Indkomst og Indkomstskat.

Staden Pest, der i Indbyggertal kommer Kjøbenhavn meget nær, har — lige som for øvrigt adskillige mindre betydelige Stæder — frem for Danmarks Hovedstad et eget statistisk Bureau kommunale Forhold, hvorfra der alt er udgaaet flere Publikationer. Den sidste af disse, der — lige som de tidligere skyldes Direktøren J. Korosi, indeholder nogle Undersøgelser Indkomstskatten i Staden Pest for Aaret 1870, hvoraf nogle Punkter have en mere almindelig Interesse. I det vi her skulle fremdrage disse, forudskikke vi Følgende om den ungarske Indkomstskat, der indførtes ved et kgl. Patent af 25 April 1850 fra 1 Novbr. 1851 at regne:

Gjenstand for Indkomstskat er enhver Indkomst paa over 100 fl. (== ca. 92 Rdl. R. M. under Forudsætning af Pari- Kurs, men i Virkeligheden næppe stort over 80 Rdl.), der hverkener med Grundskat eller Husskat. Al Indkomst deles i 3 Klasser, af hvilke den første omfatter Indkomsten af de almindelige brugelige Erhverv, den anden Embedslønninger, Pensioner, det højere og lavere Tyendes Løn o. lign., medens den tredje omfatter Renteindtægter og Livrenter. Fritagelsernefor have alle en speciel Karakter, naar undtages Udbyttet af Aktier i alle Tilfælde, hvor Aktieselskabet som saadant er beskattet. For saa vidt en Persons samlede Indtægt ikke overstiger 315 fl., svares ikke særlig Skat af hans Renteindtægt. Skatten, der baade er Ståls- og Kommuneskat, i det omtrent s_ja af hele Skatten tilfalder Staten, medens omtrent*/6 Kommunen, er for Iste og 3dje Klasse fastsattil pCt. af Indkomsten, for 2den Klasses Vedkommende derimod efter en progressiv Skala, der for de første 5 Hundreder udgjør 1 pCt. og stiger lil 5 pCI. (ved 3000 fl.). Enhver er pligtig at opgive sin Indkomst; findes denne Opgivelse ufyldestgjørendeog

gjørendeogForhandlinger med den Paagjældende ikke føre til noget sikkert Resultat, indtræde de legale Skatteminima: for Forpagtere 21/?2¹/? pCt. af Forpagtningsafgiften, for Advokater, Læger, Lærere m. Fl. 12_—20 pCt. af deres Husleje, for Forretningsfolk1 _—20 pCt. af Vaaningslejen foruden 5 pCt. af Lejen for Forretningslokaler osv. Det er en Selvfølge, at de absolute Tal for Indkomsterne ikke tør anses for paalidelige; derimod mener Kbrosi, at man nok helt igjennem tør anse dem for relativt riglige,,.

Korb'si har nemlig gjort sig til Hovedopgave at undersøge, hvorledes Indkomsterne gjennemsnillig stille sig for de forskjellige I dette Øjemed har han fordelt samtlige ca. 13,000 Skatteydere paa 314 forskjellige Erhverv og atter samlet i 25 Klasser. Selv om man nu ikke tør stole paa, at hver enkelt Klasse virkelig har den opgivne Gjennemsnitsindtæg _{— •} Kbrosi mener, at «den ansatte Indkomst hos os som andetsteds er betydelig ringere end den virkelige Indkomst» — mener han dog, at man nok tør stole paa, at Forholdet imellem de forskjellige Erhverv kommer rigtig frem. «Naar vi f. Ex. se, at i Aaret 1870 have Advokaterne haft en gjennemsnitlig Indkomst af 840 fl., Skræderne af 290 fl. og Værtshusholderne 1180 fl., saa kan hver af disse Summer være urigtig, men det turde alligevel være rigtigt, at Værtshusholderne fortjene 30 pCt. mere end Advokaterne og disse tre Gange saa meget som Skræderne.«

Ser man nu nærmere paa Resultaterne, saa har man ganske vist al Grund til at tro, at Indkomstansættelserne ere meget lave. Thi uagtet Pest er lidt større end Kjøbenhavn, var Skatteydernes Tal, omendskjønl man, som anført gaar lige ned til 100 fl. Indtægt, i 1870 dog kun ca. 25,800, medens der efter Loven af 2 Juli 1870 i Kjøbenhavn, hvor man kun gik ned til 400 Rdl., fandtes over 18,000 Skattepligtige. Af hine 25,800 Skatteydere hørte derhos lidt over 13,000 til den anden Klasse (Embedsmænd og Betjente samt Tyende m. Fl.), hvis samlede Skat kun beløb sig til ca. 132,000 fl., medens de ca. 12,800 andre Skatteydere, der hørte til Iste og 3dje Klasse, i Alt svarede lidt over 1,800,000 fl. i Skat.

