Zurich- Universitetets Erfaringer med Hensyn til Kvindernes Studium.

Efter Dr. Vi Bøhmert, Professor i Ziirich.

upørgsmaalet om Kvindernes Deltagelse i Universitetsstudierne,der den senere Tid saa stærkt trænger sig frem, er som bekjendt i Ziirich blevet besvaret saaledes, at der er indrømmet de kvindelige Studerende fuldkommen lige Ret med de mandlige. Det er ogsaa bekjendt, at Kvinderne have benyttet sig af denne Ret i et forholdsvis betydeligt Omfang, hvilket noksom vidner om, at de føle Trang til denne Ret og at de ikke ere saa aldeles tilfredsemed nuværende Stilling. De kvindelige Studerendehave været saa stærkt repræsenterede i Ziirich, at dette Universitet derved er bleven sat i Stand til at indhøste rige Erfaringer i dette Spørgsmaal. Ziirich- Universitetet har i et helt Aarti været beskjæftiget med Løsningen af dette vanskelige sociale Problem, og derved samlet en Række Erfaringer, hvorover ingen anden Højskoleraader et lignende Omfang. Ganske vist har man saakaldte Kvindeuniversiteter i Amerika og højere Dannelsesanstalterfor i Rusland, men Kvindernes og Mændenes fælles Universitetsstudium, hvor det kvindelige Kjøn er fuldt ligeberettiget med det mandlige, har man kun prøvet paa faa Steder, og det finder endnu talrige

Modstandere. Men det vilde være ønskeligt, om de Modstandere,der bestemt holde paa Theorien om KvindensUskikkethed Universitetsstudierne, ogsaa saa lidt paa Praxis. Det vilde være ønskeligt, om man, inden man overhovedet udtaler nogen bestemt Dom i denne Sag, undersøgte de praktiske Erfaringer, der foreligge.

Zurich er ganske vist ikke blevet forskaanet for de Farer og Misbrug, som alt Nyt er udsat for. Zurich var en Tid oversvømmet af russiske Studentinder, hvoraf vel en Del helligede sig alvorlige Studier, men hvoraf en anden Del tilhørte en russisk Emigrant-Koloni, for hvem den Immatrikulation, som Udlændinge meget let kunne erhverve sig, kun var det bekvemmeste Middel til at faa Opholdsbevilling. Som en Følge heraf var Tallet paa de kvindelige Studerende i Zurich i Sommersemestret 1873 steget til 114, hvoriblandt der befandt sig 100 russiske Damer. Paa denne Tilstand blev der i Juni 1873 gjort Ende, idet en kejserlig Ukas kaldte alle i Zurich studerenderussiske tilbage til deres Hjem inden 1 Jan. 1874. Kvindestudiets Modstandere og fantasirige Feuilletonisterhave deres Maade exploiteret denne Kjendsgjerning,der skyldtes Ruslands politiske og sociale Tilstande; men de have derved kun opnaaet at bevise, de aldeles ikke kjende, og maaske heller ikke ville kjende, de med denne Sag i Forbindelse staaende Forhold. Spørgsmaalet om Kvindernes Studium har intet at gjøre med denne den russiske Regerings Politiforholdsregel; det er i det Højeste derved bragt ind i et sundere Farvand. Af langt større Vigtighed er det, at det ziirichske akademiske Senats fleraarige Bestræbelser for at faa Optagelsesbetingelserne gjort strængere endelig have baaret Frugt, idet en Regeringsforordning af 23 Avg.

1873 bestemmer, at Udlændinge, baade mandlige og kvindelige,skulle at være i Besiddelse af en højere Fordannelse, før de kunne immatrikuleres ved Universitetet.Den der truede Universitetet i Ziirich, fordi i flere Aar de universitetssøgende Kvinder paa Kontinentet næsten udelukkende vendte sig imod det, synes nu at være overstaaet, og Kvindestudiet skrider atter langsomt frem ad den tidligere normale Vej, hvorved en fordomsfri Bedømmelseaf Sag i en væsenlig Grad lettes.

