Et nyt Slags «Clearing House«.

Vore Læsere kjende vel alle det bekjendte »Clearing House« i London, hvor Udsendinge de mangfoldige Banker mødes og udvexle de imod disse løbende Sedler og Anvisninger, som de gjensidig ere i Besiddelse af, saa at Enhver kun indløser det Overskud, som ¦kke dækkes af de i hans Besiddelse værende Fordringer paa de andre Banker, ved hvilken gjensidige Udvexling saaledes betydelige Omsætninger foregaa ved Hjælp af et forsvindende Beløb af egentlige Penge, hvortil ogsaa henregnes Bank of Englands der ere «legal tender«. En lignende Institution er i indeværende Aar bleven grundlagt paa Fondsbørsen, i det Øjemed at afgjøre alle Mellemværender imellem Børsmændene 'ndbyrdes, for saa vidt angaar Omsætningen af Effekter lydende paa Ihændehaveren. Foreløbig omslutter det ny Clearing House kun 62 Medlemmer og kun 9 Slags Ihændehaverpapirer: Franske pCt. Rentes, tyrkiske 5 pCt. Consols, italienske og spanske de peruvianske Laan af 1870 og 1872 og de ægyptiske af 1868 og 1873 samt lombardiske Jærnbaneaktier; men Hensigten er at udvide Listen til alle de Ihændehaverpapirer, der foregaa hyppige og betydelige Omsætninger. Da den samlede Omsætning paa Fondsbørsen paa de Dage, da Afregning finder Sted, anslaas til omlr. 50 Mill. L. St., og Omsætningen Ihændehaverpapirer spiller en meget betydelig Rolle herved, vil det let ses, at Institutionen vil kunne antage et betydeligt Omfang og medføre megen Besparelse. Om Planen og dens Formaal meddeler «Economist» Følgende:

Planen for et Clearing-House viser sig ved første Øjekast
meget anvendelig for en Korporation som Fondsbørsen. Dens
Medlemmer ere, hvad enten de ere Mæglere eller Spekulanter,

hovedsagelig Agenter og Mellemmænd for Andre og kjøbe og sælge uafladelig et begrænset Antal Papirer af en bestemt Art — Mæglerne for Andres Regning, Spekulanterne for snart efter at sælge eller kjøbe igjen. Da der ikke gives lang Kredit og alle Omsætninger, for saa vidt de ikke finde Sted med kontant Betaling, skulle afgjøres paa en og samme Dag to Gange om Maaneden, er det en Selvfølge, at de Beløb, som virkelig kjøbes af de definitive («Ultimo»-) Kjøbere, og som disse altsaa skulle betale, ere langt mindre end det samlede Beløb, som i Løbet af de 14 Dage er bleven solgt og kjøbt. Selv bortset fra Spekulationen ere de samme Papirer blevne solgte og kjøbte atter og atter, i det de gaa fra den ene Mellemhandler til den anden. Mæglerne kunne have kjøbt og solgt for en Snes eller flere forskjellige Kunder, saaledes at det virkelige Beløb, de ved Afgjørelsesdagens Komme have faaet udleveret til disse kan være højst übetydeligt. Og Spekulanterne have ofte gjort Omsætningermedmange Mæglere, kjøbt af nogle og solgt til andre, i det deres Hovedøjemed er at tjene paa Avancen,saasnart stige en Übetydelighed, for at kjøbe dem igjen, saa snart de falde lidt, saa at det endelige Beløb, de have modtaget, er saare lille. Det er da øjensynligt, at det vil være meget hensigtsmæssigt, naar man i Stedet for at betale særskilt paa Opgjørsdagen for alle de mange Gange, man har modtaget et Papir, og kræve Betaling særskilt af alle dem, til hvilke man i Løbet af de 14 Dage har solgt, har at gjøre med en Korporalion af Mæglere, saa at man kun modtagerdetoverskydende af det paagjældende Papir, som man paa Opgjørsdagen vil have i Behold. I Stedet for at opgjøre sit Mellemværende med hver Enkelt, han har handlet med, vil han i Praxis kun have en Opgjørelse med dem alle paa en Gang, og det Beløb af Papirer og Penge, som gaar fra Haand til Haand, reduceres saaledes til et Minimum . . .

Vedkommende de Beløb, han skulde levere, kvilteres af med de Beløb, han skulde modtage, saa at han kun har at levere eller modtage det Overskydende. De, som have et Overskud at modtage, sættes da paa den ene Side, og de, som have et Overskud at levere, paa den anden, hvorefter de gjensidige Præstationer, der omtrent svare til hinanden i Omfang, bringes i direkte Rapport med hinanden. Har saaledes En et stort Overskud at overdrage fra mange forskjellige, modlager hin sit hele Beløb af denne. Herved spares megen Ulejliglighed. Det er imidlertid en Selvfølge, at enhver Sælger beholder sin Regrestilsine Kjøbere, saafremt den Modtager, han nu leverer til, ikke er i Stand til at betale.

Ved den sjette Likvidation efter denne Institutions Oprettelse allerede det nominelle Beløb af de Omsætninger, som havde fundet Sted i de ovennævnte Papirer, over 31 Mill. L. St., fordelte paa henved 33,000 Stykker Obligationer; men det Antal Obligationer, der virkelig blev at levere, var kun 3,965 til en Pris af lidt over 3 Mill. L. St.; hertil indskrænkedes Omsætningerne ved det ny Clearing-Houses Virksomhed, der uden det maalte have fundet en sukcessiv Overgang Sted fra Haand til Haand af samtlige hine 33,000 Obligationer og en dertil svarende sukcessiv Udbetaling af 31 Mill. L. St. Besparelsen af Tid og Ulejlighed er saaledes i Øjne faldende.