Nationaløkonomisk Forening

afholdt Møde Torsdagen d. 9 April. Professor Frederiksen
ledede Forhandlingerne og gav først Ordei tii

Professor Scharling, der meddelte, at del af Foreningen nedsatte Udvalg, der skulde overveje, hvad der fra Foreningens Side kan gjøres for at udbrede nationaløkonomisk Kundskab, nu har afgivet sin Betænkning, hvilken lyder saaledes :

»Undertegnede Udvalg, der af Nationaløkonomisk Forening bleven nedsat for at overveje, hvad der fra Foreningens kan gjøres for at udbrede Kundskab til Økonomien i videre Kredse, har ment at burde tilraade Foreningen Følgende:

1) At udsætte en Pris af 1000 Kroner for en letfattelig i Nationaløkonomiens Theori (af Størrelse ikke over 10 Ark) tjenlig saavel til Undervisning som til Selvstudium og med Exempler hentede saavidt muligt udelukkende hjemlige og almen kjendle Forhold. — Til Udarbejdelse af en slig Lærebog foreslaas at give en Tidsfrist omtrent a_k Aar, aitsaa til 1 Januar 1875, hvorhos strax foreslaas nedsat en Bedømmelseskomite paa 5 Medlemmer.

2) At indbyde til Affattelse af populære Afhandlinger,
for hvilke Foreningen lover at betale et rundeligt Honorar
for at lade dem udgive og sælge til muligst billig Pris.

3) At tilbyde et passende Anerkjendelsesbevis til saadanne eller Skolebestyrere, som godtgjøre at have i en Tid af mindst et Aar bestræbt sig for at bibringe Disciplene Kjendskab til Samfundshusholdningens Grundsætninger.

For saa vidt det endvidere er bragt under Forhandling, man ikke burde forsøge periodisk at afholde almindelige nationaløkonomiske Møder — i Lighed med de skandinaviske — i forskjellige Provinskjøbstæder, harder vel ikke kunnet opnaas Enighed herom, men idet Udvalget i sin Helhed dog anser det for muligt, at offenlige — saavel i som udenfor Kjøbenhavn — kunne virke til Sagens Fremme, har det ment, at Bestyrelsen bedst vil kunne skjønne, hvad der i saa Henseende og særlig med Hensyn til Tid og Sted maatte være praktisk.

Kjøbenhavn d. 20 Marts 1874.*)

Marius Gad. M. Goldschmidt. Ålb. Kaarup.
Morils Levy. Ch. Shaw. Will. Sharling.»

Prof. Sc har ling tilføjede, at man til den nævnte Bedømmelseskomite tænkt at foreslaa d'Hrr. Bureauchef Falbe Hansen-, Professor S eharl in g, Etatsraad , Nationalbankdirektør Forfatteren Goldsehmidt og Grosserer Kaarup, samt til Suppleanter Prof. Frederiksen og Fuldmægtig as tb erg.

Prof. Frederiksen bad derpaa om Foreningens Bemyndigelse at Bestyrelsen træder i Forbindelse med ((Frihandelsforeningens Bestyrelse for at tage under nærmere Overvejelse, om der ikke kunde være Opfordring til at udsætte en Prisopgave «Gjensidighedsspørgsmaalet». Han havde tænkt sig, at tre af Nationaløkonomisk Forenings Bestyrelse traadte sammen Udvalg med to af Frihandelsforeningens.

Samtlige disse Forslag vedtoges derpaa, efter at nogle
korte Bemærkninger vare udvexlede om den Maade, hvorpaa
man havde tænkt at skaffe de fornødne Pengemidler tilveje.

Prof. Frederiksen gav derpaa Ordet til Redaktionssekretær
der indledede en Diskussion om Verdenshandelen,
Omfang og nuværende Stilling.