Vi hidsætte først nogle statistiske Oplysninger: KvindernesTilgang Universitetet i Ziirich var i Aarene 1864 til 71 kun i langsom Stigning, og blev til Dels korrigeretved regelmæssig Afgang. Men fra. 1871 skete der et Omslag, derved at russiske Kvinder efter en meget stor Maalestok søgte til Universitetet. I Sommeren 1871 studerededer 13 russiske Kvinder, men den paafølgende Vinter 21, Sommeren 1872 54, Vinteren 1872—73 96, Sommeren 1873 endog 100. Saa kom den nævnte Ukas, og i Vinteren 1873—74 faldt Tallet til 12. Ogsaa i Sommeren1874 Tallet ikke højere end 12. Aarene 1871 —73 kunne betegnes som den russiske Emigrations Periode,der saa mange Angreb paa Ziirich og i det Hele truede med at bringe Sagen i en skjæv Stilling. — Det samlede Tal af kvindelige Studerende har i de to sidste Semestre, Vinteren 1873_—74 og Sommeren 1874, været 29, der ikke har noget Paafald ende eller Forstyrrendeved og det fortjener at bemærkes, at der blandt disse 29 studerende Damer kun findes 16 Medicinere,medens ere immatrikulerede i det filosofiske Fakultet, og hellige sig Studiet af Sprogvidenskab, den skjønne Literatur, Matheroatik og Naturvidenskaberne. Tallet af kvindelige Medicinere er i Sommeren 1874 i

Sammenligning med Vinteren 1873_—74 gaaet ned fra 18 til 16, hvorimod Tallet af dem, der studere i det filosofiskeFakultet, steget fra 11 til 13. De i Sommeren 1874 i Ziirich studerende Kvinder tilhørte følgende Nationaliteter:Schweiz tyske Rige 4, Østrig-Ungarn 5, Rusland 12, Serbien 4, Storbritannien 1, Frankrig 1 og Nordamerika 1. — Betragte vi de enkelte Aar, saa viser det sig, at medens 1864 begynder med 1, findes der 1870 22, Vinteren 1871—72 31, Sommeren 1872 63 og saa de følgende 4 Semestre: 110, 114, 29 og 29. — Det medicinske Fakultet har altid været stærkest besøgt (Sommeren1873 her 88!); men i det filosofiske Fakultet har Deltagelsen dog ogsaa været betydelig og synes at være i jævn Stigning. I det statsvidenskabelige Fakultet studerede en russisk Dame i Vinteren 1872_—73 og Sommeren1873. Rusland har altid leveret det største Bidrag; har her ogsaa været ikke saa ganske faa tyske, engelske og schweiziske Damer. '

Med Hensyn til de hidtidige Resultater af Mænds og Kvinders fælles Studium, saa kunne Ziirichs tiaarige Erfaringer vist ikke være afgjørende for Spørgsmaalet Kvindernes Adgang til andre Universiteter og om det varige praktiske Resultat af det kvindelige Studium; de ere i ethvert Tilfælde tilstrækkelige til at godtgjøre, at Forsøget paa at give Kvinderne Adgang til Studierne ikke er slaaet fejl, men har haft skjønne Resultater vil give Stødet til yderligere Reformer i den kvindelige Undervisning.

Fremfor Alt er det, efterat enkelte Universiteter ere blevne aabnede for Kvinderne, blevet godtgjort, at Kvinderneere skikkede til Studiet og Løsningen af de vanskeligste videnskabelige Problemer, men at de

