,selv den Quistorpske Banks Fald, endnu havde 40 at opvise. I begge de tyske VerdensstædervarByggespekulationen næret ved Byernes enormt hurtige Væxt og Vaaningsnød, uden at dog den stærke Konkurrence paa dette Omraade endnu havde virket til at hidføre en Nedsættelse af Huslejen. I deslige Byggespekulationer blev Berlin endda betydelig overtruffet af Wien, uagtet Bygningerne i sidstnævnte By pleje at blive opførte langt solidere og smagfuldere end i Berlin. Omendskjønt det egentlig var blandt Mæglerbankerne,at først udbrød, bidrog dog Byggebankernes Status væsentlig til at forværre Kursen. Disse Banker begyndte først med at spekulere i.Byggepladser.Selskabernesindbyrdes bevirkede,

at de ikke blot betalte Grundejerne altfor høje Priser, men ogsaa kjøbte uden Maal og Grænse. I Oktober 1873 udtalte «Deutsche Zeitung« sig paa følgende Maade herom:»DisseByggegrunde for største Delen alt betaltelangtover førend de gik over til Byggebankerne.Derhavde Griindungsperioden dannet sig en formelig Industri, som gik ud paa at kjøbe Grundstykker" til Brug for en «Grimdung». De ny stiftede Byggeselskabermaatteovertage Grundstykker, som vare deres nødvendige Appendix, til hvad Pris man fandt for godt at sælge dem — hvorledes de igjen kunde blive af med dem, det blev deres egen Sag. Et saadant «Byggeselskab»havdenemlig andet Tilværelsesøjemed end at spekulere med Grundstykker; at berige Stifterne, det var dets Opgave; Alt, hvad man talte om «at afhjælpe Vaaningsnøden«,varidel Vaaningsnøden eller rettere Vaaningsdyrtiden fremmedes kun ved de mange Byggeselskaber,idet for det Første skruede Priserne paa Byggegrunde og dermed paa Huslejlighederne op til en kunstig Højde, og dernæst i Stedet for de billige Boliger, som man nedbrød, byggede lutter Paladser, ret som om Flertallet af Wiens Befolkning var Millionærer. Indtil for omtrent 3 Aar siden holdt man endnu nogenlunde Maade; der existerede i Alt to Byggeselskaber, derpaa kom et tredje og fjerde til, hvad der endnu ikke kunde kaldes overdrevent. Men efter den uhyre Overtegning af Milliardlaanetvoxederask hinanden Dusiner af nye Byggebanker som Paddehatte op af Jorden, ret som om hele det overtegnede Beløb skulde bygges op i Wien. Overspekulationen i Byggegrunde antog her og i Berlin Dimensioner, som man tidligere ikke havde kjendt; i

Stedet for at bygge spekulerede mange af Byggeselskabernekunmed skabte Konkurrence-Byggebanker for at kunne sælge deres Grundstykker til disse — og disse sidste havde da ikke noget Bedre at gjøre end igjen at stifte en ny Byggebank, hvilken det igjen kunde overdragedetsamme til endnu højere Pris. Saaledes blev jo Foretagendet hurtigere «afviklet», end om man selv byggede, og var til med mere lønnende. Saaledes opstod f. Ex. «die Bau- und Verkehr-Gesellschaft« og «die Stadt-Baugesellschaft«. Selv gamle Børsmænd kunde knap finde sig til Rette i den Labyrinth af Navne paa Byggebanker; der var et «Realitåten-Gesellschaft» og en «Realitåtenbank», et «Vororte - Baugesellschaft« og et «Stadt- und Vororte-Baugesellschaft» o. s. v.

Følgerne af denne frygtelige Overproduktion af Byggeselskaber sig nu frem for Alt i .Umuligheden af at sælge de opkjøbte Grundstykker, da deres Pris aldeles ikke svarer til de nu almindelige Priser, og dernæst i Kurserne for de forskjellige Selskabers Aktier.»

Denne Skildring bekræftes fuldstændig ved en anden, omtrent samtidig Artikel i »Schlesische Presse» af September1873,der fremhæver, at «næsten alle disse Byggeselskabers Virksomhed indskrænkede sig — for de flestes Vedkommende endog udelukkende — til SpekulationiByggegrunde. ringeste Overlæg blev Alt, hvad der kun i fjærneste Maade kunde tjene som Objekt for det Slags Spekulationer, opkjøbt med fabelagtig Hast. Mer end 11,000 «Joche» (en Del over 1 ? M.) Grundstykkerindenfor uden for Stadens Grænser blev opkjøbtafSelskaberne fabelagtige Priser. Dette Areal vilde være fuldkommen tilstrækkeligt til Boligerfordet