Indlederen min/lede om, at der var nu forløbet 17 Aar

---

*) Udvalgsmedlemmet Godsejer Joh. Hage var fraværende ved Betænkningens

siden hin Krise, der greb saa mægtigt ind i alle Forhold, og som havde lagt et Tryk paa alle Virksomheder. Der var hengaaetenDelAar,indendenormale vare blevne restituerede,ogdadetteendeligskete,varede ikke længe før andre Omstændigheder traadle til og tilintetgjorte, hvad der var opnaaet. Først kom Kriserne i England, saa kom Krigen i 1866, og endelig bleve Forholdene atter ganske forrykkede ved den store fransk-tyske Krig. Krigene havde ganske vist altid haft stor Indflydelse paa Handelsforholdene; men Fortidens Krige havde dog en væsenlig forskjellig Karakter fra Nutidens; thi medens hine, om de end vare langvarige, dog kun som oftest va*e lokale, var der det Ejendommelige ved Nutidens, at hele den civiliserede Verden kom til at føle dem. Ved KrigenegikderoverordenligmangeKapitalertabt en overordenligMængdeproduktiveKræfterbortdrogesfraderes fransk-tyske Krig i en særdeles høj Grad og endnu mere ved Freden. FølgerneafdenstoreUdbetalingpaa5 der var bleven betinget ved Fredsslutningen kunde ikke udeblive; men det Mærkelige var, at Frankrig var del Land, der hurtigst havde forvundet Følgerne heraf, hvorimod Tyskland fremdeles led under dem. — Taleren fremhævede derpaa, at et Blik paa Verdenshandelen i det Hele vilde vise, at det store Omsving var sket ved Amerikas Opdagelse. De store Opdagelser af ædle Metaller havde haft en meget betydelig Indflydelse, lige som ogsaa Indførelsen af friere Handelsbestemmelser. Men det var dog forbeholdt vort Aarhundrede al bringe Handelen frem til det høje Standpunkt, den nu indtog. Der var i saa HenseendenavnligtreFaktorer,derhavdespillet overordenlig Rolle. For det Første var der Dampskibene. 1 Tons DrægtighedafDampskibkundevistnoksætleslig Tons Sejlskib, og det havde derfor sin store Betydning, at der i en længere Aarrække var bygget et meget betydeligt større Antal DampskibeendSejlskibe,etForhold,somhayde sig gjældende for alle Handelsflaaders Vedkommende. I Aaret 1860 fandtes der i Evropa 95,246 Skibe med en samlet Drægtighed af 10,800,647 Tons, men 1871 var af det samlede Antal 96,877

(med 12,607,627 Tons Drægtighed) 4,824 Dampskibe og 92,053 Sejlskibe. Halvdelen af hele Englands oversøiske HandelstransportsketenutilDagsvedDampskibe. næste betydelige Faktor var Jærnbanevæsenet. Der var i de senere Aar gjort saa store Fremskridt heri, at det næsten turde siges, at man ikke længer kjendte til Vanskeligheder, at man havde lært at overvinde Alt. Det var ikke alene i de vestlige Stater, at Jærnbanebygningen skred saa rask fremad; det Samme saas ogsaa i de østlige, af hvilke navnlig Rusland i denne HenseendehavdegjortbetydeligeDdvidelser,derstedse Det Samme gjaldt ogsaa Amerika, baade Nordamerika og Sydamerika,hvormanf.Ex.iPeru Tiden byggede en Jærnbane,derblevførtoptilen af kun 1000 Fod ander den evige Sne, gjennem 27 Tunneler og over 17 Broer. Man var nu kommen saavidt, at man hverken ændsede tekniske eller økonomiske Vanskeligheder ved Baneanlægene. I Tiaaret 1860^—70 voxede det evropæiske Banenet til det Dobbelte* nemlig fra 6976,4 til 14,346 Mil. I Amerika fandtes der til samme Tid' 14,859 Mil Jærnhane. Den tredje Faktor var Telegraferne.DeresBetydningforVerdenshandelenvarganske overordenlig, og Tilvæxten af nye Ledninger og Stationer var for det sidste Tiaar ganske enorm, ligesom ogsaa Antallet af Depeseher var steget flere hundrede Procent og stadig var stærkt stigende. Exempelvis kunde nævnes, at det Store NordiskeTelegrafselskabforrigeAaratterhavdehaft Tilvæxt af ca. 16 pCt. paa dets evropæiske og af 34 pCt. paa dets asiatiske Linjer. I Evropa findes der for Tiden 270,000 KilometerLandlinjermed700,000KilometerTraad(omtrent Maanen og Jorden). De undersøiske Kablers Antal er 213 med en Længde af 80,000 Kilometer. Det var en kolossal Tidsbesparelse, der blev indvundet ved Telegrafen; man maatte regne med Aarhundreder,naarmanbetænkte,atmedensman for at udvexle Brev med Østindien brugte 45 Dage fra. England, medensetTelegrammedSvarnukun to Dage, og det Samme gjaldt jo de transatlantiske Forbindelser. Naar der i det store Publikum taltes om Børser, mentes i Almindelighed