ogsaa maa tilkæmpe sig samme Forkundskaber som Mændene,hvis skulle kunne blive deres Lige i det akademiskeLiv. trænge først og fremmest til gode Gymnasier og andre Fordannelsesanstalter, før de i større Antal kunne besøge Universiteterne. Men denne Omstændighedbør være nogen Hindring for alt nu at aabne Universitetet for saadanne Kvinder, der ved Privatstudiumeller anden Maade have skaffet sig den nødvendigeFordannelse med Udbytte at kunne høre visse Forelæsninger. Fordringen paa en obligatorisk Gymnasialdannelsefor synes allerede af den Grund at kunne angribes, fordi det i det Mindste er tvivlsomt, om ikke Fremtidens Undervisningssystem vil kræve en halv humanistisk halv realistisk Fordannelse for det medicinske og naturvidenskabelige Studium. Universitetet i Ziirich kan give Exempler paa Kvinder, der i et halvt Aar have tilegnet sig lige saa meget af de gamle Klassikere som Gymnasiasterne i et fleraarigt Kursus. Flere ved Universitetetog i Ziirich aflagte Prøver bevise, at flere Damer ikke alene i Sprogvidenskaben men ogsaa i Mathematik og Naturvidenskaberne indtage første Rajng og heller ingenlunde paa dette for dem tidligere lukkede Omraade staa tilbage for Mændene, saa snart kun Mulighedenfor vække deres Aands latente Kræfter er tilstede.

Hovedangrebene mod Ziirich have vel kun været rettedemod medicinske Studier; men ogsaa her ere de überettigede. Vedkommende medicinske Professoreri have officielt udtalt sig om det mest anfægtedeog Punkt, om de saakaldte moralske Farer ved Fællesstudium. Paa en Forespørgsel fra det medicinske Fakultet i Wiirzburg svaredes der i 1870: «Det medicinske Fakultet i Ziirich finder, at Nærværelsen

af kvindelige Studerende ved de praktiske og theoretiske Øvelser ikke har givet Anledning til nogensomhelst Forstyrrelse.Forelæsningerne uden Hensyn til de tilstedeværende Damer, ligesom ogsaa ved de anatomiske Øvelser og kliniske Forevisninger Lærestoffet principmæssigtbehandles, om kun mandlige Tilhørere vare tilstede. Men heraf er ingensinde flydt nogen Ulempe. Da der nu foreligger en sexaarig Erfaring, imødeser Fakultetetmed den videre Løsning af det herhenhørende Problem. Fakultetet tror forøvrigt, at de her studerende Damers alvorlige Arbejdslyst og taktfulde Opførsel saa vel som de schweiziske Studenters politiske Dannelse og roligeVæsen tages i Betragtning ved Bedømmelsen af det hidtidige Resultat.«

Et andet offenligt Vidnesbyrd herom giver den fysiologiskeProfessor Hermann i sit Skrift «Das Frauenstudiumund Interessen der Hochschule Zuriehs« (1872). Hermann gjendriver her nogle Angreb, den fysiologiskeProfessor Mtinchen, v. Bischoff, havde rettet modZiirieh: «De her studerende Kvinder have uden Undtagelseikke sig skyldig i noget Dadelværdigt, men mange have ved Flid og Energi erhvervet sig deres Medstuderendesog høje Agtelse, ogsaa deres, der — som jeg — ikke sympathiserér med den hele Retning. De mandlige Studerende have hidtil med den største Takt undgaaet Alt, hvad der kunde befrygtes. Af Lærerne har endelig ingen af Hensyn til de kvindelige Tilhørere ladet sig bevæge til at stige ned fra det videnskabelige ForedragsHøjde et lavere Trin. Prof. v. Bischoff finder (uden nogensomhelst personlig Erfaring paa dette Omraade), at det er vanskeligt at forstaa, hvorledes man skuide kunne foredrage visse Dele af Anatomien o. Lign. for Mænd og

Kvinder uden pinlige Fornemmelser. Vi, der tro at have en lige saa udviklet Følelse for det Sømmelige som han, have deri set den mindste Vanskelighed. Videnskabens Højde og Foredragets Alvor gjør, at der hverken hos Lærer eller Discipel kan være Tale om saadanne Fornemmelser.«

En anden fysiologisk Professor erklærer: «Efter mine Erfaringer ere Farerne ved et Fællesstudium, selv ved meget delikate sexuelle Forelæsninger, betydningsløse, naar Læreren viser sig som en Gentleman. Jeg har ofte betragtet mine Tilhørerinder under saadanne Forelæsninger, jeg har bemærket, at den bedre kvindelige Natur bevarer sin Værdighed., hvilket ogsaa giselder om de unge Mænd. Der gives dog frivolere Salonsamtaler, hvor man kun antyder og lader Fantasien frit Spillerum. Skulde Lig- og Sygesale være farligere end Balsale og Knejper, hvor Piger opvarte? Der kan i Virkeligheden vanskelig opdages nogen moralsk Fare, naar Mænd og Kvinder ikke iagttage og møde hverandre i Ballernes og Soiréernes flygtige Drømmelys men i en alvorlig Virksomheds klare Lys.»

