Pariser-Statistik.

Den franske Folketælling af 1872, der er bleven udført efter en anden Plan end de tidligere, har bragt en stor Rigdom af Oplysninger for Dagen, hvilke, for saa vidt de angaa Paris, ere blevne gjorte til Gjensland for en Artikel i Julihæftet af »Journal des Économistes« af Paul Boiteau, vi her meddele nogle Tal. "

Hver ny Folketælling viser, at Paris's Befolkning er i uafbrudt men denne Gang har Tilvæxten dog været mindre end tidligere; thi Befolkningen, der nu er 1,851,792 eller med Fradrag af Garnisonen og dem, der uden at kunne regnes til den faste Befolkning tilfældig vare til Stede i Paris paa Folketællingens Dag, hen ved 1,800,000, — er denne Gang voxet saa svagt, al den, saafremt Forholdet ikke forandrer sig, vil være 289 Aar om at fordoble sig; — men i de 30 Aar 1836 til 1866 fordoblede den sig; en betydelig Tilbagegang i Stigningen, som man ser! I Byens Midtpunkt er Befolkningen endog i ligefrem Aftagen. Hvad Tætheden angaar, kan det bemærkes, at der nu findes ikke mindre end 2149 Mennesker det samme Areal, hvor der i 1830 kun fandtes 1000. Der er imidlertid stor Forskjel paa Befolk - ningstætheden i de forskjellige Arrondissementer: medens der" gjennemsnitlig findes 237 Mennesker pr. Hectare, findes der i et Arrondissement (Temple) 773 og i et andet (Passy) 60- Hvis hele Staden var befolket lige saa stærkt som Temple, vilde den have en Befolkning paa 6 Millioner, og hvis hele Frankrig var lige saa stærkt befolket som Paris, vilde det have en flere Gange større Befolkning end hele Jordkloden.

Der findes i Paris 63,000 Huse beboede af 682,110 Familier(eller

milier(ellerrettere Husstande).*) Af disse Huse have over to Tredjedele tre eller flere Etager og ikke engang 5000 have kun én Etage. En Familie (Husstand) tæller gjennemsnitlig kun 2,6 Individer. 31,2 pCt. bestaar kun af 1 Medlem, hvorimodsaadanne Husholdninger af Landets samtlige kun udgjøre 10,4 pCt. Af Familier paa 2 Personer, findes der i Paris 27,6 pCt., i Frankrig 18,5 pCt.; af Familier paa 3 Medlemmerhenholdsvis 0g19,9pCt.; af Familier paa 4 Medlemmer11,2 18,2 pCt; af Familier paa 5 Pers. 5,8 og 13,3 pCt.; af Familier paa 6 Pers. 3 og 8,9 pCt., og af Familierpaa Personer eller derover i Paris 3 pCt., i Frankrig 10,8 pCt. Forskjellen er i Øjne faldende: Familielivet trives aabenbart ikke i den store Verdensstad; man maa gaa ud paa Landet for at finde de store Familier; i Hovedstaden er det enlig levende Folk og Familier med ingen eller faa Børn, der have Overhaand; dog maa de fattige Arbejderkvarterer undtages,hvor — som man kunde vente — er stor. — Der findes i hvert Hus gjennemsnitlig 12 Lejligheder, men i et Arrondissement er Gjennemsnitstallet 20, i et andet (Passy) 5. Hvert Hus er gjennemsnitlig beboet af 30 Personer; men Svingningerne omkring dette Tal ere meget betydelige.

Et Punkt af ikke ringe Interesse er Befolkningens Fordelingmellem forskjellige Trosbekjendelser. Det viser sig at Katholikerne, der i 1861 udgjorde 97,76 pCt. af Befolkningen, nu kun udgjøre 95 pCt. Derimod er Calvinisternes Anlai steget fra 8516 i 1861 til 19,423 i 1872; med andre Ord: det har mere end fordoblel sig. Lutheranernes Tal er steget fra 10,190 til 12,634; andre Protestanters fra 4579 til 9615. Ogsaa Jøderne have formeret sig i en overordentlig Grad, nemlig fra 14,867 til 23,434. Der fandtes i 1861 i Alt 39,480 Dissidenter; i 1872 derimod 91,624, altsaa en Forøgelse til over det Dobbelte! Størst har Stigningen dog været i Rubrikken adivers et non classés», hvor Tallet er gaaet op fra 1028 til 26,518! Denne Mærkelighed forklaresdog