Pengebørser. Det store Opsving i Handelen udkrævede OprettelsenafsaadanneInstitutionersomBanker.Hos fandtes der navnlig de almindelige Forretningsbanker; men i Udlandet var der derimod opretlet alle mulige Slags, saasom Byggebanker,Mæglerbankerosv.OprettelsenafsaadanneInstitutioner Tyskland skyldtes for en stor Del de fem Milliarder; men hos os vare Forholdene heldigvis for smaa til at de kunde brede sig for sta:rkt. Naar Svindelen efter Udbetalingen af de fem Milliarder havde grebet saa stærkt om sig i Tyskland og Østrig, saa skyldtes dette ogsaa for en stor Del den Maade, hvorpaa Pressenvaroptraadt.DenbekjendtenationaløkonomiskeForfatter Schåffle havde om Pressen i Wien udtalt, at den baade positiv ved at anbefale og negativ ved at undlade at kritisere slette Foretagender havde ladet sig benytte i Svindelens Tjeneste mod en Betaling af 1000 — 4000 Gylden pr. Linje eller Side, alt eftersom det paagjældende Foretagende var mere eller mindre slet. Flere af de mest ansete Blade vare ligefrem i SpekulationensSoldoglodesigtilDels til Agiotageforretning. Ligeledes havde Kulissen stor Skyld. Ved Ordet «Kulisse«, der brugtes i Modsætning til «Skranken«, betegnede man den Spekulation,derdrevesafJobberneogBørsspekulanter lavere Rang, den nybagte Millionær og Kokkepigen, der vilde spekulereiStedetforalsættesine i Sparekassen. Den saaledesbefordredeSvindelhavdedatilsidstført en Krise; allerede i Fjor Foraar kom det første Brag. Krisen kom voldsomtogpludseligtoghavdeanrettetstore Virkningerneafdenføltesendnuogder overalt paa Børserne for Øjeblikket en fuldstændig Deroute. Det viste sig nu, at Virkningerne heraf nu ogsaa vare komne over paa Varemarkedet,hvorPrisernevareiFærdmed dale. Kun i FødemidlersomKorn,Smøro.Lign.var Fasthed. Det var navnlig de store Kornmarkeder Rusland og Amerika, der i de senere Tider havde aabnet sig. Tidligere havde de mangelfaldeKommunikationsmidlerhindretRuslandiatudføre meget som det egenlig var i Stand til; thi Rusland vilde i Virkeligheden være i Stand til at udføre overordenlig store Masser. De*- var navnlig fra Sortehavslandene, al den russiske

Export kom; dog kom der ogsaa meget fra andre Egne. Efter Rusland kom Østrig-Ungarn, der tidligere havde indtaget en endnu gunstigere Stilling endnu, men ikke havde udholdt KonkurrencenidesenereAar,dadets endnu ikke vare tilstrækkelige. Et ganske særligt Standpunkt indtog Frankrig, hvor Industrien havde taget et saadant Opsving, at den næsten havde overfløjet Kornproduktionen. Dog havde Frankrig i Fjor været i Stand til at undvære en betydelig Del af sin Kornproduktion; men i Aar havde Forholdene været anderledes. Udenfor Evropa stod Amerika øverst blandt de kornudførende Lande. Derefter kom Kalifornien; ja del var jo næsten blevel til et Ordsprog, at Kalifornien ikke vil blive rigt ved sit Guld men ved sit Korn. Den samlede aarlige VerdensomsætningafKornkundeanslaastilat en omtrentlig Gjennemsnitsværdi af 5 Milliarder Franks. For vort VedkommendehavdedetsinInteresseatse, store Beløb der vare indkomne for Kornet. Navnlig for Byg var der indkommetmegetbetydeligeBeløb,ogderhavde den MærkelighedveddenneExportiAar,at for Jyllands Vedkommende for en stor Del var gaaet direkte pr. Jærnbane til Tyskland. løvrigl havde der for de senere Aars Vedkommende været den Mærkelighed ved vor Export, at vi udførte vort eget Korn og indførte fremmed, navnlig fra Østersøprovinserne, for atler at. exportere det i malet Tilstand. Herved indvandt Landet ogsaa en betydelig Del Klid, som navnlig er af Vigtighed for Kvægfodringen.EtandetFødemiddel,Kjød,varogsaa i høj Pris, og Taleren berørte ved denne Lejlighed den betydelige Kjødudførsel, som i den senere Tid havde fundet Sted fra Amerika.MedUndtagelseafdisseVarer,var nedadgaaende Priser for næslen alle andre Varesorter. Dog vilde han strax fremhæve et Par, for hvilke der fandt extraordinære OmstændighederSted.DenførstevarBomuld,for Vedkommende der i den sidste Tid havde fundet en Stigning Sted paa Grund af det mindre gode Udbytte af den amerikanske Høst. Den anden Varesort, han havde sigtet til, var Kaffe, for hvis VedkommendederalleredeienlængereAarrække været exceptionelle Forhold fil Stede. I Aarene 1864 til 1869 var