Da Mændenes Anskuelser om dette Punkt ikke kunne være ene afgjørende, skulle vi ogsaa anføre nogle Udsagn af studerende Kvinder. En Dame, der alt har forladt Zurich som hæderlig promoveret Doktor, og som stedse har vist sig, som en ægte kvindelig fint følende Natur, begrundede sin Vægring ved at foretage visse anatomiske Øvelser i et særligt Værelse med disse Ord: «Da vi besluttedeos dette Studium, vidste vi meget vel, at vi vilde støde paa Meget, ved hvilket vi efter almindelige Begreber maatte genere os. Vi have imidlertid gjort os fortrolige med den Tanke at se Sligt modigt i Øjet; thi

vi vare os fuldt vel bevidste, at i samme Øjeblik vi viste os generte, vilde vi ikke længere have kunnet bevare vor Plads og at det Bedste, vi da kunde gjøre, vilde være at opgive Studiet.»

Fra flere andre kvindelige Studerende, baade i det
medicinske og det filosofiske Fakultet, haves der Erklæringer
samme Retning.

Hvad Professorerne angaar, ere de næsten alle enige om i de alvorligt studerende Kvinder at se ikke noget forstyrrende men et gavnligt Element for Undervisningen. Kvindernes Nærværelse fremkalder ofte en højere sædelig Tone i Sektions- og Sygesalene. Heldigst virke de kvindelige dog, naar de ikke ere ganske unge Piger. Ved Zuricher-Universitetet har der været flere ældre Piger eller gifte Kvinder og Enker. Mange have studeret i Forening med deres Mænd. Disse Studerende have øvet en meget heldig Indflydelse.

Et Hovedbevis for at Kvindernes Universitetsstudium er lykkedes godt i Ziirich, haves deri, at 10 af Ztirichs kvindelige Studerende have bestaaet den medicinske Doktorexamenmed og en den filosofiske. Af den første Generation havde indtil 1872 sex Damer taget deres medicinskeDoktorexamen, fire med Karakteren «godt •> og to med Karakteren «megetgodt». Siden 1872 ere fire kvindelige Medicinere blevet promoverede, deriblandt en Schweizerinde, der har studeret med det bedste Udbytte, og tre russiske Damer, — uskyldige Ofre for den omtalteUkas , som i Stedet for efter det sædvanlige 41/«aarige4l/«aarigeStudium tage deres Examen efter et kun treaarigt Studium. Af disse tre Damer bestod en ret godt, en godt og den tredje meget godt. En fjerde forlodExamen den skriftlige Prøve. Af alle i Zurich

til Promotion i det medicinske Fakultet anmeldte Damer, har saaledes kun en maattet trække sig tilbage, — ganske vist ikke noget ugunstigt Forhold i Sammenligning med de mandlige Studerende. — I det filosofiske Fakultet har en Dame paa Grund af sine kemiske Studier og sinDissertationopnaaet

