En Udtalelse af John Stuart Mill om hans «Principles of political economy»

(Autobiography S.).

Det første af mine Værker, i hvilket min Hustrus Andel var tydelig, var mine «Principles of political economy«. Det Kapitel i min politiske Økonomi, der mere end alt det øvrige har haft Indflydelse paa den offentlige Mening, nemlig Kapitlet «Om Arbejderklassens sandsynlige Fremtid«, — skyldes udelukkende hende; i det første Udkast til Bogen manglede dette Kapitel. Det var hende, der paapegede Nødvendigheden heraf og Værkets overordentlige Ufuldkommenhed uden det; det var hende, der var Aarsag til, at jeg skrev det; og den mere almindelige Del heraf — Fremstillingenog af de to modsatte Theorier om Arbejderklassensejendommelige — var fuldstændig en Udvikling af hendes Tanker, ofte endog med Ord, hentede fra

hendes Læber. Den rent videnskabelige Del af mit Værk om den politiske Økonomi har jeg ikke lært af hende; men det var navnlig hendes Indflydelse, der gav Bogen dens ejendommeligeKarakter, den adskiller sig fra alle tidligere Fremstillinger af den politiske Økonomi, der have noget Krav paa at anses for videnskabelige, og ved hvilken den blev saa nyttig til at forsone Aander, som disse tidligere Fremstillinger havde afskrækket. Denne ejendommelige Karakler bestaar navnligi bestemt Adskillelse mellem de Love, der gjælde for Rigdommenes Frembringelse — hvilke ere virkelige Naturlove, afhængige af Gjenstandenes Egenskaber — og Lovene for RigdommenesFordeling, Love paa visse Betingelser afhænge af den menneskelige Vilje. Nationaløkonomerne have i Almindelighedsammenblandet Love under Benævnelsen økonomiskeLove, de mene, at Menneskenes Bestræbelser ikke kunne tilinletgjøre og ændre; de tillægge Ting, der afhængeaf jordiske Tilværelses uforanderlige Betingelser, og Ting, der kun ere nødvendige Følger af en ejendommelig Samfundsordning,og kun existere samtidig med hine, — den samme Nødvendighed: naar visse Institutioner og Sædvaner ere givne, vil Arbejdslønnen, Kapitalrenlen og Jordrenten bestemmesaf Aarsager; men dette Slags Nationaløkonomer glemme den uundværlige Forudsætning og argumentere, at disse Aarsager maa, i Følge en Nødvendighed, imod hvilken ingen menneskelige Midler kunne udrette noget, bestemme den Andel af Arbejdsudbyttet, der tilfalder Arbejderne, Kapitalisterne og Jordejerne. Mine «Principles of political economy» stod ikke tilbage for nogle af deres Forgængere i at stræbe efter en videnskabelig Vurdering af disse Aarsager under de Betingelser, de forudsætte; men min Bog var den første, der ikke behandlerdisse som absolute. De almindelige økonomiske Love, der afhænge, ikke af Naturnødvendigheder, men af disse i Forening med den existerende Samfundsordning, behandler mit Værk, som kun foreløbige og som underkastede megen Forandring,efterhaanden Samfundet gaar frem.