Prisen paa denne Artikel i jævn Stigen. I 1869 var der vel indtraadt Fald, men i 70erne var Stigningen begyndt igjen og efter en voldsom Maalestok. Afbrydelserne i denne Stigning havde været højst übetydelige; Kriserne i Wien og Amerika havde vel givet den et lille Knæk, men den havde snart rejst sig igjen. Disse Prisbevægelser i Kaffen havde fremkaldt en omfattende Statistik, som de respektive Forfattere imidlertid havde søgt at læmpe efter deres Ønsker. Den forestaaende Høst i Maj vilde faa en afgjørende Betydning for Kaffens fremtidigePris.Manventedeenmegetbetydelig thi det havde vist sig, at en Kaffeplante ikke behøvede 3 Aar for at give Udbytte, men at 2 Aar forslog. Del store Fald i Kaffeprisen,dervarindtraadtidensidste daterede sig som bekjendt fra den sidste hollandske Avktion. Det var lige efter denne Avktion blevet paastaaet, at Faldet skyldtes visse SpekulantersManøvrer,ogatdetderforturde at Prisen atter vilde hæve sig. Et Faktum var det imidlertid, at Kaffen ikke havde rejst sig. Og der var ikke Grund til at vente Andet end en endnu større Nedgang i Fremtiden. Nedgangen havde til Dato siden Februar paa de almindelige Sorter været omtrent 1 Mark. I alle andre Varer var der Fald. Særlig for Sukkerets Vedkommende maatte det vigtige Moment: Roesukkeret tages i Betragtning. For Jærns, Kuls og Ulds Vedkommende var der exceptionelle Forhold til Stede. Den Prisstigning, der tidligere havde været, og som var et Resultat af Krigen og Arbejderbevægelsen,varnublevetafløstafet Fald. I alle Inslrumentalarlikler havde der været stærk Nedgang, og en væsenlig Grund hertil laa i den amerikanske Krise, der havde forhindret de store paatænkte Opkjøb i Evropa. Hertil kom de høje Kornpriser: naar alt steg rundt om Konsumenterne, maatte de gjøre Indskrænkning i deres Forbrug, og disse Indskrænkningervildedaførstvendesigmod Kul og Jærn vare i Øjeblikket omtrent 30 pCt., andre Artikler, f. Ex. Uld, nogleogtyve pCt. lavere end til samme Tid i Fjor. Alt laa nu stille paa Varemarkedet; ingen Ordres indkom. I EnglandsøgteArbejdsherrernealnedsætteArbejdslønnenmed pCt., og selv Macdonald havde lilraadet Arbejderne lil at gaa

ind paa denne Nedsættelse. Taleren nærede den Overbevisning, at den tidligere Stigning vilde afløses af el Fald, og at dette Fald maaske vilde blive betydeligt. Ganske vist vilde Priserne næppe gaa saa lavt, som en Tid havde været Tilfældet med Petroleumsprisen, der var gaaet ned til kun lidt over Produktionsomkostningerne;menalligevelvardetsandsynligt,at Faldet vilde gaa dybt. Blev Følgen heraf en Krise, saa var det glædeligt, at vi dog vare bedre stillede end i 1857, og at Bankerne langt kraftigere kunde møde den.

Etatsraad, Nationalbankdirektør Levy vilde gjøre nogle BemærkningeromBankernes med Penge; men han maatte udtrykkelig bede bemærket, at hans Udtalelser om BankerneiAften gjaldt Danmark, men kun de udenlandske Forhold. Nathansen havde overdrevet de udenlandske Bankers Evne til at modstaa Rystelser, hvilken Evne N. havde ment nu at være større end før. Hvad de private Banker angik, kunde man aldeles ikke have nogen Forestilling herom, da deres Forholdsletikke i mange Tilfælde ikke engang af deres egne Bestyrelser; her kunde kun være Tale om de større Seddelbanker. Det maatte da ikke overses, at Forholdene nu vare ganske anderledes end tidligere; Bankernes Forpligtelser vare nu meget større end før; derfor var det ogsaa nødvendigt,atder laa en langt større Reserve end før. Alle de mindre Bankers smaa Reserver samledes hos de større. Man kunde ikke tillægge det stor Betydning, om der nu laa en Reservepaa100,000 hvor der før laa 50,000 Rdl.; thi disse 100,000 Rdl. repræsenterede ogsaa de smaa Bankers Reserveogden Værdi paa Alt; derfor var det nødvendigt, at Bankerne nu havde langt større Reserver. Den preussiske Bank havde for nylig forbavset Verden ved at meddele, at den Vilde give 20 pCt. Udbytte; men den havde maaske taget et for dybt Greb i Kassen. Den preussiske Bank havde trods sine vidtomfattende Forretninger saa at sige ingen Aktiekapital; thi denne var kun 20 Mill. Thi. eller kun det Dobbelte af den danske. Nationalbanks. Hvad den engelske Bank angik, havde »Economist« indlagt sig megen Ære ved saa utrættelig at føre Ordet for en større Reserve. — Det var sikkert en Vildfarelse,