Flere Professorer i det medicinske Fakultet have ved Promotionerne benyttet Lejligheden til paa en fuldkommen] Maade offenlig at udtale sig om det hidtidige Udfald af Kvindernes Studium og til at bevidne vedkommende Damer «paa Grund af deres energiske Stræben og karakterfulde Udholdenhed« deres Højagtelse, idet de have udtalt. «at de ved deres Exempel have vist, at det er muligt for Kvinden at hellige sig Lægens Virksomhed at fornægte den kvindelige Karakter.« Paa en saadan gunstig Maade have Professorerne Herm. Meyer, Biermer, Rose, Frey, Hermann udtalt sig. Direktøren for den medicinske Klinik, Prof. Biermer, har endog ansat en kvindelig Student som Underassistent ved Kvindeafdelingen af Kantonshospitalet i Zurich, og denne Dame har udfyldt sin Plads til fuldkommen Tilfredshed og taget sin Doktorgrad særdeles Udmærkelse. En anden i Zurich promoveret kvindelig Doktor, der er gift med en Læge i St. Petersborg, sluttede sig i Januar 1871 til det zurichske til Belfort, og Føreren for dette Tog, Prof. Rose i Zurich, giver hende i sit Skrift, «Der Zuricher Hiilfszug nach dem Schlachtfelde bei Belfort», det hædrende at hun ved Lazarethforvaltningen i Hericourt «ved sin beskedne og opofrende Virksomhed snart vandt Alles Hjerter.«

Prof. Frey, den sammenlignende Anatomis og HistologåsRepræsentant
Zurich, ytrede: «Efter mine Erfaringer,der

faringer,derstøtte sig paa den praktiske Undervisning, maa jeg erklære, at en Mængde Kvinder ere i høj Grad skikkede til Studiet af anatomiske Discipliner og endog af de vanskeligste Problemer af den højere Anatomi. Jeg er oftere ved Svar paa Spørgsmaal, som jeg netop gjorde for at se, om jeg var bleven forstaaet, bleven overrasket over en kvindelig Hjernes Fatteevne. Efter mine Erfaringer (jeg har paa dette Omraade hidtil undervist omtrent tyve Kvinder) vil det være meget let at uddanne de bedre Elementertil fin og elegant Teknik og god lagttagelse. Netop i Mikroskopien, en vigtig Side af den moderne Medicin, har efter min Overbevisning Kvinden en Fremtid.»

Om sine kliniske Erfaringer bemærker Prof. Biermer: «[ Kliniken have flere Kvinder udmærket sig som Praktikanter deres omhyggelige Undersøgelse og Diagnostik.

Vigtigere end disse Erklæringer er den Kjendsgjerning,
et større Antal af kvindelige Studenter fra Ziirich
alt i den medicinske Praxis have vist sig som dygtige.

Flere i Ziirich som Doktorer promoverede Damer have nedsat sig som Læger i Rusland og nyde der stor Tillid. To Englænderinder, der studerede i Ziirich, have fundet betydelige Stillinger som Hospitalslæger ved de engelske Kvindehospitaler, og en Amerikanerinde er ansat som Læge ved et Børnehospital i Boston. Den første Schweizerinde,der Dokter i Ziirich, praktiserer i Ztirich, og har netop nu forlovet sig med en anset Professor ved det zurichske Polyteknikum, saa paa hende vil formodenligfaa hvad den i 1754 til Doktor promoveredeFru Christiana Erxleben, Hustru til DiakonErxleben Quedlinburg, som praktiserende Læge og

Moder til fire Børn skrev for over hundrede Aar siden: «at Ægtestanden ikke forhindrer Kvindens Studeringer, men at man i en fornuftig Ægtemands Selskab kan studeremed mere Fornøjelse.»

I den nærmeste Fremtid vil endnu en Generation Damer faa absolveret deres medicinske Examen i Ziirich. Af disse ere flere allerede før deres Doktorpromotion blevne raadspurgte af lidende Kvinder, fordi man tror, at de i Følge deres Natur bedre forstaa Kvindernes Lidelser. Det er vel übestridt, at Tusender af Kvinder, der nu undse sig ved at raadspørge mandlige Læger eller gjøre det for sildigt og i yderste Nødstilfælde, vilde prise Tilstedeværelsen kvindelige Læger som en Velsignelse for deres Kjøn. Visselig er Trangen tilstede, men er endnu latent og kunde hidtil ikke lægge sig for Dagen.