gerfordetTredobbelte af Wiens nuværende Folketal. Men paa en saa stor Tilvæxt er der ikke at tænke i Aarhundreder. Rigtig nok har Tilvæxten ide sidste Aar været over Maade stærk; men den maa ogsaa betegnes som abnorm. Forberedelserne til Verdensudstillingen,Donaureguleringsarbejderneo. ikke tilbagevendendeArbejderhave med Griindungsraseriet hidkaldt en uforholdsmæssig stor Indvandring og dermed opskruede Priser paa Lejligheder og Grundstykker. Men disse Forhold have allerede nu forandret sig. Lejepriserne holde sig vel endnu lige saa opskruede, men længe kan denne Tilstand ikke vare, da Indvandringen ikke blot nu efter Udstillingens Ophør og Krisens Udbrud er ophørt, men endog er slaaet om i sin Modsætning. Der er ingen Tvivl om, at Wiens Indbyggerantal om faa Maaneder vil være en Del mindre, end det var ved Begyndelsen af indeværende Aar. Da der nu til med i de sidste Aar er bygget meget stærkt, vil Opførelsen af nye Bygninger snart blive indskrænket til et Minimum eller vel endog helt ophøre, indtil den normale Tilvæxt paalNy begynder at mærkes. Det er de Aspekter, som Byggeselskaberne have at glæde sig ved. I gunstigste Tilfælde kunde de, forudsat at de fuldstændig havde betalt Parcellerne, rolig vente, indtil der igjen blev Trang til nye Bygninger, og indtil den Tid maatte da Aktionærerne aldeles give Afkald paa Udbytte af deres Aktier. Men selv i dette Tilfælde vilde der, da der aarlig kun vil kunne blive Tale om at bebygge 2 pro mille af de opkjøbte Grundstykker, medgaahenvedet Aartusende, inden samtlige Grundstykkerkundeblive Men den opstillede Forudsætningholdernu engang Stik; thi de allerfleste

Byggeselskaber have ved Grundstykkernes Erhvervelse og Betaling fulgt en saadan Fremgangsmaade, at en rolig Afventen er dem en Umulighed og en Katastrofe følgelig uundgaaelig.

«De fleste Byggeselskaber kjøbte flere Grunde end deres disponible Kapital tillod dem. Dette gjælder lige meget om de Selskaber, som virkelig have faaet deres Aktier anbragte, som om dem, hvis Kapital endnu for største Delen kun existerer paa Papiret, d. v. s. hvis Aktier befinde sig i Bankers og Syndikaters Besiddelse, hvorfra de paa Grund af Børskalamiteterne ikke kunne overføres andre Hænder. Da man almindelig hengav sig til det skuffende Haab, at man inden kort Tid igjen kunde blive af med de erhvervede Grundstykker, betingede man ved Kjøbet en sukcessiv Udbetaling af Kjøbesummen i forskjellige Rater. Efter den nu indtraadte pludselige Ende paa Byggesvindelen befinde de fleste Byggeselskaber nu i den lidet fornøjelige Kasus ingen Penge at have til Betaling af de nu forfaldende Rater og heller ingen at kunne skaffe sig ved Hjælp af Kredit. Exempelvis det anføres, at 13 Byggebanker, som i Forening have kjøbt Donauregulerings-Grunde, ikke ere i Stand til alle tilhobe at rejse 1 Mill. fl. til at betale den nu forfaldende af Kjøbesummen.

«Nu* var det en ganske simpel Udvej, om de saaledes med Grundstykker altfor vel forsynede Selskaber kunde — om ogsaa med et øjeblikkeligt Tab — ved Salg skille sig af med nogle af de Grunde, som det jo dog er dem umuligt at beholde. Men saa glat en Udvej dette end synes, saa vanskeligt viser det sig dog at benytte den, naar man betænker, til hvor overdrevent høje Priser Selskabernehave

skabernehavekjøbt disse Grunde. Det er en uomtvisteligKjendsgjerning, den gjennemsnitlige Kjøbepris udgjorde det Tidobbelte af, hvad de samme Grundstykker for faa Aar siden falbødes til uden at finde Kjøbere. I Parenthes være det sagt, at disse enorme Kjøbesummer paa ingen Maade i deres Helhed ere komne de private Sælgere til Gode. 1 Regelen tilfaldt en anseelig Quota deraf, som oftest det Halve, stundom endnu mere, under Navn af Provision Stifterne, Bankraadsmedlemmerne, Direktørerneog Mellemmænd, hvorfor der regelmæssigfor bevare Decorum opstilledes Straamænd som Forkjøbere, man skulde affinde sig med. Som Følge af disse Vilkaar for Kjøbet, hvorved Alle, som havde en Haand med i Spillet — og af saadanne Hænder var der grumme mange — berigede sig for deres personlige Vedkommende, have Byggeselskabernne erhvervet deres Grunde til Priser, som nu gjøre et Gjensalg næsten umuligt allerede af den Grund, at mindst tre Fjerdedele af Kjøbesummen maatte gaa tabt derved. Tilmed ere Grundene bebyrdede enten med Restkjøbesummen eller med Hypotheker. Og endelig er det et uløst Spørgsmaal, hvor man selv til betydelig reducerede Priser skulde finde saa mange Kjøbere, at Afsætningen af Grundene til disse fik nogen virkelig Betydning for Affærernes Afvikling.

«Ikke mindre bedrøvelig synes de Byggebankers Status at være, der ikke blot have drevet svindleragtige Omsætninger med Byggegrunde, men ogsaa opført Bygningerpaa Den sporadisk, men intensivt optrædendeVaaningsnød i de to sidste Aar ført til en overilet Byggevirksomhed, der naturligen har fremkaldt en pludselig og betydelig Stigning af Arbejdsløn og Materialpriser.Derved

terialpriser.Dervedblev naturligvis Omkostningerne ved Byggeselskabernes Huse langt større end de under normaleForhold have været. Men nu repræsentere de saaledes fordyrede Bygninger i Øjeblikket, da Material og Arbejdspriser ere faldne mere end 30 pCt., ikke engang en Værdi, der svarer til, hvad de have kostet at opføre, og kunne paa ingen Maade sælges til denne Pris, men kun med betydeligt Tab.»