naar Nathanson salte 1 Ton Dampskib lig 4 Tons Sejlskib. ])en overordenlige Betydning, Dampskibene havde, gjaldt navnligkunfor smaa Rejsers Vedkommende, ikke saa meget for de store Rejser. Forholdet mellem Sejlskib og Dampskib kunde maaske snarere sættes som 1 til 2, højst 1 til 3 paa lange Ture. Et Dampskib, der for paa Amerika, kunde vist næppe gjøre mere end 5, højst 6 Rejser om Aaret. Et Sejlskib3.Hvad angik, saa havde de ikke absorberetsaameget den tidligere søværts gaaende Varetransport som Nalhanson mente, og en Konkurrence mellem dem og Dampskibene vilde altid være vanskelig, da de ikke kunde arbejdesaabilligt Dampskibene. Nathanson havde ogsaa overdrevet Telegrafernes Betydning. Det kunde næppe siges, åt Telegraferne «fremme» Handelsomsætningen, men vel at de understøtte og Jette den. Taleren kunde ikke tiltræde Nathansonsogsærlig den i Falbe Hansens Skrift om PrisstigningenforsvaredeAnskuelse de fem Milliarders Indflydelse paa Markederne. Ganske vist havde der fundet en Likvidation Sted paa saa stort et Beløb; men Mængden af Cirkulationsmidlernevarikke saa enormt. Rigtignok havde den franske Bank emkteret ll^ Milliard Franks; men Cirkulationen var ikke blevet forøget med delte Beløb. Sagen var, at det saaledes udstedte Papir havde afløst Metallet, og naar dette nu laa paa Kistebunden, var Cirkulationen jo ikke blevet større. Af den franske Regering var del blevet anslaaet, at omtrent 3 å 400 Millioner i Metal havde forladt Frankrig. Maaske var dette vel lavt anslaaet, da meget Metal var gaaet ad privat Vej uden at berøre Toldstalisliken. Det var ganske naturligt, at Sedlerne havde trængt Melal ud af Cirkulationen; thi Banken havde fortrinsvis udstedt smaa Sedler, hvilke jo vare bedst i Stand til at fortrænge Metallet. Nu begyndte det imidlertid atter at vise sig; thi Banken var nu i Færd med at inddrage de smaa Sedler, og saa inaatte Mønten jo atter frem. Heri laa der et Bevis for, at Mønten tidligere havde været skjult; thi hvorfra skulde den ellers kunne komme i den private Omsætning,daden udgaves af den franske Bank? Der var ikke noget Forunderligt i, at forholdsvis kun en ringe Del af Milliardernevarbleven

ardernevarblevenudbetalt i Metal, da Udbetalingen for den overvejende Del var bleven afgjort ved Overflytning af VærdipapirerfraFrankrig Tyskland. Da Milliarderne saaledes ikke havde bevirket en Forøgelse af Cirkulationen, kunde Aarsagen til Prisstigningen heller ikke hovedsagelig søges i en formentligstørreCirkulation. Mængden af Cirkulationsmidlerne taget til, maalte alle Varer være stegne i Pris og Prisstigningen maalte have været jævn; men denne havde tvært imod været meget forskjellig for de forskjellige Varers Vedkommende. Kolonialvarervaresaaledes stegne i nogen betydelig Grad; derimod havde Prisstigningen været meget stærk for de evropæiskeVarersVedkommende, $er imidlertid ikke, som tidligere bemærket, kunde forklares ved nogen Forøgelse af Cirkulationsmidlerne, hvilket ogsaa saas deraf, at Prisstigningen var begyndt i England, hvor Cirkulationen ikke var stegen. Derimod forklaredes Prisstigningen ganske naturligt ved de evropæiskeArbejderforhold,af Kolonialvarerne vare uafhængige.Arbejderforholdenehavde Arbejdslønnen i Vejret, og saaledes gjort det muligt for Arbejderne at forbruge mere. Det var ganske naturligt, at Arbejdernes Forbrug steg; men dette havde dog ogsaa sine Skyggesider, hvilke Prof. Drachmann i forrige Møde træffende havde karakteriseret; imidlertid tvivledeTalerenikke at en større Økonomi senere vilde indtræde.Derhosproducerede nu mindre end før og de arbejdede ikke saa regelmæssigt som tidligere. Naar der saaledes paa den ene Side forbrugtes mere end før, og Produktionsforholdenepaaden Side vare blevne vanskeligere,forklaredesPrisstigningen del evropæiske Varemarked ganske naturligt, uden at der behøvedes at lægges synderlig Vægt paa JVlilliardbevægelsen.