Det angives nu ikke, hvor stor den anden Klasses anslaaede var; men efter de forskjellige meddelte Data tør den næppe anslaas højere end til omtrent 5 Mill. fl. For den første og tredje Klasses ca. 12,800 Skatteydere angives den samlede Indtægt til ca. 15 Mill. fl. I Alt skulde altsaa Pests samlede Indtægt udgjøre omtrent 20 Mill. fl. eller vel omtrent 16^—18 Mill. Rdl. (under Forudsætning af en Kurs af ca. 115), medens de kjøbenhavnske Skatteyderes anslaaede Indtægt efter Lov 2 Juli 1870 udgjorde over 22Vs Mill. Rdi. og for Aaret 1874^—75 endog er ansat til over 34 Mill. Rdl. — bortset fra alle Indtægter paa under 400 Rdl.

Hovedinteressen knytter sig imidlertid, som alt fremhævet, mere til de relative end til de absolute Tal. I saa Henseende fortjener da strax det Forhold, hvori første og tredje Klasses samlede Indtægt af 15 Mill. fordeler sig paa Hovednæringsvejene, Omsætningsindustrien (Handel og Transport) da übetinget Hovedrollen i Pest, thi paa den falder ikke mindre end 9Va Mill. fl. eller næsten 2/s2_/s af den her omhandlede medens den egentlige Industri kun udviser en samlet Indtægt af 4 Mill. fl. Den øvrige Indtægt — i Alt 10 pCt. — fordeler sig paa A ands arbejderne (650,000 fl.), Landbruget (150,000 0.) og Kapitalisterne, Kommunen m. Fl. (700,000 fl.).

Endnu mere Opmærksomhed fortjener det, at over Halvdelen pCt.) af det hele Skattebeløb udredes af — 77 Aktieselskaber, der tilsammen betale 956,000 fl. i Skatter gjennemsnitlig 11,300 fl. hvert. Dette Beløb synes endnu mere forbavsende, naar man betænker, at ikke blol største Delen af disse Aktieselskaber ere opstaaede i de sidste Aar, men at endnu i 1870 alle de Aktieselskaber — og særlig —, som opererede baade i Østrig og i Ungarn, betalte Skat i Wien. Et Aktieselskab — Thejssbanen — betalte endog 400,000 fl. i Skat, altsaa ikke langt fra Fjerdedelen af det samlede Skattebeløb. Aktieselskabernes fremgaar end videre deraf, at af de til den anden Klasse hørende ca. 13,000 Skatteydere stode ikke mindre end 1593 — allsaa omtrent lige saa mange Familier — i Aktieselskabernes Tjeneste.

Vi forbigaa her Fremstillingen af de forskjellige Erhvervsgrenes Saa interessant en saadan Fremstilling er i sig selv, maatte den dog baseres paa kjøbenhavnske for ret at interessere et dansk Publikum. Hvad der derimod har mere almen Interesse, er at se, hvorledes det Hele Indtægterne fordele sig paa den hele Befolkning. og fremmest falder det stærkt i Øjne, hvor forbavsende Familier der antages at have en ringere Aarsindtægt end 100 fl. (efter Kursforholdene fra ca. 80^—90 Rdl. R. M.). Det samlede Antal Skatteydere var, som anført, i 1870 knap 26,000; da imidlertid Pest den Gang talte lidt over 200,000 Indbyggere, maa det regnes at have haft omtrent Familier (med en Befolkning af ca. 181,000 Indb. i 1870 talle Kjøbenhavn over 39,000 Familier); altsaa skulde omtrent 14,000 Familier i Pest eller en Tredjedel af Byens Befolkning have en ringere Indtægt end 100 fl.! Saa utroligt dette end lyder, er det dog Intet imod det Resultat, som en tilsvarende Undersøgelse for hele Ungarns Vedkommende udviser. Meddelelser herom vedrøre kun den første og tredje, ikke den anden, Klasse af Skatteydere. De to nævnte Klasser omfattede i 1868 et Antal af lidt over 206,000 Skattepligtige; havde 121,000 eller næsten tre Femtedele (59 pCt.) en Aarsindtægt af under 100 fl., medens 44,000 (21 pCt.) havde fra 1— 200 fl.. I Alt havde altsaa netop fire Femtedele af den skatteydende Befolknings bosiddende Klasser under 200 fl. om Aaret! Kun lidt over 2 pCt. havde over 1000 fl. om Aaret. I Sammenligning hermed er Pest dog heldig stillet, eftersom kun en Tredjedel af den hele Befolkning havde under fl. og kun 16 pCt. af Skatteyderne af første og tredje Klasse fra I—2oo fl. Indtægt.