---

*) «Ménage» ikke •famille«. Tidligere brugte man Udtrykket »feu«, hvilket imidlertid ikke er korrekt, da man i mange Huse ikke kjender deu Luxus at spise varm Mad eller opvarme Værelserne.

klaresdogderved, at Folkelællingslisterne i 1872 for første Gang har indrettet en Rubrik for dera, der ikke bekjende sig til nogen Tro, — en Art Mennesker, som Administrationen tidligere ikke vilde kjende noget til. Atheisterne ere temmelig ulige fordelte over Byen, de maa navnlig søges i det Ilte Arrondissement (Popincourt).

Af Paris's Befolkning er kun 640,000 eller 35 pCt. født i selve Paris; derimod er noget over en Million fra Provinserne, og Resten, eller henved halvandet hundredetusende, er Udlændinge. disse ere Tyskerne stærkest repræsenterede, nemlig med 47,000, naar man regner de Elsassere og Lothrmge? med, der ikke have valgt den franske Nationalitet; af disse Elsassere Lolhringer opholder der sig i Paris 32,000, nemlig Mænd og 17,000 Kvinder. Med Fradrag af disse 32,000, bliver der kun 15,000 Tyskere tilbage. 11866 fandtes netop det dobbelte Antal Tyskere i Paris, saa Krigen har forjaget 15,000 Tyskere, der ikke ere vendte tilbage. Af Belgiere findes der 33,000, af Schweizere 12,000, af Danske, Svenske og Norske 472, af Kinesere, Indianere osv. 167. Mærkeligt nok findes der af flere Nationaliteter langt flere Kvinder end Mænd; saaledes findes der næsten dobbelt saa mange Englænderinder Englændere.

Krigens Følger, der lade* sig spore i saa mange Retninger, vise sig ogsaa i det skrigende Misforhold mellem Tallet paa Enkemænd og paa Enker. Der fandtes i 1872 37,000 Enkemænd, 112,000 Enker! Med Rette kalder Boiteau Paris «la ville des veuves». Dog maa her rigtignok tages noget Hensyn til, at Titlen «Enke» misbruges en Del af visse «Damer». Det afgjort største Antal Enker findes i det 13de Arrondissement — det fattigste af alle Paris's Kvarterer.

Et andet Misforhold, der heller ikke er til Gunst for frvindekjønnet,
i Tallet paa forladte Børn. Af dem var 39
Drenge og — 690 Piger!

Meddelelserne om det Standpunkt, hvorpaa Oplysningen staar, ere just heller ikke meget glædelige. 305,000 Individer kunde hverken læse eller skrive, hvoraf 130,000 vare over 20 Aar, og 40,000 mellem 6 og 20 Aar. Hertil kommer 50,000,

der kun kunde læse. Det er naturligvis del elendige Gobelinskvarterog andre Arbejderkvarterer, hvor Uvidenheden er størst. Her mangle over 20 pCI. af Befolkningen de allernødtørftigsteKundskaber. det Bde Arrondissement (Elysée) derimodfindes kun 2,3 pCt. aldeles Uvidende, — ti Gange mindre end i de ulykkelige Arbejderkvarterer.

Et andet Forhold, der ligeledes kaster Lys paa de store sociale Forskjelligheder i Stadens forskjellige Kvarterer, er det Omfang, hvori Befolkningen er i Stand til at holde Tjenestefolk. findes i Paris 110,000 Tjenestefolk eller 6 pCt. af Befolkningen. Men Svingningerne omkring dette Gjennemsnitstal uhyre: medens Tjenestefolkene i det 9de og Bde Arrondissement 25 og 23 pCt., — naa de i Arbejderkvartererne engang op til 2 pCt.

Der er det store Fortrin ved den sidste parisiske Folketælling, den ikke udelukkende har holdt sig til Staden i dens Helhed, men at den har gjort de enkelte Kvarterer til Gjenstand den statistiske Undersøgelse. Der er herved blevet kastet et ejendommeligt Lys paa de sørgelige Forskjelligheder mellem Kapitalist- og Arbejderkvarlererne.