Bureauchef Falbe Plansen havde med Interesse hørt den foregaaende Talers Udtalelser om, at de af den franske Bank udstedte l*/2 Milliard Papirpenge skulde være blevne hengjemteafBefolkningenog ingen Indflydelse have øvet paa Prisstigningen; men han nærede megen.Tvivl om det virkelig havde været Tilfældet; thi i saa Fald vilde ikke saa meget af Krigsskadeerstatningen være bleven udbetalt i Guldfranks.

At de omtalte lfa Milliarder Fr. Papirpenge, hvis de ikke vare hengjemle, maatte udøve en stor Indflydelse paa Priserne var indlysende, naar man erindrede, at den hele Mængde af Guld i den cirkulerende Verden kun beløb sig til nogleogtyve Milliarder.DesudenhavdeUdbetalingen de 5 Milliarder givet Anledning til en storartet SpekulaLion, og derved bevirket en Stigning i Kurserne. Herved var der fremkommet en nominelFormuesforøgelse,deralter et forøget Forbrug og derigjennem en yderligere Prisstigning og Spekulation, der efterhaanden udbredte sig til flere Varer og til flere Lande, — Levys Bemærkning om, at man maatte bedømme Bankernes Reserve paa en anden Maade end tidligere, var højst interessant og vistnok fuldkommen rigtig; alle de Midler, der tidligere havde henligget i private Kasser, samlede sig nu hos Bankerne som i en Centralkasse; men den Omstændighed, at Folk saaledesnubenyttedeBankerne større Omfang end tidligere, havde i høj Grad befordret Pengeomløbets Hurtighed og saaledetsvirketaldelespaa Maade som en Forøgelse af Pengenes Masse, fremkaldt en lavere Diskonto, lettet SpekulationenogdrevetPriserne Levy mente at finde et ArgumentmoddeAnskuelser, vare fremsatte i Talerens Skrift om Livsfornødenhedernes Fordyrelse, i den Omstændighed, at Prisstigningen ikke havde været ens for alle Varer; men det maatte ikke overses, at der maatte hengaa en vis Tid, inden der kom Ro i Forholdene, inden de stærkt bevægede Priser kunde samle sig om deres Tyngdepunkt, Pengenes Værdi. Det gik med en saadan Begivenhed, der trykkede Pengenes Værdi og hævede Prisernes Niveau, paa samme Maade, som naar man ved at kaste Sten i en Dam hævede Vandfladens Niveau, der da fremkom Bølger, som i stedse større og større, men svagere og svagere Kredse udbredte sig over Vandfladen. Saaledes havde Prisbevægelsens Bølge rejst sig højst paa de Steder, hvor Milliarderne vare kastede ud over Tysklands Marked, derfraudbredtedensig England, Skandinavien og andre nærliggendeLande,endnuhavde Kredse ikke naaet til Udkanterne, til Asien og Sydamerika, disse Landes Produkter vare derfor ikke stegne; en Undtagelse herfra dannedes

kun af Kaffe og enkelte Kryderier, der vare grebne af den evropæiskeSpekulationogdrevne i Vejret. Taleren paaviste ved flere Exempler denne Kredsbevægelse i Priserne. Naar nogen Tid var hengaaet vilde der komme Ro, Bølgerne vilde udligne sig til en rolig Flade, paa de evropæiske Markeder vilde Priserne synke, paa de oversøiske stige, men det samlede Niveau vilde staa højere end før. Medens det lod sig saaledes godt forklare, hvorfor Priserne ikke vare stegne ens for alle Varer, uagtet Bevægelsen "var udgaaet fra Pengene og Krediten, saa forekom det Taleren, at man ikke kunde forklareFænomenerne,naarman Grunden til Prisstigningen i Arbejderforholdene. Arbejdslønnens Stigen var en Følge af og ikke en Grund til Prisstigningen. Arbejderne kunde ikke ved den blotte Fordring om højere Løn, selv om de nok saa meget støttede deres Fordringer ved Striker, hæve Lønnen; hvis det stod i deres Magt, hvorfor satte de da ikke Lønnen højere op? hvorfor taalte de nu, som Indlederen havde oplyst, en Reduktion af 20 pCt. i Lønnen, uagtet de nu vare langt kraftigere og bedre organiserede end før. Økonomiens Lov om Tilbud og Efterspørgsel var urokkelig som en Naturlov. Noget helt Andet var det, at Arbejderne kunde paavirke de Betingelser, hvorunder Loven virkede, kunde formindske Tilbudet og Produktionenvedatarbejde Det var derfor kun ved at fremkalde en forkortet Arbejdstid, at Arbejderbevægelsen og Strikerne havde bidraget til Prisstigningen. — Spurgtes der om Udsigterne for den nærmeste Fremtid, saa vare disse mørke. Den almindelige Konjunktur paa Markedet blev mattereogmattere,alt Reaktionen i Prisernes Bølgebevægelseindtraadte;medensPengenes i Slutningen af forrige Aar stod paa det laveste Punkt og her i Landet fremvisteenSynkenaf pCt. mod det tidligere Niveau, havde den ultimo Marts allerede hævet sig 2 å 3 pCt. Men heri laa der ikke nogen Fare for «n Krise, men kun for nogen Tids Slaphed i Forretningen. Faren for en Krise laa derimod deri, at der i flere Retninger var en Overspekulation til Stede. I visse Henseender lignede Forholdene vel Forholdene i 1857; men uagtet det var sandsynligt, at man vilde faa meget vanskeligeForhold,vardel