At disse Tal absolut taget ikke kunne være rigtige, er
indlysende. Korosi selv bemærker derom Følgende: «Af Pests
12,784 Skatteydere af første og anden Klasse have

Vi ville ikke drage den Slutning af disse Tal, at tre Fjerdedele Pests Befolkning skulde have en mindre Aarsindkomst end 500 fl. at leve af, eftersom det er notorisk, hvor meget mindre der opgives, end der virkelig haves i Indtægt. Dernæst disse Tal os dog ogsaa at drage en bestemt Slutning de virkelige Indtægter, i det nemlig det legale Skatteminimum efter Huslejen; man gaar nemlig ud fra den Grundsætning, at Indkomstskatten mindst skal udgjøre 10—20 pCt. af Huslejen, og Skatlen kan vel derfor gjennemsnitlig at repræsentere 15 pCt. af Huslejen. Men denne staar nu erfaringsmæssig i et temmelig konstant Forhold ikke altid til Aarsindkomsterne, saa dog til Aarsudgifterne; netop for de lavere stillede Klasser svare disse til hinanden.» Forf. anfører dernæst, at man for disse Klassers Vedkommende maa ansætte Huslejen til gjennemsnillig 25 pCt. af Indkomster paa indtil 2000 fl. Da Skatten atter gjennemsnitlig 15 pCt. heraf, repræsenterer den 33/43³/4 pCt. af Indkomsten,*) man faar derefter følgende Skala, som vist nok ogsaa turde komme Sandheden nærmere:

Af hele Byen Pests Befolkning har omtrent en Tredjedel mindre end 266 fl. (ca. 220 å 240 Rdl.) i aarlig Indtægt; af samtlige Skatteydere af første og tredje Klasse (de egentlig besiddende Industridrivende, Handlende, Ejendomsbesiddere Rentiers m. v.) have henved Halvdelen en Indtægt af mindre end 700 fl. (vel knap 600 Rdl.), hen ved 25 pCt. en Indtægt af fra 7—1400 fl., 15 pCt. en Indtægt af 1400^— til 2800 fl., og kun lidt over 4 pCt. en Indtægt af over 5500 fl. — «en Skala, som har ulige mere Sandsynlighed for sig end hint forbløffende lave Resultat, som man faar ved at sætte Indkomsterne til det 10-Dobelte af Skattebeløbet.«

Det Hovedresultat denne Undersøgelse i ethvert Tilfælde
fører til, al det kun er en forsvindende ringe Del af Samfundet,som
en nogenlunde betydelig aarlig Indkomst, og at

---

*) Forf. har, formodentlig ved en Skrivfejl, sat 31/*3¹/* i Stedet for 33/43³/4 og beregnet Indkomsten i Overensstemmelse hermed. Vi have her beregnet den paa Basis af 33/43³/4 pCt.

en forbavsende stor Andel af Befolkningen kommer i den lavesteIndtæglsklasse saa lav en Klasse, at man ikke ret vel tror det muligt, at det kan være el sandt Udtryk for de virkeligeForhold, i øvrigt ved tilsvarende Forhold andet Steds fra. I Følge Dr. Engels Undersøgelser over Indkomstskattenm. Skatter havde saaledes i Preussen i Aaret 1868 ikke mindre end 71 pCt. af samtlige Skatteydere en aarlig Indkomstaf end 100 Th. pr., medens kun 1 pCt. havde en Indtægt af over 1000 Th. pr. I Berlin havde to Tredjedele(66 af Skatteyderne en Indtægt af under 300 Th., knap 1 pCt. "(0,7 pCt.) en Indtægt af over 1000 Th. pr. Og i Breslau havde over 45 pCt. af Skatteyderne en Indtægt at imellem 100 og 150 Thaier. Selv i det rige England havde i 1871 næsten Halvdelen af de Personer, der overhovedel betalteIndkomstskat, Indtægt af under 100 L. St., medens kun omtrent 4 pCt. havde en Indtægt af over 1000 L. St.

Det vilde være særdeles ønskeligt, om vi snart kunde komme saa vidt, at vi ogsaa her i Kjøbenhavn fik el kommunalt Bureau, hvor Arbejder af den her omhandlede Art — foruden mange andre endnu langt vigtigere — kunde blive udførte. Slige Undersøgelser kræve el saa betydeligt at det langt overstiger Enkeltmands Kræfter, og Kongerigets Bureau er saa optaget af de hele Riget vedrørende at det næppe nogen Sinde vil kunne overkomme at gjøre de særlige kjøbenhavnske Forhold, der dog i saa mange Henseender frembyde et vigligt Stof for Undersøgelser almeninteressant Natur, til Gjenstand for sin Virksomhed.