Den foranstaaende Fremstilling af de Erfaringer, der ere gjorte af Universitetet i Ziirich, støtter sig ikke paa forudfattede Meninger men paa Kjendsgjerninger og Erklæringer Fagmænd og Folk, der have givet sig af med Sagen. Jeg vover ikke paa Grundlag af disse Erfaringer allerede nu at betegne Forsøget paa Mænds og Kvinders fælles Studium som absolut sejrrigt og de kvindelige Studerendes Fremtid som sikret; men hvad man har foretaget Ziirich synes mig hverken forfejlet eller forhastet, da det er paa den høje Tid ogsaa at aabne Kvindekjønnet Adgangen til de ideale Virksomheder og at bidrage til, at talrige til den højeste Udvikling skikkede Aandskræfter, der nu kun altfor ofte henligge übenyttede, komme til at virke for Civilisationens Fremskridt. Man har hidtil forsømt og man har endnu aldrig lettet Kvinderne Erhvervelsen af den nødvendige videnskabelige Fordannelse Adgangen til dannede Beskjæftigelser.

Om Kvinderne nu sluttelig ville drage nogen virkelig Nytte af de dem først i den nyeste Tid indrømmede Rettigheder Dannelsesmidler, og om de med Held ville kunne konkurrere med Mændene paa Videnskabens og Erhvervets forskjellige Omraader, bliver deres Sag og lader sig kun afgjøre ad Forsøgets Vej.

Det forstaar sig af sig selv, at der blandt de kvindelige ligesom blandt de mandlige findes fortrinligt, og kun ringe begavede, og at, efterhaanden Tallet stiger, ogsaa Forskellighederne blive større og at der da vil være et forholdsvis større Antal Kvinder, der studere uden Udbytte. Men saadanne daarlige og de Misbrug af Frihed og Rettigheder og de mulige Forstyrrelser, som alt Nyt paa Overgangsstadiet udsat for, ville ikke gjøre de gunstige Resultater, hidtil ere opnaaede i Zurich, mindre betydningsfulde.

Man behøver ikke at frygte, at Studeringerne skulle kue den ædlere kvindelige Natur, eller at den ved Forberedelsen en bestemt Virksomhed overhovedet skulde blive fremmed for sin egenlige Bestemmelse. En højere videnskabelig Opfattelse af Livet og dets Hændelser adler ogsaa de almindeligste menneskelige Ting. De studerende Kvinder ville altid være Undtagelser, fordi det kvindelige Kjøn i Reglen overalt vil give sit skjønne naturlige Kald Fortrinnet. Men man bør ikke overse, at over 30 pCt. af alle Kvinder enten slet ikke gifte sig eller tidlig blive Enker eller netop paa Grund af deres Ægteskab komme i den Stilling, at ogsaa de maa søge Erhverv for Familiens Under saadanne Livsforhold kan der ikke aabnes Kvinderne for mange Erhvervsgrene og Dannelsesmidler.

Vi bekæmpe alle Emancipationsbestræbelser, der fornægte kvindelige Natur og kun skyldes Forfængeligheden; saadanne uheldige Sider ved Nutidens Bestræbelser Kvindens Frigjørelse vil man lettest fjerne ved en bedre Uddannelse af den kvindelige Ungdom, saa at der opdrages uafhængige og karakterfaste Kvinder, der kunne befri deres Kjøn fra Tilbøjeligheden til kun at se paa det ydre Skin og aandløs Luxus, og som henlede Tanken paa Tilværelsens ædlere Maal. Saa meget er vist, at det ikke vil skade nogen Kvinde at have lært noget Dygtigt og at have forberedt sig til højere videnskabelige Virksomheder. — Stat og Samfund have i ethvert Tilfsolrlo PUcrt at fiprnp nllp lpffnlp. nj? administrative Skranker, der vanskeliggjøre det saakaldte svagere Kjøn Kampen for Tilværelsen og Benyttelsen af dets Aandskræfter. Kvinden skal vælge sit Kald efter Begavelse Tilbøjelighed, og det er Universitetets Pligt at aabne sine Døre for Alle, der ere modne og værdige til at betræde det og som kunne opfylde de fastsatte Optagelsesbetingelser.