skeligeForhold,vardeldog ikke rimeligt, at vi vilde rainuies i nogen særlig høj Grad. Forholdene vare her meget solide, \i havde anvendt de gode Aar ikke- som i 1857 til at sætte store Kapitaler fast i Bygninger og til Luxus, men for største Delen anvendt dem fornuftigt; vort Agerbrug var gaaet stærkt frem og navnlig havde vort Mejeri taget et Opsving, der maaskevarukjendti Annaler.

Postinspektør Petersen forklarede Prisstigningen ikke ved Milliardbevægelsen men ved det større Forbrug og de vanskeligere , særlig ved Stigningen i Arbejdslønnen.

Falbe Hansen replicerede til P. Det store Forbrug var ganske vist en medvirkende Aarsag til Prisstigningen; men Aarsagen lil det større Forbrug var den ved Spekulationen og Milliarderne fremkaldte nominelle Forøgelse af Folks Formue.

Levy kunde i det Væsenlige tiltræde de Udtalelser, der i Aften vare komne fra Falbe Hansen; men det forekom ham dog, at Falbe Hansen noget undervurderede Betydningen af Nedgangeni Selv om Arbejdsdagen kun var blevet forkortet med 1 å 2 Timer, saa var delte dog forholdsvis meget betydeligt. Arbejdstiden forkortedes end ydermere derved, at Arbejderne nu forlangte længere Tid til deres Maaltider. Derhoshavde faael Uro i sit Sind, og naar han kom sammen med sine Kammerater, diskuterede han Forholdene paa en Maade, der kun kunde avle Misfornøjelse. Alt dette vanskeliggjorde Produktionen. Falbe Hansen havde Ret i, at Udmøntningen ikke havde været større; men en Del af de Penge, der vare gaaede til Tyskland, vare blevne tagne af den franske Banks Beholdning, ikke af Cirkulationen. I den senere Tid var den iranske Banks Beholdning dog atter steget, endog med ca. 10 Mill. L. St. siden Nytaar. Grunden hertil var Frankrigs nærværende forbavsende Evne til at inddrage Fordringerfra At der ikke er gaaet saa meget Guld til Tyskland, som almindelig antoges, saas ogsaa deraf, at det fremdeles er meget vanskeligt at faa Guld fra Tyskland; men det vilde ganske vist ikke have været saa vanskeligt, hvis der var gaael store Masser hertil. Kun den Omstændighed, at den

franske Bank ikke var forpligtet til at indløse sine Sedler, havde gjort den det muligt at udstede saa mange. Men paa den anden Side var det Tvangskursen, der bevægede Folk til at lægge Guldet paa Kistebunden, og især i de Lande, der tidligere havde lidt under forringede Papirspenge, havde Tvangskursendenne

Professor Frederiksen hævdede i Modsætning til Levy, at den franske Banks forøgede Seddeludstedelse for en stor Del havde været ensbetydende med en Forøgelse af Betalemidlerne. At Guldet skulde være blevet lagt paa Kistebunden, ansaa Talerenfor Det hed sig rigtignok tidligere, at Franskmændenekun have Guld; men nu havde det vist sig, at de havde lært al benytte Papiret. Milliardbevægelsen havde ligeledes haft stor Betydning for Prisstigningen. Den Masse Vexler, den havde fremkaldt, var omtrent det Samme som en Udvidelse af Betalemidlerne. Ligeledes havde den stærke Spekulationspillet stor Rolle. Næsten ved hver Krig kunde man paavise noget Lignende som det, der var indtraadt efter den fransk-tyske Krig. Den orientalske Krig havde saaledes en vigtig Andel i Krisen i 1857. Levy kunde ikke søge en Støtte for sin Anskuelse i den Omstændighed, at Kolonialvarerne ikke vare stegne saa stærkt; thi Prisstigningen maatte nødvendigviskomme til dem. Da Prisstigningen var almindelig, kunde den ikke forklares ved at henvise til Arbejderforholdene; thi en almindelig Prisstigning var fuldstændig umulig, hvis man ikke antog, at Cirkulationsmidlerne vare blevne forøgede, eller — hvad der i Grunden var det Samme — at de cirkulerede hurtigere. Det Mærkelige ved den nuværende Bevægelse var, at Kreditforholdene ikke vare blevne berørte. Mærkelig nok var Diskontoen lav. Dette indeholdt en Trøst; thi man havde aldrig set en Krise med saa lave Diskontosatser og saa gode Pengemarkeder som de nuværende. Naar Levy med en vis Tilfredshed saa, at Frankrig nu begyndte at inddrage sine smaa Sedler, saa fandt Taleren tvært imod denne Foranstaltning uheldig og befrygtede, at den vilde gjøre Forholdene vanskeligere.Han ligesom de foregaaende Talere Fortrøstning til de danske Forhold, men maatte dog beklage, at det store

Pengeinstitut (Nationalbanken), der havde en saa overvejende Betydning for os, ikke vilde kunne gribe kraftigt ind, hvis en Krise skulde komme. Kom Krisen, vilde vi sandsynligvis blive nødte til at gjøre, hvad man havde gjort i England: at suspendereBankakten Det er der sørget for!). Ja det vidste Taleren meget vel; men han kunde rigtignok ikke anse Bestemmelsenherom fyldestgjørende.

Levy bemærkede om den franske Banks Metalbeholdning, at denne før Krigen havde været meget betydelig, men under denne var svundet ind til omtrent det Halve. At Guldet atter begyndte at vise sig i Frankrig, laa ganske simpelt deri, at Seddelmængden formindskedes. Naar det erindredes, at de oversøiske Guldtilførsler aarlig beløb omtrent 20 Mill. L. St., var der ikke noget Overraskende i, at Guldbeholdningerne i Tyskland beløb 40 Mill. L. St.; det var jo kun to Aars Guldtilførsel. Pengemarkederne nu vare rigelige, forklaredes ganske naturligt ved den grundige Mistillid, der herskede paa Fondsmarkederne, hvilken afholdt Folk fra at indlade sig paa Fondsforretninger. Heri laa Grunden til, at Bankernes Beholdninger vare ret tilfredsstillende. Til Frederiksen bemærkede at han ikke mindedes, at Nationalbanken i mange Aar i Terminstiden ikke havde været i Stand til at møde Pengebegjæret; ingen Vexel var i lange Tider bleven tilbagevist Grund af manglende Midler. Delte vidnede dog om, at Bankbestemmelserne vare ret heldige. Det var godt, at Folk vidste, at det ikke var saa let at bryde Bankbestemmelserne; derved lærte de at stole paa sig selv, hvilket i alle Forhold var den naturlige Hjælp. (Hør! Hør!)

Professor Scharling søgte ogsaa Grunden til de sidste Aars Prisstigning i den store Udstedelse af ufunderede Banknoteri og han maatte ligesom Frederiksen anse det for utænkeligt, at Folk havde lagt ll^ Milliard paa Kistebunden. Levy havde herimod indvendt, at hvis Prisstigningen skrev sig fra en Forøgelse af Cirkulationsmidlerne, maatte den have været jævn og omfattet alle Varer i samme Grad, medens det Modsattenu bekjendt var Tilfældet. Dette Ræsonnement vilde være rigtigt, hvis Alles Kjøbeevne var steget i samme Grad;

men delte var jo paa ingen Maade Tilfældet: Nogles Kjøbeevne var stegen, medens Andres var falden, og heraf fulgte med Nødvendighed, at Prisstigningen maatte være forskjellig, eftersomVarerne efterspurgtes af dem, hvis Evne var stegen, eller af dem, hvis Evne ikke var stegen. At Prisstigningenskyldtes Forøgelse af Cirkulationsmidlerne, saas jo ogsaa deraf, at nu da den franske Bank formindskede sin Seddelcirkulation, begyndte Priserne ogsaa at dale. Men Prisernevilde gaa tilbage til deres tidligere lave Punkt; thi det var ikke rimeligt, at den franske Bank vilde formindske sin Seddelemission i en tilsvarende Grad, nu da den havde set, hvor stor en Mængde Sedler den kunde udstede.

Derpaa sluttede Mødet. Formanden meddelte, at det næste Mød.e vil blive afholdt Torsdagen d. 10 September, og Diskussionsemnet vil da være: Hvorledes anvendes et eventuelt Overskud paa det danske Statsbudget hensigtsmæssigst?